Transcript 130312 Inklusion -et sociologisk blik
Inklusion - sociologisk set
Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Kolding d. 11. marts 2013
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Disposition
• • • Hvad? – Definitioner på inklusion Hvorfor? – Diskurser om inklusion Hvordan? – Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Hvad? Definitioner på inklusion
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inklusion: Historie
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Lille historisk overblik
Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Kritik af ekstern segregering Inklusion som ideal Kritik af intern segregering LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
1994: Opgør med segregering
• •
Salamanca-erklæringen:
[Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
2000-2006 KVIS-programmet
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion”
• • Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.” Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.” LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
• • • •
EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret”
71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år. 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten cer til at rumme elever med sociale og emotionel le problemer i den almindelige undervisning 26 % af lærerne mener de både mangler kompe tencer til at håndtere de sociale og de faglige behov LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
2012: Inklusion
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
2012: Inklusion
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Hvad er inklusion?
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Hvad er inklusion?
• • Institutionens mange fællesskaber – Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber De mange niveauer af inklusion – Fysisk, social og oplevet inklusion LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inklusion: de mange fællesskaber
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
De mange fællesskaber
Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Struktur Funktion
De mange fællesskaber
Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
De mange fællesskaber
Skolen Formelt identitet Samfundet (arbejdsmarked osv.): - Inklusions/eksklusionsdynamikker - Inklusionsrettigheder Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Skoleperspektivet
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
LSP -
Faglighed og motivation
LSP -
Lyst til skolen
LSP -
Trivsel i frikvartererne
LSP -
Ensomhed i skolen
LSP -
Lytte til andre elever
LSP -
Arbejdsindsats
Børnehaveperspektivet
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inklusionsspejlet
Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” 3% 2% 1% 0% 8% 7% 6% 5% 4% Ряд1 Drenge Piger Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inklusionsspejlet
3% 2% 1% 0% 8% 7% 6% 5% 4% Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd” Ряд1 Drenge Piger Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Manchester definition
• ”Inclusion is the continuous process of increasing the presence, participation and achievements of all children and young people in local community schools” LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Manchester 2012
Matrix definition
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Matrix definition
• • • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • • • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Matrix definition
• • • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • • • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Matrix definition
Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Uformelle, voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Fysisk (passiv) inklusion Social (aktiv) inklusion Psykisk (oplevet) inklusion
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Hvorfor? Diskurser om inklusion
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Økonomisk diskurs LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Økonomisk diskurs Etisk diskurs LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings LSP diskurs Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Etisk diskurs Økonomisk diskurs LSP Lærings diskurs Social diskurs www.lsp.aau.dk
Etisk diskurs Juridisk diskurs Økonomisk diskurs LSP Lærings diskurs Social diskurs www.lsp.aau.dk
Etisk diskurs Økonomisk diskurs Juridisk diskurs Moderni serings diskurs LSP Lærings diskurs Social diskurs www.lsp.aau.dk
Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inklusionsaktører
• • • • • Børn/elever Lærere og pædagoger Ledere Institutioner (børnehaver og skoler) Kommunen LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Lærere og pædagoger Ex: Klasseledelse
• • • • Minimal læringshæmmende adfærd i timerne God klasseledelse (lærer-autoritet) Engagerende undervisning med struktur, forudsigelighed og læringsfokus Intern differentiering Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Dimensioner i lærer- og pædagogrollen
Kontrol
Autoritær Forsømmende Autoritativ
Varme
Eftergivende LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Thomas Nordahl
Ledere
• • God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på ”synlig læring/udvikling” Institutionen som et fælles, pædagogisk projekt Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Læringsorienteret skoleledelse
• ”Instructional leadership” er mere effektivt end ”transformational leadership” – Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål – Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus) – Skolelederen skal identificere klare indsatsområder – Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger • ”Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere” 47 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Institutioner
• Differentierede, samarbejdende ressource centre/personer: – Vejledning i konflikthåndtering – AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) – Specialundervisningserfaringer – Tosprogsundervisningskompetencer – Lærere med særlige didaktiske kompetencer – Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen) LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Institutioner
• Differentierede, samarbejdende ressource centre/personer: – Vejledning i konflikthåndtering – AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) – Specialundervisningserfaringer – Tosprogsundervisningskompetencer – – Lærere med særlige didaktiske kompetencer Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner LSP (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen) - Lego education og de mange Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
intelligenser
Kommunen
• • • • PPR, SSP, socialrådgivere, sundhedsplejerske Frivillige organisationer (sport, spejder…) Klubtilbud (ungdomsskoler, fritidsklubber) Praktikordninger i lokalområdet (håndværkere, børnehaver…) • Differentieret inddragelse af forældre ressourcer LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Et sammenhængende uddannelsessystem
1. Dygtige lærere/pædagoger 2. En klar og tydelig ledelse på institutionsniveau 3. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau 4. Et samarbejdende uddannelsessystem med differentierede funktioner og kompetencer 51 LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Clearinghouse januar 2013
• • • • • • • • • Efteruddannelse og ressourcepersoner er afgørende Udfordres elever i specialtilbud?
– Jo ældre, des bedre trives elever i specialtilbud – Lægges der vægt på faglig eller social udvikling?
Inklusion påvirker ikke almeneleverne – Især ikke hvis elever med særlige behov får støtte Positiv holdning på skolen og hos læreren er vigtig Tydelige mål og klar struktur for inklusionstiltag De inkluderede skal have mål for egen læring Tolærerordninger virker – Hvis der er klar kompetencefordeling – Men kan stigmatisere Elevformidling inkluderer – men må ikke ske på bekostning af pensum Elever skal lære at korrigere egen adfærd LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
KONKLUSION
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
KONKLUSION
• Inklusion er både numerisk, social og oplevet LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
KONKLUSION
• • Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
KONKLUSION
• • • Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber Forudsætningen er – viden (om børnenes læring og trivsel) – Inklusions- og lærings-/udviklingskompetencer – Smidige, integrerede og differentierede funktioner – Fokus på inklusion i ledelse og forvaltning LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
KONKLUSION
• • • Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber Forudsætningen er – viden (om børnenes læring og trivsel) – – – Inklusions- og lærings-/udviklingskompetencer
IT er (også) et inklusionsværktøj
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
•
Inklusion og læring kan kombineres: LP i Danmark 2008-2010
Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig • Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende folkeskole • Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for ”normal-eleverne” og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning • Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse • 58 LSP Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen www.lsp.aau.dk
Også inklusion skal evalueres
• Med en differentieret definition kan inklusionsindsatsen evalueres: – Inklusion til barnets bedste – Inklusion til fællesskabets bedste – Inklusion med fokus på læring/udvikling LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk