Transcript Personlighedsfor folkeuni 2013

Personlighedsforstyrrelser
Sebastian Simonsen, PhD
Folkeuniversitetet, 2013
Kriterier
Klynger
Borderline
Forekomst
Prævalens
- community (Paris, JPD 24(4) 2010)
Ingen Guldstandard
”Despite many proposed candidates,
not one laboratory marker has been
found to be specific in identifying
any of the DSM-defined syndromes”
Kupfer, First & Regier, 2002
Hvad viser sig når man ”måler” på
personlighedsforstyrrelserne?
Samsygelighed ved personlighedsforstyrrelse
1023 patienter (Wilberg, 2009)
Paranoid
Borderline
Avoidant
Dependent
Obs-Com
106 (10%)
272 (27%)
405 (40%)
119 (12%)
99 (10%)
52(19%)
57(14%)
23(19%)
25(25%)
Paranoid
-
Schizotypal
3(3%)
5(2%)
6(2%)
1 (1%)
1(1%)
Schizoid
5(5%)
3(1%)
9(2%)
0
2(2%)
Borderline
52(49%)
105(26%)
49 (41%)
37(37%)
Histrionic
1(1%)
4(2%)
1(0%)
3 (3%)
1(1%)
Narcissistic
3(3%)
8(3%)
1(0%)
1 (1%)
4(4%)
Antisocial
8(8%)
18(7%)
9(2%)
4 (3%)
2(2%)
Avoidant
57(54%)
105(39%)
75 (63%)
46(47%)
Dependent
23(22%)
49(18%)
75(19%)
Obs-Com
25(24%)
37(14%)
46(11%)
16 (13%)
No.
2.8
2.1
1.8
2.5
2.4
Single PD
15(4%)
102(38%)
199(49%)
20(17%)
21(21%)
-
-
-
16(16%)
-
Sammenhæng med andre lidelser
McGlashan et al., 2000 (nuværende og livstid)
Evasive (157)
(%)
Borderline (175)
(%)
Depression
(128 (81)
124 (71)
Dystymi
34 (22)
30 (17)
7(7)
Panikangst
36 (23)
59(34)
20 (21)
Agorafobi
6 (4)
1(0.6)
2(2)
Social fobi
60 (38)
34 (19)
6 (6)
OCD
15 (10)
28 (16)
9 (9)
GAD
34 (22)
38 (22)
9 (9)
PTSD
44 (28)
82 (47)
16 (17)
Alkohol (misbrug/afh)
70 (45)
91 (52)
26 (27)
Anoreksi
10 (6)
13(7)
3 (3)
Bulimi
13 (8)
23 (13)
4 (4)
3.5
4.1
2.6
Antal akse I diagnoser (M)
Depression/uden PD (97)
(%)
Stabilitet
Zanarini et al., 2010 (AJP)




(N = 290 BPD)
Remission: ikke længere lever op til diag. Krit i 2 år.
Fastholdt remission: 4 år
Recovery: Remission i 2 år samt god social og
beskæftigelsesmæssig funktion = GAF = >61 (min 1 ven
eller partner, fuldtids arbejde eller skole på kompetent vis).
Kategori eller dimension
De diagnostiske kriterier er ikke dikotome
men kontinuert distribuerede:
- Konceptuel betydning for afgrænsningen
Normal-Syg
Fordelingen av antall UPF kriterier (N = 1058).
234
Frequency
154
134
124
131
137
104
40
0
1
2
3
4
Antall positive UPF-kriterier
5
6
7
Psykopatologi og sociale
konsekvenser
Neg. soc.
konsekvenser
Kategorial
model
Dimensional
model
Variation
omkring
gennemsnit
psykopatologi
5 kriterier
Big 5 og personlighedsforstyrrelser
Neuroticisme
Åbenhed
Ekstroversion
Borderline
Histrionisk
Samvittighedsfuldhed
Venlighed
Dependent
antisocial
Evasiv
Paranoid
Tvangspræg
Normale og patologiske personlighedstræk
(Markon,Krueger & Watson, 2005 Journal of personality and social psychology)
Patologisk Personlighed
Internalisering
Neg. Emotional.itet
Eksternalisering
Venlighed
Stabilitet
Plasticitet/adaptation
Positiv emotionalitet
Disinhibition
Uvenlig
Disinhibition
Neuroticisme
Normal Personlighed
Samvittighedsløs
Disinhibition
Samvittighedsfuldhed
Extroversion
Åbenhed
Antisocial PF
Stoftilstande
Internalisering
Alkohol misbrug
Panik angst
Agoraphobia
Simpel fobi
Social fobi
Gen. Angst
DYsthymia
Depression
Sammenhæng mellem personlighed og akse I
(Krueger,Arch Gen Psychiatry/VOL56,1999)
Externalisering
Primær træk
Højereordens
dimensioner
Paranoid
Schizotypal
Schizoid
Emotional Dysregulation
Affektiv
ustabilitet
Identitetsproble
mer
Ængstelse
Underkastelse
Narcissistic
Antisocial
Dissocial Behavior
Stimulusøgende
Kynisme
Fjendtlighed
Adfærdsproblem
er
Histrionic
Borderline
Inhibition
Indsnævret
udtryk af følelse
Dependent
Avoidant
Obsessivecompulsive
Compulsivity
Kompulsivitet
Intimitetsproble
mer
Kognitiv
forvrængning
Normal
variation højere-orden
Social undgåelse
Usikker
Tilknytning
Narcissisme
Mistænksomhed
Neuroticisme
Selvskade
venlighed
Ekstroversion
Samvittighedsfuldhed
Personlighedsfunktion
”...to decide that the
representation of
every individual as a
cluster of outstanding
traits is the goal
would be tantamount
to the abandoment of
all hope of
understanding
personality”
(Murray & Kluckhohn, 1949,
p.11).
DSM-5/ICD-11
 Personlighedsfunktion
– (grad af forstyrrelse)Forsøg på at
beskrive personlighedsfunktion på et
kontinuum fra ingen til svær patologi:
– Følgende komponenter:
 Selv:
identitet og selv-rettethed (DSM)
 Interpersonelt: empati og intimitet
Ingen personlighedsforstyrrelse, i
uddrag
 Selv
– Identitet: vedvarende kontinuitetsfølelse.
Selvfølelse kompromitteres ikke i relationer.
Relativ konsistent og selvreguleret selvværd. I
stand til at opleve, tolerere og regulere hele
følelsesspektrum.
– Selv-rettethed: Realistisk vurdering af egen
formåen og sætte mål på baggrund af. Har en
effektiv adfærd og opnår tilfredshed i en række
livsarenaer. Kan reflektere og bruge dette
konstruktivt.
Ingen personlighedsforstyrrelse, i
uddrag
 Interpersonelt
– Empati: Evner en relativ præcis forståelse af
andres oplevelser i de fleste situationer.
Forstår og værsætter andres perspektiver, selv
ved uenighed. Er bevidst om effekten af egne
handlinger på andre.
– Intimitet: Har et ønske om at engagere sig i
flere tætte og gensidige relationer. Fleksibel
respons på andres ideer, følelser og adfærd.
Ønske om samarbejde og ”alles bedste”
Seriøs grad af
personlighedsforstyrrelse, i uddrag
 Selv:
– Identitet: Fornemmelse af personligt selv er
dysreguleret (forvirring og manglende
kontinuitet i personlig historie). Mangelfuld
fornemmelse af handlende, autonomt selv
(ofte tomhed). Dårlige grænser nogle gange
med overidentifikation og andre gange
overbetoning af uafhængighed. Skrøbeligt
selvbillede som let påvirkes og mangler
sammenhæng. Selvvurderingen er unuanceret
og følelser kan være ustabile eller kronisk
håbløshed.
Seriøs grad af
personlighedsforstyrrelse, i uddrag
 Selv
– Selv-rettethed: Vanskeligt ved at
etablere eller opnå personlige mål.
Indre standarder er for adfærd er uklare
og modsætningsfyldte. Livet opleves
meningsløst eller farligt. Kompromitteret
evne til at reflektere og forstå egne
mentale processer.
Seriøs grad af
personlighedsforstyrrelse, i uddrag

Interpersonelt
– Empati: betydelige begrænsninger i evnen til at se den
andens perspektiv – opfatter delaspekter. Sårbarhed og
destruktive motiver tilskrives ofte andre. Andres
perspektiver er truende.Forvirring eller manglende
bevidshed om social kausalitet.
– Intimitet: Baseret på stærk tro om et absolut behov for
andre og/eller ustabilitet, svigt og misbrug. Følelser
vedr. intimitet er ustabile ofte svingende mellem
frygt/afvisning og desperat behov for forbundethed.
Andre opfattes efter hvordan de påvirker selvet
(pos./neg.). Den mangelfulde mentalisering af andre gør
det ofte vanskeligt at samarbejde.
Behandling: Klynge A
Ingen RCT af psykoterapeutisk
intervention
 Nogen støtte for dårligere effekt af
psykoterapeutisk behandling.
 Medicin: effekt af antipsykotika på
(positive) skizotypi kriterier og udvikling af
skizofreni (fx Woods et al., 2003) .


Særlig skizotype og paranoide træk kan
forekomme comorbidt med andre pf –
uklar effekt på behandlingsresultat.
Behandling: Klynge B (Nar, His og AS)

Narcissistisk og histrionisk: udelukkende
casebaseret.

Antisocial: Ofte comorbid med kriminalitet
og stofmisbrug.
– 4 reviews finder meget lav kvalitet af evidens
på området (Salekin, 2002: Warren et al.
2003: Duggan et al., 2007; Gibbon et al.,
2010)
– Ikke desto mindre guidelines fra NICE
– Kun 1 RCT af behandling ude i samfundet
(ingen signifikant forskele mellem CBT vs.
TAU)
Behandling: BPD
RCT
Mentaliseringsbaseret Terapi
Kognitiv Adfærdsterapi
Skemafokuseret terapi
Overføringsfokuseret terapi
Dialektisk adfærdsterapi
Alle bedre resultater end TAU eller anden manualiseret
terapi.
Men som påpeget i cochrane review i 2008 (Binks et
al.) er der udelukkende tale om eksperimentelle
behandlinger udført af entusiastiske klinikere. Brug for
replikationer.
Klynge C
evasiv, dependent, tvangspræg
Ingen undersøgelser: tvangspræg og
dependent.
 Evasiv:

– Alden, 1989 (N= 76) 10 ugers gruppe:
adfærdsterapiformer. Alle bedre end venteliste
men fortsat høj patologi.
– Emmelkamp et al. 2006 (N = 62): 20
sessioner CBT, Dynamic og venteliste. CBT
signifikant bedst

Cluster C (primært evasive)
– Winston et al. 1994 (N = 81): 40 sessioner (to
former for dynamisk psykoterapi signifikant
bedre end venteliste kontrol
– Svartberg et al. 2004 ((N = 50): 40 sessioner
Dynamisk vs CBT: Ingen signifikant forskel.
Tak for opmærksomheden
 Slides
på www.sesi.dk
 Kurser og andet: www.iptp.dk
 Verdenskongres i Købehavn i 2013
(isspd)
 (Nea BPD):
http://www.borderlinepersonalitydiso
rder.com/