Transcript Lisbeth Høegh-Jensen, Sundhedsstyrelsen

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)
Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014
Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen
[email protected]
1
Om præsentationen
 Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR) og hvordan
kan den bidrage til bedre beslutninger?
 Hvad er de foreløbige erfaringer fra arbejdet med at
udarbejde de første 16 NKR?
 Perspektiverne for fysioterapeuterne
2
Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR)?

Finansloven 2011: Udarbejdelse af 50 NKR i perioden 2012-2015

Kriterier: Sygdomsbyrde, ressourceforbrug, store variationer i praksis,
politisk prioritet, ny risikobetonet teknologi, mulige indikationsskred.

Beslutningsstøtte til klinikere

Ca. 10 nedslagspunkter i patientforløbet, hvor evidensen gennemgås
systematisk

Et supplement og input til landsdækkende, regionale og kommunale
retningslinjer

Tværfaglige og evt. tværsektorielle
3
Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR)?

Systematisk udarbejdede – stram projekt- og metodestyring,
metodehåndbog, GRADE, stramme tidsplaner

Evidensens kvalitet og anbefalingens styrke fremgår eksplicit

Fuldtekstversion og quick guide

Under et års produktionstid
Hvad er en national klinisk retningslinje ikke:



Ikke en lærebog – baseret på (få) spørgsmål og svar (anbefalinger)
Ikke en forløbsbeskrivelse – kun nedslagspunkter
Ikke en løsning på organisatoriske udfordringer – f.eks. ikke en
visitationsretningslinje
4
Nationale kliniske retningslinjer er
beslutningsstøtte - ikke lovgivning
5
6
Organisatorisk set-up

Styregruppe

Nationalt udvalg

Arbejdsgrupper omkring metodevalg m.m.

En arbejds- og referencegruppe for hver NKR

Sekretariatsbetjening af hver NKR:
 Projektleder og sekretær
 Formand (intern eller ekstern)
 Fagkonsulent
 Metodekonsulent
7
Metodemæssigt set-up

Formulering af 10 fokuserede spørgsmål (PICOs)

Systematisk litteratursøgning, herunder efter eksisterende
guidelines

Kvalitetsvurdering af guidelines og studier

Sammenfatning af evidensen og formulering af anbefalinger
ved hjælp af GRADE (Grading of Recommendations
Assessment, Development and Evaluation)

Offentlig høring
8
GRADE
Grading of Recommendations Assessment,
Development and Evaluation

Et systematisk redskab til at:
 Fokusere klinisk relevante problemstillinger v. PICOs
 Vurdere kvaliteten af sundhedsvidenskabelig evidens
 Komme fra evidens til anbefalinger

Metoden indebærer:
 Eksplicitte kriterier for op- og nedgradering af
evidensen
 Transparens i processen fra evidens til anbefaling
 En klar adskillelse mellem kvaliteten af evidensen og
styrken af anbefalingen
9
”God praksis” anbefaling når der mangler evidens

God praksis bygger på faglig konsensus blandt
medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den
kliniske retningslinje

Kan være for eller imod en intervention

Anvendes når der ikke foreligger evidens
10
Publicerede NKR
2013
Diabetiske fodsår
 Hjerterehabilitering
 Aldersbetinget grå stær
 Udvalgte skulderlidelser

2014






ADHD – børn og unge
PCOS
Hjernemetastaser
Bipolar lidelse
Blodtransfusion
KOL rehabilitering





Efterår 2014
ADHD voksne
Analinkontinens
Dystoci
Håndledsnære underarmsbrud
Generaliserede smerter i
bevægeapparatet
NKR i pipeline












Medio 2015
Ultimo 2015
Alkoholmisbrug I

Øredræn

Nakkesmerter

Fjernelse af livmoderen

Bulimi, unge

Kompliceret skizofreni

Høfeber

Personlighedsforstyrrelser
Astma hos børn og unge
TP 2 diabetes -rehabilitering 
Senfølger efter brystkræft
Epilepsi
+ 15 flere NKR senest
Rehabilitering,
spiseforstyrrelser
Unipolar depression
Lændesmerter
Fjernelse af mandler
Alkoholmisbrug II
Urininkontinens hos kvinder
Antibiotika v.
tandlægebehandling
Synkebesvær
medio 2016
Hvad er de foreløbige erfaringer fra arbejdet med at
udarbejde de første 16 NKR?
13

Krav om kort tidshorisont og stor
produktion – men kun lønmidler til
eksterne konsulenter

Høje forventninger og mange
interessenter

Initialt behov for at udvikle metode
og retningslinjer samtidigt
Udfordringer
15
Foreløbige erfaringer

Stort arbejde at vurdere evidensen og kræver uddannelse

Nødvendigt at afgrænse retningslinjerne

Svært at være pragmatiske med metoden, da systematik og
konsistens på tværs ligger implicit i tilgangen

Evidensen er ofte af lavere kvalitet end ønsket
16
Foreløbige erfaringer (forts.)

Vigtigt at holde tungen lige i munden, når man skal fra
evidens til anbefalinger

Vigtigt at formidle implikationen af svage (betingede)
anbefalinger

Bistand fra metodekonsulent er central  Uvildig sparringsparter som kan give modspil i forhold til:




Litteraturudvælgelse
Afgrænsning af retningslinjen
Evidensvurderingen
Hvordan man kommer fra evidens til anbefaling
17
Implementering og monitorering
Maj 2014

Notat om effekten af implementeringstiltag

Online implementeringsværktøjskasse
April - september 2014

Kortlægning af anvendelse af og ønsker til nationale
kliniske retningslinjer i regioner, kommuner og praksis –
med fokus på implementering, IT-understøttelse og
monitoreringsmuligheder

Pilotafprøvning af MagicApp (forfatterværktøj og online
formidlingsplatform)
18
Perspektiverne for fysioterapeuterne
19
Perspektiver for fysioterapeuterne

Næsten halvdelen af de publicerede eller igangværende NKR
har (haft) fysioterapeuter i arbejdsgruppen

Arbejdsgruppemedlemmer uddannes i GRADE m.m. – input til
forskning og evidensbaserede interventioner

Fokus på tværfaglige retningslinjer – fysioterapi i forhold til
andre interventioner

Input (indhold og metode) til egne monofaglige retningslinjer

Metodehåndbog og værktøjskasse til at understøtte
implementering af kliniske retningslinjer
20
21