Transcript og genrebaseret undervisning

Tosprogede elever bliver
bedre til fagene med en
sprog- og genrebaseret
undervisning
Lærertræf i Odense
10. april 2013
Fie Høyrup, UCC
Hvad vil det sige at læse og skrive på et
andetsprog?
Diskuter med makker
Hvorfor fokus på fagsprog
• Sproget er redskab i undervisningen
• Sproget spiller en betydelig rolle for
tilegnelsen af skolens fag. Er formuleret
som en delmængde af de faglige mål,
også hvad angår vurderingskriterier
• Fagsproget kan være en barriere for de
tosprogede elever - især fra mellemtrinnet
Sprogudvikling i skolen
- fra hverdagssprog til skolesprog
Hverdagssprog
___________________________________________
Skolesprog
• Fra mundtligt til skriftligt og
skriftsprogslignende sprog
• Fra konkret til abstrakt
• Fra uformelt til formelt og fagligt præcist
4
Sprog og fag som mål og
vurderingskriterier
Slutmål, 9. kl. i samfundsfag:
• forklare betydningen af forbruger- og
producentadfærd for belastningen af miljø
og naturgrundlag
• redegøre for forskellige opfattelser af
demokratiet som politisk idé og styreform
Fie Høyrup - UCC
5
Vejledende karakterbeskrivelse, FSA,
samfundsfag
Ved karakteren 12:
• Besvarelsen er yderst velargumenteret….
• Besvarelsen vidner om sikre færdigheder i
at beskrive, analysere og vurdere
anvendeligheden af de forelagte kilder….
• Besvarelsen demonstrerer bredt kendskab
til og sikker funktionel brug af
samfundsfaglige begreber
Fie Høyrup - UCC
6
Vejledende karakterbeskrivelse, FSA,
fysik/kemi
Ved karakteren 12
• Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet,
processen, stoffet eller materialet i det
væsentlige korrekt anvende fagets
terminologi…
Fie Høyrup - UCC
7
Det faglige register
Ethvert fagområde har sit særlige faglige register, dvs.
den sprogbrug eller de sproglige mønstre, der gør sig
gældende, når fagfolk bruger sproget, og som er
bestemt af fagets genstandsområde og den funktion,
faget har. Dette faglige register kommer til udtryk i bl.a.
teksters opbygning, gennem arbejdsformer i klassen,
mundtlige og skriftlige formuleringer og det fagspecifikke
ordforråd.
Jf. fx. Holm & Laursen: Dansk som andetsprog. 2010
Fie Høyrup - UCC
8
Kommunikationsmåde
Talt
skrevet
Sprog som
sprog som
ledsagelse til handling
refleksion
To slags berettende tekst
personlige erfaringer og hændelser
Vi så nogle edderkopper"
".. og nogle myrer"
"Og jeg hørte, jeg hørte en fasan"
"Og der var et musehul"
"Og …hvad hedder de nu?"
"kogler"
"ja, kogler"
Jf. Johansson og Ring: Lad sproget bære. 2012
Udflugten
Først skulle vi vente på bussen, som
var forsinket.
Da bussen kom, sagde chaufføren, at
vi ikke måtte komme ind i bussen. Så
blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal
ind i bussen nu, for vi har ventet
længe", og så kom vi ind i bussen. Så
blev vi glade, for vi var trætte af at stå
og vente…
Kommunikationsmåde
Talt
skrevet
Sprog som
sprog som
ledsagelse til handling
refleksion
nært
distanceret
afhængig af kontekst
uafhængigt af k
dialogisk
monologisk
spontant
planlagt
Sproglige ressourcer
forbindere
Først skulle vi vente på bussen, som
var forsinket.
Da bussen kom, sagde chaufføren, at
vi ikke måtte komme ind i bussen. Så
blev vores lærer sur og sagde: "Vi
skal ind i bussen nu, for vi har ventet
længe", og så kom vi ind i bussen. Så
blev vi glade, for vi var trætte af at stå
og vente
Forbindere:
Tid:
først, da, så,
Årsag:
for,
Tilføjelse:
og,
Tempus: Præteritum
Kronologisk organiseret
Tosprogede læsere og testresultater:
• Procentvis lavere læsepræstationer
• Større variation i præstationerne i denne gruppe; dvs.
gruppen er skolemæssigt langt mere uhomogen end gruppen
med dansk som modersmål
 Flere tosprogede elever bedre afkodningsfærdigheder end
gruppen af danske førstesprogslæsere
 Procentvis flere tosprogede elever i den lavt præsterende
gruppe, når det drejer sig om læseforståelse
Hvad kan være svært i en fagtekst?
• Faglige og førfaglige ord, nominaliseringer
• Tekstens opbygning/struktur; f.eks.
sammenhæng i en tekst og sproglige mønstre
Det førfaglige ordforråd
Undersøgelse ved Jørgen Gimbel
50 ord fra fagtekster (bio, geo, hist) som
faglærere ikke ville forklare, men
forudsatte kendte. Ordene var inden for de
faglige domæner
To elevgrupper fra 6. klassetrin med hhv.
dansk og tyrkisk som modersmål
Eleverne blev bedt om at forklare ordene og
sætte dem ind i en sætning, så det fremgik
om de forstod betydningen af dem
15
15
Resultater
Ord som kun 0-2 tyrkiske elever
beherskede
• Afgrøde
• Appetit
• Bønder
• Fordampe
• Fremstille
• Fugtig
• Galge
• Gavn
• Grænse
• Landbrug
• Næring
• Pløjer
• Regere
• Tigge
ord som mere end én dansksproget
elev opgave at forklare:
• Afgrøde
• Appetit
•
•
Fremstille
Fugtig
•
Gavn
•
•
Landbrug
næring
16
Førfaglige ord i
undervisningsmaterialer
(Golden, 1984)
Totalt antal
ord
Almene ord
Fagord
Førfaglige
ord
Fysik
194.755
111.120
28.800
54.835
Geografi
253.994
159.704
6.210
88.080
Historie
249.312
158.685
7.392
83.235
17
Særlige karakteristika ved førfaglige ord
• De antages for velkendte af de
dansksprogede elever
• Konsekvensen er at undervisere over at
de kan være nye for de tosprogede elever
• Undervisere forklarer dem derfor ikke
• De bruges derimod til at forklare nye ord
med
• De er ofte ukendte for elever med dansk
som andetsprog
18
Særlige karakteristika ved førfaglige ord
Og som en ekstra besværlighed:
• De er for en stor del fagspecifikke. 55% af
dem forekommer kun i et af de undersøgte
fag. Det har som konsekvens at de ikke
’genbruges’ fra fag til fag
• Blandt de øvrige 45% skifter flere af dem
betydning alt efter hvilke faglige
sammenhænge de indgår i *
19
Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea
gruppeopgave
• Undersøg teksten og find fagsproget:
• Fagsprog
• Førfagligt ordforråd; fx processer
Regnormen
– måske Danmarks mest nyttige
dyr?
fagudtryk
• Modhager
• Kokon
• Sædgemmet
• Slimrør
• Befrugte
• Næring
Førfaglige udtryk
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Overflade
Spiseligt
Muldjord
Jordens dybere lag
Regnvand
Findele
Nedbryde
Befrugte
Udskille
Lede ned i
Parre sig
Trænge ned i
Vove sig op
Ordforråd og læseforståelse
• Læseforskere er enige i at størrelsen på
elevernes ordforråd er en afgørende
faktor, når det gælder læseforståelse
• Ifølge Jørgen Frost skal ca. 90% af ordene
i en tekst være kendte..
Mange former for formidling
Multimodalitet: mange forskellige former for ’tekst’
–
–
–
–
–
–
–
Fortløbende tekst
Grafiske repræsentationer (diagrammer, grafer)
Illustrationer
Symboler for fx arbejdsbog og opgaver.
Tekstbokse
Nøgleord markeret i tekst eller i boks
Komposition af tekstside: Ofte mange små afsnit,
teksttypeskift
Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea
Multimodal tekster
• Stiller store krav til læseren:
Man skal kunne orientere sig i de
komplekse blandingstekter:
• Læseren skal være i stand til at vælge
’læsesti’ (Kress) eller etablere ’ruteplan
for læsningen’ (Arnbak)
• Læseren skal kende de grafiske
repræsentationers grammatik, dvs.
sproglige og visuelle grammatik
Observationer af 8.klassers læsemåde
af fagtekster
• Reflekterer ikke over hvad kapitlet handler om, og hvad
de ved om emnet fra tidligere
• Læser ikke nøgleord
• De færreste ser på billeder
• De færreste bladrer igennem for at få et overblik over
teksten
• De færreste ser på overskrifter i teksten
• Spørger ikke til formålet med læsningen
• Regner med at de skal besvare spørgsmål i forlængelse
af læsning
• Læser hurtigt for at blive hurtigt færdige
Klasserumsaktiviteter
arbejde med fagtekster
Områder, der rykker:
• Ordforråd i relation til det faglige emne
• Forkundskaber om emnet
• Viden om genren, der læses/skrives i.
Fra hverdagssprog til mere og mere
skriftsprogspræget sprog
Don´t start with the text
- Learn how to watch the text
Pauline Gibbons
Stilladsering
Høje kognitive forventninger
Lærings- og udviklingszone
(zonen for nærmeste udvikl.)
Frustrationszone
Ængstelseszone
Høj støtte
Tryghedszone
Lav støtte
Kedsomhedszone
Lave kognitive forventninger
Stilladsering fra hverdagssprog til skriftsprog
Mundtligt sprog:
Hverdagssprog
Mundtligt sprog:
Hverdagssprog
og fagsprog
Skriftsprog:
Skriftsprog:
Aktivitet
Elever udfører i
grupper
eksperiment eller
forsøg f.eks. i
fysikfaget og taler
sammen
undervejs.
Sproget er tæt
knyttet til
situationen.
Elev forklarer
læreren, hvad der
er sket i forsøget.
Sproget er nu
løsrevet fra den
nære kontekst.
Elev skriver
rapport om
forsøget. Her ses
generalisering
(magneter
tiltrækker) og
fagtermer
Fra fagtekst om
emnet.
Processen er nu
blevet lavet til en
nominalisering
(magnetisk
tiltrækning)
Tekst
Tekst 1:
Se, det får dem til
at bevæge sig.
De her blev ikke
siddende.
Tekst 2:
Vi fandt ud af at
nålene blev på
magneten
Tekst 3:
Vores
eksperiment viste
at magneter
tiltrækker nogle
metaller
Tekst 4:
Magnetisk
tiltrækning findes
kun mellem
jernmetaller
klasserumsaktiviteter
Opmærksomhed på skolesproget – en klassisk tilgang
Før-læsning
• Opmærksomhed på baggrundsviden
• Opmærksomhed på ordforrådet
• Undersøge genren
• Eleverne bruger sproget aktivt mundtligt og skriftligt
Under-læsning
• Opmærksomhed på teksten som helhed: Genrens
formål, struktur, sproglige mønstre, læsesti, hvilken
funktion de enkelte afsnit har. Læreren undersøger
teksten sammen med eleverne.
Efter-læsningsaktiviteter
• Eleverne bruger sproget aktivt skriftligt og mundtligt
Før læsning
Tekstlæsning
Efter læsning

Højtlæsning v.
læreren


Rollelæsning

Skim teksten og læs
efter nøgleord

nærlæsning
Forkundskaber, ordforråd og
dekonstruktion af teksten




Aktualisering af
emnet; f.eks. gennem
billeder på
smartboard
Elever udarbejder i
mindre grupper
tankekort om emnet
Ordforrådsøvelser i
grupper, der har til
formål at udvikle
emnerelateret
ordforråd
Sammen med
eleverne undersøges
teksttypen, dens
formål og modtager,
struktur og sproglige
mønstre.


Gruppen undersøger
hvad de nu ved om
emnet og udbygger
tankekortet
Der udarbejdes fælles
tankekort. Læreren
kan fremhæve
udvalgte nye ord og
f.eks. undersøge
tekstens
nominaliseringer
Elever tegner
støttebilleder til
teksten eller
omsætter teksten til
f.eks. et flowdiagram
el. cirkeldiagram
(velegnet til
processer i naturfag)
Før læsning
Samtale om emnet
Vigtigt at aktivere
baggrundsviden
• Den læser, som intet
ved om emnet, og
som ikke forstår alle
ord i teksten, har intet
andet valg end at
forlade sig på sin
viden om
ordafkodning.
Tankekort – styrkediagram –
gruppediskussion eksperiment
Fælles tankekort
Før læsning
ordforråd introduceres
Men hvordan?
Fagligt ordforråd:
Solsystem
Planet
Stjerne
Halvmåne
Fuldmåne
Astronaut
Førfagligt ordforråd:
Ørken
Klipper
Dal
Spørgsmål til titel og illustration: 3
spørgsmål til teksten, som den besvarer.
Svar deles
Før læsnings-aktiviteter
Under læsning
• Fokuser på det sprog, der konstruerer teksten
med henblik på at støtte den dybere forståelse
• Hjælp eleven med at opdage, hvordan man
forstår tekster, og hvad den gode læser gør
Efter læsning
•
•
•
•
•
Fælles tankekort på baggrund af ny viden
Uformel skrivning i faget (hvad ved vi nu)
Procesnotater
Årsag-følge-kort
Skrive selv: Forklaring på et
fænomen/informerende tekst om
emnet/argument for en sag
Ruth Mulvad 2009
Stilladsering
Kæde af fagaktiviteter
Task = aktivitet; prepare = forberede;
Elaborate = uddybe
Ruth Mulvad (in press): Sprog i skole – om at integrere sprog i fagene, i: KvaN 94
Tak for i dag