Transcript Hvad er sensitivering?

Velkommen til Workshop
Sensitivering af professionelle
voksne –
en videnscafe om arbejdet
med at bevidstgøre og
sensitivere voksne, som
arbejder med at hente børn og
deres forældre indenfor
'zonen for intimitet'.
Annette Groot
Aut. Psykolog
Specialist & supervisor
ICDP træner
Certificeret uddannelse
i relations- og ressourceorienteret
pædagogik - ICDP
• Modul 1 (6 dage):
– fokus på udvikling af deltagernes egen
relationskompetence
• Modul 2 (6 dage):
- fokus på udvikling af andres relationskompetence
og vejledningsfunktionen
• Modul 3 (10 dage):
- Ledermodul med fokus på implementering
Hvad er sensitivering?
Sensitivitet = empati + sympati
• At udvikle den andens evne til at se, fortolke
og svare på barnets udspil
Arbejdsmetoder ……..
• Viden om den relationen og den
ressourceorienteret teori –
• Viden om sig selv som professionel - intimitetszone
• Bevidstgørelse gennem hjemmeopgaver i forhold til
eget fokusbarn/ung/voksen, hvor den professionelle
selv opdager sin betydning – selviagttagelser,
kollegafeedback og videoanalyser
• Omsorg for den professionelle, især når hun føler sig
afvist af barnet
• Konkrete redskaber til at arbejde med relationen, sig
selv på
Viden
Social arv og udsatte børn
• 95 % af alle børn i alderen 3-6 år går i
institution.
• Kun 25% af de professionelle, tror de kan
gøre en forskel!
• Voksen – barn relationer som er responsive,
bygger på varme og omsorg. At der er
voksne, som er til rådighed for barnet, så
nærhed og tilknytning kan skabes.
Bente Jensen
Lektor v. DPU
Eleverne bliver kun superlæsere, hvis dansklæreren
skaber sociale relationer til eleverne – er faglig
kompetent og samtidig er en synlig leder af klassen
• Fremgår af en ny undersøgelse der for
første gang systematisk har undersøgt,
hvad der er afgørende for, at en lærers
undervisning forplanter sig til børnenes
hoveder.
• Review af 70 internationale
undersøgelser om indlæring, lavet
gennem de sidste ti år.
• Konkluderer, at det er mindst lige så
vigtigt, at læreren har et godt forhold til
eleverne og kan skabe ro i klassen, som
at han eller hun har de fornødne faglige
evner til at stå distancen med brøker og
grammatik.
»Hvis vi vil øge indlæringen, så er en
meget vigtig komponent at uddanne
lærerne til at skabe gode relationer.
Det er nogle ret præcise kvaliteter, der er
afgørende. Det handler om at kunne vise
tolerance, respekt, interesse og empati
over for hver enkelt elev«,
Sven Erik Nordenbo, leder af Dansk
Clearinghouse for uddannelsesforskning
ved Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole (DPU),
At få øje på sig selv……
Noget af det sværeste i det pædagogiske
arbejde er –
at have adgang til sin personlige, faglige viden,
så den kan omsættes i praksis af en fokuseret,
nærværende og autentisk voksen, der er i stand
til at etablere den subjekt – subjekt relation,
som er af altafgørende betydning for en
formidling, der kan føre til erkendelse på et dybere niveau
og udvikling af ”et selv sammen med andre”.
Shibbye 2005 & Stern 2004
En personlig faglig kompetence – at justerer sig til barnet
At barnet ikke skal justerer sig til den voksne
At holde øje med sig selv
• Hvordan har du det i dag?
- at gøre sig matrikelparat
• Relationskompetence ikke er en fastlagt
kompetence, men en proces der kræver
opmærksomhed
Stilhed
Forskningsresultater fra
amerikanske forstadsskoler
peger for elevernes del på:
•
•
•
•
•
•
•
Øget nærvær
Øget selvtillid
Bedre studievaner
Mindre fravær uden gyldig grund
Bedre samarbejdsformåen
Bedre formående i at styre sit liv indefra
Mindre fornægtelse af vold
• Bedre koncentration og indlæringsformåen.
Desuden stressreducerende, modvirker spændingstilstande i kroppen,
angst, søvnløshed og andre fysiske symptomer.
Skab et indre rum
Sæt dig bekvemt tilrette
Sid godt
Slap af
Vælg et ord, formål, mentalt billede og ret
opmærksomheden mod det.
Hold opmærksomheden, hvis tankerne vandre, så følg
dem et stykke tid, klip tanketråden over og vend
tilbage til dit billede.
Hvor tæt må vi gå på barnet
følelsesmæssigt som professionelle?
• Kulturelle forskelle
• Forskellige faglige opfattelser tilknytningsvanskeligheder
• Mennesker med diagnoser - autisme
Søren 4 år
• Meget svært ved at koncentrerer sig
• Ofte i konflikt med de andre børn
• Hvis børnene ikke gør som han siger
bliver han vred og smider med tingene
• Stikker af når der stilles krav
• Tror ikke på voksne
• Onanerer flere gange om dagen
• Undgår fysisk kontakt
De voksnes refleksioner..
De voksne besidder magten til at definere børn og de relationer de indgår i
Tænke kasse
– Vi må finde ud af noget med hans familie.
– Vi må finde ud af, hvilke vanskeligheder han har?
– Vi må undersøge
Gøre kasse
–
–
–
–
Vi må sætte ham i en lille gruppe..
Vi må lave han hverdag overskuelig
Vi må lære ham
Vi må styrke hans selvværd
Være kasse
– Der kommer ofte kun få konkrete bud på, hvordan en
voksnes væremåde vil kunne medvirke til en positiv
udvikling i barnets adfærd.
Hvilken intimitet kan vi forvente af
den professionelle?
• Venlighed, rar , imødekommende
• Varme
• Næsten kærlighed
At sætte fokus
• Kan jeg tillade at mig at sætte fokus på
et barn?
• Hvad med gruppen – hvad går der fra
de andre børn?
• Må jeg bruge mere tid på et barn end
på andre børn?
Dilemmaer
• De voksne trækker sig, når barnet ikke tager
fra….
• Når de voksne ikke forstår barnet…
• Sårbare overfor at barnets vanskeligheder
skal ses i lyset af deres formåen – især på
skoleområdet
• Usikkerhed på at udstille sig selv med egne
fejl og mangler
• Acceptere at forældre ikke møder de
professionelle med anerkendelse / sympati
Om at se den professionelle
fra afmagt til sensitivering
For at kunne opdage noget nyt skal der skabes et rum og en
ramme, hvor den professionelle kan ’slippe’ barnet og få rettet
opmærksomhed mod egne oplevelser – og at disse kan blive set,
mødt og rummet
Herigennem får den professionelle mulighed for
at adskille sig selv fra barnet – en form for
afstandskorrigerende aktivitet baseret på
interaktionen mellem vejleder og professionel, som
betyder, at når den professionelle igen er placeret i
praksisfeltet kan hun blive sensitiv overfor for
åbninger fra barnet, få lyst til at se, møde og rumme
barnet
Parallelprocesser
Man møder andre, som man selv er blevet mødt
– processen mellem vejleder og den vejledte
– mellem den vejledte og barnet
– mellem barnet og andre børn
Hvis den professionelle skal udvikle sin empatiske evne, må hun
mødes af en empatisk vejleder, som giver rum for refleksion og
bearbejdning af egne følelser og forsvar/usikkerhed – denne
proces skaber muligheder for at den professionelle kan gå
tilbage og igangsætte et udviklingsstøttende samspil
Sensitivering
Glad energisk dreng – fuld af eventyr,
søger kærlig og forstående pædagog
Vilje til at ville barnet
Imitation
Bevidstgørelse af den professionelle
• Hvilke børn fatter du umiddelbart sympati for?
Hvordan skal de lyde, lugte, tale, se ud, opføre sig…?
• Hvilke børn er i din gråzone?
»
»
Hvilke konsekvenser får det for din
din daglige praksis?
Hjemmeopgave
• Læg mærke til dit fokusbarns ressourcer.
Udfyld barnets sol på dit fokusbarn.
• Bemærk barnets ressourcer overfor barnet
selv og overfor andre børn, kolleger eller
forældre.
• Læg mærke til erfaringer med dette. Hvad
sker der for barnet? Hvad sker der for dig?
Hvad sker der for forældre?
Det relationelle voksen/barn ’landskab’
Pædagog /lærer: ____________
Barnets sol
de voksnes opfattelse af barnet bestemmer den omsorg barnet får
Positiv
definition
Barnets
navn
Positiv
definition
Summeopgave
Vælg et barn, som du oplever,
du har en god relation til.
Undersøg gennem interviewet:
• Hvordan du har bidraget til udviklingen af den gode
relation?
• Hvordan barnet har bidraget til udviklingen af den
gode relation?
• Hvad denne gode relation betyder:
– for barnets udviklingsmuligheder?
– for dig?
Se intentionen bag adfærden
• Se
•Møde
•Forstå
Det, vi tror på,
påvirker, hvad vi leder efter
og snakker om
Det, der gør ørkenen smuk er, at et eller
andet sted gemmer der sig en kilde.
Rød
Det relationelle voksen/barn
’landskab’
- en varm og kærlig relation
Orange
- en relation med et barn som man egentlig godt kan lide, men ikke har
noget særligt sammen med.
Blå
- de børn, man ikke særlig godt kan lide
Gruppen skal uddybe de forskellige farver, så der opnås fælles sprog og forståelse
om de enkelte farver.
Alle børns navne næves en ad gang – de voksne melder på tur sin farve ud på
barnets navn. Det er vigtigt, at man ikke skal til at forklare sig. Barnets samlede
farvekort noteres.
Hvert barn skal have mindst 1 voksen, som har en rød farve til barnet.
Hvis der er et barn, der udelukkende har orange og/eller blå farver, skal dén
voksen, der har MEST lyst til at udvikle sin relation til barnet ’ tage fat på
opgaven’.
Denne opgave kræver, at der er tryghed i voksen gruppen,
at man kan/tør melde klart ud.
De professionelles
tilbagemeldinger
• ”Da jeg hørte sætningen: måden vi taler
om barnet på bestemmer, hvilken
omsorg vi giver barnet , vidste jeg lige,
hvilket barn jeg ville arbejde med”
• ”Jeg synes ikke det professionelle liv er
blevet lettere, jeg ser pludselig mange
flere børn, der har brug for at blive set
og mødt, men hold da op hvor er mit liv
blevet rigere.”
”plejer” er kommet under pres
- vi tør vise det, der er svært
• Skabe et skift fra ikke at italesætte og vise det, som
den enkelte oplevede som svært, til at ”alle tør vise
det, der er svært”.
• Opbygge en kapitalform, hvor det er en ressource, at
den enkelte, også i forhold til problemstillinger, søger
sparring hos sine kollegaer… hvilket kan skabes ved
kombinationen med at vise et videoklip fra en
vanskelig, eller fastlåst relation med et barn, og
samtidig modtage anerkendelse fra sine kollegaer for
det, der lykkes.
Personlighed - faglighed
• Ligeværdighed er fremkommet ved ”at
se sig selv og hinanden på video er
vigtig i forhold til erkendelse” – en
forudsætning for anerkendelse
• det introducerede fælles sprog i ICDP
metodens 8 samspilstemaer, har fået
redskaber til at give sparring på et
professionelt plan, hvorved fagligheden
lægger sig som et lag udenpå
personlighed.
Fokusskifte fra voksen til barn
• ” Der tages udgangspunkt i barnets behov – ikke
personalets, hvilket betyder, at personalet ikke føler
mindreværd, hvis en situation er vanskelig”.
Dette fokusskifte opnåes ved ICDP metodens fokus
på, at omsorgsgiver skal forandre sig for at udvikle
relationen til barnet.
Den enkeltes professionalisme i arbejdet er herved
blevet udviklet og har sikret kollega-kollega
relationen bedre udviklingsmuligheder
”for mig er det blevet mere fagligt …altså personen,
ikke fordi vi angreb hinanden, men det er fagligt nu,
vi har fået nogle redskaber og sætte ord på den
faglighed og hvordan man arbejder med den”.
Adgang til praksisfællesskabet
• ”det har været altafgørende at alle i
personalegruppen har deltaget i processen…”
”vi har været ligeværdige, uanset hvilken rolle vi har
haft her i personalegruppen”
• Adgang til personalegruppen er en forudsætning for
læring kan finde sted. At alle deltager er en væsentlig
forudsætning for, at der er skabes et
praksisfællesskab med et fælles fokus på udvikling af
pædagogisk relationskompetence.