Transcript Center for Kliniske Retningslinjer

Kursus i udvikling af kliniske
retningslinjer
Dag 1
d. 20.1.1
Preben U. Pedersen, lektor, PhD
Sasja Jul Håkonsen, cand. cur
Thordis Thomsen, PhD
Center for Kliniske Retningslinjer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Dagens program
Velkomst, præsentation
Orientering om CfKR, begrebsafklaring
Valg af emner til kliniske retningslinjer
Præsentation af emner
Introduktion til baggrundssøgning og baggrundsafsnit
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen
Identificering af problemstilling
Udarbejdelse af
fokuserede spørgsmål
Udarbejdelse af søgestrategi
Systematisk
litteratursøgning
Vurdering af litteratur
Inkludering af litteratur
Ekskludering af litteratur
Resumering i evidenstabel
Udarbejdelse af anbefalinger
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Vejledere
Efter 1. kursusdag tildeles en vejleder
gennem kursusforløbet.
1 vejleder pr. klinisk problemstilling /
klinisk retningslinje.
( 5 timers vejledning under kurset)
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Center for Kliniske Retningslinjer
- Ejerskab og finansiering
• Center for kliniske retningslinjer (CKR) ejes af Dansk
Sygeplejeselskab (dasys)
• Driften betales af
– Sygehusene
– University College
– Kommuner
– dasys
– Andre indtægter
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Placering
• Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved
Institut for Folkesundhed, Afdeling for
Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet
Giver følgende fordele:
Uafhængighed - uhildethed
Ekspert bistand - indenlands/udenlands
Undervisning
Phd-studier - forskning
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Sekretariatet
• Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d. Leder af Center for
Kliniske Retningslinjer
• Sasja J. Håkonsen, cand.cur. Videnskabelig medarbejder
Center for Kliniske Retningslinjer. 37 t/u.
• Palle Larsen, cand.cur., ph.d.stud.
• Thordis Thomsen, ph.d. Videnskabelig medarbejder 17 t/u
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Rådet for Center for Kliniske
Retningslinjer
• Fungerende formand: Inge Madsen
Øvrige medlemmer:
– Inge Hynkemejer (udpeget fra udd. inst)
– ? (udpeget fra udd.inst.)
– Susanne Lønborg Friis (udpeget fra chefspl.)
– Lone Sandahl (udpeget fra chefspl.)
– Judith Mølgaard (udpeget fra chefspl.)
– Helen Bernd Andersen (udpeget fra chefspl.)
– Svend Sabroe (formand videnskabelig råd)
– Malene Fabricious (udpeget af SST)
– Tina H. Jørgensen (repræsentant for primær sektor)
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Videnskabeligt Råd
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Formand: Svend Sabroe, professor cand. med.
Ingrid Egerod, sygpl. phd
Erik Elgaard Sørensen, sygepl. phd
Linda Schumann Scheel, sygepl. phd
Annette de Thurah, sygepl. phd-stud.
Sussie Laustsen, sygepl. phd
Mette K. Simonsen. sygepl. phd
Claus Vinther Nielsen, klinisk overlæge
Birte Østergaard Jensen, sygepl., cand.cur., ph.d
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Hvorfor CKR….
(blev oprettet i 2008 efter mange års overvejelser…)
• Retningslinjer af varierende kvalitet
• Retningslinjer med begrænset evidens
• Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres
• Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger
ift. til samme problemfelt
• Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Formål
- Center for Kliniske Retningslinjer
• At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske
retningslinjer
• At oprette og vedligeholde en base af godkendte kliniske
retningslinjer
• At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om
udvikling af kliniske retningslinjer
• At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer
• At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats
• At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og
internationalt niveau
• At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med
henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske
retningslinjer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Hvad er en klinisk retningslinje?
• En klinisk retningslinje defineres som:
• systematisk udarbejdede udsagn, der
kan bruges af fagpersoner og patienter,
når de skal træffe beslutning om passende
og korrekt sundhedsfaglig ydelse i
specifikke kliniske situationer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Centrale begreber i definitionen
• Det systematiske henfører til, at
retningslinjens indhold, anbefalinger og
indikatorer baserer sig på den bedste
tilgængelige viden (evidens).
• ”Træffe beslutning….i specifikke kliniske
situationer”…dvs. den kliniske retningslinje
indgår i den konkrete kliniske
beslutningstagning
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Redskaber til evidensbaseret beslutningsstøtte
• Patientforløbsbeskrivelser - Et forløbsprogram beskriver den samlede
tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer
anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af
opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter.
• Forløbsprogrammer - Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige,
tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand.
• Pakkeforløb - Formålet med pakkeforløb er, at alle patienter skal opleve et veltilrettelagt fagligt
forløb under udredning og behandling, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne.
Pakkeforløb egner sig til at beskrive livstruende sygdomme, som skal behandles hurtigt og uden unødig ventetid.
• Referenceprogrammer – en særlig form for kliniske retningslinjer er
referenceprogrammer. Referenceprogrammer er oftest overordnede anbefalinger for organisation og
behandlingsforløb for en given patientgruppe. Gråzone mellem kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer.
• Kliniske retningslinjer – et sundhedsfagligt værktøj til beslutningsstøtte, der kan
støtte sundhedsfagligt personale i at tage kliniske beslutninger i forhold til behandlingen af en konkret patient.
Nationale kliniske retningslinjer er udviklet eller godkendt i regi af Sundhedsstyrelsen, mens landsdækkende
klinisk retningslinjer er udviklet i klinisk praksis eller i regi af faglige selskaber/sammenslutninger.
• Instrukser / fortrykte plejeplaner – beskriver hvordan fagpersonen
ansat i en konkret afdeling eller indenfor et specifikt område konkret skal gøre. Intruksen beskriver med ord,
”hvordan vi gør netop her”.
• (Retningslinjer) – ”systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og
medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde” – baseres oftest ikke på evidens!
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Illustrering af sammenhængen mellem
redskaberne
Instruks
Fortrykt
plejeplan
Klinisk
retningslinje
Instruks
Klinisk
retningslinje
Fortrykt
plejeplan
Instruks
Klinisk
retningslinje
Fortrykt
plejeplan
Klinisk
retningslinje
Instruks
Klinisk
retningslinje
Referenceprogram /
nationale kliniske retningslinjer
Forløbsprogrammer
Fortrykt
plejeplan
Pakkeforløb
Patientforløbsbeskrivelser
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
De kliniske retningslinjer skal;
tilpasses den lokale afdeling
(der skal udarbejdes en lokal instruks
eller fortrykt plejeplan)
Formål?
Patientgruppen/målgruppen?
Definition af begreber?
Fremgangsmåde?
Dokumentation?
Ansvar?
Referencer?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Den kliniske beslutning
• I klinisk praksis er man konstant udsat for at skulle træffe
beslutninger om implementering af forskningsbaseret viden.
• Det kan være små banale afgørelser eller afgørelser, der kan have
store eller langtrækkende konsekvenser for den enkelte patient.
Processen med at træffe beslutninger er kompliceret.
• Det kræver at man kan anvende både naturvidenskabelige og
humanistiske tilgange samt benytte sine personlige egenskaber.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
POMI-modellen for kliniske beslutninger
Forståelse
Patientens
Prædispositioner
Specifik
Modeller
Teorier
Metoder
Klinisk beslutning
Generel
Interventioner
Forekomst
Risiko
Observationer
Undersøgelser
Forklaring
Pedersen , 2007
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Det interessante er….
Kan der dokumenteres en effekt af de kliniske retningslinjer i forhold
til målelige resultater hos patienterne?
I flere studier er der indikatorer (både outcome og proces), der i forskellig grad påvirkes positivt
efter implementering af kliniske retningslinjer.
Eksempler:
Kliniske områder
Effekt af kliniske retningslinjer
Mundpleje hos børn under indlæggelse
Identifikation af behov for mundpleje – ingen
ændring.
Hyppigere mundpleje hos patienterne – ingen
ændring.
Hudpleje hos nyfødte
Varighed af hudproblemer blev reduceret
Terapeutisk relation og kommunikation
Forbedring i kvaliteten af aktiv lytning og andre
områder relevant for kommunikation med
patienter.
Forebyggelse af tryksår på plejehjem
Reduktion i forekomsten af tryksår
Ernæring til patienter indlagt på intensiv
afdeling
Flere patienter modtog hurtigere og i længere
tid ernæring under indlæggelse på intensiv afd.
Færre komplikationer fra nyrer. Ingen reduktion
i dødelighed på intensiv afd.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Skabelon og manual - kliniske retningslinjer
• Skabelonen afspejler de punkter, der indgår i
AGREE-Instrumentet
• Standardiseret layout
• Manualen er en uddybning af de enkelte punkter i
skabelonen og give eksempler
• Manualen opdateres løbende – OBS seneste
revidering sidst i januar 2012!
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Titel
Der skal fremgå af titlen, hvilken klinisk
problemstilling og patientgruppe den kliniske
retningslinje vedrører.
Søgeord
Hovedsøgeord (ét og kun ét af følgende
hovedområder skal vælges):
Aktivitet; Ernæring; Hud og slimhinder;
Kommunikation; Psykosociale forhold;
Respiration og cirkulation; Seksualitet;
Smerter og sanseindtryk; Søvn og hvile;
Viden og udvikling; Udskillelse af
affaldsstoffer; Observation af virkning og
bivirkning af given behandling;
Andre søgeord: (skriv hvilke)
Forfattergruppe
Navn, stilling, tilhørsforhold på
forfattergruppens medlemmer og evt.
vejleder. Herunder angivelse af hvem der er
kontaktperson samt pågældendes e-mail og
telefonnummer.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Godkendelse
Denne tekst skrives altid ind i den kliniske
retningslinje:
Godkendt af Rådet for Center for Kliniske
Retningslinjer, efter intern og ekstern
bedømmelse. Den kliniske retningslinje er
kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer
fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og
vedtaget af Rådet for Center for Kliniske
Retningslinjer.
(www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesp
rocedurer)
Dato
Dette udfyldes af Center for kliniske
Retningslinjer – men teksten skrives ind:
Godkendt dato:
Revisionsdato:
Udløbsdato:
Bedømmelse
Denne tekst skrives altid ind i den kliniske
retningslinje:
Den kliniske retningslinje lever op til
kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer,
som er beskrevet af Center for Kliniske
Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget
både internt og eksternt og ved en offentlig
høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet
på:
www.kliniskeretningslinjer.dk
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Målgruppe
Baggrund
Formål
Metode
Det skal fremgå, hvem den kliniske
retningslinje henvender sig til, hvilket
omfatter angivelse af faggruppe og speciale.
Beskrivelse af:
§ Problemstilling,
§ Patientgruppen
§ Patientens perspektiv (se CASP
instrumentet)
Definition af anvendte begreber og termer
Beskrivelse af formål og den forventede effekt
ved at anvende den kliniske retningslinje.
Beskrivelse af anvendte strategi for
indsamling, udvælgelse og sammenfatning af
litteratur:
· Fokuserede spørgsmål
· Strategi for systematisk litteratursøgning
(detaljeret søgestrategi skal vedlægges som
bilag)
· Udvælgelse og vurdering af litteratur
· Beskrivelse af løsning ved uenighed af
bedømmelser
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Litteratur
gennemgang
Hovedkonklusioner fra den litteratur
anbefalingerne baseres på gengives kort. Der
skal angives evidensniveau i forhold til de
citerede artikler (se tabel 1). Henvises der i
anbefalinger til brug af måleredskaber, skal
validiteten fremgå af litteraturgennemgangen.
Anbefalinger
Ud fra den vurderede litteratur opstilles
punktformet, logisk opbyggede anbefalinger
for klinisk praksis.
Anbefalingerne skal være specifikke og
entydige og forsynet med evidensstyrke. De
enkelte anbefalinger skal tillige forsynes med
referencer. (Tabel 1)
Monitorering
Udarbejdede indikatorer og standarder på
basis af de centrale anbefalinger samt forslag
til plan for monitorering.
Referencer
Referenceliste for anvendt litteratur. Angives
efter Vancouver systemet
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Bilag
Bilagsfortegnelse over relevante vedlagte
bilag.
Formkrav
Skal følge opsætning og overskifter angivet i
denne skabelon og manual.
Redaktionel
uafhængighed
Skal beskrives
Interessekonflikt
Skal beskrives
Resume
Kort beskrivelse af klinisk relevante dele af
den kliniske retningslinje til brug i praksis.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Bedømmelsesprocessen - CFK
Indsendelse af klinisk retningslinje
1. Bedømmelsesniveau
Intern
2. Bedømmelsesniveau
Ekstern
3. Bedømmelsesniveau
Offentlig høring
Godkendelse
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Hvis I vil vide mere….
• www.kliniskeretningslinjer.dk
• Tilmelding af nyhedsbrev
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen
Identificering af problemstilling
Udarbejdelse af
fokuserede spørgsmål
Udarbejdelse af søgestrategi
Systematisk
litteratursøgning
Vurdering af litteratur
Inkludering af litteratur
Ekskludering af litteratur
Resumering i evidenstabel
Udarbejdelse af anbefalinger
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Krav til emne til klinisk retningslinje
• Det skal være relevant for patienterne
• Det skal være relevant for en fagprofessionel og falde
inden for dennes kompetenceområde
• Emnet skal have en karakter, som er egnet til at blive
behandlet i en klinisk retningslinje
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Fornuftige overvejelser
• Kan sygeplejerske udtale sig om dette emne?
• Er der litteratur på området?
• Er der udviklet en retningslinje i forvejen i DK eller
andre steder?
• Er der andre, der er ved at udarbejde tilsvarende
retningslinje?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Emnet er fundet
• Fokusering og afgrænsning, så emnet ikke er for
omfattende og bredt til en klinisk retningslinje
• Overvej om emne med fordel kunne være generisk –
– F.eks. Præoperativ rygestop ved elektiv mave-tarm kirurgi
eller Præoperative rygestop ved elektiv kirurgi?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
For brede emner
• Sygepleje til patienter med diabetes
• Rehabilitering af patienter efter hoftealloplastik
• Forebyggelse af bivirkninger ved cytostatika-behandling
• Pleje af den sengeliggende patient
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Tilpas fokuserede emner
• Forebyggelse af trykskade hos patienter over 65 år med
hoftefrakturer
• Behandling af ødematøse underekstremiteter hos patienter, der har
gennemgået hoftealloplastik
• Håndhygiejne for hospitalspersonale
• Behandling af PONV med akupunktur i opvågningsafsnit
• Udførelse af mundpleje på hospitalsindlagte patienter
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Jeres kliniske
problemstillinger….
INDHOLDSELEMENTER I ET BAGGRUNDAFSNIT….
•
•
•
•
•
•
Hvad er problemet?
Hvorfor er det et problem?
Hvad er konsekvenserne af problemet?
Hvor stort er problemet / problemets omfang?
Hvad kan man eventuelt gøre ved problemet?
Hvad er evt. patientens perspektiv?
Vi gennemgår, diskuterer og fokuserer/afgrænser de
valgte emner i plenum…..
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Formålet med baggrundsafsnittet:
• Det skal lede læseren frem til formålet med
retningslinjen.
• Det skal dokumentere nødvendigheden af udvikling
af en klinisk retningslinje inden for emnet.
• Det skal danne baggrund fra resten af
retningslinjen, således, at læseren opnår viden om
den problemstilling, der arbejdes med.
– Patientgruppe
» Definitioner
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Forslag til indhold i baggrundsafsnit:
Hvad er problemet?
Beskrivelse af problemet ud fra
• uforklarede variationer
• erkendelse af dårlig eller tvivlsom kvalitet
• muligt forbedringspotentiale
Hvor stort er problemet?
Beskrivelse af problemets hyppighed/ forekomst
Hvorfor er det et problem?
Beskrivelse af årsager til problemet
Hvilke konsekvenser har problemet?
Beskrivelse af problemets alvorlighed og konsekvenser
Hvad mener patienter om problemet.
Kan intervention løse problemet?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Baggrundsafsnittet:
• Skal være logisk og sammenhængende bygget op.
• Skal, hvor det er muligt og relevant, være
underbygget af videnskabelig dokumentation.
• Afklare begreber
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Videnskabelig dokumentation
• Baggrundsafsnittet kræver en litteratursøgning
(baggrundssøgning som ikke skal dokumenteres) i
sig selv, for at få beskrevet feltet:
»
»
»
»
Incidens, prævalens
Patienternes oplevelse
Årsager
Konsekvenser
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Litteratur (mere om det senere….)
• Kvalitative studier er ofte velegnede til at beskrive
patienternes oplevelser under patientperspektivet i
baggrundsafsnittet
• Kvantitative studier er velegnede til at beskrive
epidemiologiske faktorer som prævalens og incidens
samt årsagssammenhænge
• Systematiske reviews / oversigtsartikler er
velegnede til at give et overblik over
problemstillingen
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Formål
• Det overordnede formål med retningslinjen bør præcist
beskrives. Det bør af formålet fremgå, hvilken effekt man
forventer at opnå ved at anvende den kliniske
retningslinje.
• Formålet findes ved at spørge:
Hvorfor udarbejder vi den kliniske retningslinje?
Svar: For at ……/således at…….. .
• Ordlyden i formålet kan fx være:
Formålet med den kliniske retningslinje er… for patienter
med …, således at…
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Punkter i AGREE
1. Den kliniske vejlednings overordnede formål er
klart beskrevet?
3. Den patientgruppe, som den kliniske vejledning
omhandler, er klart beskrevet?
5. Patienternes synspunkter og ønsker er søgt
inddraget?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet