Transcript Præsentation, Henriette Cranil, Psykiatrifonden

CABI
TRIVSEL PÅ
ARBEJDSPLADSEN
FOCI I DAG
Hvordan reagerer man på mulig mistrivsel som leder?
Et kig på de mest almindelige psykiske lidelser / tilstande knyttet til samarbejde
i arbejdslivet
Stress og stressforebyggelse
Angst
Depression
Borderline personlighedsforstyrrelse
ADHD
Skizofreni
2
NOGLE GODE PEJLEMÆRKER GENERELT
- Tal åbent om psykisk sårbarhed,
tavshed gør kun problemer værre
- Tænk på psykisk sygdom som
enhver anden sygdom, tag hensyn
og hjælp som du ville gøre, hvis det
var et brækket ben eller ondt i
ryggen.
30.04.2013
3
GODE PEJLEMÆRKER
- Aftal med kollegerne hvad de
skal gøre, vigtigt at vide hvordan
man skal reagere i forskellige
situationer
- Fokuser på arbejdsevnen, ikke
på diagnosen
- Søg råd og vejledning, ring til
Psykiatrifondens gratis
rådgivning
- Synlig ledelse der skaber klare
rammer og tydelige mål
30.04.2013
4
Stress
- Tankemylder
- Svækket overblik
- Dårlig koncentration
- Dårlig hukommelse
- Hjertebanken, hovedpine
- Nedsat humør, grådlabilitet
- Trang til resignation
- Dårlig søvn, dvs. mangel på restitution
- Over tid: Nedsat immunforsvar og forhøjet blodtryk
5
STRESS OG BIOLOGI
Stress
Udskillelse af
hormonerne
noradrenalin,
adrenalin og
kortisol.
Puls og blodtryk stiger.
Frigørelse af røde
blodlegemer fra milten.
Hvide blodlegemer føres
fra blodet ud i vævet.
Sukker og fedtindhold i
blodet stiger.
Svedudskillelsen øges.
6
FRA FLOW TIL SYGELIG STRESS
Aktiv og produktiv
Glad og inspireret
Engageret
Overskud
Balanceret
Højt tempo
Reduceret kvalitet
Minus overblik
Kort lunte
Søvnbesvær
Konflikter
Sygefravær
Betydelige fejl
Flere konflikter
Grådlabil
Mistrivsel
Angst
Sammenbrud
Sygemelding
7
Hvordan hjælpe den ansatte ift.
stress?
Eller endnu bedre: Forebygge?
Skab i god, tryg dialog med den ansatte:
- Tilpas mængde opgaver
- Tilpas kompleksitet
- Klare målsætninger
- Konkret hjælp til prioritering
- Klar struktur
- Undgå opgaver med potentielt mange løse ender
- Skab klart skel mellem arbejde og fritid, så restitution er mulig
8
- Hvis sygemelding nødvendig – sikr da en holdbar
tilbagevendingsplan med mulighed for restitution
- Sikr en gradvis øgning af arbejdsmængde
- Eller placér i helt anden funktion
30.04.2013
9
Angst
Indgår ofte i forbindelse med andre psykiske lidelser
Der findes en række forskellige former, bl.a.:
- Generaliseret angst (generel anspændthed)
- Enkeltfobier: Dyr, højder, sociale sammenhænge,
transportmidler m.v.
- Panikangst ”angsten for angsten”, paniktilfælde
- OCD (tvangstanker og tvangsadfærd)
- PTSD
10
… BARE TANKEN OM….
11
AT FLYGTE, KÆMPE ELLER STIVNE
12
HVORDAN HJÆLPE DEN ANSATTE MED
ANGST?
Den angste tåler et tilpas pres (eksponering)
Altid en tilbøjelighed til at ville undvige de situationer, der
vækker angsten - udfordr gerne lidt
Tillad undvigeadfærd inden for en afstemt ramme
Tillad sikkerhedsadfærd (pauser, mobilspil, afledningsstrategier
osv.)
Hjælp evt. med at iværksætte behandling (der er GODE
behandlingsmuligheder ift. angst)
30.04.2013
13
DEPRESSION
Der findes en række forskellige former for
depression, fx:
Endogen, eksogen, unipolar depression, bipolar
depression, stressfremkaldt depression
Her: fokus på den stressfremkaldte.
14
Tommelfingerregel:
Hvis en stresstilstand opbygges og vedligeholdes gennem
ca. ½ år, er der er risiko for stressfremkaldt depression (men
tidsperspektiv individuelt).
Symptomerne stærkt overlappende med stress: manglende
overblik, koncentrationsbesvær, grådlabilitet
30.04.2013
15
DEPRESSION
Mest centralt er
- det forsænkede stemningsleje
- mangel på energi
- udpræget træthed
- manglende lyst til ting man ellers ville have lyst
til
- nedsat evne til at kunne prioritere
- trang til social isolation
16
HJÆLP TIL DEN ANSATTE MED DEPRESSION
De samme tiltag som med stress.
Bemærk dog, at det at fastholde at gå på arbejde (fx på
reduceret tid) kan skabe en vigtig struktur på dagen og
nødvendige, afledende indput – social og fagligt.
30.04.2013
17
BORDERLINE
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
Er en personlighedsforstyrrelse og dermed en relationel
forstyrrelse. Dvs. den røde tråd er problematiske sociale
relationer.
De har ofte dårligt ry, men de kan have masser af resurser og
være en attraktiv arbejdskraft
30.04.2013
18
BORDELINE, SYMPTOMER
- Sort-hvid tænkning
- Sort-hvidt følelsesliv
- Splitting ift. sociale relationer eller systemer
- Dårlig mentaliseringsevne
30.04.2013
19
BORDERLINE, SYMPTOMER
- Forvrængede leveregler ”Der gælder andre regler for
mig” eller ”kraftigt udviklet retfærdighedssans”
- Høj grad af impulsivitet
- Let til aggressivitet og konflikt
- Stor følsomhed / sårbarhed
- Let til overdimentioneret skyldfølelse
30.04.2013
20
HJÆLP TIL DEN ANSATTE MED BORDERLINE
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE:
Fælles aftaler om, hvad vedkommende helt konkret gør
- når temperamentet er ved at tage over
- når en konflikt er på vej til at eskalere
- når overblikket er ved at svigte
- når forventningspresset til en selv bliver for stort (afhængig af bekræftelse,
derfor ofte meget produktive og flittige opgaveløsere)
- aftalen kan gå på at opsøge en bestemt i virksomheden, tage hjem, holde en
pause osv.
30.04.2013
21
ADHD
Centrale hjerneområder er påvirkede i ”træt” retning.
- Uregelmæssighed i bl.a. centret for søvn og vågenhed
- Nedsat aktivitet i pandelapperne, dvs. evne til at hæmme
impulser og følge en struktur
- Dårligt filter ift. støj / lydpåvirkning, dvs. alt for mange
stimuli lukkes ind i arbejdshukommelsen.
30.04.2013
22
ADHD, SYMPTOMER
Kropslig uro, typisk hænder og fødder
Dårlig koncentration over tid
Høj grad af impulsivitet (afbryder, springer i en samtale, gør
ofte ting med mindre omtanke først)
Ofte gode igangsættere, men mindre gode til at gribe
boldene efterfølgende
Ofte stor motivation og velvillighed ift. en plan
Ofte stor produktivitet
30.04.2013
23
God hjælp at hente i medicinsk behandling:
Medicinen øger vågenheden i centralnervesystemet og øger
aktiviteten i pandelapperne.
30.04.2013
24
HJÆLP TIL DEN ANSATTE MED ADHD:
- Skab forudsigelighed der, hvor der især er problemer (kendte rutiner og
procedurer)
- Skab en velstruktureret arbejdsdag
- Korte møder
- Enkle dagsordener
- Hyppige pauser
- Opmærksomhed: Gode medicinske behandlingsmuligheder.
- Skab mulighed for ”igangsætteri”
30.04.2013
25
SKIZOFRENI
Produktive symptomer:
- Hallucinationer
- Vrangforestillinger
- Visse tankeforstyrrelser
30.04.2013
26
Negative symptomer:
- apati
- man isolerer sig
- Tendens til at forsømme sig selv
- autisme, som er en oplevelse af ikke at føle sig forstået af andre og en
optagethed af den indre verden.
30.04.2013
27
SKIZOFRENI
Hos den ubehandlede borger:
Der kan i perioder være manglende sygdomserkendelse
I perioder kan der være tendens til paranoid tankegang
30.04.2013
28
Med behandling opnås en virkning både ift. de produktive og negative symptomer
Betydning:
- God prognose for ”livsmestring”
- Vedkommende kan fungere godt på arbejdsmarkedet
30.04.2013
29
HJÆLP TIL DEN ANSATTE MED SKIZOFRENI
- Vær ikke bange for at lukke en ”American Psycho” ind. Dette er et helt
forvrænget billede af det at være skizofrn!
- Støtte til at navigere ift. sociale normer
- Hjælp til struktur på arbejdsopgaver
- Spar på abstrakte spørgsmål og snakke
- Vær konkret, da tankegangen typisk kan være meget konkret
- Snak åbent med vedkommende om fx hygiejne, sociale spilleregler osv.
30.04.2013
30
BESKYTTENDE FAKTORER GENERELT
• Viden og indsigt
• Dialog – sætte ord på oplevelserne
• Coping-strategier og
handlemuligheder
• Ledelsesmæssig proaktivitet og
opbakning
• Kollegial opbakning
• Konkrete aftaler om handling
• Professionel sparring / supervision
31
TAK FOR I DAG
30.04.2013
32