Transcript Inklusion og eksklusion af børn i dagtilbud

Inklusion og eksklusion af børn i
dagtilbud
Susan Klausen, Vordingborg Kommune
Hvorfor denne opgave
• Fordi erfaring og
forskning viser, hvad
der duer
• Fordi Loven om
Dagtilbud beskriver
inklusion,
anerkendelse og
ressourcetænkning
som en opgave
• Fordi alt andet ville
være uanstændigt
”Inklusion er ikke en metode, men
et menneskesyn”
Bent Madsen, Leder af Center for inklusion og eksklusion
Almas historie
Mærkede og umærkede positioner
• Pernille Hviid
beskæftiger sig med
dette.
• Det er vanskeligt at
inkludere et barn, hvis
vi konstant bringer
barnet i en mærket
position
• Læring og udvikling
sker bedst i
umærkede positioner
Og det ser ud som om de individualiserede forståelser
tillægges størst betydning
Dilemma i arbejdet:
”Vi har været vant til at
arbejde med børn der
falder ud af fællesskabet, men vi har ikke
arbejdet med det, de
falder ud af”
(Citat fra Maja Røn Larsens forskningsprojekt)
Flere forskningsresultater viser
• At daginstitutionen
kunne være et rigtig
godt sted, at arbejde
med at børn i udsatte
positioner og deres
forældre
• Men at vi, som og
pædagoger og forældre
ubevidst kommer til at
placere de udsatte børn
i endnu mere udsatte
positioner
Inklusion er at medregne
•
Bent Madsen fra Videnscenter for
inklusion/eksklusion siger:
• Inklusion er et
begreb, som
hører til almenpædagogikken
og har hele
børnegruppen
som målgruppe
Inklusion - eksklusion
• Inklusion bygger på
anerkendelse og
ressourcetænkning
• Viden om mekanismer,
der ekskluderer, for at
udvikle en pædagogik,
der inkluderer
• Fokus flyttes fra barnet til
læringsmiljøer og sociale
fællesskaber (fra individ
til system) og hvordan
disse kan udvikles, så de
kan understøtte alle børn
Salamanca Erklæringen
• Alle børn skal have
muligheder for at være
deltagere i fællesskaber
af jævnaldrende indenfor
normalinstitutionens
rammer
• Man lærer det, man har
mulighed for at deltage i.
Det man er afskåret fra at
deltage i, kan man ikke
lære noget om
Inklusion og ressourcer
• Inklusion handler om at få
ressourcerne derhen,
hvor børnene skal leve
deres liv
• Ressourcer skal både ses
som viden, metoder og
kompetencer, men også
selvfølgelig i nogle
tilfælde som ”hænder”
eller måske skal man sige
”hjerte”?
Man kan ikke lære nogen noget
eller forandre andre mennesker
• Man må selv gøre arbejdet.
• Ved at flytte fokus fra barnet til
læringsmiljøet, fjerner vi
stigmatiseringen eller
mærkningen fra barnet og
giver os selv mulighed for at
handle
• Fokus på vores egen praksis
er det første skridt, når vi ser et
barn, i en udsat position
• Det er forskelligheden, der er
et vilkår for alle læreprocesser
• Alle gør det bedste de kan og
det, som giver dem mening her
og nu
Anerkendelse
• Handler om retten til at
være sig selv
• Tager afsæt i individets
egen indre
oplevelsesverden, som altid
skal respekteres uanset
hvordan den kommer til
udtryk i de sociale
sammenhænge
• Det er selvfølgelig ikke alle
handlinger, der er
anerkendelsesværdige.
• Det er vigtigt at kunne
skelne mellem oplevelse og
handling
Problemtænkning eller
ressourcetænkning?
• Er glasset halvtomt eller
halvfuldt?
• Du kan vælge hvilken
tilgang, du har til
hverdagens udfordringer
• Sproget – måden vi taler
om tingene på – er med
til at skabe vores
virkelighed og former
dermed vores handlinger
Børn med hindringer
- og forhindringer i deltagelse
• Det individuelle
perspektiv:
• Børn med særlige
behov – børn med
vanskeligheder
• Udviklingsopgaven
placeres hos barnet
• EX: Et barn med
(varig) nedsat
funktionsevne
• Det sociale
perspektiv:
• Børn med
forhindringer – børn i
vanskeligheder
• Udviklingsopgaven
placeres i
omgivelserne
• EX: Et barn med
handicap
Det er ikke problemet, der er problemet,
men måden vi tænker om problemet
Problem og mangeltænkning
AT LØSE PROBLEMER
•
•
•
•
Problemidentifikation
Årsagsanalyse
Løsningsmuligheder
Handlingsplan
Problemer – problemløsning
• Mennesker adskilles, isoleres,
føler sig utilstrækkelige og ikke
set.
Ressource og mulighedstænkning
AT SKABE FREMTIDEN
• Rette fokus på det, der lykkes
• Skabe billeder af det, som vi
ønsker
• Skabe fælles billeder af
fremtiden – realistisk
• Igangsætte processer ud fra
de gode historier
Muligheder – udvikling
• Mennesker samles, er en del
af det sociale fællesskab og
føler sig kompetente og
forstået
Hvad kendetegner
en inkluderende kultur?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Alle føler sig velkomne
Børnene hjælper hinanden
Pædagogikken afspejler hele børnegruppen
Der er professionelt høje forventninger til alle børn
Personalet deltager i tværfagligt samarbejde
Special- og almenpædagogik er integreret
Forældresamarbejde er højt prioriteret
Sammenhæng mellem familie- og institutionsliv
Dialog med lokalsamfundet
Inklusion er en fælles vision for kommunalbestyrelse,
forvaltning, forældre og personale
Struktur og organisering
• En struktur hvor læring i
børnefællesskaber er sat højt
• En struktur som er fleksibel
• En struktur hvor personalet har
mulighed for at arbejde med
planlægning, undersøgelse,
dokumentation og evaluering
• En organisering, hvor der veksles
mellem flere forskellige
gruppestørrelser gennem dagen
• Målrettet arbejde med læreplaner
både i hverdagen, men også gennem
projektarbejde i mindre grupper
• En struktur og organisering, hvor
børnene kommer først og hvor
struktur og organisering understøtter
det, vi vil med dem
Mennesker og stemning
• Ser muligheder og ønsker for
fremtiden
• Vilje til at forme fremtiden
• Undersøgende og nysgerrige
• Ressourcespejdere frem for
fejlfindere
• Arkitekter frem for arkæologer
• Det er et ledelsesansvar at
udvikle og fastholde en
anerkendende og
ressourceorienteret tilgang
blandt medarbejderne
• Det er et fælles ansvar mellem
forældre og personale at
udvikle det, fordi det er bedst
for barnet