Transcript Den grundlæggende sygepleje - University College Nordjylland

”Den grundlæggende sygepleje”
Den 21. august 2012
Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen
Konsulent
Forskningsassistent, Afdeling for Sygeplejevidenskab
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Projekter om læring af
grundlæggende sygepleje
 Udvikling af praktikstudiemetode.
Sygeplejeskolen i Århus; 1997
 Studieunit som mulighed? Klinisk
undervisning i sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejeskolen i Århus; 2005
 Læring af grundlæggende sygepleje i primær
sundhedstjeneste 2006-2008
 Udviklings- og implementeringsprojekt
Læring af grundlæggende sygepleje i primær
sundhedstjeneste 2008-2010
Hvordan skal vi forstå den grundlæggende
sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen?
Fremtidens sundhedsvæsen:
”Farvel til den barmhjertige Samaritaner”
Kilde: Kronik Politiken 1. aug. 2012 af ledende overlæge Torben Larsen
Grundlæggende sygepleje (1)
Virginia Henderson:
 Enkelhed i sygeplejen – ikke ensbetydende med, at
sygeplejen er enkel
 Sygeplejersker må konstant være opmærksom på ny
viden
 Et sygeplejeperspektiv med plads til stor variation
afhængig af patientens situation og aktuelle kontekst
 Et konkret klinisk retningsgivende indhold
Kilde: Ingegerd Harder, ”Sygepleje ud fra grundlæggende behov”. Sygeplejersken 3. 11. 2000
Grundlæggende sygepleje (2)
Observere grundlæggende fysiologiske behov:
 aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration,
cirkulation, temperaturregulering, smerter,
sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af
affaldsstoffer og seksualitet
Identificere og prioritere behov for sygepleje:
 vægtningen mellem sundhedsfremmende og bevarende, forebyggende, behandlende,
rehabiliterende og lindrende sygepleje
Udøvelse af den grundlæggende sygepleje
Grundlæggende sygepleje af stor betydning ved
accelererede, korte og specialiserede patientforløb.
Opøve evne til at kunne foretage:
 Hurtige rutinemæssige observationer af
grundlæggende fysiologiske behov knyttet til f.eks.
aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration
 Med udgangspunkt i observationer identificere og
prioritere eventuelle behov for sygepleje
Grundlæggende sygepleje i fremtidens
sundhedsvæsen
Øget tværfaglighed kræver stor sikkerhed i eget fag
Være bevidst om at videregive observationer og
handlinger
Skærpede krav til samarbejde og kommunikation
indenfor
 faggrupper
 specialafdelinger/afsnit
 sektorer
Hvordan og hvor skal de studerende lære
grundlæggende sygepleje i fremtiden?
Hvor:
 Se nye muligheder
 Vær kreativ
Hvordan: stor opmærksomhed på
 Organisatoriske rammer
 Kvalitetsudvikle klinisk vejledning
 Kliniske vejlederes kompetenceudvikling
Organisatoriske rammer
Den kliniske vejleder
 ledelsesmæssig opbakning, motiveret personalegruppe
 tid til at forberede undervisningsforløb, vejlede til
opgaver og prøver, afholde og vurdere disse
 tid til at vejlede, følge og samtale med studerende i
pleje- og vejledningssituationer
 fritaget fra krævende funktioner i organisationen
 samtalepartner /superviser i forhold til faglige og
pædagogiske problemstillinger
Kvalitetsudvikle klinisk vejledning
 Faglig vejledning (evt. i grupper)
 Mulighed for uddannelse (ex. Pædagogisk)
 Individuel supervision
 Enkeltdagskurser og temaeftermiddage
 Samarbejde med lærere fra sygeplejeskolen i
projekter og forskning
 Rotationsstillinger - mulighed for at vejlede
studerende på forskellige moduler
 Netværk med erfaringsudveksling
Kliniske vejlederes oplevelse af
kompetenceudvikling
 Bevidst om betydningen af følgeskab og
samtale i vejledningssituationer
 Udviklet evner til at planlægge, afvikle og
afslutte vejledningssituationer
 Mere struktur på vejledningen
 Kritik af rolle som vejleder giver læring
 Gennemgået en personlig udvikling
Kliniske vejlederes
kompetenceudvikling
 Før- under- og eftervejledning
 Arbejde metodisk og struktureret
 Rød tråd: holde fast i mål for plejen og fokus for
den studerendes læring hele vejen igennem plejeog vejledningssituation
Studerendes læreproces
 Indlæringsforløb: krævende, belastende og præget af
uro
 En personlig og faglig identitetsdannelse
 Tidskrævende at tilegne sig viden og at lære
 Forstå sammenhæng mellem teori/viden og praktiske
handlinger
 Lære at handle
Dannelse
Skelnes mellem tre niveauer - fra noget generelt til
noget mere specifikt
Uanset hvilket af de tre niveauer er der en spænding
mellem to begreber om dannelse:
 Andre personer former en person til noget bestemt, i en bestemt retning
 En person udvikler sig, - selvdannelse – fører sit liv i
en bestemt retning
Dannelse på 3. niveau
1. Fase (tese): Kan relatere faget til det menneskelige og
samfundsmæssige. Det giver horisont og perspektiv som
fagperson
2. Fase (antitese): Personlig viden – tavs. Færdigheder og
fortrolighedsviden
Mødet med en konkret faglig indsigt og noget, som sætter
den lærende i stand til at bevæge sig til fase 3
3. Fase (syntese): Integrerer den faglige indsigt i forskellige
helhedsforståelser af faget. Beriget personlig viden
Klinisk vejledning
Model og metoder til vejledning, læring og
evaluering
 Sygeplejeprocessen
 Model for praktisk færdighedsudøvelse
 Kontinuerlige refleksionssamtaler
Strukturering af vejledningssituationer
 Før- under og eftervejledning
Model for praktisk færdighedsudøvelse
Undersøge nyuddannede sygeplejerskers udvikling af praktiske
færdigheder ved fjernelse af dræn og mobilisering. I ph.d. projekt
udviklede I.T. Bjørk:
 En normativ model, dvs. modellen beskriver, hvordan man bør
udføre en praktisk færdighed
 Et redskab til analyse af praktiske færdigheder
Forskningsgruppen RiNS videreudviklede
 Modellen til støtter for undervisning, vejledning og læring
(www.rins.dk)
Bjork IT. Hands-on nursing: new graduates' practical skill development in the clinical setting. Dissertation (Ph.D). Institute of Nursing
Science, University of Oslo, Norway, 1999
Model for praktisk færdighedsudøvelse i
sygepleje
Modellens begrænsninger
Modellen i vejledning og læring af sygepleje
 Viser kompleksitet i praktiske færdigheder i sygepleje
 Beskriver helhed og enkeltelementer – kan anvendes i læring,
vejledning og vurdering af sygepleje
Begrænsninger
 Kan kun anvendes til praktiske færdigheder i sygepleje, - ikke
til f.eks. en undervisningssituation eller den svære samtale i en
plejesituation.
Før - vejledning
I før-vejledning afklares:
1. Mål for sygeplejen
 Sygeplejeprocessen
2. Mål for studerendes læring
 Model for praktisk færdighedsudøvelse
 hvilken forståelse den studerende selv har for
det, hun skal lære
 er det nyt, der skal læres eller noget kendt, der
skal øves eller forfines
Efter-vejledning
Efter-vejledning er refleksionssamtale:
• øge kundskabsniveau ved at koble teoretisk
kundskab og praktisk kundskab
• forbinde erfaringer fra nye praksissituationer med
tidligere praksiserfaringer
• knytte nye teoretiske opdagelser til tidligere viden
• medføre forståelse for sig selv som fagperson
• en vigtig kilde til personlig erkendelse
Evaluere mål for læring og for sygeplejen
Hensigten med refleksion i uddannelsen
Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i
samt refleksion over sygepleje opnå praktisk og
personlig kompetence i forhold til at udføre, lede,
formidle og udvikle sygepleje.
(Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje kap.2 § 5 stk. 5)
Refleksion i eftervejledningen
 overvejelser med henblik på at blive klogere på fremtidig




praksis
indebærer tanker over, hvorfor man tænkte noget i en
bestemt situation
åbner mulighed for eftertanke over følelser og personlige
reaktioner
forudsætter et teoretisk begrebsapparat at tænke med
kræver forståelse for at bruge dette begrebsapparat som
analyseramme
Samtale
 grundlæggende for kundskabsdannelse
 en aktivitet der er åben for fortsættelse
 bundet til tid og sted, har ”eengangskarakter”
 kollektiv dynamisk proces, - studerende og vejleder
deltager aktivt, begge har ansvar for processen
 være tilstede og opmærksom
Hensigten med samtale
 klargøre tanker, indsigt, viden og uvidenhed sammen
med andre
 etablere og opretholde gensidig forståelse
 udvikle viden, - ”kunsten at forløse viden”
 gøre ikke-reflekteret kundskab og indsigt tilgængelig
Skema til før – under – og eftervejledning
Før vejledning:
Sygeplejen?
Beskrivelse
Borgerens aktuelle plejebehov?
Sygeplejeprocessen
Mål for plejen?
Forslag til sygeplejehandlinger?
Studerendes læring?
Studerendes fokus for læring?
Ud fra borgerens aktuelle plejebehov?
Kategorier fra færdighedsmodellen?
Aftal studerendes behov for vejledning:
 have vist/forklaret færdighed
 udføre med vejledning og korrektion
 udføre selvstændigt med efterfølgende evaluering
Giv den studerende tid til at planlægge dagen
Under vejledning:
Ud fra aftale om behov for vejledning vær opmærksom på, om der er
overensstemmelse mellem det studerende har sagt, og de
handlinger/færdigheder hun/han udfører.
Ses/høres, at den studerende er bevidst om overvejelser om fx
kommunikation, brug af sygeplejeprocessen, færdighedsmodel, osv.
Efter vejledning:
Aftale med den studerende, hvor megen tid I afsætter og prioriter det, der er
vigtigst.
Bede studerende om at begrunde handlinger ved hjælp af erfaringsmæssig
viden eller teoretisk viden
Give studerende konkret tilbagemelding på forskellige situationer eller
hændelser
Mål for sygeplejen evalueres
Mål for læring evalueres
Februar 2012. Anne-Marie Skovsgaard Studiekonsulent
Metodeark
Dato:
Kort beskrivelse af beboeren/patienten:
Plejeforløbet
Sygeplejeprocessen
Observation / data
Mål / handling
Evaluering
Maj 2010
Færdighedsmodellen
Teoretiske
overvejelser
Studerendes
læring
At lære grundlæggende sygepleje
Kliniske vejledere og undervisere skal være bevidste om:
Hvor?
 Kliniske undervisningssteder med muligheder for at lære
grundlæggende sygepleje
Hvad / hvordan?
1. Fortæl studerende, hvad du/I gør eller tænker
2. Stil refleksive spørgsmål
3. Studerendes viden/erfaring i spil i klinikken og på skolen
Hvorfor?
1. Klinisk vejleder / underviser er rollemodel
2. Studerende skal svare og afprøve egen teoretiske viden
3. Studerende skal blive dygtige sygeplejersker
Tak for opmærksomheden
Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen
Konsulent
Forskningsassistent, Afdeling for Sygeplejevidenskab
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
tlf: 8617 4388 tlf: 2926 9188
[email protected]
Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C, Dorthe Sørensen:
Projektrapport Læring af grundlæggende sygepleje i primær
sundhedstjeneste. VIA University College. Sygeplejerskeuddannelsen
Århus, Silkeborg og Randers. ISBN 978-87-90497-14-9 Februar 2008.
Nielsen C, Skovsgaard A-M, Stenholt B, Lomborg K. Brug for fokus på
kliniske færdigheder. I: Sygeplejersken 2009, 16, 48-52.
Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C: Projektrapport Udviklings- og
implementeringsprojekt Læring af grundlæggende sygepleje i primær
sundhedstjeneste. VIA University College. Sygeplejerskeuddannelsen
Århus, Silkeborg og Randers. ISBN 9788790497163 Januar 2010.
Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C: At lære grundlæggende
sygepleje i primær sundhedstjeneste. Sygeplejersken nr.7, 2010.
Palsbo S: Ildsjæle bag nye uddannelsesmuligheder. Sygeplejersken nr. 9,
2010