Transcript Thomas Bredgaard
HVAD VIRKER FOR IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE?
T H O M A S B R E D G A A R D , L E K T O R , P H . D .
I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T B E S K Æ F T I G E L S E S N E T V Æ R K E T S T Æ N K E T A N K , K O L D I N G , 2 5 F E B R U A R 2 0 1 4
Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige
En heterogen gruppe •Kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte, fleksjobberettigede, revalidender m.v.
•Problemer udover ledighed, match 2 og 3 (aktiveringsparate og midlertidigt passive), aktivitetsparate •Ikke dagpengemodtagere !
Heterogene offentlige indsatser •Kommunale aktiveringsprojekter, virksomhedsrettet aktivering, vejledning, samtaler, opkvalificering, revalidering, fleksjob osv.
Store reformer •Førtidspensionsreform, kontanthjælpsreform, sygedagpengereform, Koch-udvalget 2. fase Vanskeliggør entydige konklusioner om, hvad der virker for hvem og hvad der kendetegner en god beskæftigelsesfaglighed.
Vismandsrapporten efteråret 2012
• Aktivering af
ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
(match 2 og 3) har generelt gunstige effekter og forkorter ledighedslængden: •
Vejledning og uddannelse
har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse i de første tre måneder efter aktiveringen er afsluttet både under høj- og lavkonjunktur (-3,5 hhv. -2 uger) • •
Virksomhedspraktik
konjunkturen (-6 uger) har positiv beskæftigelseseffekt uanset
Løntilskud
har klart de bedste effekter (-26 uger under lavkonjunktur, men ikke signifikante under højkonjunktur) •
Samtaler
har ingen signifikant effekt
Tidligere effektevalueringer
• • • • • • Rigsrevisionen (2010):
Ingen generel effekt
af deltagelse i aktiveringsindsatser for ikke AMP kontanthjælpsmodtagere i perioden 2006-2009.
Graversen (2012): Stærk evidens for at beskæftigelseseffekt for udsatte ledige
privat løntilskud
har positiv Discus (2008): Positiv beskæftigelseseffekt af
virksomhedscentre
kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Skipper (2010): Ingen beskæftigelseseffekt af
virksomhedspraktik
kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Rosholm & Svarer (2009): Ugentlig for kontanthjælpsmodtagere.
samtaler
for for øger ikke selvforsørgelsesgraden Caswell m.fl. (2011):
Sanktionerede
grad i selvforsørgelse end øvrige kontanthjælpsmodtagere. Men det er selvforsørgelse uden A-indkomst.
kontanthjælpsmodtagere kommer i højere
Hvad virker i aktiveringsindsatsen?
1.
• Undersøge, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder Hvad kan vi lære af de succesfulde aktiveringsforløb?
2.
• • Udvikle håndbog i virkningsevaluering Hvordan kan jobcentre og andre leverandører blive bedre til at undersøge og dokumentere virkningerne af deres indsatser?
Hvordan kan vi gøre mere af det, der virker?
Hvad er virkningsevaluering?
• • • • Virkningsevaluering er en evalueringsmetode , der søger, at besvarer hvilke indsatser (interventioner) der virker for hvem, under hvilke omstændigheder I virkningsevaluering konstrueres og testes programteorier, som er eksplicitte antagelser om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder Virkningsevaluering er velegnet til at undersøge hvorfor og hvordan en indsats virker Virkningsevaluering kan både være en kritik og et supplement til eksperimentelle evalueringsmetoder (fx kontrollerede forsøg, quasi eksperimenter, effektivitetsevalueringer)
Effekten af privat løntilskud?
Udsigt til ansættelse Privat løntilskud Netværk Ordinær beskætigelse KONTEKST (C)
Konstruktion af programteori
Målgruppe Hvem gælder indsatsen for?
Hvilke kendetegn har målgruppen?
Hvilke udfordringer og barrierer har målgruppen?
Er der forskellige delmålgrupper?
Aktiviteter (indsatsen) Hvilke er de væsentligste aktiviteter i indsatsen?
Hvordan er sammenhængen mellem indsatserne?
Er der forskellige indsatser til forskellige målgrupper? Mekanismer og Moderatorer Hvilke mekanismer får indsatserne til at virke?
Hvilke betingelser er nødvendige for at indsatserne virker (moderatorer)?
Hvordan virker mekanismer og moderatorer på forskellige målgrupper?
Delmål (output) Hvilke delmål er forudsætninger for at nå slutmålene?
Hvilke mål sigter indsatserne efter på kort og mellem langt sigt Slutmål (outcome) Hvilke mål sigter indsatserne efter på langt sigt?
Tjeklist til virkningsevaluering
1.
Stil evalueringsspørgsmålet 2. Udarbejd programteori for indsatsen 3. Fokuser evaluering – find fokuspunkter 4. Find indikatorer 5.
6.
7.
Udvælg dataindsamlingsmetoder og –kilder Tilrettelæg virkningsevaluering Gennemfør virkningsevaluering og uddrag læring Kilde : “Håndbog I virkningsevaluering – inden for beskæftigelsesområdet”, Beskæftigelsesregion Nordjylland 2011.
Progressionsmåling
• • • • Hvordan kan vi måle arbejdsmarkedsparathed?
Bliver deltagerne i aktivering mere arbejdsmarkedsparate?
Hvilke former for aktivering skaber mest progression?
Er der sammenhæng mellem arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelse?
www.jobindikator.dk
11 indikatorer på arbejdsmarkedsparathed
Hvad blev der af det rummelige arbejdsmarked?
Kilde: T. Bredgaard (2014):
Virksomhedernes sociale ansvar – forandring af offentlig politik,
Aalborg Universitetsforlag (under udgivelse)
K O N T A K T I N F O R M AT I O N : A A L B O R G U N I V E R S I T E T F I B I G E R S T R Æ D E 1 9 2 2 0 A A L B O R G T L F. 9 9 4 0 2 6 0 5 / 2 7 2 4 2 1 2 8 T H O M A S @ D P S . A A U . D K