Transcript Cett`s Jubilæumskonference 2011

Hvordan måler man
psykosociale ressourcer?
-Evidensbaseret udredning og visitation
Cand.psych. Beatriz Ponce de León
Dagsorden
1. Hvad er psykosociale ressourcer?
2. Hvorfor en grundig udredning?
3. Hvordan måler vi affektbevidsthed og
mentaliseringsevne?
4. Sprog og udfordringer
3
Hvad er psykosociale ressourcer?
• Definition: Psykosocial funktion og psykosociale ressourcer
defineres som patientens evne til kontekst- og
situationsrelevant affektregulering og kognition
(selvregulering). Selvregulering omfatter typen eller
mønstret for evnen til autoregulering (når personen er sig
selv) og for interaktiv affektregulering (personen i relation til
andre) og niveauet for denne reguleringsevne
(affektbevidstheds- og mentaliseringsniveau)(MTV-rapporten s.95).
4
Mentaliseringsniveau som mål for
psykosociale ressourcer
• Forskning tyder på, at det bedste generelle mål for psykosocial
funktion er mentaliseringsniveau.
• Det anbefales derfor at mentaliseringsniveau anvendes som mål
for assessment af psykosociale ressourcer og psykosocial
behandling.
5
Hvorfor en grundig udredning?
Højt
•
•
•
Traumefokuseret
Patienter med PTSD kan have
mange forskellige
symptomkonstellationer.
Vurderingen danner grundlag for
en differentieret behandling.
En præcis vurdering af
psykosociale ressourcer er
afgørende for iværksættelsen af
den optimale behandling ifht.
patienternes behov og ressourcer.
behandling
Psykisk
Funktionsniveau
Mentalisering,
empati,
Personlighedsorganisation
Mellem
Opbygning af
ressourcer
Mentaliseringsbaseret
Psykoedukation
Lavt
Stabiliserende
relationsfokuseret
beh.
6
Mentaliseringsbaseret diagnostik og
terapi
• PTSD’s centrale kerneproblemer inkluderer omfattende
vanskeligheder med regulering af affekt, mentalisering, sociale
relationer og kulturelle tilpasningsvanskeligheder.
• Det fundamentale fokus i den mentaliseringsbaserede
diagnostik og terapi er individuelle forskelle i evnen til at
reflektere over følelser, motiver, intentioner osv.
• De individuelle forskelle i evnerne til mentalisering og
affektbevisthed afspejler den måde hvorpå emotionel
information forarbejdes kognitivt.
7
Illustration af emotionsbevidsthed
Eskimoerne er kendt for at have
mindst 30 forskellige ord for sne.
Eskimobørn lærer at opleve og
differentiere de forskellige typer af
sne. Børn i Florida kender kun en
slags sne. Man kan sige at
Eskimobørn har udviklet en ”sne
bevidsthed”, som determinerer
oplevelsen af omgivelserne.
8
Hvordan måler vi affektbevidsthed og
mentaliseringsevne?
Vi bruger en række færdighedstests, som måler niveauet for affekteller emotionsbevidsthed og mentaliseringsevne:
• RME (Reading the Mind in the Eyes). Udviklet af Simon Baron-Cohen
2001. Original version er Engelsk.
• LEAS (Level of Emotional Awareness Scale). Udviklet af Lane &
Schwartz (1987, 1991). Original version er Engelsk.
• Ekman’s billedtest (Paul Ekman 2003).
9
RME - testen
• RME-testen består af 36
billeder af øjenomgivelserne.
• Klienten skal til hvert billede
vælge et følelsesudtryk ud af
fire mulige.
• RME indikerer niveauet for
evnen til at aflæse andres
mentale tilstande ud fra
ansigtsudtryk.
10
11
12
13
14
Hvad viser scorerne i RME testen?
36 - Maximum
Gennemsnitsscoren for RME i
normal-befolkningen er 26,2.
Personer med højtfungerende
autisme eller Aspergers syndrom
scorer i gennemsnit 21,9.
I en præliminær undersøgelse
af 16 PTSD patienter ved Cett
var RME scoren i gennemsnit
på 18,6.
15
LEAS – testen
•
•
•
Testen vurderer niveauet for emotions- eller affektbevidsthed, der har klare paralleller til
mentaliseringsniveauerne.
LEAS-testen består af 6 situationer, der er beskrevet med 2-4 sætninger.
Eksempel: ” Du deltager i et løb sammen med en ven, som du har trænet med i stykke
tid. Da du nærmer dig målstregen forvrider du din ankel, falder, og kan ikke forsætte.
Hvad ville du føle? Hvad ville din ven føle?
– Svar fra patient 1: ”Jeg føler mig uheldig, jeg vil være ked af det”. ”Min ven vil være glad
for at vinde, men samtidig vil han være ked af det fordi jeg vred min ankel og ikke kunne
forsætte.” (svaret peger på et højere mentaliseringsniveau).
– Svar fra patient 2: ”Jeg ved ikke. Jeg har aldrig været i situationen. Jeg vil få det dårligt”.
”Jeg ved ikke hvad den anden vil føle, hvordan skal jeg kunne vide det?” (svaret peger på
et lavere mentaliseringsniveau).
•
Scoringen er bygget på bestemte og veldefinerede strukturelle kriterier beregnet på at
differentiere niveauer for emotionel bevidsthed om selv og andre.
16
Ekman’s billeder
• Måler patientens
emotionsbevidsthed.
• Testen består af 6 billeder.
• Fokus er her på hvad
patienten selv føler når han
ser kvindens følelsesudtryk på
billedet.
• Analyse og scoring foregår
ligesom ved LEAS-testen.
17
Ved vurdering af psykosociale ressourcer
•
Testene kan ikke stå alene ved vurdering af psykosociale ressourcer.
•
Et almindeligt klinisk interview, som er beskrevet af Kernberg, som ”det
strukturelle interview” anvendes til vurdering af patienternes psykiske
funktionsniveau.
•
Ved et klinisk interview undersøger vi patientens symptomatologi,
realitetstestning, selvrefleksion, evnen til empati og mentalisering, og
identitetsintegration eller -diffusion.
18
Sprog og Udfordringer
• Testene er blevet oversat til 4 sprog: Dansk, Arabisk,
Bosnisk og Dari af både interne og eksterne tolke.
• Der er blevet brugt store ressourcer på grundig oversættelse
af testene.
• Eksempelvis er RME testene blevet kontrolleret med et
computerprogram for sproglige overlap i alle 20.736
kombinationer pr. sprog.
19
Engelsk/Dansk
Dari
20
Arabisk
Bosnisk
Opsummering
• Psykosociale ressourcer refererer til evnen at indgå i sociale
relationer.
• En grundig udredning er essentiel ifht. optimal behandling
og udnyttelse af ressourcer.
• Mentaliseringsniveauet måles ved hjælp af en række tests
og et klinisk interview.
• Testene er nye vurderings redskaber ifht. traumatiserede
flygtninge.
21