Transcript Integrationsperspektivet

’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
og udfordringer til praksisfeltet
Susan Tetler
Forskningsleder af ’Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv’
[email protected]
DPU, Aarhus Universitet
Marts 2010
Indholdets omdrejningspunkter

Hvordan ser de specialpædagogiske brydninger ud, set i et
internationalt perspektiv?

Kvalitet i specialundervisningen … eller hvad virker?

Hvilken faglighed skal der til for at imødekomme børnenes
behov?
De generelle tendenser i Danmark ... og globalt

Visioner om en inkluderende skole og adfærdsproblematikken
Internationelle konventioner
Børnekonventionen
Salamanca-konventionen
Stadig flere børn og unge marginaliseres i skolen

Visioner om mangfoldighed og kategoriseringsproblematikken
Forskellighed som resurse (ikke mangler, men forskellighed)
Sortering til forskellige skoleformer
Almindelige klasser, specialklasser, specialskoler

Et øget krydspres og konkurrence om uddannelsesresultater
International konkurrence på uddannelse (effekter)
PISA, PEARLS, TIMMS,
Dilemmaer for den specialpædagogiske profession
En ændret problemforståelse
Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn
Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi
Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev
Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det
enkelte barn og dets omgivelser
Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi
Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale
5 overordnede spørgsmål
Hvem er det, som i dag møder hindringer for læring og
aktiv deltagelse?
 Hvilke hindringer er der tale om?
 Hvordan kan vi reducere disse hindringer?
 Hvilke ressourcer kan bidrage til øget læring og deltagelse
for alle?
 Hvordan kan vi udnytte ressourcerne bedre for at støtte
læring og deltagelse for alle?

Problemets karakter: en OECD definition

Disabilities (nedsat funktionsnedsættelse)

Difficulties (faglige/adfærdsmæssige udfordringer)

Disadvantages (kulturel og/eller socialt udsathed)
Et skolerelateret inklusionsbegreb

Tilstedeværelse


Accept og anerkendelse


I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i
fællesskabet
Delagtighed


I hvilken grad man er til stede i fællesskabet
I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter
Faglig og personlig udvikling

I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder
Peter Farrell, 2002
Tre hovedfaktorer, støttende for
læring

Relationer (’relationships’) fokuserer på, i hvilket omfang
deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper
hinanden.

Personlig udvikling (’personal development’) fokuserer på,
hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling.

Læringsledelse (’system maintenance’) fokuserer bl.a. på
behov for ændringer i undervisningen generelt eller i
forhold til den enkelte elev
David Mitchell, 2008
Projektets metoder og materiale
26 elever i 24 læringsmiljøer på 23 skoler i 18 kommuner
Dataindsamlingsmetoder og -kilde
 Interviews med fokuselevernes lærerteams (med to års mellemrum)
 Interviews med deres forældre
 Interviews med fokuselever om deres selvopfattelse
 Interviews med fokuselever og deres klassekammerater om deres
læringsmiljø
 Observationer af undervisning i ”klassen” (med et års mellemrum)
 Indsamling af succeshistorier (defineret af lærerne)
 Indsamling af pædagogisk elevmateriale, fx elev- og årsplaner
Aktørperspektiver

De professionelles perspektiv (lærere og pædagoger)



Forældrenes perspektiv



Hvordan opfatter de deres pædagogiske opgave?
Hvordan udfører de den?
Hvordan oplever de deres inddragelse i skolens arbejde?
Hvilke ønsker har de for deres børns skoleforløb?
Elevernes perspektiv

Hvordan er deres selvopfattelse i forhold til:




Skolefaglighed
Sociale relationer
Deltagelse
Hvordan karakteriserer de deres læringsmiljø?
Hvad siger de centrale aktører?

Hvad siger forældrene?





Hvad siger eleverne?





Forældre oplever ’at være i kamp’ for deres børn.
Forældre lægger vægt på, at deres børn trives … og har gode sociale relationer.
Forældre oplever midlertidighed … og brud/overgange.
Forældre vil gerne inddrages som ressource:
De har det godt med kammerater i timer og i frikvarterer; skolen er for dem et
trygt sted frit for drilleri, og de giver alle udtryk for, at det i deres respektive
klasser er OK ikke at være lige god til alt. MEN
De synes ikke, de i deres klasseværelse kan lave forskellige ting uden at forstyrre
hinanden, og de synes heller ikke, at der generelt set er arbejdsro i timerne
Medbestemmelse om indhold i skolearbejdet ligger det rigtigt tungt med.
Og de siger, at der nok er nogen i deres klasse, der føler sig udenfor og alene.
Hvad siger lærerne?



Lærere siger, de mangler uddannelse og specifik viden om den mangfoldighed af
problemstillinger, deres elever byder på.
Læreres IKT-viden og -erfaringer er begrænsede.
Lærere siger, at de ønsker sparring og supervision med udgangspunkt i den
praksis, problemerne er forankret i.
KVALITET: Et relationelt perspektiv?
Indsatser, som gør det muligt for skolen/institutionen at
tilpasse sig de børn og unge, den skal være til nytte for.
OG
Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med at
tilpasse sig en situation eller institution.
At se barnet i sin sammenhæng
Byggesten til ’gode’ (special)pædagogiske
indsatser














(Special)pædagogisk uddannelse
’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner
At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter
At kunne planlægge og gennemføre undervisning ud fra et barns
nærmeste udviklingszone
Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis)
At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser
At skabe rum og nicher for inkluderende processer
At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer
Et integreret fagligt og socialt fokus
At inddrage et relationelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede
læringssituationer
At tænke didaktisk i relation til diagnosens stadig stærkere position
At udnytte IKT’ens varierede muligheder
At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid
At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer
På udkig efter børns og unges uanede
udviklingsmuligheder … kræver





At vi som pædagogisk professionelle er nysgerrige på at
trænge ind bag de umiddelbare udtryk, som disse børn giver;
At vi har en tro på, at det er muligt at etablere en sund
tilknytning mellem barnet og de voksne (omkring barnet);
At vi som pædagogisk professionelle formår at møde
børnene, så de selv får mod på at deltage i de ’nye’
sammenhænge;
At vi bestræber os på at få blik for et barns potentialer;
Og ikke mindst … at vi selv har lyst til at deltage i denne
udviklingsproces.
(Søren Hertz, 2009)
Aktør - Brik
Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at have
mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig.
At arbejde med elevens ’at ville’ er derfor specialpædagogikkens
ædleste område. Gennem dette træder individet frem som
selvstændigt menneske.
Per Lorentzen (1997)
Tak for jeres opmærksomhed
[email protected]