Transcript Kritiske sociologiske og politologiske reflektioner og diskurser vbn

Kritiske, sociologiske og politologiske
reflektioner og diskurser omkring
folkesundhed som politik.
Policy analyse gruppen
Rebild 14 maj 2008
Gunnar Scott Reinbacher
Agenda
• Aktualiseringsramme, policy analyse
• Casen: Signild Vallgårda: Folkesundhed
som politik, Danmark og Sverige fra 1930
til i dag.
• Lidt om Foucault, ville kritisere Vallgårda.
• Kjeld Møller Pedersen: sundhedspolitik og
policy analyse.
• David Burne og egen position
• Eget projekt
Casen: Folkesundhed som politik
• Indledning
• Føjelighed, fornuft og forfængelighed
• Overvågning og opdragelse – indførelse af helbredsundersøgelser
af gravide og børn
• Smitsomme sygdomme og styring ved tvang
• Folkesundhed – problemer og politik
• Styring gennem ansvarliggørelse
• Social ulighed i sundhed
• Et bedre liv
• Autonomi og lydighed – den modsætningsfyldte styring af forældre
• Tvang og tillid i AIDS – forebyggelsen
• konklusion
Folkesundhed og magtudøvelse
• 1930-1950 samt 1970-2002. (50 år som
Foucault)
• Hvilke folkesundhedsproblemer blev defineret,
og hvilke årsagsforklaringer blev givet på dem?
• Hvordan ønskede politikere og andre
myndighedspersoner at udøve magt over
borgerne, hvilke styringsmetoder var de parate
til at tage i brug?
• Hvordan begrundede de deres ønske om at
forbedre befolkningens sundhedstilstand og
forebygge sygdomme?
Folkesundhed og magtudøvelse
• Foucault:
– Magtudøvelse:en samlet struktur af handlinger som retter sig mod
mulige handlinger: den tilskynder, den forfører, den letter eller
vanskeliggør, i ekstreme tilfælde tvinger eller forbyder den”.
– Governmentality „conduct of conduct. For to conduct is at the same time
to „lead” others … and a way of behaving within a more or less open
field of possibilities”. Styring handler både om udøvelse af magt over
andre og over en selv. „Denne kontakt mellem teknologier for at
dominere andre og selvteknologier kalder jeg governmentality” ,
Magtudøvelsen har to sider, hvilket, for at tydeliggøre Foucaults pointe,
Kontrol — selvkontrol, erkendelse — selverkendelse og hjælp —
selvhjælp.
– Magtudøvelse
• Styring gennem appel til ønsker og egenskaber
• Styring gennem formning af subjekter (empowerment)
• Den pastorale omsorgsfulde magtudøvelse (statens omsorg for borgerne)
– Tid og sted, Danmark og Sverige
Casen og policy analyse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Folkesundhed/klinikkens fødsel
Vidensarkæologisk tilgang/genealogien
Design: vidensarkitektur, vidensarkæologi
Governmentalitybegrebet/blikket
Deskriptivt/årsagsforklarende
Retrospektivt
Videnskabsteori (ontologi/epistemologi)
Teoribyggende/teoritestende?
Metoder:
– Tekstanalyse/dokumentanalyse/diskursanalyse
– Kildekritik
• Validitet (intern/ekstern)
Casen og policy analyse
• Oplysningens rolle (Sverige, Danmark)
– Sverige, kombination af oplysningskampagner og andre
metoder, lokale aktiviteter
– Danmark, børnene i fokus, mere formbare
– Danmark: ansvarlighed og pligt over for slægten og folket
– Sverige: ansvarlighed og pligt over for folk og samfund (det
strukturelle)
– Opdragelse til ansvarlighed (lægernes periode)
– Appel til fornuft og autoritetstro
– Appel til føjelighed eller lydighed
– Dk:holdning, hærdning, hvile
– S:sol, søvn og stimulanser
– Digt p 47
Overvågning og opdragelse
helbredsundersøgelser af gravide og børn
•
•
•
•
•
Den pastorale magtudøvelse, staten (Foucault)
Kontrol og omsorg,Social ingeniørkunst
Børns sundhed, myndighedernes ansvar
Hvorfor ikke forældrenes ansvar
Kvinder skal lytte til læge og jordemoder og ikke
ammestuehistorier
• Tvang som styringsmiddel (Foucault???)
– Lydighed og autoritetstro
– Ansvarlighed og dømmekraft
– Appel til skamfølelse
folkesundhed
• Den store periode med de mange
betænkninger
• Dk: det gode liv og sparede udgifter
• S: det gode samfund og økonomisk støtte
• Dk: middellevetid og dødelighed
• Sundhedsproblemernes årsager:
– Dk: livsstil
– S: levekår og livsstil
folkesundhed
• Styring gennem ansvarliggørelse
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
DK: ansvar for egen sundhed
S: delt ansvar
DK: noget for noget og ansvar for andre
S: ansvar for andre og ansvar for fællesskabet
Styring gennem oplysning, appel til fornuften
Styring gennem holdningsændringer, motivationsskabelse
Grænser for myndighedernes styring
Empowerment
Complience/concordence
Angela Merkel
Folkesundhed, civilisationskritik og interessekonflikter
Folkesundhed
• Social ulighed i sundhed (DIKE;SIF)
– Dk, Ingen begrundelse
– S, ulighed en trussel mod velfærdsstaten
• Årsager til ulighed
– Dk, udsatte gruppers livsstil
– S: strukturelle forhold
• Hvad vil politikerne gøre
– Dk, livsstilsændringer og behandlerindsats
– S: ændrede levekår, social kapital og delagtighed
Den nye æra
•
•
•
•
Den videnskabelige dokumentation
De kompetente forældre
De knap så kompetente forældre
Valgårda konklusion?
Teoretisk ramme
• Public Health in medicine
• Public Health of medicine
David Burne 2004
Good health is a state of physical and
mental well-being necessary to
meaningful, pleasant and productive life.
Good health is also an integral part of
thriving modem societies, a cornerstone of
well performing economies, and a shared
principle of European democracies.
strategipapir
David Burne
• Det handler ikke blot om at reagere mod
sygdomme, men proaktivt at hjælpe
mennesker med at træffe sunde valg
• Det handler om at træffe europæiske valg
– Aldring, livsstilssygdomme, fedme, tobak,
hiv/aids, sars
David Burne
Achieving good health for all is a shared
responsibility that requires co-operation
between the EU, its Member States and its
citizens. The EU is committed to bringing
together all health players and building
partnerships for health. This aim is inbuilt
into EU action to complement national
efforts to promote good health, minimise
health inequalities and to tackle the factors
that determine health.
David Burne
1. Enabling Good Health for all
Modern economic progress has been built on good
health – longer, healthier, more productive human
lives. Good health is not just quality of life. Good
health is key to economic growth and sustainable
development.
P59, store forskelle mellem medlemslande
De nye svagt stillet.
Fra behandling af sygdomme til fremme god
sundhed
David Burne
• God sundhed som fælles ansvar
– Enabling citizens to make the right choises
– Healthcare and health systems are the responsibility
of the member states
– Eu`s rolle er at beskytte borgerne, fostre synergier
ved at fostre partnerskaber, få sundhed ind i alle eu
politikker og informere borgere og health players
– At beskytte eu borgerne mod sundheds trusler
– Kvalitet og sikkerhes standarder for medicinske
produkter og devices
– Dele kundskab og opnå synergier
– Bygge eu kundskabsdatabase, WHO
– Være katalysator
David Burne
• Health generates wealths
– Stor forskel mellem de rige og fattige lande
– Enhver sundheds euro der bliver brugt kan
give en nettobesparelse på individuel wellbeing og på eu`s økonomiske
konkurrenceevne
– Videnskabelig og teknologisk progression
– 7 rammeprogram
David Burne
• Towards a European Strategy enabling good Health for all.
– Eu`s brede sundhedsagenda
– Putting health as the centre of policy making
– Bedre beskyttelse og lavere cost mod hovedtrusler mod
folkesundheden
• Hiv/aids, bekyttelse, tobak (skal regeringer følge det irske eksempel)
• Fødevarer
– Adressere adfærdsmæssige, sociale og miljømæssige faktorer der
determinerer sundhed
– Promote health through all policies
– Mobilisere aktører, partnerskaber
– Stærk kundskabsdatabase ( 7 rammeprogram)
– Folkesundhedsprogrammerne i hele eu
– Leadership in shaping the role of health in the international fora.
Davis Burne
• A view to the future
– In the future european union policies,money
and modern technology are all geared to good
health. Citizens live longer, happier,
productive lives
• Health innovation powerhouse
• United for health
Forordet- blikket
• Blikket er den kliniske observation, der synliggør
domæner, som tidligere har været usynlige.
Både kroppen (livet) og døden bliver genstand
for dette nye forklarende blik. Sygdomme tolkes
nu ikke længere i relation til det ondes metafysik,
men i relation til en erfaringsbaseret viden, der
udvikles, efterhånden som obduktionspraksis
bliver almindelig. Gennem denne inkorporering
af døden i den medicinske tænkning fødtes
ifølge Foucault en ny slags medicin i form af en
videnskab om det levende individ.
Blikket,rummet og sproget
• det eneste, det kan have interesse at bringe for
dagens uvildige lys, er den artikulerede struktur i
det perciperede,det vil sige det fulde rum, i hvis
hulhed sproget får volumen og kadance. Vi må
én gang for alle placere os på det niveau, hvor
de fundamentale elementer i det patologiske
spatialiseres og verbaliseres, dér hvor lægens
talende blik bliver til, fokuserer på tingenes
giftige hierte og kommunikerer med sig selv.
Foucault
• Hvordan kan vi vide, at det vi ser er det vi ser
– hvorfor en objektiv forankring og ikke blot et udtryk for
en subjektiv overbevisning
– ændringerne består i den tavse konfiguration, hvor
sproget finder sit afsæt: den situationelle og
holdningsmæssige relation mellem det der taler, og
det der tales om
– hvordan vide, at det er en rationel diskurs og ikke blot
sproglig forandring
– Fokus blev på at beskæftige sig med individet i en
videnskabelig struktureret diskurs (enestående
dialog)
– Sygesengen bliver et undersøgelsesområde
Diskursbegrebet
• DISKURS — almindeligvis forklaret som
en »reguleret samtaleprocedure«, men her
omfatter begrebet kæder af udsagn,
institutionaliserede
fremstillingesprocedurer (praktikker) samt
de historisk og kulturelt givne regler, som
styrer samtaleprocedurens indhold og
form.