Transcript HOV opl g transformation af stat profession kundskab og brugere 17.1.2013

HOV konf. 2013
-1. Kritiske bemærkninger til «anvendelsestænkningen»
At sikre grundforskning og kritisk bevidsthed –
via ydmyghed og respekt om kompleksitet
-2. Phlegethon et HOV projekt
At virkeligheden er relationel, mikro i makro..
Kristian Larsen, Institutt for sykepleie
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
udgangspunkter
-Case; sundhedsområdet, fx læge-sygepleje
-Sociologi; Bourdieus begreber/vid.teori fx
autonomt felt; videnskab som brud;
-oplæg/tekster; artikler/kronik/emailnetsider no/dk
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Spørgsmålene ved Hioa
Øget omfang og kvalitet ved FOU -Øges i bredden, samt samle ressourcer i
spidsede områder -Professionsrettet forskning prioriteres og rum for
disciplinrettet og tværfaglig forskning med relevans for professionerne
Hvad er da professionsrettet – professionsrelevans ift forskning/udd?
Forskning skal også bidrage til:Værdiskabning; innovation og
entreprenørskap!
Integration af forskning, undervisning
Etablere triangulært forhold forskning, uddannelse og yrkesutøvelse
Hvad kræves af en forskningsstrategi som sigter mod at udvikle
både yrkesfeltet og den forskningsbaserede kundskab
Hvordan kan forskning og uddannelse kobles
HOV IDAG: Samspill forskning – utdanning – praksis
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Kritiske perspektiver ift
forskningsbaseret uddannelse
 «FOU+Utdanning=sant
 Rapport fra arb. Gruppe nedsat af Universitets- og
højskolerådet juli 2010
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hvad siges i rapporten..

Forskning til stud. + stud. involv. i forskning

De studerende skal ”prøve teorierne af i
virkeligheden og forske fra første dag på studiet”
(forsiden)

Samspil mellem uddannelse og FOU
◦ Der er kunstig og uheldig modsætning mellem FOU og
Uddannelse (p. 36)
◦ FOU og uddannelse bør ligge så nær op af hverandre
som mulig, eller til og med være sammenflettet
sådan at gamle skillelinjer ikke længere er
aktuelle/nødvendige (p. 51)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Forskning ved det nye universitet
Et par kritiske betragtninger om
universitetssatning ift. konstruktioner af: forskning,
uddannelse og praksis + relationer mellem dem
Hvad er praksis?
Hvad er uddannelse?
Hvad er teori?
Sproglige konstruktioner: ”minimere gab”,
”bridge”; ”sammenhæng”, kontinuitet”, ”relevans”,
”undgå praksischock”.... osv
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hvorfor dukker det spørgsmål op?
Hvorfor er vi her idag om dette tema.. Samspill forskning – utdanning – praksis
Universitetsambitioner men bagved:
 Økonomisk, samfundsmæssige

 Reduktion felters autonomi – økonomisk magtfelt dominerer/udhuler..., sociale felt,
videnskabsfelt, uddannelsesfelt, kulturfelter..

Magt-styring, viden, teknologier
 Viden er magt, ”globalisering”, internet/sociale medier
 Ambivalens: Monopol - demokratisering af viden ‘alle eksperter’
 NPM, styreformer

Institutioner
 ‘Dyr drift’, Større institutioner, flere faggrupper, øget specialisering og ’flow’. Krav om
dokumentation, transparens, ’evidensbaseret’, evaluering

Semi-Professioner
 De-reprofessionalisering – ændringer af arbejde/uddannelse

Subjekter
 Fra patient, klient, bruger, forbruger til kunde
 ’subjekter’ (subjekter/objektgjort)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hvad er praktik

Hvad karakteriserer praktik dvs. klinisk
arbejde (sociale, pædagogiske og
sundhedsmæssige)?
 Praksis-epistemologier v (Bourdieu 1977; Schön 1983; Larsen
2000)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet


Praktik: Fx at fungere i hospitalsafdeling, lægepraksis, socialkontor,
børnehave, klasseværelse..:
Den er “ongoing”
 Det er noget der er igang, hvert sekund, altid og hele tiden


Er irreversibel
Der er en handlingstvang. Noget må gøres
 Det er at noget sker, uanset at man tænker eller hvad man tænker. (“det kan jeg ikke....”).

Den er unik
 Aldrig gentage sig på samme måde. Men mange lignende)






Er kompliceret + modsatrettede interesser
Der er værdikonflikt
Sjældent entydige mål eller midler/teknikker
Involverer egen tid (fortid, nutid og fremtid), rytme og rum
Baseret på egen logik/fornuft, strategisk/rettet+kreativ/innovativ
Involverer sammensmeltethed (ingen distance)
agent og acting
jeg og det (mennesker, ting og rum)
mål og midler
intentioner og praktik
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Praktikkens mangfoldigheder
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
(blot) 2 dimensioner

Kundskabsformer:
 ER DER SIKRE KUNDSKABER?
 «sikker viden», evidens – high ground
 «swampy lowland», implicit, krop/erfaring

Patientdeltagelse:
 ER PATIENTEN EN AKTIV OG STÆRK SPILLER?
 Subjekt, aktiv, deltagende, vidende/bevidst
 Objekt, passiv, bedøvet, ikke-bevidst
 Larsen 2008, 2009
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
PROFESSIONSAUTONOMI OG KONTROL
OBJEKTKROP – KAN INTET SELV
BEDØVET KROP
Tavs professionsviden
Explicit professionsviden
SOVENDE KROP
IMPLICIT
VIDEN
PATIENTKROP
PÅRØRENDEKROP
PERSONALEKROP
MANUAL/
INSTRUKS
EKSPLICIT
VIDEN
FEBRIL – DEMENT KROP
VÅGEN KROP
FULDT BEVIDST KROP
SUBJEKTKROP – KLARER SIG SELV
PATIENTAUTONOMI OG KONTROL
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet

Situationen frembyder altid noget andet og
mere end det som teori siger noget om:
 For praktikeren er der et stykke arbejde at gøre, fra teori
(teoretiske refleksioner – ’evidens’) til den praktiske
virkelighed og det arbejde (den forarbejdning), har ikke
noget med videnskab – ’evidens’ at gøre..
 Donald Schön 1983
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet

Praktikteori
◦ Uden at romantisere

Vi (professionelle) handler som almindelige
mennesker i langt de fleste komplekse og
sammensatte situationer langt mere adækvat og
fornuftigt i situationerne end:

a) Vi ville kunne læse os til.

b) Vi selv kan huske vi gjorde.

c) Der gives forskrifter for.

e) Praktik går bedst uden afbrydelser
(refleksion paralyserer/forsinker) (p. 234)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
…. Så hvad er patient?
◦ IKKE så enkelt a applicere..:
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
◦
Patient, klient, bruger, kunde
0 – 100 år
Mand – kvinde – midt imellem
Norsk – ikke-norsk
Intet – stort netværk
Rig – fattig
Højt – lavt uddannet
Rask – 1 – 2 – 10 diagnoser
Behandlbar – ikke-behandlbar
Akut – kronisk
Somatisk – psykisk syge
Bevidsthed – bedøvet – dement
Vil behandles – vil ikke behandles
Er complient – er resistent/inkomplient
◦
...................
◦ ..................

01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hvad så med teori?
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Videnskabelig teori
Videnskabelig teori.
 En midlertidig konstruktion

 Socialt artefakt, menneskeskabt
En abstraktion-tænkemodel
 Et per-spektiv
 En reduktion, forenkling
 Model () oversigt...


01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hvad opleves ”teori”?

Erfaringer fra studier af sygepleje
 Larsen 1995, 2000
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Subtile tilnærmninger
teorieffekter på praksis..
-teoriers strukturelle og sociale effekter..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Typer af teorier og Niveauer af ‘anvendelse’ af sygepleje-omsorgsviden






1) -Instrumentel funktion
 Løse et problem. Her placerer Rooke langt de fleste (224-25) såsom identificering af/
kriterier til/ bedømmelse af fx spise/inkontinens
2) -Begrebsmæssig funktion.
 Forskningen giver ophav til begrebsbevidsthed og forandring af tankemønster. Nævner at
forskningsresultatet giver udvidet anvendelse af begreber og forandrede tankemønstre (225)
3) -Politisk funktion
 Forskningen bliver over tid konverteret til argumenter i politisk konflikt. Det kan være
forskning som leder til bedre ressourceanvendelse eller fx at der kommer fokus på demens
og dermed forbedrede vilkår for disse patienter.
4)- Interaktiv funktion
 Forskningen går sammen med andre faktorer og medvirker til at være grund for langsigtede
planlægning. Forskning konverteres efterhånden til fx statslige regelsæt (226)
5) -Taktisk funktion
 Forskningsresultater kan anvendes for at fordreje eller undvige visse forhold (skeenden)
Inspir af Weiss (1979a ) (p. 25)
6) -Ubevidst-tavs funktion
 Astrid Nordbergs fokus på madning medvirker til at det område får en højere status blandt
praktikkere
01-07-2016 Kristian Larsen SU, helsefakultetet
 Rooke (1997)
Uddannelse og teori..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Konstruktion af spl/patient
 Sygepleje støtte til patient...fx;
TEORI – at TÆNKE OM…
 At klare sig selv
 Patientmotivering
 Selvomsorg
 Egenomsorg
 Empowerment
 Governmentalitet
 Handlekompetance
 ..

01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Barrieretilgangen

Forskningsviden - praksisviden
◦ Tænkningen og udfordringer heraf..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
barrierer





Forskningen, vilkår for forskere (20), samarbejde; forskernes antal og
alder, formidlingen af forskningen, indholdet og kvaliteten af forskningen
Politiske og forskningspolitiske område; tildeles ressourcer, samordning
(21), symposier og oprettelse af professorater (20).
Organisationen beredskab for implementere teori, ledelse, indstilling på
innovation, samarbejde (27), bibliotek/litteratur (27), forskningsuddannede
Professionelle som personer (23, 27) tid, opfattelser (attitudes) fx
Champion and Leach (1989 m.fl. p. 463), kognitive formåen (fx om de
kender/vil implementere forskningsviden) anciennitet
Faggruppe/profession; autonomi, interessemodsætninger fagligt og
økonomisk (22), grund og efteruddannelser (forskningsbaseret
undervisning/uddannelse) (18), læsning af forskningsartikler del af
uddannelser, uddannelsesprogrammer (3, p 612)
◦ (There is no gap between theory and practice...Larsen et al. 2002)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
‘Ikke-anvendelse’ af viden
◦ Fem årsager til at sygeplejersker ikke anvender forskningsbaseret
viden:
 1) At man som spl. ikke kender forskningsresultaterne
 2) At man ikke forstår forskningsningsresultaterne
 3) At man ikke tror på forskningsresultaterne
 4) At forskning. resultater savner relevans for det praktiske
sygeplejearbejde (omvårdnadarbejde) og man ved ikke
hvordan de skal tillempes / implementeres.
 5) At man ikke får lov at anvende forskningsresultaterne.
 (Rooke, inspireret af Hunt J (1981(28)) In01-07-2016
Larsen et.alKristian
2002)
Larsen SU, helsefakultetet
Alternative positioner





Ideologi-kritiske kritiserer eller afviser antagelserne i den dominerende
position.
At praktikkere ofte fravælger ny (nyeste) viden;
At praktikkere udsættes for ideer som stemmer overens med deres interesser
og behov eller eksisterende opfattelser (1 p. 467);
At praktikkere bevidst eller ikke-bevidst undgår oplysninger som er i konflikt
med deres præ-dispositioner ‘selektiv exposure’ Hassinger 1959);
At forskningsviden er heterogen (regelviden’ og ‘oplysende’), (instrumentel
og begrebslig) samt symbolsk funktion (Beyer and Trice 1982, p. 463)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hjælpeprincipper for brug af forskningsviden
◦ a) Praktikkerne tæt adgang til og læse litteratur, helst international forskningslitteratur.
◦ b) Praktikkerne træne ‘in-service’ eller deltage ved professionelle
konferencer
◦ c) Praktikkerne støtte af forskningsuddannede helst fra egen faggruppe
i den kliniske virksomhed.
◦ d) Praktikkerne deltage i uddannelsesaktivitet både præ og postgraduat
som bidrager med forskningsviden samt med træning i at læse
forskningslitteratur.
◦ e) Praktikkerne skal se andre professionelle (faggrupper) bruge
innovation.
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hverdagslig tænkning om
teori-praksis
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet

Antagelse, hierarki og
logik er indlejret:
I sproget;
◦ ’op i teori’, ’ind til eksamen’ ’ud i praktik’, ’ud i marken og
prøve teorierne af’

I tilrettelæggelse af uddannelse;
◦ Universitet-klinik; skole-afdeling;
◦ Manipulere i tanken-hånden

I samfundspositioner;
◦ forsker (producerer viden),
◦ lærer (formidler viden) og
◦ kliniker/elev (anvender viden)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Oplevelser af læring og lærermestre

Uddannelsessøgende
◦ Sygeplejestuderende
◦ Turnuslæger – kommende speciallæger
◦ MEN også







Fysioterapeutstuderende
Ergoterapeutstuderende
Lærerstuderende
Pædagogstuderende
Sosu ass. og social og sundhedsassistentelever
….
…
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Sygeplejeelevers oplevelse af
lærermestre
32% Sygeplejeskolen
 26% Sygeplejelærere, vejledere
 42% Sygeplejersker – sosu.ass. denne og andre
afdelinger
 16% Lærerbøger
 10% Andet og usikkert

 Larsen 1993
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Læringsstrategier
Hvem oplever læger at lære mest af? (Larsen et. Al 2004, 2006)
Uddannelsessøgende (kommende speciallæger)
Pct.
Ældre læge
86%
Sideordnet læge
7%
Sygeplejer(ske)
Andet
0%
3%
3%
Ved ikke
0%
Patient
I alt
100%
N=
514
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hvem er gode kilder om læremestre og
læreprocesser!!
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Oplevelse af læring
En 3. års. studerende siger
 ’..jeg har intet lært i de sidste 14 dage for min
kliniske vejleder har været i aftenvagt”
 ”.. Det går sådan på tomgang og man får ikke
noget ud af det overhovedet.. ”

 Larsen 2000
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Norsk empiri
(Vågan; Erichsen og Larsen in progress...2013..)
Figur x. Hvor viktig mener du at følgende elementene er for å lære sykepleiefaglig kunnskap kompetanse
(N147). Gjennomsnitt
Omgang med pasienter/brukere
Omgang med sykepleiere i avdelingen/miljøet
Å lese faglitteratur
Omgang med undervisningsansvarlige kliniske…
Omgang med andre studenter
Å følge undervisning i teoridelen av utdannelsen
Omgang med undervisningsansvarlige lærere fra…
1,00
5,29
5,00
4,66
4,25
4,22
4,02
3,51
2,00
01-07-2016
3,00
4,00
5,00
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
6,00
Praktik-genese. At opfinde en
handling!!
 Nogle skjulte principper bag turnuslægens handlinger:
 Skal gøre noget, der er handletvang.
 Skal undgå at ‘lave ulykker’.
 Der er ikke noget der hedder,‘det har jeg ikke lært[1]’
 Skal undgå at kunne retsforfølges
 Skal som princip ‘lægge sig op ad’ eller i ‘læ’ bag det ældre
læger har gjort, selv om det er arbitrært[2].
 Skal som princip ”lægge noget til det sygeplejerskerne har
gjort”
 Skal opfinde en handling uanset om der findes dokumenteret
viden
 Skal bruge mix af; ‘sund fornuft’, hvad man ”plejer at gøre” og
mulige ”instrukser”. (Larsen og bayer 2002)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Undgå at gøre fejl
- Et ikke-bevidst orienteringspunkt

Teori og regler fungerer som en slags eksklusiv
efterfølgende input, der sammen med andre inputs
flygtigt og forbigående kan inspirere i praktikgenesen
som sekundære fikspunkter

De studerende er ikke ‘handlingslammede’
trods ‘savn’ af teori, for den spiller kun en mindre
rolle som guide, frustration eller inspirator, når
praktikken skal opfindes (larsen 2000)
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Undgå at gøre fejl
- Et ikke-bevidst orienteringspunkt

Formelt og officielt omsætte teori til praksis – at
gøre det ”rigtige”.

Reelt og teoretisk orienteret efter at undgå at
gøre fejl
◦ Undgå at kompromittere sig selv, patienten og
andre.
◦ Undlade en mulig kritisabel intervention snarere end at
intervenere med delvis ikke kendte midler/teknikker etc.
 Momentet at undgå at gøre noget forkert trækker stærkere end
momentet muligvis at gøre det rigtige.
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Læringsstrategier; at spørge ‘nedad’

En ikke-bevidst strategi er at spørge ‘nedad’ dvs. snarere en
social- og sundhedsassistentelev end ‘opad’ dvs. en
sygeplejerske. (ikke tabe kredit)
Snarere på gangen end på kontoret

(larsen 2000)

01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Miskendte læremestre
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Eks. på konkret undervisning fra patient

En sygepleje studerende ”alene på stuen” - med en patient.
Bandageskift på patientens venstre ankel:
◦ Den studerende står og klipper i noget gaze.


Patienten: "Du skal klippe et stykke gazebind på ca. 15 cm, ...
ikke?"
Studerende: "Ja..så ...så gør jeg det."
◦ Den studerende finder saksen frem og klipper. Patienten følger godt
med, mens den studerende finder redskaber frem og går i gang.

Patienten: "Der skal 2 lag jelonet på, husk det, og så gazeswaps
ovenpå bagefter, ikke?.."
◦ Den studerende gør som anvist:...
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Krav om evidens baseret praksis
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Evidensviden implementeres

Videnskabelig viden pr. definition i
kollision – udfordrer hinanden og
common sense

HVIS viden skal implementeres –
magt/interessekamp
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
‘EBP’, ‘KBP’ - Evidens

Anvende klorhexidin frem for saltvand

MEN IKKE
 (skønt det er evident) –levetid, livskvalitet..

Havudsigt til de som har baggårdsudsigt
 Sunde store og lyse boliger til.
Høj løn til de lavtlønnede til…
 Høj uddannelse til de lavt uddannede
 Tøre boliger til de som bor fugtigt
 .....

01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Forskning og undervisning
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Passe på vi ikke støtter janteloven..
 Om symbolsk vold og ambivalenser i mellemprofessionerne
 Larsen, Kristian (2009) En passende uvidenhed. Om
semiprofessions dobbelte læreplan eller jantelov.
Tidsskriftet Gjallerhorn.
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Semiprofessionernes lærerplan

◦

◦

◦
1 Uvidenhed: De skal holdes i ’passende uvidenhed’–
samtidig med at
alle skal og kan være ’evigt refleksive’.
2 Selvundertrykkelse: De skal vide at de ikke er så
dygtige – samtidig med
at alle hele er tiden på vej og udvikler sig.
3 Udvikling: De skal vide at praksisområdet er
under hastig udvikling – samtidig med at
grundlæggende institutionelle forhold er uændrede.
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Semiprofessionernes lærerplan
4 Teknikker: De skal være ’uvidende’ teknikere der
implementerer teori (evidens)– samtidig med at

◦
praktisk arbejde involverer konflikt, modsætninger og værdikonflikt
5 Faglig stolthed: De skal kende deres plads og være glade for
den – samtidig med at

◦
herskende idealer om livslang uddannelse
6 Fastholdelse: De skal holde af deres position og blive der –
minus frafald i uddannelse eller erhverv – samtidig med at

◦
der skal være ’frit valg’ og konkurrence mellem uddannelser og
erhverv.
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Semiprofessionernes lærerplan
7 Loyalitet: De skal acceptere spillet og spillereglerne som naturlige – samtidig
med at

◦
alt kan tages op til forhandling i det åbne liberale samfund.
Skøn
8
: De skal udøve unikke skøn og handlinger i forhold til unikke
brugere – samtidig med at

◦
deres handlingsrum transformeres via evidens-, evaluerings- og
kontrolforanstaltninger, samt tidsmæssige og artefakt-rumlige restriktioner.
9 Videnskabelighed: De skal tro at viden, uddannelse og videnskab gør
forskellen – samtidig med at

◦
skole og uddannelsessystemet cementerer en arbitrær tildeling af magt og
privilegier
10 Professionsloyalitet: De skal føle at professionen kan sprænge sine rammer
og at nye praksisområder kan udvikles – samtidig med at

◦
øget autonomi snarere skyldes at det ’vundne’ er ’forladt’
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Evidens og re-search
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet

EVIDENS BASERET PRAKTIK INDEN FOR
PROFESSIONERNE

Evidens fra ingeniør og medicinområdet til det sociale og pædagogiske område
Pro-spektiv (kigger fremad)
Pragmatisk (hvad virker når tingene nu er som de er?)
Normativ (vil forbedre, give anvisning)
Ikke grundvidenskab
Et re-view over et re-view





◦ Baseret på en oversigt over hvad ’vi’ ved om et område.
 Den vurderer og hierarkiserer en række vurderinger men den er pr. definition baseret på de andres videnskab.
Der kommer altså ingen Copernicus, Newton, Darwin, Einstein, Freud, Bourdieu eller Foucault ud af evidensarbejdet.


1. En ’tidssparer’. En administrativ løsning på mangfoldighed (divergens) af
vidensproduktion
2. ’Hjælp til oversigt’ for politik og administration og ikke mindst for den praktisk
arbejdende professionelle
◦ Når antagelsen er at bestemt form for viden er den vigtige og alle ikke kan læse og
vurdere det hele, så er der nogen der etablerer samler og distribuerer viden (clearing
house).

3. Magt og styring gennem selektion af hvad der ses som ’viden’ mv.
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet


RE-SEARCH
Historisk epistemologi G. Bachelard og G. Ganguilhem

”Vi vil vide hvordan der har været produceret viden i et historisk
perspektiv på et videnskabeligt område med særligt fokus på hvordan
perioder af kontinuitet har været afløst af ny-brud i erkendelser”.


Går bagom – ”taken for granted”
Spørgende-undersøgende
Retrospektiv (hvordan var det?)
Deskriptiv (beskrivende)
hvordan der indenfor det videnskabelige område er produceret ny/brud

Et eftersyn på det der er sket.



01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Politik intervention i uddannelse
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Sygepleje, Foucault og
bækkentømning
Teknologisk og instrumentelt blik på uddannelse og
erhvervsrelationen
Undervisningsminister Bertel Haarder 8/8 2007:
Eleverne bliver sat til at perspektivere, analysere og relativere og bruge
fremmedord, de ikke forstår betydningen af og aldrig vil få brug for. Og de
bliver vurderet på det, også selv om det måske ikke har et klap med den
ønskede uddannelse at gøre”.
Irrelevant at pædagoger, lærere eller sygeplejersker skal læse Habermas, Foucault eller
Bourdieu. Hvad har bækkentømning med Foucault at gøre?! Spild af tid
og ressourcer … ()
Men fx sociologisk teori, organisationsteori, patientologi, teknologistudier mv. bidrager
til en type klogskab og eftertænksomhed som både patienter, kolleger og
samfundet kan lukrere på/ anvende.. Skal pædagogerne, lærerne og
sygeplejerskerne, fysioterapeuterne, socialarbejderne ikke have denne ret og
udfordring
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Forskning, uddannelse og praksis!
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
SÅ

(grund) Forskning er og skal være langt mere, andet, af og til det
modsatte ift. Uddannelse og praksis
◦ KÆTTER, UDFORDRER KONVENTIONER/DOXA ‘INTERN
STRID’
 Hvilken! / hvis! –’nyeste forskningsresultater (p. 7) skal løse
samfundsopgaver?

(god) Uddannelse er og skal være langt mere og andet end tilegnelse
af forskning og anvendelse af den
◦ ABSTRATION, ‘THINKING TOOL’, MIDLERTIDIG, KRITISK,
DANNELSE..
 Er uddannelse blot ‘et til et’ formidling af teknisk formidling af fakta fra forskning til
klinik?

(faktisk) Praksis/klinik er og skal være langt mere og andet end det
som forskning kan eller skal sige noget om eller det som uddannelse
kan/skal give
◦ UNIK, SAMMENSAT, KOMPLEKS,VÆRDIKONFLIKT..
 Er praksis blot applikation forskning eller er der også andet?
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Opsummerende – retorikken..
 Universitetssatsningen vigtig og nødvendig. Skal opføre os som
universitet; (incl. grund)forskning, publicere; forskningsbaseret
undervisning –ned i praktiske forhold..
 1) Ydmyghed kompleksitet:
 Forskning – Uddannelse – Klinik/praksis OG relationerne mellem dem
– ‘idag præsenterer vi en xxteori som i kan tænke om/i/for praksis
gennem...’
2) Nye styringer/konstruktioner:
Hvem eller hvad konstruerer evaluering, forskning, uddannelse og
praksis? (professionsrettethed mv.) – Tendenser:
◦ Økonomi/managementsprog (begreber, klassifikationer og logikker)
◦ Administrativt – Bureaukratisk
 Værdiskabning; innovation, entreprenørskab – ”ældreforskning”.
–problemer erfaret i klinik.. + potentielle..
3 Pragmatisk tilnærmning (men ikke værdifri) (p. 4) Modus 2 tænkning
(implicit) (Gibbons)
◦ Konsensus – ‘idealistisk’ (naivt) tænkende
◦ – ”praksis”, ”klinik”, ”anvendelse” skal styre – også forskningen...
 Idylisering; Hvor er ‘magtperspektiv’ - ‘kritiske student’- ‘diskrepans’..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Forskning ved Hioa


: ’Applied research..’
Devaluering:
Selvdefinition
◦ Arbejdsdeling viden ift. universitetet
 Udvikle (universitet)
frontforskning/grundforskning),
 Formidle, (hioa!)
 Anvende (praksisfelt -lærer/pædagog/..)
praksisrette, forarbejde)


Kritisk grundforskning:
Basic and applied..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Forskning rettet mod professionerne
Hva betyr det at forskningen skal være profesjonsrettet eller profesjonsrelevant?
Kættersk-udfordrende og støttende-supplerende –
kritisk/deskriptiv Eks. helseområdet, fx sygepleje:
a)
Viden OM professionen, konteksten, historie (fx SPS)
b)
Viden relateret til kliniske felt (fx anatomi,-fysiologi,
farmakologi, smerte, procedurer...)
c)
Viden OM viden (videnskabsteori) (fx teori – praksis
kompleksitet; ontologi/epistemologi, ”luftfag”,
”tænkefag”..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Hvem skal stille spørgsmål til
dette??
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Spørgsmål og kommentarer
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Lidt om Phlegethon
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Who wins and who loses from the
new setup of the service intensive
welfare state?
-outline of a theoretical/empirical project..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Velfærdsarbejde under forandring
 Forudsætninger 20-50 år
◦ Stat
 Velfærdsstat – konkurrencestat (styringsredskaber, privatisering,
dokumentationskrav…)
◦ Professioner
 Specialisering/intensivering/effektivisering – de/re-professionalisering
◦ Organisationer (institutioner/sektorer)
 Korttidsindlæggelser, ambulant, specialisering/intensivering, arbejdsdeling
◦ Viden
 Fra krav om erfaring til evidens
 Ny teknologi, internet, databaser
◦ Bruger/klient
 ”brugerkrav”, ”foreninger/patientorganisationer”, øget heterogenitet, nye
subjektdannelser
 + ”nye sygdomsmønstre”, ældre befolkning, mere komplekse lidelser, ændret
arbejdsmarked….
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Nye udfordringer for profession og klient/bruger/patient?
 Bruger: Ser vi nye former for in- og eksklusions mekanismer ift. brug af
sundhedsvæsenet?
 Hvem in- og ekskluderes ved intensiverede forløb, korttids-indlæggelser, ift. brug
af IT, ventelister, krav om selvaktivitet?
 Er familie/pårørende blevet nye professionelle?, hvad betyder ‘kapitaler’ (øk, kult,
soc, eller ”health capital” for helsen, strategier, relationer til ydelser..
 Profession: Ser vi nye former for gevinster og tab via krav om evidensbaseret
praktik?
 Er der forskellige krav om brug af viden (evidens, institutionelle rutiner, erfaringer
mv.) mellem professionerne? Hvorfor?
 Hvordan erfares det subjektivt at skulle agere ud fra ”standarder”, ”evidens” –
(afmagt/stress, lethed/glæde..), implikationer for uddannelse?
 Stat: Hvem og hvad konstruerer staten og dens institutioner.
 Positioner som; overnationale institutioner (EU/WHO/bologne), brugergrupper,
industri/virksomheder (lægemiddelindustrien), professionerne, politik, medier..
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Principper i studie(r)
 Sammenligne på lign. parametre indenfor fysioterapi, socionom, sygepleje +
ergoterapi - jordemødre, læger... Fokus erhverv/arbejde, evt. uddannelse
 Multiple metoder (kvan/kval)
 1) Aktuelt: FG interviews professioner (grp.1+2)
 Planlægges:
 2) Praksisstudier observation af faglige beslutningssekvenser + tilkoblet
interview af professionel og klient-forløb observation/interview
 Samt Spørgeskema, multiple choice, + Databaser, incl. SPS
 Historie: Dokumentanalyser (uddannelse/curriculum, lærebøger, manualer/procedurer)
 Relevant teori (makro/mikro)
 Bourdieus sociologi (metamagtfelt/stat; sociale felter sundhed/socialtfelt),
kapitale(r); position/disposition, habitus)
 Teori om stat/velfærdsstat, organisationsteori, professionsteori,
videns/kundskabsteori, teknologistudier, patientologi…
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Vejen videre..præcisere
◦ Pilotundersøgelser:
 FG Interview mhp. specificere tematik forskningsspørgsmål;
guides..
 Fra brede, generelle ref ”hvad skete der”, ”hvad gjorde du”;
”hvad tror du spillede ind når du..”; - ”kan du huske du havde
noget i tankerne? Til specifikke ref: I givet fald hvad”; spillede
livshistorie ind?, egne erfaringer?, manualer/instrukser?
Patientforeninger/manualer?, forskningsviden/evidensviden?
◦ Review af forskning:
 socialt felt, sundhedsfelt
◦ Hypoteser/arbejdsantagelser
◦ Teoretisk-metodiske afgrænsninger
◦ Jura/etik – REK mv.
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
So far..
◦ Forskningsmiljø ..forskergruppe, mødeaktivitet
 Hioa, (SAM, helsefag), prof.højskole København;..
 Andre.. Norsk/dansk . . - internationalt
◦ Financiering økonomisk
 Ansøgning om interne/eksterne forskningsmidler
◦ Empirisk fokus:
 Genstandsområde - Rehabilitering,
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet
Health Capital!..

a possible new capital?
◦ What is that phenomenon? And how can it be
characterised? Why is that appearing?
The body and the Health within the last 20-30
(and even more last 10) years are turning to be
seen upon in a new way:
 The body is an object of investment with
even more and more energy and resources
(economic, cultural, social including TIME
invested in it?

Kristian Larsen arb. noter
DPU pæd. sociologi
72
Spørgsmål og kommentarer
01-07-2016
Kristian Larsen SU, helsefakultetet