Transcript Klinisk retningslinje - Center for Kliniske Retningslinjer

Center for Kliniske
Retningslinjer
-Nationalt clearinghouse for
sygepleje
Modul 13 efterår 2011
Udarbejdet af Lea Deichmann
Nielsen,
Sygeplejerskuddannelsen, UC
Syddanmark Esbjerg, efterår 2011
Ejerskab, finansiering og placering
• Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk
Sygepleje Selskab (dasys)
• Driften betales af
- sygehusene
- UC`erne
- dasys
- andre indtægter
• Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved Institut
for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab,
Aarhus Universitet
• www.kliniskeretningslinjer.dk
Organisation
Dasys
Råde for kliniske retningslinjer
Sekretariat
Videnskabeligt Råd
ekspertgruppe
ekspertgruppe
• JBI billede
Centrets baggrund
De tidligere bestræbelser på at udvikle kliniske
retningslinjer har resulteret i:
•
•
•
•
Retningslinjer af varierende kvalitet
Retningslinjer med begrænset evidens
Retningslinjer der i for ringe grad publiceres
Retningslinjer med forskellige
handlingsanvisninger ift. samme problemfelt
• Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer
Centrets formål
• At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske
retningslinjer inden for sygepleje
• At oprette og vedligeholde en base af godkendte
Sygeplejefaglige Kliniske retningslinjer
• At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om
udvikling af kliniske retningslinjer
• At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats
• At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på
nationalt og internationalt niveau
• At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med
henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske
retningslinjer
• At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer
Hvad er en klinisk retningslinje?
• Systematisk udarbejdede udsagn, der kan
bruges af fagpersoner og patienter, når de
skal træffe beslutning om passende og
korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke
situationer
• Engelske synonymer: clinical guideline, clinical practice
guideline
Sammenhæng mellem EBP og en
KR
• EBP def.
Evidensbaseret praksis
er integrationen af
den bedste
forskningsevidens
med klinisk ekspertise
og patient værdier i
den kliniske
beslutningstagen
KR def.
• Systematisk
udarbejdede udsagn,
der kan bruges af
fagpersoner og
patienter, når de skal
træffe beslutning om
passende og korrekt
sundhedsfaglig
ydelse i specifikke
situationer
Fortsat
EBP proces
• Formulering af kliniske
fokuserede spørgsmål
• Søgning efter den bedste
evidens
• Kritisk vurdering af evidensen
Den KR indhold set i forhold til
EBP processen
Tjek
Tjek
Tjek + udarbejdelse af
anbefalinger
• Integrering af evidensen med
klinisk ekspertise og patient
præferencer i den kliniske
beslutningstagen
Delvist tjek (evt. forslag til
instrukser/ standard
plejeplaner
• Evaluering af resultaterne af
forandring baseret på evidens
Delvist tjek (evt. forslag til
monitorering)
Redskaber til evidensbaseret
beslutningsstøtte
• Patientforløbsbeskrivelser (forløbsprogrammer,
pakkeforløb)
• Referenceprogrammer
• Kliniske retningslinjer
• Instrukser
• Fortrykte plejeplaner
Sammenhæng mellem forskellige
redskaber indenfor EBP
• Klinisk retningslinje: Systematisk udarbejdede udsagn,
der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal
træffe beslutning om passende og korrekt
sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer
• Patientforløb: Summen af de aktiviteter, kontakter og
hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en
defineret gruppe af patienter oplever i relation til den
sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra
patientens første kontakt med sundhedsvæsenet – ofte
hos praktiserende læge – og til patienten ikke mere har
behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet.
• Det er de samme elementer og den samme
systematiske beskrivelse, der indgår i et
referenceprogram, som også medtager de
organisatoriske og sundheds- økonomiske overvejelser
Illustrering af sammenhængen mellem
redskaberne
Forløbsprogram
Pakkeforløb
Referenceprogram
Klinisk
retningslinje
Instruks
Fortrykt
plejeplan
Klinisk
retningslinje
Instruks
Klinisk
retningslinje
Fortrykt
plejeplan
Klinisk
retningslinje
Instruks
Fortrykt
plejeplan
Klinisk
retningslinje
Instruks
Fortrykt
plejeplan
Formålet med en klinisk
retningslinje
• At hjælpe den enkelte fag person med at
træffe relevante beslutninger – det betyder
at retningslinjen skal være udarbejdet
monofagligt eller indeholde fagspecifikke
anvisninger
statusbillede
• statusbillede
Gør kliniske retningslinjer en
forskel
Betydning for patienterne..
• 30-40% modtager behandling der ikke er funderet i
nyeste forskningsresultater
• 20-25% modtager behandling der er unødvendig eller
direkte skadelig
En gennemgang af 225 studier med henblik på at
identificere hensigtsmæssige implementeringsstrategier
viser:
• At kvalitetsforbedring på op til 34% er muligt i medicinsk
praksis
• Udvikling og implementering af en evidensbaseret klinisk
retningslinje medførte tidligere opstart af ernæringsterapi
og at patienterne i højere grad fik dækket deres højere
ernæringsbehov
Fortsat…
Betydning for patienterne..
• En klinisk retningslinje omkring hudpleje hos nyfødte
medførte, at varigheden af hudproblemer blev reduceret.
• En klinisk retningslinje omkring rygestop har medført at
flere patienter modtog råd om rygestop og fik hjælp til
rygestop
• En klinisk retningslinje omkring ernæring af patienter
indlagt på intensiv afdeling medførte at flere patienter
modtog hurtigere og i længere tid ernæring under
indlæggelse
Kilde: Pedersen, P.U. 2011, ”hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer i klinisk praksis”
I: Krøll, V. (red) Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor, Munksgaard
Hvad får man ud af at udarbejde
kliniske retningslinjer
• Kræfterne samles, således at
sygeplejepraksis i højere grad baseres på
evidens, hvilket øger kvaliteten af den
sygepleje patienterne modtager
• Viden og kompetencer øges
• Tid og penge spares
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen
Identificering af problemstilling
Udarbejdelse af
fokuserede spørgsmål
Udarbejdelse af søgestrategi
Systematisk
litteratursøgning
Vurdering af litteratur
Inkludering af litteratur
Ekskludering af litteratur
Resumering i evidenstabel
Udarbejdelse af anbefalinger
Vurdering af kliniske retningslinjer
(*AGREE: Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation)
AGREE-Instrumentet
• Det giver et indtryk af, hvad man kan forvente af en
klinisk retningslinje
• Det giver et indtryk af hvad der kræves i udarbejdelsen
af en klinisk retningslinje
• Det gør det muligt for jer at vurdere kvaliteten af en
klinisk retningslinje i møder i praksis eller i forbindelse
med litteraturgennemgang.
AGREE-Instrumentet
- formål
• Hensigten med AGREE-Instrumentet er at opstille en
ramme for bedømmelse af kvaliteten af kliniske
retningslinjer og referenceprogrammer for klinisk praksis.
• Det muliggør en vurdering af de kliniske retningslinjers
validitet, dvs. sandsynligheden for, at de vil opnå det
tiltænkte udkomme.
23
13. april 2015
Bedømmelsesprocessen - CKR
Indsendelse af klinisk retningslinje
1. Bedømmelsesniveau
Intern
2. Bedømmelsesniveau
Ekstern
3. Bedømmelsesniveau
Offentlig høring
Godkendelse
AGREE –Instrumentet
- de seks hovedområder
•
•
•
•
•
•
1 afgrænsning (emne 1-3)
2 inddragelse af interessenter (emne 4-7)
3 stringens i udarbejdelsen (emne 8-14)
4 klarhed og præsentation (emne 15-18)
5 anvendelighed (emne 19-21)
6 redaktionel uafhængighed (emne 22-23)
AGREE – selve vurderingen
•
•
•
•
Hvert emne vurderes på en 4-pointskala
4 point = helt enig
3 point = enig
2 point = uenig
1 point = helt uenig
Afsluttes med en samlet bedømmelse:
kan anbefales
Kan ikke anbefales
Kan anbefales med forbehold for ændringer
Eksempel
Brugervejledning:
• 8. Oplysninger om den anvendte strategi for indsamling af evidens bør være
tilgængelige, herunder de anvendte søgebetingelser, anvendte kilder samt
data om den litteratur, der er omfattet. Kilder kan omfatte elektroniske
databaser (fx MEDLINE, EMBASE, CINAHL), databaser over systematiske
redegørelser (fx Cochrane biblioteket, DARE), manuel søgning i tidsskrifter,
gennemgang af konferencerapporter samt andre kliniske vejledninger (fx
US National Guideline Clearinghouse, German Guidelines Clearinghouse).
Hvorfor er kliniske retningslinjer et relevant middel til
videndeling?
•
•
•
•
•
•
De er tilgængelige
De er baseret på viden af høj kvalitet
De er troværdige
Produktionsprocessen er gennemskuelig
De er opdateret
De er forståelige
Referencer:
• Krøll, V. (red), 2011, ” Kliniske Retningslinjer –
hvordan og hvorfor”
• www.kliniskeretningslinjer.dk Diverse faglige
artikler, undervisningsmateriale, generelle
oplysninger fra hjemmesiden om fx AGREE
m.m. (se referencelisten)
• Melnyk, B.M. & Fineout-Overholt, E. (red), 2011,
”Evidence-Based Practice in Nursing &
Healthcare” 2 udg., Lippincott