Transcript Henriette Marquardsen Pårørende oplæg MBT kongres

Pårørende program på
Psykiatrisk klinik i Roskilde
V/
Psykolog
Henriette C.
Marquardsen
Hvorfor arbejde med pårørende til
borderlinepatienter?
Hvorfor arbejde med pårørende til
borderlinepatienter?
• Vanskelighederne udspiller sig ofte i relationen til de
nærmeste
• Bl.a. intense og ustabile forhold, sensivitet overfor svigtfølelser,
pludselige stemningsskift og voldsomme vredesudbrud.
• Pårørende arbejde ift. borderlinepatienter
• Underprioriteret i psykiatrien i Danmark
• I forskningen på verdensplan
• (modsat skizofreni)
• Nye landevindinger:
• Pakkeforløb
• Pjecer
Undersøgelser viser:
• Pårørende oplever:
• Stærke følelser i form af hjælpeløshed, skyld og ”life tiptoing”
(Ekdahl, 2011)
• Har øget grad af distress (Scheirs & Bok 2007).
• Hoffman (2005, 2007):
• Familiemedlemmere til borderlinepatienter oplevede signifikant
distress, men profiterede af et semistruktureret gruppeprogram.
Opstart
• Pårørende program Psykiatrisk klinik, Roskilde
• 2012 finansieret gennem puljemidler fra projektet ”Brobygning
mellem pårørende og Psykiatrien”.
• Nu integreret del af behandlingen
• Ca. 2 gange årligt.
• Tilfredshedsundersøgelse
• Kvalitativt interview med 4 pårørende
Formål
• At skabe dialog mellem patienter og pårørende for at bedre den
indbyrdes forståelse og sikre fælles viden om sygdommen og
behandlingen.
• At øge de pårørendes forståelse for patienternes vanskeligheder i
håb om at de med denne forståelse vil have nemmere ved at rumme
og håndtere de vanskeligheder, der opstår i relationen mellem dem.
Program
• 4 eftermiddage (kl. 15-17).
• Lukkede grupper
• I alt 20-24 deltagere
• 8-11 patienter m. borderline
• Max. 2 pårørende pr. patient (forældre, ægtefæller/kæreste,
samboende eller søskende over 18 år)
Psykoedukation
• Oplæg á 45 min.
• Forskellige oplægsholdere:
1.
2.
3.
4.
Mentalisering. Hvad er det?
Borderline personlighedsforstyrrelser og tilknytning
Følelser og regulering af følelser
Behandling
1. Mentalisering
• Begrebet mentalisering introduceres
• Forståelsen af mentaliseringssvigt
Mentalisering
Mentaliseringskurven
Arousal/stress
1. Mentalisering (fortsat)
• Indføre de pårørende i en mentaliserende kultur
• De opfordres til at være nysgerrige på hinandens tanker og
følelser på en ikke dømmende måde.
• Fokus på dialogen og at vende tilbage efter konflikter for at forstå
hinandens perspektiver
• Redskaber
2. Personlighedsforstyrrelser og
tilknytning
• Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
• Særligt fokus på borderline
• Stress/sårbarhedsmodellen
• Betydning af tilknytning
3. Følelser og regulering af følelser
• Fokus på borderline patienters vanskeligheder ved:
• At identificere
• udholde
• forstå
• udtrykke følelser.
4. Behandlingen
• Hvad er mentaliseringbasseret terapi?
• Hvad gør vi?
• Hvad er målet?
• Behandlingseffekten?
• Hvordan kan man som pårørende støtte op.
Pause
• 15 min pause med kaffe/the + lidt sødt.
• Uformel snak
Dialoggrupper
• 2 terapeuter
• Ca. 4 patienter + pårørende
• Der tilstræbes at patienten kender mindst én af terapeuterne
• Dialoggrupperne er gennemgående for alle 4 gruppegange.
• De pårørende kan ikke deltage uden patienten
Indhold
• Behovsorienteret afsæt
• De opfordres til at tage temaer/hændelser op fra hverdagen, hvor
der har været vanskeligheder i relationen mellem dem.
Formål
• Målet er gennem dialog at skabe ”frirum” til at tale om
såvel gode som svære følelser såsom frustrationer, vrede
og afmagt.
• Konkret hændelse:
• Mulighed for at de på mentaliserende vis kan få belyst hinandens
tanker og følelser mhp. at øge mentaliseringsevnen
Udfordringer
• Dialoggrupperne er inspireret af mentaliseringsbasseret
terapi.
• Genkendeligt for patienterne
• De pårørende er ikke i terapi
• Ikke at tage for svære temaer op eller spørge for dybdegående, så
temperaturen i rummer bliver for ”hot”.
Kvalitativ interview
• Meningskondencerende tilgang
• Mulighed for at fortælle deres egen historie
• Formål:
• Har deres deltagelse i pårørendegruppen har ændret deres
forståelse og måden at håndtere patientens vanskeligheder på?
• Fire interviews:
• Tre forældre, en ægtefælle
Forståelse
De pårørendes ønske:
• At forstå patienten bedre.
• Hvorfor agerer de som de gør?
• At kunne støtte op
Opnåede effekt:
• Har lært i højere grad at acceptere patientens
vanskeligheder
→ presse mindre på
→ færre konflikter
Hvad har de forstået?
• Mentalisering:
• Åbnet mere op for dialogen
• Spørge nysgerrigt og undersøgende
• Trække sig for senere at vende tilbage, når følelserne bliver ”for
hotte”.
”…at huske at lade være med at presse på i forskellige situationer.
Måske sørge for at der kommer lidt ro på, før man tager en snak
omkring tingene”
Citat:
• ”… Altså jeg forstod simpelthen ikke helt, hvad
det var der skete. Det var mest noget med at
Anne lige pludselig kom op i det røde felt og var
udenfor rækkevidde. Det var svært at forstå..
hvad det var for noget.. Det har jeg nu fået
meget meget mere forståelse for… jeg forstår
faktisk nu, hvad det er der sker, og det betyder
meget i vores hverdag, at vi kan stoppe i tide.”
Hvad har været særligt lærerigt?
• Forståelsen for sammenhængen mellem
mentaliseringsevne og arousalniveau
(mentaliseringskurven)
• Introduktion til mentaliseringbegrebet
• Oversigt med 10 gode råd:
• Bl.a. ift. brugen af ironi.
• Spørge med hvem, hvad, hvor ikke ”hvorfor”.
• At holde fast i sig selv som pårørende
Citat:
• ” …Fordi i starten havde jeg det meget sådan,
inden jeg var hernede, at kan det virkelig passe,
at det var mig der skulle være eftergivende og
fornuftig hele tiden og sagt på en lidt kedelig
måde ”pisse lidt på mig selv”. Og det er ikke
okay. Men det er noget andet jeg oplever nu. Det
er, at jeg bliver eftergivende og forstående, fordi
jeg ved, hvad der fører til de der situationer
eller har ført til det. Så for mig handler det også
meget om, at jeg kan holde mig selv ud.”
At være i samme båd
• At være sammen med andre pårørende
• De er ikke alene
• Vigtigt at være sammen med patienten
• Grundlag for fælles dialog
• Overrasket over patienternes åbenhed i dialoggrupperne
• At forstå deres indre univers
• F.eks. At en patient i dialoggruppen fik fortalt sin mor, hvad det
gjorde ved hende, når moderen ikke gav besked om, at hun var
forsinket.
• Patienten har gennem behandlingen ”oplært” deres
pårørende:
” Det at Ulla har bedt os om at være mere direkte og spørge mere.
Det er det der har været virkelig brugbart at tage med. Også
den ”aha-oplevelse”, som jeg fik med, hvor meget hun egentligt
har lært os… ”
Kritisk
• Vanskeligt ved at koble sig på temaet omkring følelser og
regulering af følelser
• Ønsker mere teori.
• Bl.a. om splitting
• Skulle være tilbudt programmet tidligere i patientens
behandling
• Opdeling mellem forældre og ægtefæller
• Forskellige udfordringer
• Ønsker at dialoggrupperne fortsætter
Begrænsninger:
• Kun 4 interviews
• Forsker og terapeut
• Patienterne i projektet har været i behandling længe
• Frivillige
• Kritikerne melder sig måske ikke
Tak for jeres opmærksomhed