Transcript Genreteori III - Raffaele Brahe

Genrer, grammatik og fælles mål (og eventyr…)
program
Opsamling fra sidst – formålet med
dagens arbejde
2. Gennemgang af dagens tekster – inkl.
teamøvelse
3. (start senest 17.00) Gruppearbejde
omkring ”Hyrdinden og skorstensfejeren”
4. (18.30) gruppearbejdet fremlægges af én
gruppe
1.



De andre supplerer
Rabo supplerer med tema
Fagdidaktiske overvejelser
Kap. 2 i ”bevidste sproglige
erfaringer”





Repeterer og tydeliggør det funktionelle syn på sproget
 Herunder teorien om SFL
 Kontekstens betydning
Kæder funktionelt sprogsyn sammen med fælles mål
for dansk i skolen
Kæder grammatikundervisningens didaktik sammen
med det funktionelle syn på sproget
Repeterer pointen om, at grammatik og undervisning i
grammatik ikke bør adskilles fra tekstarbejdet i dansk i
øvrigt
 Her laves en yderligere sløjfe omkring fælles mål (jf.
modellen på s.36)
Repeterer sammenhængen mellem SFL og den
australske genrepædagogik
Model (jf. s.36 i BSE)
Arbejde i 4-mand-teams
 Først parvist: (15 minutter)
1. Hvordan definerer I hhv. kundskaber,
færdigheder og egentlige kompetencer?
Diskutér begreberne
2. Se på trinmålene efter 6.klasse
 Er det kundskaberne, færdighederne eller
kompetencerne, der er i fokus? Begrund
 Generelt: Er der noget I undrer jer over?

Par 1 fremlægger spg. 1 og par 2 spg. 2
(2 x 3 minutter)
Teksters metafunktion

Uddybende og (slightly different)
forklaring af SFL
 Tekster har metafunktioner, der varierer
afhængig af, hvilken slags tekst, der er tale om.
Et blik på tekstens metafunktion kan bidrage til
en genreinddeling (jf. kap. 2 i ”bevidste
sproglige erfaringer…”):
 En pædagogisk konsekvens heraf er, at
genrer og tekster ikke per automatik må puttes
ind i en kasse, men må undersøges ud fra de
indholdsmæssige, interpersonelle og
tekstuelle metafunktioner, den enkelte tekst er
kendetegnet ved
Den kulturelle
kontekst
Den situative
kontekst – field,
tenor og mode
Tekstens
metafunktioner
– ideationelle,
interpersonelle
og tekstuelle
Kontekstvariabel
Fokus på:
Kommer til udtryk
igennem:
med Kirk
Mailands ”emne
og formål” i
situationskontekst
erfaringer om
verden – tekstens
Hvad?
Tenor
Den interpersonelle
den interpersonelle metafunktion
relation hos Kirk
Mailand
Sproget som middel
til at skabe
relationer mellem
mennesker tekstens Hvem?
Omtaleformer og
beskrivelser af de
kommunikerende:
Modalitetsmarkøre
r af standpunkter,
løfter, garantier,
værdier, sikkerhed,
usikkerhed m.fl.
Mode
Måde og ikke
verbale faktorer
hos Kirk Mailand
Sproget som middel
til at strukturere og
organisere ytringer
– tekstens
Hvordan?
Sproglige strukturer
vedr. syntaks,
forløb,
konjunktioner m.fl.
Tekstens metafunktioner (jf.
Field
Den ideationelle
Sproget som middel Objekter, subjekter,
Obs.
metafunktion
til at videregive
processer og
BSE,kap.2)
Sammenlignelig
informationer og
relationer
Den tekstuelle
metafunktion
Eksempel fra sidst
DF - tørklæder.notebook
Hvilken kulturelle kontekst indgår teksten I?
Hvad gør sig gældende i forhold til tekstens
situative kontekst:
 Med henblik på field (tekstens hvad)?
 Med henblik på tenor (tekstens hvem)?
 Med henblik på mode (tekstens hvordan)?
Didaktisk model for
skriveundervisningen
Skriveopgavens
funktion - hvorfor
teksten?
Den
tekstuelle
funktion
–
hvordan
?
Den
ideatione
lle
funktion
– Hvad?
Den
interpersonelle
funktion - Hvem?
Lis Holm - Sprogforståelser
Sproget som et system af regler for
anvendelsen af sproget – grammatik
og syntaks
 Sproget som et sæt af symboler med
formålet om at studere ordenes
betydninger – semantik
 Sproget som kommunikationsmiddel i
særlige situationer, med særlige
deltagere, der har særlige
forudsætninger - kontekst

Eksempel
Semantik: ”Imamerne besluttede straks at
melde Dansk Folkeparti til politiet”.
Grammatikken: ”Imamerne besluttede
straks at melde Dansk Folkeparti til
politiet.”
Syntaks: ”Besluttede imamerne straks at
melde Dansk Folkeparti til politiet?”
Kontekst: DF´s kampagne, intertekstuelle
forhold som andre tekster med de
samme aktører, samfundsdiskursen
Tekstlingvistikkens felt (Lis Holm)




Pointerer grammatikkens rolle i forhold til at
”give ordene og teksterne liv”
Sproget ses som en ressource, ”som vi
sprogbrugere vælger elementer fra, når vi
skaber tekst.”
Ressource = ordforråd og reglerne for
sprogbrug
Valgmulighederne er mangfoldige, og det er
ud fra de regler om sprogbrugen
(grammatikken) at vi vælger og dermed kan
variere vores sprog uendeligt – altså:
 Hurra
for grammatikken!
Tekstlingvistikkens felt (Lis Holm)

Repeterer kontekstens betydning (i et
andet opkog)
 Tekster har formål
 Tekster er handlinger

Kontekster er både synlige og usynlige:
 Læseren aktiverer kontekster i forsøget på at
forstå teksten – mulighed for
kommunikationssammenbrud
 Scenario og skema

Har SFL som den teori, der ligger til grund
for hele bogen
Martins Jørgensens omvendte
pyramide
Genre
Komposition
Fortælleteknik
Syntaks
Ord
Tekst i kontekst (Lis Holm)

Forskellige genrer trækker på /benytter sig
af forskellige registre
 Register betegner den sprogbrug vi anvender i
en tekst i en bestemt situation
 Genrer er traditionelle måder at formulere sig
på omkring noget i en særlig kulturel samfund
(eks. den danske)
 Register kan evt. sammenlignes med det
sproglige lag (mikro-niveauet) i teksterne, der er
med til at understrege en særlig
fremstillingsform og frembringer en særlig genre
Gruppearbejde – hyrdinden og
skorstensfejeren
Analysér eventyret i gruppen. Jeres analyse
skal tage udgangspunkt i det sproglige:
 Brug Jesper Tvedens metode, hvor i
undersøger teksten på ordstof,
mundtlighed, metaforer og
fortælleforhold
 Skitsér en mere udtømmende analyse af
teksten, hvor I forsøger at koble formen
(sproget, kompositionen og fortælleren) til
indholdet (tekstens genre og tema(er))
Hyrdinden og skorstensfejeren
Kunsteventyr (tingseventyr) af H.C
Andersen
Poetisk realisme? Romantisme?
Hvordan skal eventyret læses?
Fortæller
Forløb
Personer
Temaer
Hyrdinden og skorstensfejeren

Den eksplicitte fortæller er alvidende
med indre syn hos skiftevis hyrdinden
og skorstensfejeren – den alvidende
fortæller kommer med vurderende
fortællerkommentarer undervejs som
eksempelvis, hvor skorstensfejeren
beskrives: ”… det var jo bare noget han
forestillede, porcelænsmageren kunne
lige så godt have lavet en prins af ham,
for det var ét!”
Hyrdinden og skorstensfejeren
Et par strukturalistiske modeller:
Forløbet i fortællingen er bygget op
omkring en kosmos – kaos – ny kosmos
model (kontraktmodellen)
Den nye orden efter de to kærestefolks
rejse op igennem skorstenen er
muliggjort ved hjælp af bedstefaderens
styrt, men implicit også igennem de tos
rejse og den mod, der står i forbindelse
med flugten
Hyrdinden og skorstensfejeren
Hyrdinden og skorstensfejeren
Aktantmodellen: (projektaksen)
Subjektet (skorstensfejeren og hyrdinden)
går efter objektet (den selvvalgte
kærlighed), der på et andet
abstraktionsniveau symboliserer et brud
med de gængse normer og regler i
stuen (samfundet), hvor individets frihed
og selvstændighed sejrer over det
skæbnebestemte liv

Hyrdinden og skorstensfejeren
Aktantmodellen: (Konfliktaksen)
Gedebukkebens… er modstanderen i
fortællingen – han står for det traditionelle,
undertrykkende og ufølsomme
Kineseren er modstander i fortællingens
første del, hvor han repræsenterer det
samme som sergeanten – bliver til hjælper
i anden del, hvor han mister evnen til at
nikke

Hyrdinden og skorstensfejeren
Aktantmodellen: (kommunikationsaksen)
Giverens plads indtager den mere
abstrakte flugt eller parrets aktive
indsats for at nå målet – de overlader
ikke bare deres skæbne til de højere
magter, men tager dem i egne hænder
og handler. Modtageren er parret, der
opnår, det de ville (at få hinanden)

Hyrdinden og skorstensfejeren
Hyrdinden og skorstensfejeren
Modsætninger i teksten:
Ude versus hjemme
Porcelæn versus mahogni
Følelser versus fornuft
Kærlighed versus tradition
Følsomhed versus kulde/ kynisme
Tryghed versus frihed
Hyrdinden og skorstensfejeren
Den af teksten idealiserede tilstand er den frie,
romantiske kærlighed og dens modsætning i
teksten er den institutionaliserede kærlighed eller
det arrangerede ægteskab
Eventyret starter i den favoriserede tilstand (S1). Hvor
de to porcelænsfigurer beslutter sig for at blive
forlovet. Det, der muliggør det uønskede (-S1),
uægte ægteskab er kineserens selvudnævnelse til at
kunne bestemme over deres skæbne og give
hyrdinden væk til sergeanten i stedet. S2 synes at
vinde over S1, indtil hyrdinden beslutter sig for at
ville flygte sammen med sin elskede. Flugten, mødet
med den store vide verden og hjemkomsten
muliggør (-S2) en reetablering af den favoriserede
tilstand (S1) – og denne gang for altid.
Hyrdinden og skorstensfejeren

Den tilværelsestolkning, der ligger i
eventyret er i høj grad moderne, da
individet selv må finde og definere det
gode liv for sig selv (eksistentiel og ikke
essentiel). Individualismen som
grundvilkår. Eventyret handler om det
vilkår, at det at blive voksen indebærer,
at man finder sin identitet, sin rette hylde
her i livet.
Hyrdinden og skorstensfejeren
Mange muligheder for tematiske og kontrastive
læsninger:
Eks. brorsons ”op al den ting…” eller Blichers
”Hosekræmmeren” og ”moderne tekster som
”Fucking Åmål”
Læserens ”jeg” i forhold til Hyrdinden og… - hvad er
kærligheden? Hvordan finder man den? Hvilke
normer og regler er der i vores samfund for hvem
man finder sammen med? Rejsen/ dannelsesrejsen,
der i miniformat ligger i parrets rejse ud i den vide
verden er også et genkendeligt tema for de unge i
dag. Eksistentielt grundvilkår; splittelse mellem
behov for frihed og tryghed.
Tvangsægteskaber osv.

Hyrdinden og skorstensfejeren
Hvad så med periodiseringen?
Den poetiske realisme
Biedermeier
Individualismen ( mest relevant)
