Transcript Evidens og evidensinformeret praksis

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
23/2 2012
Den gode lærer i den gode skole –
evidensinformeret praksis
Dansk Clearinghouse for
Uddannelsesforskning
Michael Søgaard Larsen
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Struktur:
Struktur:
› Introduktion: Evidens, evidensinformeret praksis
og Clearinghouse
› Fokus på den gode lærer
› Fokus på den gode skole
› Afrunding
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Evidens på uddannelsesområdet
Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i
uddannelse er baseret på eller informeret af evidens, vil
sige, at den understøttes af den bedste - mest pålidelige,
relevante og tilgængelige viden
Snæver betydning: Anden ordens viden der tilbydes i form af
forskningskortlægninger eller systematiske reviews med
syntese af, hvad der vides om et spørgsmål om uddannelse
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Andet grundlag for praksis?
* › Tradition og dannelse
› Frihed, selvbestemmelse, og metodefrihed
› Værdier, politik og normer
› Love og regler
› Ledelse
› Økonomiske bevillinger
› Erfaring
4
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Evidensinformeret praksis
*
› Rummer forestillingen om at viden også håndteres og
skabes i praksis, på et velinformeret grundlag
Sikker og god viden er således ikke nok!
› Den må forbindes med den opmærksomhed og
usikkerhed, der gør at ny nødvendig viden bliver
indsamlet eller opdaget i praksis
› Fokus er det konkrete, som børn og elever når eller ikke
når, i deres læreproces,
› Implementering er ikke automatisk og robotagtig
5
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Implementering
*
Dato:
Navn:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Dansk Clearinghouse for
Uddannelsesforskning
* › Har gennemført 10 forskningskortlægninger og systematiske
reviews. Bl.a. om den gode lærer og den gode skole.
› I 2011 har vi bl.a. udgivet:
› Systematisk review om effekt af vejledning
› Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk
forskning i året 2009 i institutioner for de 0-6 årige.
› Forskningskortlægning af forskningen om virkning af interventioner
for udsatte børn i førskolen med forældreinvolvering.
› Vi har netop igangsat arbejde med et systematisk review om
inklusion i grundskolen samt review om frafald fra universiteter.
7
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Dansk Clearinghouse for
Uddannelsesforskning
*et center, der
Indsamler
Sorterer
Analyserer
Empirisk forskning
Vurderer
Syntetiserer, og
Distribuerer
8
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Clearinghouses i pædagogik og
uddannelse
EPPI Centre (UK) 1996 http://eppi.ioe.ac.uk/cms/
Campbell Collaboration 1999 http://www.campbellcollaboration.org/
What Works Clearinghouse (USA) 2002 http://ies.ed.gov/ncee/wwc/
Canadian Council of Learning 2004 http://www.ccl-cca.ca/
Best Evidence Encyclopedia 2004 http://www.bestevidence.org/
Education Counts (NZ) 2005 http://www.educationcounts.govt.nz/index.html
Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 2006
http://www.dpu.dk/omdpu/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/
• Kunnskapssenter for utdanning (Norge) 2011
http://www.forskningsradet.no/no/Nyheter/Kunnskapssenter_for_utdanning_
lagt_til_Forskningsradet/1253964849162
•
•
•
•
•
•
•
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Arbejdsprocessen i DCU
* I samarbejde med en reviewgruppe beslutter og gennemfører
Clearinghouse medarbejdere med anvendelse af dokumenterende
software iterative og transparente processer på dette:
1. Review-spørgsmål
2. Søgestrategier
3. Inklusions/eksklusionskriterier
4. Genbeskrivelse og dataekstraktion af studier
5. Studiers evidensvægt
6. Besvare reviewspørgsmål i syntese
7. Formidle resultater
10
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Evidens: Hvorfor det? (Sum)
*
11
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Fokus på lærerkompetencerne
*
Formål og opgave:
”Hvilken kompetanse hos personalet i
barnehagen og skolen – førskolelærere, lærere
og andre voksne slik som assistenter – bidrar til
læring hos barn og unge?”
Kilde: Konkurransegrunnlag EU -udbud, s. 3, pkt. 3
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Reviewets formulering
*› Formål
› Hvilke aspekter af det pædagogiske personales manifeste
kompetencer i børnehaven og skolen kan gennem effektstudier
påvises at bidrage til læring hos børn og unge?
› Opgave
› Systematisk forskningskortlægning: Hvilken empirisk forskning
(primærforskning) er gennemført til belysning af sammenhænge
mellem manifeste kompetencer hos det pædagogiske personale i
børnehave og skole og læringen hos børn og unge?
› Systematiske synteser: Hvilken evidens er der for, at bestemte
manifeste lærerkompetencer forbedrer elevers læring?
13
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Søgehits
Referencer identificeret
Referencedubletter
Dato:
Navn:
6153 referencer
identificeret
51 dokumenter ekskluderet
163 referencer identificeret
5990 unikke referencer
identificeret
Referencescreening
Screening af titel og
abstract
5866 referencer ekskluderet
1. fase
Inkluderede dokumenter
124 dokumenter inkluderet
Ikke fremskaffelige
dokumenter
2 dokumenter
Fremskaffede
dokumenter
122 dokumenter
*
Fuldtekstscreening
Screening på baggrund
af dokumentets tekst
2. fase
Inkluderede
dokumenter
71 dokumenter inkluderet,
der omhandler 70
undersøgelser
15 studier med lav
forskningsrapporteringskvali
tet
Genbeskrivelse
af 70 undersøgelser
Systematisk
kortlægning
Tendenskarakteristik
af 70 undersøgelser
Narrativ syntese
Baseret på 55
undersøgelser
Implikationer for praksis,
policy og forskning
Filtrering af referencer fra søgning over kortlægning til
narrativ syntese
14
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Dato:
Navn:
Lærerkompetence model 1:
En programteori
Det pædagogiske personales
Elevens
kompetencer
læring
Kontekst
15
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Lærerkompetence model 2:
manifest lærerkompetence
*
Teacher
beliefs
Teacher
Teacher
personality
behaviors
Teacher
subject
Student
achievement
16
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Lærerkompetence model 3
*
“A competence is defined as the ability to
meet demands or carry out a task
successfully, and consists of both cognitive
and noncognitive dimensions”
Source: DeSeCo, 2002, 8
17
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Lærerkompetence model 4:
*
Teacher
beliefs
Teacher
personality
Teacher
behaviors
Student
achievement
Teacher
subject
18
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Lærerkompetencer med virkning
 Relationskompetence
*
 Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen, at indgå i en
social relation
 Regelledelseskompetence
 Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen, at
lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem
undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler
og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse
kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes
motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring
 Didaktikkompetence
 Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både
det didaktisk/metodiske område i almindelighed samt i undervisningens
specifikke emner og undervisningsfag
19
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Relationskompetence og elevforskelle?
(SUM)
Relationskompetence og elevforskelle
(SUM)
*
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Lærerkompetence: relativ betydning
*
› Lærerens handlinger i undervisningen er den
skolefaktor, der i størst udstrækning forklarer
elevernes tilvækst i læring.
21
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Den gode skole
Viden om input, proces og udbytte i grundskolen.
Reviewspørgsmål
•Hvilken empirisk forskning er der gennemført til belysning af
sammenhængen mellem forhold i grundskolen (input og
proces) og læringen hos grundskoleelever (output og
outcomes)?
•Hvad er resultaterne og konklusionerne af denne forskning?
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Om reviewet
*› Udført på opdrag af Den Nordiske Indikatorgruppe (DNI) i perioden
2008-2010
› Metode: Forskningskortlægning og narrativ syntese
› Reviewgruppen:
Professor Eyvind Elstad (Universitetet i Oslo),
Professor Trond Eiliv Hauge (Universitetet i Oslo)
Professor Anders Holm (Århus Universitet)
Professor Per Fibæk Laursen (Århus Universitet)
Professor Michael Uljens (Åbo Universitet)
Professor Jaap Scheerens (University of Twente)
23
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
School effectiveness
* › Forskningen i skole-effektivitet bygger på en teori om, at skolens resultater
er baseret på:
a. Elevernes individuelle forudsætninger,
b. Elevernes kulturelle, socioøkonomiske og familiemæssige baggrund
samt
c. Dét, eleverne møder i skolen.
› Det er det sidstnævnte af de tre forhold, der ledes efter viden om i
skoleeffektivitetsforskningen.
› Betydningen af de to førstnævnte forhold må forskningen derfor søge at
kontrollere for.
24
(ICSEI – International Congress for School Effectiveness and Improvement, www.icsei.net)
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Køn, etnicitet
Elevernes
skolemæssige
forudsætninger
Skolekultur og
klima
Skole outcome
Administration og
ledelse
Gennemsnitlige
elevresultater:
- Akademisk
- Ikke akademisk
Lærerne
Curriculum og
skemalægning
Forhold til
forældrene
Elev udbytte
Elev
niveau
Lav, middel, høj
socioøkonomisk
baggrund (SES)
Skole processer
Fysisk miljø
Elev erfaringer
Skole- og
klassestørrelse
Elevsammensætning
Elev baggrund
*
Skole
niveau
Skole input
Model for analyse af skolefaktorer
Elevresultater:
- Akademisk
- Ikke akademisk
Støtteforanstaltninger
Bearbejdet udgave af: Rumberger & Palardy, Am. Educ. Research J. 2005, fig. 1, pg.11
25
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Præmisser
* › Ønske om at undersøge skolefaktorerne i deres kompleksitet – dvs.
flere ad gangen, relationelt og (ofte) komparativt: fysisk indretning,
undervisning, lærerkompetencer, aktiviteter, ledelse
› Relationer mellem input (forhold, som skolen kan afgøre),
processer (iværksat af skolen) og output (elevernes resultater)
- dvs. ikke enkeltstående faktorer!
› Afgrænsning: fra 1990 og frem
26
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Fra 3680 referencer til kortlægning
af 107 undersøgelser
*
Lande
Fundne referencer
3680
Inkluderet
107
High
16
Medium
53
Low
38
USA
Storbritannien
Holland
Australien
Belgien
Frankrig, Tyskland, Irland, Canada, Norge,
Hong Kong,
Cypern, Swejts, Spanien, Korea, Grækenland,
Singapore
Danmark, Ungarn, New Zealand, Sverige
Portugal, Japan, Island, Thailand, Slovenien
Østrig, Tjekkiet, Finland, Italien, Taiwan,
Slovakiet, Rusland, Rumænien, Litauen,
Letland
Antal studier
69
12
11
10
7
4 (fra hvert land)
3 (fra hvert land)
2 (fra hvert land)
1 (fra hvert land)
Tre af de inkluderede studier blev ikke medtaget i syntesen grundet manglende
egnethed.
27
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Hvad undersøger studierne?
Skolefaktor/fænomen
*
Antal studier
Klassestørrelse
11
Pensum/tidsforbrug
41
Elevernes etniske sammensætning
30
Leadership
53
Management
35
Fysiske rammer
8
Skolekultur
65
Skolestørrelse
20
Elevernes socio-økonomiske sammesætning
67
Udvikling af de ansatte
16
Støtteforanstaltninger
15
Læreren
63
Lærerteams
22
Andet
43
28
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Kriterier for ’Den gode skole’
*1. Høj grad af akademisk læring (matematik og læsning) og
2.
Høj grad af ikke-akademisk tilegnelse (achievement) (fx frafald, velfærd og
motivation)
55 af 56 kvantitative studier definerer ‘den gode skole’ som en skole med høj grad
af akademisk læring, mens alene et studie definerede ‘den gode skole’ som en
skole med høj grad af ikke-akademisk tilegnelse. Elleve studier definerede ’den
gode skole’ som begge dele.
Alle 15 kvalitative studier definerer ’den gode skole’ som en skole med høj grad af
akademisk læring, mens fire studier også definerer den som havende en høj grad
af ikke-akademisk tilegnelse.
29
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Kriterier for ’Den gode skole’? (SUM)
*
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (1):
*
› Skolens størrelse: Varierer betydeligt mellem de lande, hvor
undersøgelserne er udført. Der kan ikke konkluderes noget i
relation til skolens størrelse.
31
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (2):
*
› Klasse-størrelse: Varierer betydeligt mellem de lande, hvor
undersøgelserne er udført. Der kan ikke konkluderes noget i
relation til klassens størrelse.
32
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (3):
*
› Ledelse (HR, management and leadership): Det kan konkluderes,
at det er vigtigt med en stærk, involverende og støttende ledelse,
der også interesserer sig for valg af undervisningens indhold,
lærebøger m.m. (akademiske kompetencer).
33
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (4):
*
› Pensum/tidsforbrug (mulighed for at lære): Antallet af timer inkl.
elevens hjemmearbejde, lærerens kompetencer til at strukturere
undervisningen og overholde tidsplaner har betydning
(akademiske kompetencer).
34
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (5):
*
› Skolekultur/-klima: Det er væsentligt at der hersker et professionelt
og engageret klima på skolen:
› Interesserede og dedikerede lærere; fravær af negativt
gruppepres; eleverne føler sig trygge; lærerne indgår i positive
kollegiale relationer; engagement værdsættes
35
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (6):
*
› Læreren: Lærerens handlinger og måder at fungere på i
organisationen spiller en væsentlig rolle for at skabe en ‘god skole’:
› Erfaring, engagement, formel kompetence, job-tilfredshed,
samarbejdet i lærergruppen, lærergruppens kønsmæssige
sammensætning, antallet af lærere med træning i praksis.
36
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (7):
*
› Støtteforanstaltninger: Der kan ikke vises en sammenhæng mellem
denne faktor og ‘den gode skole’.
37
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (8):
*
› De fysiske rammer: Der kan ikke vises en sammenhæng mellem
disse og ‘den gode skole’.
38
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (9):
*
› Elevsammensætningen: Det fremgår med signifikans, at
elevsammensætningen spiller en rolle, herunder elevernes
socioøkonomiske, flersproglige og etniske baggrund (kan være
problematisk/hæmmende).
39
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Konklusioner i relation til skolefaktorer (10):
*
› Forældresamarbejdet: Har betydning for ‘den gode skole’
(akademiske kompetencer). Kan imidlertid variere meget fra lav til
høj grad af involvering.
40
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
Sammenfatning: De 11 skolefaktorer
*
1. HR/skoleledelse
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Uddannelsesmæssig ledelse
Mulighed for at lære (curriculum/tidsplanlægning)
Disciplinært klima (skolekultur)
Præstations- og progressionsorientering (kultur)
Relationelt klima (kultur)
Sociale normer og værdier (kultur)
Læreradfærd (læreren)
Læreren som medarbejder (lærere)
Elevsammensætning
Rækkefølgen er ikke prioriteret
Forældresamarbejdet
41
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Dato:
Navn:
3 Mulighed for at
lære
11 Forældresamarbejdet
Skole outcome
Skole processer
Lav eller
udefineret
socioøkonomisk
baggrund (SES)
1 HR/ skoleledelse
2 Uddannelsesmæssig ledelse
4 Disciplinæ rt klima
5 Præstations- og
progressionsorientering
6 Relationelt klima
7 Sociale normer og
værdier
8 Læreradfæ rd
9 Læreren som
medarbejder
Elev udbytte
Elev
niveau
10 Elevsammensætning
Elev erfaringer
Skole
niveau
Elev baggrund
*
Skole input
Identificerede skolefaktorer
Gennemsnitlige
elevresultater:
- Akademisk
Elevresultater:
- Akademisk
42
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Afrunding
Evidens er aldrig endelig
Evidensinformeret
praksis er kun i
udgangspunktet
vejledt af forskningen