Inkluderet i skolens fællesskab?

Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]

1

To slags inklusionsopgaver …

ifølge den nye lovgivning Elever, som behøver støtte i mindre end 9 timer

     

Individualiseret undervisning Tidsafgrænset holddeling Supplerende støtte To-lærer system Undervisningsassistenter Individuel støtte af mere praktisk/teknisk karakter Elever, som har behov for støtte i mere end ni timer om ugen



96 pct. skal være inkluderet i 2015 Den nye lov om: Specialundervisning kan først finde sted ved et støttebehov på mere end ni timer pr. uge. Alt andet skal løses inden for den almindelige undervisnings rammer.

2

Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor



Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende



Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere ’hvorvidt inklusion’



Snarere handler det nu om ’hvordan inklusion’



Men vigtigt til stadighed også at drøfte ’hvorfor inklusion’ - Og hvordan vi så forstår ‘inklusion’

3

Vi hylder mangfoldigheden, men hvor langt rækker tolerancen egentlig?

Fremmedhed Afvigelse Anderledeshed Forskellighed Mangfoldighed

4

To forståelser af opgaven

Forstås opgaven som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt?

  

= et traditionelt (specialpædagogisk) individfokus / tilpasningstænkning = ambition om at udvikle evidensbaserede specialpædagogiske metoder = single-loop læring Eller forstås opgaven som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge?

  

= et miljørelateret (inklusionspædagogisk) fællesskabsfokus / diversitetstænkning = ambition om at udvikle almenpædagogiske metoder og strategier med integrerede ’specialpædagogiske’ elementer = double-loop læring

Susan Tetler, DPU, AU 5

Et ændret syn på ...

elevers komplicerede læringssituationer

Fra at se ’ problemet ’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

6

Inklusion som et fælles projekt

Vi behøver at mure mange teglvægge, men samtidig forstå at det er en katedral vi bygger – sammen

7

Fundamentale udfordringer i bygningen af en ny katedral



Hvordan får vi brudt med de traditioner, som ikke imødekommer de aktuelle behov?



Hvordan forholder vi os til den ængstelse, usikkerhed og utryghed, som ambitionen om inklusion afføder?



Hvordan støtter vi op om ’ensomme’ skoleledere?



Hvordan støtter vi lærere i at undervisningsdifferentiere?



Hvordan forholder vi os til de komplekse behov, som fx elever med neuropsykiatriske diagnoser har?

 

Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker)



På et kommunalt niveau



Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen

 

Inklusionsfremmende styringsmodeller Kompetenceudviklingsprogrammer



På et institutionsniveau

 

Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier En skoleledelse og et ‘Ressourcecenter’ som understøtter



I det enkelte læringsfællesskab

 

Udvikling af differentieret undrvisning Forståelse hos forældregruppen



Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer



I forhold til det enkelte barn



Forpligtende skole/hjem samarbejde

9

Inklusionsberedskab på nationalt niveau

Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Helhedsorienteret indsats

     

[Rammer] … Lovgivning Implementering … Inklusionsudviklingen (task force) Viden om, hvad der virker … Praksis/Videnspanel Opbakning … Holdningskampagner Inklusion som fælles indsats … Følgegruppe om inklusion Dimension i de pædagogiske uddannelser … Læreruddannelsen

10

Kommende viden om inklusion (forventet)

2014



Forskningskortlægning om elever med særlige behovs trivsel og selvværd



Kortlægning af viden inden for fagprofessionelt samarbejde og elever med særlige behovs læringssituationer



Kortlægning af viden om forældresamarbejde med fokus på inklusion



Rapport om kvalitet på specialskoler



2. rapport om kommunernes omstilling til øget inklusion



Første rapport om Inklusionspanelet – 10.000 elevers oplevelser med inklusion 2015



Evaluering af opkvalificeringsforløb med fokus på inklusion



Evaluering af mestringsforløb/selvregistreringsforløb



Udviklingsprojekt om elevers roller i inkluderende læringsmiljøer



Udviklingsprojekt om inklusion i fagundervisningen



Udviklingsprojekt om målrettet inddragelse med forældreressourcer



Udviklingsprojekt om fagprofessionelt samarbejde med fokus på inklusion

Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau



En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag)

  

Ændrede forståelser af ’børns vanskeligheder’ Differentiering som kultur … ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag



Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier)

   

Forskellighed i kompetencer … i spil Arbejdsdeling Fælles sprog Prioriterede valg af strategier og metoder



’Ressourcecentret’ som distributør af viden



Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer

12

Inkluderende klasseledelse

 

Set i et organisatorisk perspektiv Er kollegial sparring og supervision en del af skolens kultur?

 

Set i et (fag)didaktisk perspektiv Hvordan arbejdes der med undervisningsdifferentiering og holddannelse?

 

Set i et relationelt perspektiv Hvordan er kommunikationen til og om eleverne?

 

Set i et teknisk/færdighedsperspektiv Hvilke regler og rutiner er der på skolen, i teamet, hos den enkelte lærer?

13

Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet



En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet

  

Social inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse



Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra



Metoder, redskaber og procedurer



Teamets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde

14

En inkluderende klasserumskultur – Forskellighedens didaktik



Forskelligheder accepteres – og ses helst som positivt



Rum og nicher for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer



Brug af kammeratstøtte og stilladsering



Elever som modeller for hinanden / peer support



Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer

Susan Tetler, DPU, AU 15

Differentierede fællesskaber

”Inklusion forudsætter ikke enshed, men er resultatet af forskellighed” (Qvortrup, 2008) ”Og det er denne kompetence til at håndtere forskellighed, som skolen ikke blot må give sine elever med i bagagen, men som den også selv som ’lærested for børn’ må være eksponent for”

16

Princippet om undervisningsdifferentiering

  

Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence . Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab .

17

Projekt ‘Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov’

WWW.inklusionsudvikling.dk/uvd http://konferencer.au.dk/undervisningsdifferentie ring/praesentationer-og-oplaeg/

18

             

Byggesten til ’god’ inkluderende praksis Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer Opbygning af et positivt selvbillede Stilladsering / nærmeste udviklingszone Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer At integrere støtte i læringsfællesskabets aktiviteter Elever som modeller for hinanden / peer support ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner / sparring Rum og nicher for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser Fra andenregulering til selvregulering Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid Brug af feed forward og feed back - Forstærkning og respons At udnytte IKT’ens varierede muligheder

19

Muligheder og faldgruber



Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv

    

Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet



Overføring af flere børn til almenområdet



Politisk beslutning

   

Besparelser ’Det går nok helt af sig selv’ Metodeudvikling Reform af specialundervisningen

20