Transcript Kick-off konference den 19.2.2014

Tidlig behandling af langvarige følger
efter hjernerystelse hos unge (15 – 30 år)
Bristede Drømme-Nyt håb
www.regionmidtjylland.dk
Organisering
 Projektsamarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter
(RHN) & Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL), AUH
 Projektgruppe:
Neuropsykolog Mille Møller Thastum (kommende PhD stud.) (FFL)
Læge Bettina Frydendahl Fage-Larsen (kommende PhD stud.) (FFL)
Fysioterapeut Erhard Trillingsgaard Næss-Schmidt, PhD stud. (RHN)
Ergoterapeut Birthe Tornegård Holm (RHN)
Overlæge Andreas Schröder, PhD (FFL) (Projektledelse)
Overlæge Charlotte Ulrikka Rask, PhD (FFL) (Projektledelse)
Overlæge Susanne Wulff Svendsen, PhD (RHN)
Professor, overlæge Jørgen Feldbæk Nielsen, Dr Med (RHN)
 I samarbejde med projektledere fra “Bristede drømme – Nyt håb“:
Overfysioterapeut Karin Ibsen (RHN)
Ledende ergoterapeut Helle Dybkjær Salomonsen (RHN)
2 ▪ www.regionmidtjylland.dk
Baggrund
 Hvert år diagnosticeres > 25.000 personer i
DK med en hjernerystelse efter et mindre
hovedtraume (Konsensusrapport, Videnscenter for
Hjerneskade, 2002)
 Det er almindeligt at opleve en række
fysiske, følelsesmæssige og kognitive
symptomer i de første dage eller uger efter
en hjernerystelse (King 2011)
Almindelige symptomer
efter hjernerystelse
Langsommelighed i tænkningen
Følelse af at være omtåget
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesbesvær
Forstyrrelser af
tænkningen
Hovedpine
Svimmelhed
Fysiske
Kvalme
symptomer
Lys - og lyd overfølsomhed
Sløret syn eller dobbelt syn
Træthed og nedsat udholdenhed
Besvær med at falde i søvn Søvn
Afbrudt søvn
problemer
For meget/for lidt søvn
Følelsesmæssige
symptomer
Irritabilitet
Tristhed
Angst
Rastløshed
Definition af langvarige symptomer
efter hjernerystelse (PCS)
 ’Postcommotionelt syndrom’eller ’langvarige
postcommotionelle symptomer’ (PCS) bruges
ofte om den tilstand, hvor symptomerne er
blevet mere vedvarende eller kroniske (King, 2003)
 Varighed over > 3 mdr. & symptomerne er
invaliderende
 Forekommer hos ca. 5-15 % (Iverson 2005, Cassidy 2004)
Foreslået forklaringsmodel for PCS
Hou R et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012;83:217-223
Problemer ved PCS
 Risiko for:
 Nedsat dagligt funktionsniveau og livskvalitet
 Påvirket erhvervsevne og hos unge problemer
med gennemgørelse af uddannelse
 Der eksisterer pt. ikke et standardiseret og
specialiseret behandlingstilbud til denne
patientgruppe
Hvordan kan PCS behandles?
 Information, almindelig rådgivning og beroligelse er utilstrækkeligt
 Begrænset evidens for multimodale rehabiliteringsprogrammer
 Få og mindre udenlandske studier har vist lovede effekt af kognitiv
adfærdsterapi til PCS (Williams et al, 2010)
 Overlap mellem PCS og funktionelle lidelser (som kronisk
træthedssyndrom og kroniske smertetilstande) peger på kognitiv
adfærdsterapi og ’Graded Exercise Therapy’ som brugbare
behandlingsmetoder (White et al. 2011, McCrone et al. 2012, Busch et al
2007)
 Der er nu behov for større randomiserede undersøgelser
(Sayegh, 2010)
Projekt formål:

Udvikling af en tidlig systematisk og
omkostningseffektiv behandlingsindsats til
unge med PCS

Vurdering af behandlingsprogrammets effekt
for den enkelte og for samfundet
Projekt metode
 Design
 Projektet indgår i en større
undersøgelse i Region Midtjylland
med fokus på både epidemiologi,
ætiologi og konsekvenser af
hjernerystelse
 Randomiseret-kontrolleret
undersøgelse
 Mulige kandidater rekrutteres fra
epidemiologisk studie
Rekruttering fra epidemiologisk studie
Inklusion via udtræk fra Info-RM:
15 – 30 år på diagnosedatoen
Ambulante eller indlæggelsesdiagnoser for:
•commoto cerebri eller OBS commotio
cerebri
•kranie frakturer (’andre læsioner af
hovedet’)
•hovedtraume
Eksklusion:
Må ikke have haft ’andet med hovedet’ indenfor
det sidste år
Spørgeskemabatteri med bl.a.:
Screeningsspg. for commotio
Post commotio symptomer
Symptom-opfattelse og håndtering
PTSD og emotionelle symptomer
Livskvalitet og funktionsniveau
Støtte fra andre
Livsstil og generelt helbred
Demografiske data
Samtykke til indhentning af journaloplysninger
Mulige kandidater til udredning og tidlig intervention:
Commotio sandsynlig ud fra journalgennemgang
Høj post commotio symptom score og/eller
betydelig funktionspåvirkning
Klinisk udredning
 Foregår på RNH
 Varetages af to læger (neurolog og børne-og ungdomspsykiater)





Verificering af commotio diagnosen
Screening for neurologiske og psykiatriske lidelser
Evt. medicinsanering af smertestillende
Vurdering af inklusions- og eksklusionskriterier til projektet
Ved eksklusion
 Evt. anbefaling af andre tiltag
 Epikrise med foreslået behandlingsplan til e.l.
 Kontakt til kommune og andre samarbejdspartnere ved behov
Kriterier for deltagelse
 Inklusionskriterier





Desorientering eller konfusion eller bevidsthedstab < 30 min
Post-traumatisk
amnesi <af
24WHO
t og / eller
forbigående
neurologiske
udfald
kriterier
anbefalet
Task
Force inden
for de
Glasgow Coma Scale score på 13–15 senest 30 min efter skaden
OBS hovedet i direkte fysisk kontakt (for at udelukke rene whiplash traumer)
Hjernerystelse iflg. diagnostiske
seneste 2 – 3 måneder
Alder 15-30 år på skadestidspunktet
Kan forstå, tale og læse dansk
Symptom score på ’Rivermead Post Concussion Symptoms Questionnaire’ på ≥ 20
Associeret funktionspåvirkning på ≥ 5 på en likert skala fra 1 til 10
 Eksklusionskriterier







Hjerneskade/neurologisk sygdom
Tidligere hjernerystelse med senfølger indenfor de sidste to år
Anden medicinsk sygdom som vanskeliggør deltagelse i behandlingen
Misbrug af alkohol/stoffer
Svær funktionel lidelse (Multiorgan Bodily Distress Syndrome
(BDS)/somatiseringstilstand)
Psykiatrisk lidelse (bipolar sygdom, svær ADHD, autisme, psykotisk sygdom
(nogensinde) eller anden psykisk sygdom som vanskeliggør deltagelse i
behandlingen)
Svære indlæringsvanskeligheder eller mental retardering
Behandlingsprogram
Psykoedukation om hvad vi i dag tænker
der sker ved en hjernerystelse
Kilde: iStockPhoto
Måling af effekt af behandlingen
 Primære effektmål ved selvrapportering:
 Symptom score på ”Rivermead Post Concussion Symptoms
Questionnaire”
 Sekundære effektmål ved selvrapportering:
 Helbredsrelateret livskvalitet (QOLBRI)
 Angst & depression (SCL-8)
 Selvoplevet stress (PSS)
 Somatiseringstendens (BDS symptom checklist)
 Helbredsangst (Whiteley-7)
 Sygdomsopfattelse (IPQ) og i sygdomsadfærd (BRIQ)
 Problemer med overblik, planlægning og problemløsning
(”eksekutive funktioner”) i hverdagen (BRIEF)
 Sekundære effektmål ved registerdata:
 Forbrug af sundhedsydelser og helbredsrelateret fravær fra
arbejde og skole/uddannelse
Perspektiver
 Forventede resultater:
 Tidlig behandling
 kan forebygge udvikling af kroniske symptomer efter
hjernerystelse
 medføre bedre livskvalitet for den enkelte
 reducere samfundsmæssige omkostninger
 Visioner ved positive resultaterne:
 Implementering af behandlingsprogrammet i kommunerne
 Intervention udføres primært af ergo – og fysioterapeuter og vil
kunne overføres til primærsektoren
 Formidling vil kunne ske gennem det etablerede samarbejde
med kommunerne gennem ”Bristede drømme – nyt håb”
 Inspiration til udvikling af interventionsprogrammer for f.eks.:
 voksne over 30 med følger efter hjernerystelse
 andre patientgrupper i risiko for at udvikle kronisk lidelse efter
mindre traume (f.eks. patienter med piskesmæld)
Tilknyttede projekter




Scanningsstudie
Neuropsykologisk studie
Epidemiologisk studie
Betydning af tilknytningsstil for sygdomsadfærd
og behandlingseffekt
Tak for opmærksomheden