Transcript File
Oplæg på NNDR-konference 1. december 2011 i rammen af ph.d.-projektet ”Erfaringsudveksling mellem konkrete beskæftigelsesinitiativer på beskæftigelsesområdet” v. ph.d.-studerende Pernille Steen Lenzner, Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen 1 Disposition for oplæg: • • • • • Præsentation af ph.d.-projektet Udgangspunkt i to modeller Konklusioner om den danske indsats Resultater af best practice analyserne Tyske og svenske best practice ift. et fremadrettet dansk perspektiv – diskussion af relevans og overførbarhed? 2 Spørgsmål afhandlingen rejser 1. ”Hvilke barrierer kan identificeres i den danske beskæftigelsesindsats i forhold til at fremme beskæftigelsen af personer med handicap?” 2. ”Hvad er best practice i Sverige og Tyskland?” 3. ”Hvilke barrierer og muligheder eksisterer i forhold til at videreudvikle den danske indsats på baggrund af de udenlandske best practices?” 3 Den integrerede implementeringsmodel Socioøkonomiske omgivelser Politikformulering Implementeringsresultater Implementeringsproces Politikdesign -Konflikt Organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd -Symbolpolitik Ledelse -Kausalteori Præstationer Effekter Markarbejdernes evner og vilje/interesser Målgruppeadfærd Feedback Kilde: Winter, Søren og Nielsen, Vibeke Lehman Implementering af politik (2008, 18). Den danske barriereanalyse (1) • Et ”vildt problem” (Krogstrup 2003) • Implementerings- og styringsproblem frem for problemer med policy designet • Manglende ledelsesmæssigt fokus i jobcentrene • Refusionssystemet er styrende for indsatsen • Mål 2 for 2011 gør forskel for målgruppen • Behov for decideret efteruddannelsestiltag af jobcentermedarbejdere • Vanskeligt at lære af tidligere erfaringer i jobcentrene 5 Den danske barriereanalyse (2) • Sektorproblematikker er udbredte • Overgange er svære • Beskyttet beskæftigelse er ”grænseområde” og der mangler beskyttelse i lovgivning • Personer med psykiske og kognitive handicap udgør særlig udfordring (stigende forekomst af førtidspension på baggrund af psykiske handicap) • Område med stærke fordomme 6 Den danske barriereanalyse (3) • Fravær af systematisk opfølgning på og evaluering af indsatserne • Erfaring og ideologi frem for evidensbaseret tilgang • ”Ildsjæle” gør forskel • Projekttilgangens styrker og svagheder • FØP - foretrukken dansk exit-strategi • Hullet og svagt datagrundlag • AM-parter behandler målgruppen ”stedmoderligt” (”hele ”aben” placeres hos det offentlige”) • Handicaporganisationerne gives spillerum ift. projekt- og puljer 7 ”[T]he best way scholars can help improve public management is to search out, observe, and think hard about best practice” (Altshuler 1992) Kilde: Altshuler, A. (1992): Breaking through Bureaucracy. University of California 8 Press. Kategoriseringer af best practice • Evidencebased practices (EBP’s) ”practices supported by a substantial body of outcomes based research” • Best practices (BP’s) ”practices supported by a substantial body of research findings generally acknowledged as superior or state of the art” • Emerging practices (EP’s) ”practices believed at least by some knowledgeable professionals or professional groups to represent superior approaches” Kilde: Myers, M. Stephanie/Smith, P. Hayden/Lawrence, L. Martin: ”Conducting best practice research in public affairs”. Int. Journal of Public Policy, Vol. 1, No. 4, 2006. 9 Kriterium for best practice • Indsatser der flytter personer med handicap tættere på eller til det ordinære arbejdsmarked • Indsatserne skal være omkostningseffektive Beskæftigelsestrappen Fuld forsørgelse Fuld selvforsørgelse Fuld selvforsørgelse (normalisering) Støttet Politisk beskæftigelse (stigmatisering) målsætning Beskyttet beskæftigelse (segregering ) Delvis selvforsørgelse Arbejdsløshed (midlertidig eksklusion) Exit og permanent eksklusion Langtidsarbejdsløshed (langvarig eksklusion) Succesfuld bevægelse i tråd med artikel 27 i FN’s handicapkonvention og den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) 11 Hovedresultater af best practice analyserne • Stærke log-in effekter på området i caselandene • Stort set ingen viden om beskæftigelseseffekter på langt sigt • Ét eksempel på brug af kontrolgrupper • Ét eksempel på viden om omkostningseffektiviteten • Indsatserne omfatter meget få personer- ingen ”quick fix” eller vidundermidler ”derude” • Konklusion: Fremspirende forskningsområde – svækker vægt udenlandske BP’s kan tillægges Refleksioner om overførsel af best practice • Der er enkelte udenlandske best practices, vi kan overveje at anvende i videreudviklingen af den danske indsats: - SIUS og UB Nystartsjobb ”Rådgivning indefra og ud” Projekt - VAmB • Barrierer for overførsel: Indsatserne på området opfattes som tilstrækkelige (”crowded area”, Hviinden 2003) ”verdensmestermentalitet” og nationale handicapdefinitioner • Fremmende faktorer for overførsel: At overførsel kan ske som modelprojekt Forskningsmæssige refleksioner • Begrænset forskning i beskæftigelse og handicap • Behov for mere fokus på outcome i forbindelse med evaluering – hvilke programmer, virker for hvilke målgrupper under hvilke (økonomiske og institutionelle) omstændigheder? • Mangler viden om effekter – specielt på langt sigt • Opfordring til at lave ”the business case” • Evaluering på tværs af de nordiske lande? • Vanskeligt felt at forske i komparativt • Bedre med smalt fokus på én handicapmålgruppe? Afsluttende BP-eksempel: Projekt ”Opdagende hænder” • • • • • • Blinde og synshandicappede kvinder Udnytte den særlige føleevne blandt målgruppen Uddanne til at identificere kræftknuder Certificeret uddannelse (pt. 6/16 forbundslande) Tidligere identifikation end mamografer (win-win) Tidsubegrænsede ansættelser på det ordinære arbejdsmarked • Mål er at udbrede projektet til resten af landet Flere infos: www.discovering-hands.de 15