Transcript Barrierer - pc.uvtaarnby.dk

Kommunikation og vejledning
To-sprogsvejleder
27. 09.2011
Tårnby
Lektor Sofia Esmann, UC Sjælland
Vejlederfunktion
 Hvordan bruge vejlederfunktionen i forhold til kollegaer,
ledelse og forældre?
• I skal lave en øvelse i forhold til ”testene og sprogvurdering”
• Hvordan kan I bruge nogle af dagens opmærksomheder i
vejledningssituationen og observationen
Inddrage
 Jeres erfaringer fra den forrige undervisningsgange og




hverdagen på skolen
Oplæg vedr. kommunikative opmærksomheder
Par-drøftelser
Øvelser
Gruppe-drøftelser
Fokus for i dag:
• Kommunikationen i vejledningssituationen
 ”Kontrakten”
 Samtalen; spørge og lytte
Susanne Roesdahl, UCSJ
Hvad skal en tosprogsvejleder
 Drøft to og to
 Informere
 Rådgive/vejlede
 Inspirere
 Arbejde forebyggende
 Lytte
 Understøtte
 Undervise
 Spørge
Vær nyttig – ikke hjælpsom
”Man skal bruge sin personlighed og professionalisme i et
spændingsfelt mellem kolleger. Det indebærer også at være
faglig ekspert og kollega, kunne arbejde med relationer i et
læringsmiljø og at være en støtte for kolleger i deres praksis.”
(Hilling, s. 57)
Den interne vejleder i spændingsfeltet
 Professionel arbejdsrelation mellem kollegaer:
 Kan have kontakt med eleverne
 Procesansvarlig
 Næsten frivilligt!
 Ledelse og kontrol
Udfordringen:
 Muligheder eller begrænsninger som præger relationen og
skolen og synet på de to-sprogede elever.
Vejledningsrelationen
 Passpilleren: Den vejledte vil have vejlederen til at ændre den
eller de personer, som den vejledte ser som problemet.
 Modspilleren: Vejledningssøgende mener ikke at han/hun
selv har et problem.
 Medspilleren: Produktive i forhold til at finde løsninger.
 Har I mødt nogle af dem??
KONTRAKTFORHOLD,
gensidig forventningsafklaring
• Formål:
(hvorfor og hvad man er sammen om og den helt konkrete
anledning til vejledningen)
 Mål: Forventede resultat
 Indhold og form (hvad skal vi tale om hvordan)
 Tid
 Tavshedspligt
 Er der evt. andre som skal inddrages?
 Aftaler
 Sige nej/italesæt evt. konflikter
Testene
 Hvordan bruges testene hos jer?
 Hvordan samarbejder I omkring testene
 Hvordan iværksættes yderligere hjælp til eleven på baggrund
af testene – hvordan vejledes der om det?
 Hvordan vil I skriftliggøre dette vejledningsforhold?
Faser i vejledningen
Afklaringsfasen
2. Undersøgelsesfasen
3. Håndteringsfasen
4. Evalueringsfasen
1.
”Detektiv”
”Forsker”
”Guide”
• Gensidige forventninger til hvorfor, hvad, hvordan, hvem og
hvornår er vigtige punkter.
• Overvej også hvor I samtaler.
Hvad kan gå galt?
 Manglende eller uklar forventningsafklaring og










relationsafklaring (kontrol)
”Aftalte” handlinger og aftaler gennemføres ikke
Modsigelsesfyldt kommunikation
Tidspres i forhold til at udføre opgaven med kvalitet
Sælger-kunde forhold (hvor står I?)
Tillid-mistillid i kommunikationen
Uvedkommende vejledning/grænseoverskridende
Lav målrealiserbarhed og vær realistisk
For formelt og opleves for stift
Sagt ting man efterfølgende fortryder
Få ikke øje på de forskellige perspektiver/kulturelle forskelle
Manglende fokus
 Hav et klart fokus for vejledningen og observationer
(kontrakten er med til at afklare dette)
 Prøv at observere neutralt, dvs. ikke fortolkende
 Hav fokus på ”problemet”/vejledningens omdrejningspunkt
 Ikke observere alt! Fører til uvedkommende og evt.
grænseoverskridende vejledning
Grundkontrakten
• Opretholdelse af positionen som intern vejleder.
Kollegaer, ledelse og forældre
• Afklaring af ansvarsforhold herunder en evt. kontrolfunktion
• Og evt. uklarheder/interessemodsætninger/
konfliktpotentialer mellem andre opgaver/ funktioner på
skolen.
Rammekontrakten og
proceskontrakten
 Mål, midler og evaluering (observation i klassen, video etc.)
 OBS på relationen og forpligtigelser for den interne vejleder
 Vejlederens redskab i den løbende justering og regulering af
selve processen
 Overvej: Hvem ejer henholdsvis problemet, processen og
løsningen??
Formelle og uformelle samtaler
Drøftelser:
Drøft nogle situationer hvor problemet/konflikten/dilemmaet
kunne tilskrives uklarheder vedr. kontraktforholdene?
Overvej:
Hvornår har du sidst ført en uformel samtale, som burde have
været en formel samtale- og omvendt?
Hvad er dine tre vigtigste principper for en god samtale?
Operationalisere???
Vejledningskontrakten
 Dato:
 Lærer: (evt. kontaktoplysninger)
 Vejleder
• Anledningen:
 Mål:
 Hvordan:
 Andre personer i processen:
• Tavshedspligt:
 Aftaler:
En samtale
• 7% ord!!!
 Lytte
 Kropssprog
 Meta:
 Kommunikation
 Budskab
Kommunikation
Budskab ????????????????????????????????????????????????? Forståelse
Hvor er de sorte huller??
Lærertyper/personlighed/behov
Kulturelle forskelle
Praksisteori
Formidlingsorienteret vejledning
- den sikre lærer
 Gives til den direkte og pågående lærer, der skal have nogle





ting på plads, med fx materialer, og som derefter er
selvhjulpen
Der overføres viden (information og kundskaber)
Den vejledte ønsker at være objekt for vejledning
Faktuel viden eller informationer
Vejledning er resultatorienteret
Spørg evt. til hvordan det gik
Procesorienteret vejledning
- den usikre/søgende lærer
 Den lærer der undervejes afslører, at der er et problem/et







barn der har brug for relevant hjælp
Lyttende
Vejledning som refleksion
Alternativer
Fokusområder og prioritering vægtes
Der er hjælp at hente
Opsamling i konkluderende form
Støt læreren og spørg gerne til hvordan det går
Konfluent vejledning
- den lærer der ikke selv mener han/hun
har brug for vejledning
 Opsøger vejledning på baggrund af andres opfordring
 Lytte
 Italesætte
 Bevidst mangel på målstyring
 Skabe forståelse før faglig vejledning og afklaring af hvad du
kan bidrage med
Om mål
 ”En vigtig lærdom i hverdagslivet er, at der stilles tilpassede
mål, så man ikke bestandig skuffes. Det tapper ens energi.
Overskud får man, når de mål , der er sat og forsøg på at
realisere dem, er i harmoni.”
 Lars Erling Dale i Pædagogisk professionalitet.
Om kontakt
 Hvordan indledes der?
 Hvilket psykisk rum skabes der?
 Inviteres den/de deltagende til at deltage?
 Bliver alle hørt?
 Fører og følge.
 En vejleder skal både føre processen i vejledningen og
følge den vejledtes bud
 Indlevelse, empati, og opgivelse af ”talsmand”, men fagligt input
 Vær obs. på den pædagogiske og psykologiske sårbarhed
Kommunikative forholdemåder
 Kommunikativ kongruens (analog/digital og
relation/indhold)
verbal ( talen) -nonverbal ( kropssprog etc.)
digital (konvention) –analog (analogi til tale)
 Metakommunikation (direkte/inddirekte)
 Refleksion (refleksiv/reflekterende)
 Perspektivbevidsthed (eget/andres)
Gensidig respekt og nysgerrighed
 Alle gør det bedste ud fra deres perspektiv
 Tolkninger har bund i livshistorier (praksisteori). Den
stærkeste kraft i forståelser af situationer og dermed af stor
betydning for de handlemuligheder man kan få øje på
 Det betyder at man punktuerer/slår ned situationer vidt
forskellige steder
Filosofien bag min praksis
Ens filosofi/praksisteori har betydning for hvordan man
tilrettelægger sin praksis og for hvordan man oplever
situationen og relationen
????????
 Hvordan tænker jeg egentlig selv?
 Hvordan tænker andre?
 Skærpe sin egen opfattelse og bedre forstå de andres.
Øvelse
CL-struktur: Hjørner

En struktur som støtter tanke- og refleksionsprocesser.
 Høre andres refleksioner,
 her i forhold til deres praksisteori
Hvad er væsentligt for mig i professionen?
Overblik
Kreativitet
Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min)
Gå derhen
Gennemslagskraft
Empati
I hjørnet
 Find sammen to og to
 Forklar jeres tanker til hinanden
 5 min
 Gentag med en fra et andet hjørne:
Hvad er væsentligt for mig i
undervisningen/fritidssituationen?
Måltid
Vandretur
Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min)
Gå derhen
Fodboldkamp
Teaterstykke
I hjørnet
 Find sammen to og to
 Forklar dine tanker
 Gentag med en fra et andet hjørne, som du ikke har talt
(meget) med.
 I walk and talk 5 min.
Del dine tanker og bliv inspireret
Vi hører nogle refleksioner
Forskellige typer af spørgsmål
”De spørgsmål, vejlederen stiller,
afhænger af de svar, han eller hun
gerne vil høre.”
(Frit efter Karl Tomm)
Lineære spørgsmål
 Indkredser og afklarer
 Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor?
 Hvilke problemer er der fx i en dansktime?
 Hvor ofte optræder problemerne??
Strategiske spørgsmål
 Påvirke og stimulere ændring
 Kunne det være sådan, at der var noget i din måde at reagere
på, der var medvirkende til at du…..
 Hvad tror du, der ville ske, hvis du ændrede dine reaktioner?
 Kunne du forestille dig fx at arbejde på følgende måde…..?
Cirkulære spørgsmål
 Undersøgende og opfordrer til at se sin egen andel i




problematikken
Udforske den pædagogiske situation
Hvad gør du, når problemet opstår?
Hvem er mest påvirket?
Hvad gør du, når eleverne viser dig, at de er usikre?
Refleksive spørgsmål
 Fremme ændringer ved at mobilisere den
vejledningssøgendes ressourcer
 At guide
 Hvis du nu antog, at en del af klassen faktisk gerne vil have
arbejde, ville det så ændre din opfattelse af dig selv, når du
bliver vred og råber op?
Sprogets betydning
 Hjerneforskning har vist, at vores hjerne ikke opfatter
ordet ikke, men i stedet arbejder videre med de billeder,
der bliver introduceret. Det er den viden, der anvendes,
når en træner f.eks. får en idrætsudøver til at visualisere.
 I stedet for at sige til en golfspiller: “Lad være med at
skyde bolden ind i træerne” får man ham til at visualisere
det perfekte slag og siger: “slå den direkte ned ad
midten”.
FOKUS
 Der er stor chance for, at det vi fokuserer på, bliver realitet. Hvis
vi fokuserer på det negative, på fejl og mangler, vil vi se alting
gennem det filter og knap få øje på de muligheder, som også
eksisterer. Og det er netop en udbredt opfattelse i den vestlige
verden, at det er vores fejl vi lærer af, og at udvikling kan
planlægges logisk og stringent.
 Dvs. at problemer skal analyseres (og helst beskrives i lange
rapporter) for at vi derefter kan løse dem. En alternativ mulighed
er at skabe stærke billeder af muligheder, håb og drømme - ikke
for at negligere problemerne - men for at vi ikke lader dem styre
vores adfærd.
Fokuspunkter: forskellige spørgsmål
og dermed handlemuligheder
problemer
muligheder
 Identifikation af
 Undersøgelse af de bedste
nøgleproblemer og
mangler
 Analyse af årsager
 Analysere mulige løsninger
 Opstille handlingsplaner
oplevelser og erfaringer
med situationen
 Skabe visioner for
fremtiden
 Dele værdier og ideer via
dialog/samtale
 Skabe nye muligheder
sammen
Case 1
 Casen udleveres
• Vis en vejledningssamtale ud fra jeres viden om vejledning
Susanne Roesdahl, UCSJ
Særligt i forhold til forældrene
• Barrierer
 Kendskab til det danske sprog
 Kendskab til det danske skolesystem
 Følelsen af en afstand mellem det at være indvandrer eller
flygtning og det danske samfund
 Forskelle i kulturelle værdier og normer er blevet nævnt af
enkelte
Sproglige muligheder og
barrierer i samtalen
 Den sproglige barriere er lettere at overkomme i en direkte kontakt på





tomandshånd set i forhold til andre former for kontakt med skolen, fx skriftlig,
telefonisk, via forældremøder og festlige aktiviteter
Forældrene føler sig ikke så generte over deres manglende sproglige
kompetencer, som de beskriver, at de kan gøre til forældremøderne
Der er bedre tolkeforhold end til forældremøderne
Der er for lidt tid til samtalerne
En barriere for samtalerne kan være manglende viden om samtalernes formål
og form
Hvad angår oplysninger om børnenes faglige niveau formidles disse fra skolen i
en række af IF forældrenes oprindelseslande via prøver eller karakterblade. En
række af forældrene er således ikke vant til at bruge skole-hjem-samtaler til
dette formål
Barrierer
 En manglende erfaring med skole-hjem-samtaler kan eventuelt medføre, at den





mundtlige dialogform, der ligger i samtalen, skaber tvivl hos personer, der er
vant til en anden form
Lærere har selv peget på deres egen udtryksform som en eventuel kilde til
misforståelse
Går langsomt og blødt til et eventuelt problem
Lærere beskriver, at dette også kan gøre sig gældende i forhold til lærernes
vurdering af børnene: ”man kan være dygtig på mange måder”. Tvivlsomt om
denne form for formuleringer er givtig i kommunikationen
Undersøgelsen giver anledning til overvejelser om samtalernes udtalelser kan
være sværere forståelige for forældre, der er vant til andre formidlingsformer
Selvom samtalerne giver mulighed for en dialog ansigt til ansigt, kan nogle
sproglige formuleringer eventuelt være svære at tyde, hvis man har et mindre
kendskab til dansk
Barrierer
• Den formidlingsform, der anvendes i de mundtlige beskrivelser af
eleverne, kan eventuelt også skabe tvivlsspørgsmål
 Nuancerne i udtalelserne kan være svære at tyde, hvis man har dansk
som andetsprog og har manglende danskkundskaber
 Nogle interviewede lærere nævner, at forskelle i sproglige nuancer og
forskelle i vaner mht. brug af fx bløde og stærke udtryksformer kan
medføre uklarheder. Dette kan i sidste ende eventuelt føre til tvivl om
værdien af samtalerne
 Søge en konkret afklaring af eventuelle misforståelser, hvad angår fx
oplysninger om barnets udvikling
Case 2
 Læs casen og prøv at diskutere, hvad I gør dels i forhold til
forældrene og fysik- og matematiklæreren.
Lytte
 Aktiv lytning: Grundlæggende element i anerkendelsen.
Ikke afbryde og vurdere.
 Øvelse: Ikke lytte med munden fuld af ord!
Det kræver en lille indlagt
tænke/refleksionspause.
Fremfør/lyt – pause - spørg
 Øvelse i aktiv lytning og spørge ind (4 og 4, på skift)
 En fremfører en case/situation
 1 mins stilhed
 Den første spørger ind
 Den anden spørger ind
 Den 3. observerer
 OBS på spørgsmål:
 Giv ikke gode råd og vær ikke for forhørsagtig
 En fremfører en case/situation
Take away
 Forberedelse af min observationsøvelse:
 Brainstorm og opmærksomhedspunkter
 Del dine refleksioner med en relevant kollega og få nye
opmærksomheder/ideer
 Del jeres væsentlige refleksioner med resten af holdet
TAK FOR I DAG
 God fornøjelse med vejledningen
 Kom godt hjem.