Transcript John Thofts PowerPoints

1
Anvendelse af SCID-II
til diagnosticering af
personlighedsforstyrrelser
Aarhus d. 18. - 19. juni & 20. september 2012
John Toft
psykolog , specialist og supervisor i psykoterapi
Psykoterapeutisk Klinik
Aalborg Psykiatriske Sygehus, Afd. Syd
Psykiatrien i Region Nordjylland
[email protected]
2
Program
•
•
Baggrundsviden om Personlighedsforstyrrelser (PF)
Kategorielle vs dimesionelle tilgange til personlighed og
psykopatologi (klinisk anvendelse og begrænsninger)
•
•
PF og Borderline Personality Disorder (BPD)
•
•
•
•
The ”big five”; NEO-PI-R; DAPP; DSM-IV & ICD-10.
Prævalens, ætiologiske faktorer/udvikling af psykopatologi
Neurobiologiske data
Tilknytning, mentalisering og affektregulering
SCID-II
•
•
•
•
•
•
•
Instrumentets opbygning og manual
Det indledende interview
Det semistrukturerede interview
Diagnostiske kriterier
Cluster A (Videorating)
Cluster B (Videorating)
Cluster C
Hvad er personlighed
Kan også kaldes karakter.
En persons faste mønstre af psykiske egenskaber,
reaktioner og handlemåder. Dette mønster formes
under opvæksten og kendetegner personen resten
af livet, selvom det ændres noget f.eks. gennem
modning.
•
•
•
•
•
Temperament:
Livfuldhed
Følsomhed
Humør
Spontanitet
Personlighed
•
”.. Personlighed refererer til en integration af alle
menneskets psykologiske funktioner, der gør individet i
stand til at tilpasse sig omgivelserne, knytte relationer,
fungere autonomt, arbejde, være kreativ i ens interesser”.
(Kernberg)
Velfungerende personlighed
•
•
•
•
•
•
Har en realistisk opfattelse af sig selv
Har en grundlæggende tillid til sig selv og andre
Kan indgå i nære relationer uden at miste sig selv eller
overskride andres grænser
Udviser stabilitet og fleksibilitet i sin funktionsmåde
Kan tilpasse sig realistisk til omverdenens krav
Opretholde en passende balance mellem nærhed og
distance
Personlighedsforstyrrelse
En forstyrret personlighedsstruktur.
En variant/forstærkning af almindelige personlighedstræk,
som er så ufleksible, at de skaber problemer og forringer
personens evne til at klare hverdagen og medfører stort
besvær og er en pine for personen.
Personen har indgroede og problemskabende mønstre i
sit forhold til og opfattelse af både omgivelserne og sig
selv.
Ved personlighedsforstyrrelse
•
”.. Ses en signifikant reduktion,
restriktioner i kapaciteten til at
tilpasse sig, have intime relationer,
fungere autonomt, arbejde, være
kreativ etc”.
(Kernberg)
Personlighedsforstyrrelse
Personer med personlighedsforstyrrelse har mindre
tendens til at søge professionel hjælp end andre med
psykiske lidelser, fordi personlighedstræk ofte opleves som
en del af én selv (ego-synton).
Høj co-morbiditet: Øget sårbarhed og risiko for
symptomlidelser (ptt. Søger ofte behandling for f.eks.
depression, angst, misbrug, spiseforstyrrelser etc.).
Diagnosen personlighedsforstyrrelse
WHO - ICD – 10
World Health Organization
International Classification of Diseases, 10. udgave
1992
Indført i Danmark 1.1.1994
DSM – IV
Diagnostic and Statistical Manual of Mental
Disorders,
4th ed.
Generelle kriterier for
personlighedsforstyrrelser
Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin
adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som
er anderledes end det der accepteres i den kultur man
tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:
•
•
•
•
Ens erkendelser eller holdninger
Ens følelser
Ens kontrol over egne behov og impulser
Ens forhold til andre mennesker
Generelle kriterier for
personlighedsforstyrrelser
•
•
•
•
•
Adfærden gennemgribende unuanceret, utilpasset og
uhensigtsmæssig
Adfærden går ud over patienten eller andre
Varighed siden barndom eller adolescens
Ikke følge af anden psykisk lidelse
Ikke organisk årsag
12
Personlighedstræk ”The big five” (MaCrae & Costa)
•
Neuroticisme (”Nervøsitet”)
•
•
Ekstroversion (Udadvendthed)
•
•
Drejer sig om at søge æstetik og/eller intellektuel stimulation, samt tolerance og interesse for det ukendte
Venlighed
•
•
Omfang af og intensitet i forholdet til andre mennesker, aktivitetsniveau, behov for stimulering og evnen til
at glæde sig.
Åbenhed for nye indtryk
•
•
Følelsesmæssig tilpasning og stabilitet i modsætning til mistilpasning og labilitet
Social indstilling og spænder fra høj grad af tolerance og venlighed til fjendtlighed
Pligtopfyldenhed/samvittighedsfuldhed
•
Dimension for graden af selvdisciplin, initiativ og motivation i målrettet adfærd.
12
13
Kategorielle vs dimensionelle opfattelser af personlighed og
psykopatologi
•
Typiske kategorielle modeller: De diagnostiske
klassifikationssystemer (DSM-IV og ICD-10)
•
•
Semi-strukturerede interviews (f.eks. SCID-II)
Dimensionelle modeller: ”The big five” - en
personlighedsteori om træk
•
•
Udbredt anvendelse klinisk og organisatorisk med NEO PI-R
personlighedstesten
DAPP (Diagnostic Assessment of Personality Pathology)
13
14
Fakta om personlighedsforstyrrelser
•
•
•
•
•
•
John Toft 2009
Vedvarende uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og oplevelsesmåder
(:langvarige).
Viser sig ved gennemgribende unuancerede og utilpassede reaktioner, der
medfører alvorlige personlige og interpersonelle problemer.
Reaktionerne afviger fra de, der forventes og accepteres i kulturen.
Høj co-morbifitet: Øget sårbarhed og risiko for symptomlidelser (ptt. søger
ofte behandling for f.eks. depression, angst, misbrug, spiseforstyrrelser
etc.).
Ca. 50% af alle personlighedsforstyrrede ptt. opfylder kriterierne for mere
end en PF.
Selvmordsforsøg og selvdestruktiv adfærd i øvrigt er hyppig blandt ptt. med
BPD - mindst 75% forsøger selvmord - det lykkes for ca. 10% at begå
selvmord. (dilemma ved indlæggelse, p.g.a. suicidalrisiko!)
14
14
15
Forekomst, typiske forløb og omkostninger
•
•
10 forskellige PD – tre hovedkategorier (DSM-V: 2013: 6)
PD udvikles typisk i opvækst/tidlige ungdomsår, forværres og
behandles i 20 – 30 års alderen, herefter gradvis forbedring
•
•
2/3 af personer med BPD ender med at have et rimeligt velfungerende liv – lærer at ”leve med”
vanskelighederne (undgår intime relationer osv).
Tegn på betydelig hurtigere (x7) bedring ved nyere, intensive,
fokuserede og langvarige (1 – 2 år) behandlingsmodeller
•
•
Især evidens for behandling af BPD og Avoidant PD
Høj drop-out rate og ringere udbytte af standardiserede metoder til symtomtilstande
Prævalens af PD blandt befolkningen i Oslo
(N=2,053)
Personality Disorder
Paranoid
Schizoid
Schizotypal
Present Prevalence
2.4 %
1.7
0.6
Antisocial
Borderline
Histrionic
Narcissistic
0.7
0.7
2.0
0.8
Avoidant
Dependent
Obsessive-Compulsive
5.0
1.5
2.0
Torgersen, Kringlen, Cramer; 2001
17
DSM-IV Personality Disorders
•
Cluster A
Schizotypal
Paranoid
Schizoid
”The odd cluster”
•
Cluster B
”The dramatic cluster”
•
Cluster C
”The anxious cluster”
Borderline
Antisocial
Histrionic
Narcissistic
Compulsive
Avoidant
Dependent
17
18
ICD-10: Forstyrrelser af personlighedsstrukturen
•
•
•
•
Paranoid personlighedsstruktur
Skizoid
Dyssocial
Emotionel ustabil personlighedsstruktur
•
•
•
•
•
•
•
Histrionisk
Tvangspræget
Ængstelig/evasiv
Dependent
Anden specifik forstyrrelse af PS
•
•
•
Impulsiv type
Borderline type
Narcissistisk (henvisning til DSM-IV)
Passiv-aggressiv
Uspecificeret..
John Toft 2009
18
F60.0 Paranoid personlighedsstruktur
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
4 eller flere af følgende:
Overfølsomhed for nederlag og afvisning
Tendens til at bære nag
Mistroiskhed og mistydningstendens
Stridbarhed og rethaveriskhed
Ubegrundet jalousi
Selvhenføringstendens med øget selvfølelse
Optagethed af ”konspirations”-forklaringer
08-04-2015
John Toft
19
F60.1 Skizoid personlighedsstruktur
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
4 eller flere af følgende:
Almen ulystbetoning
Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning
Nedsat evne til at udtrykke følelser
Indifference overfor ros og kritik
Ringe seksuel interesse
Soloaktiviteter foretrukne
Optagethed af introspektion og fantasier
Manglende interesse for venskab og fortrolighed
Manglende situationsfornemmelse
08-04-2015
John Toft
20
F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
3 (eller flere) af følgende:
Grov ligegyldighed overfor andres følelser
Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og
forpligtelser
Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre
Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel
Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer,
inklusiv straf
Bortforklarings – og udadprojektionstendens
08-04-2015
John Toft
21
F60.3 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur
•
Karakteriseres ved en udtalt tendens til at handle impulsivt og uden hensyntagen til konsekvenserne.
Humøret er uberegneligt og lunefuldt. Der er tilbøjelighed til følelsesudbrud og manglende evne til at
styre affektudladninger, og tendens til stridbar og konflikt-søgende adfærd, særligt når impulsive
handlinger hindres eller bremses.
•
Der skelnes mellem to typer:
•
Den impulsive type, som overvejende karakteriseres af følelsesmæssig instabilitet og manglende impuls-kontrol, og
•
Borderlinetypen, som yderligere karakteriseres af usikkerhed med hensyn til selvopfattelse, livsmål og indre valg, af intense og
ustabile forhold til andre mennesker og af en tendens til selvdestruktiv adfærd, herunder suicidalhandlinger og – forsøg.
De to typer angives ved et fjerde ciffer:
08-04-2015
John Toft
22
F60.30 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur,
impulsiv type.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
Mindst 3 af følgende, heraf altid (2):
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
08-04-2015
Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
Stridbarhed, især ved impulsfrustration
Affektlabilitet, eksplosivitet
Manglende udholdenhed
Ustabilt og lunefuldt humør
John Toft
23
24
Borderline Diagnosen DSM-IV
Et gennemgående mønster af ustabile relationer,
selvbilleder og følelser og udtalt impulsivitet i forskellige
situationer så som (mindst 5):
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hektiske forsøg på at undgå forladthed på real og forestillede plan
Ustabile relationer svingende mellem idealisering og devaluering
Identitets forstyrrelse: ustabilt selvbillede og selvfølelse
Impulsivitet der er potentielt selvskadende
Tilbagevendende selvmords adfærd, trusler eller selvskadende adfærd
Affektiv ustabilitet
Kronisk følelse af tomhed
Uhensigtsmæssig, intens vrede og besvær med at kontrollere vrede
Forbigående, stress relaterede paranoide forestillinger og dissociative symptomer
Psykolog John Toft 2005
24
F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
4 (eller flere) af følgende:
Dramatiseringstendens, teatralsk holdning, overdrevne følelsesudtryk
Suggestibilitet
Overfladisk og labilt følelsesliv
Spændings- og opmærksomhedssøgende adfærd
Pseudo-seduktivitet
Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne
08-04-2015
John Toft
25
F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
4 (eller flere) af følgende:
Tendens til tvivlen og overforsigtighed
Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler eller skemaer
Overdreven perfektionisme
Skrupuløs samvittighedsfuldhed
Overdreven præstationstrang
Overdreven pedanteri og konventionalitet
Rigiditet og stivsindethed
Kontrolleringstendens over for andre
08-04-2015
John Toft
26
F60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
4 eller flere af følgende:
Udbredt ængstelighed og anspændthed
Mindreværdsfølelse
Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer
Tilbageholdenhed overfor andre ved usikkerhed på forhåndsaccept
Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed
Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning
08-04-2015
John Toft
27
F60.7 Dependent personlighedsstruktur
•
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Generelle kriterier for F60 opfyldte
4 eller flere af følgende:
Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre
Underordningstendens overfor personer, der er afhængige af
Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af
Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke at kunne klare sig
selv
Overdreven frygt for at blive ladt alene
Begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig
støtte
08-04-2015
John Toft
28
F60.8 Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen
•
•
Generelle kriterier for F60 opfyldte
Opfylder ikke B-kriterierne for F60.0-7,
• Inkluderer:
Nacissistisk Personlighedsstruktur
Passiv-aggressiv Personlighedsstruktur
Der er ikke anført kriterier for disse 2 former, da deres kliniske status anses for
uafklaret i ICD-10. Hvis man alligevel ønsker at anvende disse kategorier tilrådes
det at følge DSM-IV´s diagnosekriterier.
Endelig er der mulighed for at anvende:
F60.9 Forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret
08-04-2015
John Toft
29
SCID-II
- diagnosticering af
personlighedsforstyrrelser
31
SCID-II
•
Structural Clinical Interview for DSM-IV Axis II
Personality Disorders
•
Struktureret klinisk interview til DSM-IV, Axis II
personlighedsforstyrrelser
32
SCID-II
•
Der foreligger en række assessment
instrumenter til personlighedsforstyrrelser,
som for de flestes vedkommende enten tager
udgangspunkt:
• i de diagnostiske klassifikationer
• en begrebsmodel som har en trækteoretisk tilgang til
personligheden
• eller er baseret på en generel psykopatologisk teori.
33
SCID-II
•
Et brugbart diagnostisk system for personlighedsforstyrrelser har som krav, at det omfatter det spektrum af
personlighedsforstyrrelser som ses i den kliniske praksis.
•
•
Systemet skal være empirisk baseret og muliggøre
reliable og valide diagnoser. Diagnoserne skal være
relativt distinkte fra hinanden og være udtryk for en
sammenhængende teoretisk konstruktion.
34
Personlighedsforstyrrelse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
A. Et vedvarende mønster af oplevelser og adfærd som afviger betydeligt fra de kulturelle
forventninger. Dette mønster manifesterer sig på to eller flere af følgende områder:
1. Kognition (måden man oplever og fortolker sig selv, andre og begivenheder)
2. Affekter (rækkevidde, intensitet, labilitet og hensigtsmæssigheden af det
følelsesmæssige reaktion)
3. Interpersonelle forhold
4. Impulskontrol
B. Det vedvarende mønster er ufleksibelt og gennemgribende over en bred række personlige og
sociale situationer
C. Det vedvarende mønster fører til klinisk signifikante problemer og forringelse i sociale,
arbejdsmæssige og andre betydende funktionsområder
D. Mønstret er stabilt og af lang varighed hvor begyndelse kan spores til ungdom eller tidlig voksen
alder
E. Det vedvarende mønster kan ikke bedre forklares som udtryk for eller følge af anden psykisk
sygdom.
F. Organisk ætiologi kan udelukkes
35
SCID-II
•DSM-IV
•ICD-10
•Axis
•F00-09:
I: Clinical Disorders
•Axis II: Personality Disorders
•Axis III: General Medical Conditions
•Axis IV: Psychosocial and Enviromental Problems
•Axis V: Global Asessment of Functioning
Organiske psykiske lidelser
•F10-19: Misbrug
•F20-29: Skizofreni, skizotypi, paranoide
psykose
•F30-39: Affektive sindslidelser
•F40-49: Nervøse og stress-relaterede
tilstande
•F50-59: Adfærdsændringer forbundne med
fysiologiske forstyrrelser
•F60-69: Forstyrrelser og forandringer af
personlighedsstruktur og adfærd
•F70-79: Mental retardering
•F80-89: Psykisk udviklingsforstyrrelser
•F90-98: Forstyrrelser opstået i barndom eller
ungdom
36
F60-69: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd
•
•
•
•
•
•
•
•
•
F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen
F61 Forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden
type
F62 Non-organisk personlighedsændring
F63 Vane- og impulshandlinger (patologiske)
F64 Kønsidentitetsforstyrrelser
F65 Seksuelle afvigelser
F66 Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser
F68 Andre forstyrrelser af personlighedsstruktur og
adfærd
F69 Forstyrrelse af personlighedsstruktur og adfærd,
uspecificeret
F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
F60.0 Paranoid personlighedsstruktur
F60.1 Skizoid personlighedsstruktur
F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur
F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur
.30 Emotionel ustabil
personlighedsstruktur, impulsiv type
.31 Emotionel ustabil
personlighedsstruktur, borderline type
F60.4 Histronisk personlighedsstruktur
F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur
F60.6 Ængstelig personlighedsstruktur
F60.7 Dependent personlighedsstruktur
F60.8 Anden specifik forstyrrelse af
Personlighedsforstyrrelser (personality disorders)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
652 Paranoid personlighedsforstyrrelse
656 Skizoid personlighedsforstyrrelse
659 Skizotypal personlighedsforstyrrelse
664 Antisocial personlighedsforstyrrelse
668 Borderline personlighedsforstyrrelse
673 Histrionisk personlighedsforstyrrelse
676 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
680 Evasiv personlighedsforstyrrelse
684 Dependent personlighedsforstyrrelse
687 Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse
691 Personlighedsforstyrrelse NOS
Personlighedsforstyrrelser
•ICD-10
•DSM-IV
•F60.0
•652
Paranoid personlighedsstruktur
•F60.1 Skizoid personlighedsstruktur
•F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur
•F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur
(impulsiv og borderline type)
•F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur
•F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur
•F60.6 Ængstelig personlighedsstruktur
•F60.7 Dependent personlighedsstruktur
•F60.8 Anden specifik forstyrrelse af
personlighedsstruktur
•F60.9 Forstyrret personlighedsstruktur,
uspecificeret
•F61.0 Blandet type
Paranoid personlighedsforstyrrelse
•656 Skizoid personlighedsforstyrrelse
•659 Skizotypal personlighedsforstyrrelse
•664 Antisocial personlighedsforstyrrelse
•668 Borderline personlighedsforstyrrelse
•673 Histrionisk personlighedsforstyrrelse
•676 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
•680 Evasiv personlighedsforstyrrelse
•684 Dependent personlighedsforstyrrelse
•687 Obsessiv-kompulsiv
personlighedsforstyrrelse
•691 Personlighedsforstyrrelse NOS
Personlighedsforstyrrelser
ICD-10
DSM-IV
Paranoid personlighedsstruktur
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Skizoid personlighedsstruktur
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Skizotypisk sindslidelse
Skizotypal personlighedsforstyrrelse
Dyssocial personlighedsstruktur
Antisocial personlighedsforstyrrelse
Emotionel ustabil personlighedsstruktur,
impulsiv type
Emotionel ustabil personlighedsstruktur,
borderline type
Borderline personlighedsforstyrrelse
Histrionisk personlighedsstruktur
Histrionisk personlighedsforstyrrelse
Anden specifik forstyrrelse af
personlighedsstruktur
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Tvangspræget personlighedsstruktur
Obsessiv-kompulsiv
personlighedsforstyrrelse
Ængstelig personlighedsstruktur
Evasiv personlighedsforstyrrelse
Dependent personlighedsstruktur
Dependent personlighedsforstyrrelse
Forstyrret personlighedsstruktur,
uspecificeret
Personlighedsforstyrrelse NOS
Personlighedsforstyrrelser
DSM-IV
SCID-II
Evasiv personlighedsforstyrrelse
Evasiv personlighedsforstyrrelse
Dependent personlighedsforstyrrelse
Dependent personlighedsforstyrrelse
Obsessiv-kompulsiv
personlighedsforstyrrelse
Obsessiv-kompulsiv
personlighedsforstyrrelse
Passiv-aggressiv
personlighedsforstyrrelse
Depressiv personlighedsforstyrrelse
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Skizotypal personlighedsforstyrrelse
Skizotypal personlighedsforstyrrelse
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Histrionisk personlighedsforstyrrelse
Histrionisk personlighedsforstyrrelse
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Borderline personlighedsforstyrrelse
Borderline personlighedsforstyrrelse
Antisocial personlighedsforstyrrelse
Antisocial personlighedsforstyrrelse
Uspecificeret
Uspecificeret
SCID-II
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Mistillid og mistænksomhed
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Afsondrethed og begrænset
følelsesmæssig udtryk
Skizotypal
personlighedsforstyrrelse
Manglende kapacitet til nære
relationer og kognitive og
perceptuelle forstyrrelser
Antisocial
personlighedsforstyrrelse
Manglende empati, udnyttelse og
krænkelse af andre
Borderline
personlighedsforstyrrelse
Ustabilitet
Histrionisk
personlighedsforstyrrelse
Overdreven emotionalitet og
opmærksomhedsøgen
Narcissistisk
personlighedsforstyrrelse
Behov for beundring og
manglende empati
Evasiv personlighedsforstyrrelse
Undgåelse
Dependent
personlighedsforstyrrelse
Passiv afhængighed
Obsessiv-kompulsiv
personlighedsforstyrrelse
Overoptagethed af ordentlighed,
perfektionisme og kontrol
SCID-II
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Mistillid og mistænksomhed
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Afsondrethed og begrænset
følelsesmæssig udtryk
Skizotypal personlighedsforstyrrelse
Manglende kapacitet til nære
relationer og kognitive og
perceptuelle forstyrrelser
Antisocial personlighedsforstyrrelse
Ligegyldighed og krænkelse af
andre
Borderline personlighedsforstyrrelse
Ustabilitet
Histrionisk personlighedsforstyrrelse
Overdreven emotionalitet og
opmærksomhedsøgen
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Behov for beundring og
manglende empati
Evasiv personlighedsforstyrrelse
Undgåelse
Dependent personlighedsforstyrrelse
Passiv afhængighed
Obsessiv-kompulsiv
personlighedsforstyrrelse
Overoptagethed af
ordentlighed, perfektionisme
og kontrol
De sære
De dramatiske
De ængstelige
Evasiv
Undgå
beskræftigelse som
medfører
mellemmenneskelig kontakt
Svært ved at
træffe dagligdags
beslutninger uden
bekræftelse
Uvillig at have med
folk at gøre med
mindre sikker på at
være velvilligt
Tilbageholdenhed i
intime forhold på
grund af skam
Optaget af at blive
kritiseret og afvist i
sociale situationer
Hæmmet i samvær
med nye
mennesker
Ser sig som social
udelig,
utiltrækkende og
underlegen
Modvillig mod at
engagerer sig
Brug for andre tager
ansvar i betydelige
områder af livet
Vanskelighed med
at udtrykke
uenighed pga. frygt
for tab af støtte
Vanskelighed med
at indlede ting på
egen hånd
Strækker sig langt
for at opnå andres
omsorg og støtte
Hjælpeløs og
ubehagelig tilpas
alene pga. angst
for ikke at klare sig
selv
Leder intenst efter
nyt forhold for
omsorg og støtte
når tæt forhold
brydes
Obsessivkompulsiv
Optaget af detaljer,
regler og lister så
formål går tabt
Udviser perfektionisme
som hindrer opgavens
løsning
Modsætter sig
passivt opgaver
Klager over at være
misforstået og ikke
værdsat
Samvittighedsfuld
og ufleksible i
sager om moral og
værdi
Kritiserer og
foragter autoriteter
på urimelig vis
Ude af stand til
kassere nedslidte
eller værdiløse
genstande
Misundelig og
krænket om dem
med mere held
Uvillig til at uddele
opgaver og arbejde
sammen
Passivaggressiv
Overdrevent
koncentreret om
arbejde på
bekostning af fritid
Tvær og stridbar
Gnieragtigt
forbrugsmønster
over for sig selv og
andre
Skifter mellem
fjendtlig trods og
anger
Depressiv
Sædvanligvis
nedtrykthed,
glædesløs
Kritisk bebrejdende
og nedgørende
over for sig selv
Tilbøjelig til at
bekymre sig
Negativ, kritisk og
bedømmende
overfor andre
Paranoid
Mistænker uden
tilstrækkelig grund
andre for at
udnytte og skade
sig
Selvhenførende
ideer
Oplever sig som
utilstrækkelig,
værdiløs med lav
selvfølelse
Urimeligt optaget af
loyalitet og
troværdighed
Uvillig til at betro
sig af frygt for at
oplysninger bliver
brugt i ond hensigt
Bærer vedvarende
nag
Sære overbevisninger, magisk
tænkning som
indvirker på adfærd
Usædvanlige
perceptuelle
Læser nedværende
eller truende
betydninger i
godartede
hændelser
Sær tankegang og
tale
Dependent
Skizotypal
Overdrevne og
vedvarende klager
om personlig
ulykke
Er pessimistisk
Tilbøjelig til at føle
skyld og anger
Fornemmer angreb
som ikke er
åbenbare for
andre, reagerer
med modangreb
Upassende eller
begrænset affekt
Tilbagevendende
uberettiget
mistanke om
partners trofasthed
Mangel på nær
venner eller
fortrolige bortset
fra 1. grads
slægninge
Talestil overdrevent
ekspressionistisk
og udetaljeret
Ligeglad med ros
og kritik
Udviser
følelseskulde,
tilbagetrækning
eller flad effekt
Selvdramatiserende
, teatralsk og
overdriver
følelsesudtryk
Påvirkelig
Mistænksomhed
eller paranoide
forestillinger
Urealistisk
optaget af frygt
for at blive ladt
alene og skulle
tage vare på sig
selv
Rigiditet og
stædighed
Adfærd eller
fremtræden er
sær, excentrisk
Skizoid
Ikke behov for
tætte forhold
herunder familie
Vælger eneaktiviteter
Ringe interesse i
seksuelle
oplevelser med et
andet menneske
Glæder af få
aktiviteter
Histrionisk
Utilpas hvis ikke
centrum for
opmærksomhed
Hastigt skiftende
og overfladiske
udtryk for følelser
Bruger konsekvent
fysisk fremtoning til
at tiltrække sig
opmærksomhed
Narcissistisk
Grandios
fornemmelse af
egen betydning
Overbevidst om at
være noget særligt
og enestående
Kræver overdreven
beundring
Fornemmelse af at
være særligt
berettiget
Interpersonelt
udnyttende
Mangler empati
Borderline
Desperate
anstrengelser for at
undgå at blive
forlad eller svigtet
Omgang med andre
kendetegnet ved
upassende seksuelt
forførende eller
provokerende adfærd
Optaget af fantasier
om succes, amgt
evner, skønhed ideel
kærlighed
Ustabile og intense
interpersonelle forhold
svinger mellem
idealisering og
nedvurdering
Identitetsforstyrrels
e: ustabil
selvopfattelse eller
selvfornemmelse
Impulsivitet på
mindst to områder
som er potentielt
selvskadende
Suicidal eller
selvmutilerende
adfærd
affektlabilitet
Kronisk følelse af
tomhed
Antisocial
Manglende evne til
at tilpasse sig
samfundets normer
ved handlinger som
er arrestationsgrund
Bedrageriskhed ved
brug af løgne for
personlig vinding
Impulsivitet eller
manglende
planlægning af
fremtiden
Irritabilitet og
aggressivitet ved
gentagne slagsmål
Hensynsløs
tilsidesættelse af
egne eller andres
sikkerhed
Uansvarlighed ved
manglende fastholdelse af arbejde
eller opfyldelse af
økonomiske forpligtelser
Manglende
angerfølelse ved
antisociale
handlinger
Mangel på nær
venner eller
fortrolige
bortset fra 1.
grads
slægninge
Betragter
forhold som
mere intime
end de egentlig
er
Misundelig på
andre, tror
andre
misundelige
Upassende
intens vrede
Overdreven social
angst, som ikke
mindskes ved velkendthed,
forbundet med
paranoid frygt ikke
selvværd
Arrogant, hoven
adfærd og
holdninger
Forbigående
stressrelaterede
paranoide
forestillinger eller
dissociative
symptomer
SCID-II
1.Spørgeskema
2.Indledende
interview
3.Interview
4.Diagnosticering
1.Spørgeskemaet
•
•
•
•
Screening (kan udelades)
• Høj sensitivitet (få falsk negative) men lav specificitet (”mange” falsk
positive) (Ekselius et al., 1994)
• Andre spørgeskemaer kan også anvendes som screening.
Tager ca. 20 minutter
Instruktion: Personlighedsspørgsmål (min. 5 år)
Dobbelt negativer (6,60,64,65,80,85)
2. Indledende interview
•
•
•
•
•
Formål: overblik og refleksions/mentaliseringsevner
Evne til at beskrive sig selv og relationer
Ændring af personlighed (egosyntone vs egodystone)
Anvendes i interview
Vi får et indledende indtryk af både et personlighedsdiagnostisk mønster og egnethed til psykoterapi
3. Interviewet
•
•
•
•
•
Udgangspunkt i deres svar: ”Du har svaret ja til”.
Man scorer ikke svaret men kriterierne.
De fleste kriterier er knyttet til et spørgsmål, men enkelte har flere fx
identitetsforstyrrelse.
Som regel er der også opfølgende spørgsmål – eksemplificere.
Stil supplerende spørgsmål i det omfang det er nødvendigt for at vurdere
kriteriet.
3.Interviewet
•
Kategorier:
•
•
•
•
”?”: ved begrundet mistanke som hverken kan be- eller afkræftes
på nuværende tidspunkt.
”1”: Trækket er fraværende
”2”: Subtærskel dvs. ikke gennemgribende, stabilt eller patologisk
nok
”3”: Trækket er tilstede
3.De generelle kriterier
•
•
•
•
Vedvarende (tid) min. 5 år: (”kan du huske hvornår du
begyndte at have det sådan?”)
Gennemgribende (kontekst) (på tværs af situationer og
mennesker)
Patologisk (adfærden skal være ekstrem i forhold til den
givne kultur)
Forårsage lidelse/maladaptivt: (mulige problemer)
4. Diagnosticeringen
•
•
•
Kategorialt (antallet af kriterier er opfyldt)
Dimensionalt (positive kriterier for hver diagnose, uagtet af
tærskel)
Feedback kan gives umiddelbart i forlængelse af
interviewet, eller senere.
SCID-II. Nødvendige positive kriterier
Evasiv
Dependent
Obsessiv-kompulsiv
Passiv-aggressiv
Depressiv
Paranoid
Skizotypal
Skizoid
Histrionisk
Narcissistisk
Borderline
Antisocial
Uspecificeret
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
7
7
7
7
7
7
7
7
7
7
7
7
8
8
8
9
8
8
8
9
9
SCID-II
•
•
•
Konstruktion
Konceptualisering
Instrumentalisering
Borderline personlighedsforstyrrelse (konstruktion)
•
Et gennemgribende mønster af ustabilitet i interpersonelle
forhold, selvopfattelse og affekter samt markant
impulsivitet med start i den tidlige voksenalder og tilstede i
en række sammenhænge som angivet ved fem (eller flere)
af følgende punkter
Borderline personlighedsforstyrrelse (konceptualisering)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Desperate anstrengelser på at undgå at blive svigtet eller forladt i virkeligheden eller i
fantasien.
Mønster med ustabile og intense interpersonelle forhold kendetegnet ved en svigen
mellem ekstremer af idealisering og nedvurdering
Identitetsforstyrrelse: markant og vedholdende ustabil selvopfattelse eller
selvfornemmelse
Impulsivitet på mindst to områder, som er potentielt selvskadende (fx forbrug, sex
stofmisbrug, hensynsløs kørsel, ædeflip). (NB: inddrag ikke suicidal adfærd eller
selvmutilerende adfærd dækket af punkt (5).)
Gentagne tilfælde af suicidal adfærd, gestus eller trusler eller selvmutilerende adfærd
Affektlabilitet, som skyldes en markant stemningsreaktivitet (fx intens episodisk dysfori,
irritablitet eller angst, der som regel varer nogle få timer og sjældent mere end nogle få
dage)
Kronisk følelse af tomhed
Upassende, intens vrede eller vanskeligheder ved at kontrollere vrede( fx hyppige
udslag af temperament, konstant vrede, gentagne tilfælde af fysiske slagsmål)
Forbigående, stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative
symptomer
Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering)
? 1 2 3
•91.
[som du har sagt] Har dine forhold til
•folk, du virkelig holder af, mange ekstreme opog nedture.
•Fortæl
2) et mønster med ustabile og intense
interpersonelle forhold kendetegnet ved en
svigen mellem ekstremer af idealisering og
nedvurdering
•(
mig om det.
3= enten eet langvarigt forhold eller
adskillige kortvarige forhold, hvor det svigende
mønster indtræffer mindst to gange
•
•(har
der været tidspunkter, hvor du mente, at de
var alt, hvad du ønskede dig, og andre
tidspunkter, hvor du mente, at de var forfærdelige
? Hvor mange forhold har du haft af den slags?)
Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering)
•92.
[Som du har sagt] Har du lige
pludselig ændret fornemmelse af, hvem
du er, og hvor du er på vej hen.
•Giv
3) Identietsforstyrrelser: markant
og vedholdende ustabil
selvopfattelse eller
selvfornemmelse.
•(
mig nogle eksempler på det.
•93.
[Som du har sagt] Ændrer din
fornem-melse af, hvem du er, sig ofte
dramatisk.
•[NB:
inddrag ikke normal pubertær
usikkerhed]
•3=erkender
•Fortæl
mig noget mere om det.
•94.
[Som du har sagt] Opfører du dig
forskelligt over for forskellige mennesker
i forskellige situationer, så du somme
tider ikke ved, hvem du egentlig er.
•Giv
mig nogle eksempler på det. (Har
du det tit sådan?)
•95.
[Som du har sagt] Har der været
masser af pludselige skift i dine mål,
karriereplaner, religiøse overbevisninger
osv.
•Fortæl
mig noget mere om det
karaktertrækket
? 1 2 3
Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering)
•100
[Som du har sagt] Føler du dig ofte
tom indvendig.
7) Kroniske følelser af tomhed
•(
•
•
•Fortæl
? 1 2 3
3=erkender karaktertrækket
mig noget mere om det.
? 1 2 3
•104
[Som du har sagt] Bliver du, når du
er meget stresset, mistænksom over for
andre eller føler dig i særlig grad trængt
ud
•(9)
Forbigående, stressrelaterede
paranoide forestillinger eller svære
dissociative symptomer
3=adskellige eksempler, som
ikke optræder udelukkende under
en psykotisk forstyrrelse eller en
affektiv forstyrrelse med psykotiske
træk
•
•Fortæl
mig om det
Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering)
•
•
•
…may be troubled by chronic feelings of emptiness. Easily bored, they may constantly seek
something to do
…During periods of extreme stress, transient paranoid ideation and dissociative symptoms
(e.g. depersonalization) may occur, but these are generally of insufficent severity and duration to
warrant an additional diagnosis..
…some individuals develop psychotic-like symptoms( e.g. hallucinations, body-image
distorsions, ideas of reference, and hypnagogic phenomena).
(DSM-IV manual)
•
•
•
Instead of repression, their means of defence consist in a temporal splitting of the self that
excludes past and future as dimensions of object constancy, bonding, commitment, responsibilty and
guilt. The temporal fragmentation of the self avoids the necessity of tolerating the threatening
ambiguity and uncertainty of interpersonal relationships. The price, however, consists in a chronic
feeling of inner emptiness caused by the inability to integrate past and future into the present and
thus establish a coherent sense of identity.
Fuchs T: Fragmented Selves, Psychopathology, 2007
60
• Tak
•
for jeres opmærksomhed!
Yderligere kontakt: [email protected]
61
Litteraturliste (I)
Allen, J.G., Fonagy, P. & Bateman, A.W. (2008): Mentalizing in
Clinical Practice. American Psychiatric Publishing, Washington, DC.
• Assessmentmetoder – Håndbog for psykologer og psykiatere (2006).
Red. Elsass, P, Ivanouw, J m.fl. Dansk Psykologisk Forlag.
• Bateman, A. & Fonagy, P. (2006): Mentalization-Based Treatment of
Borderline Personality Disorder. Oxford: Oxord University Press.
• Diagnostic and Statistical Manual for Mental Disorders. 4. ed. DSM-IVTR (2000). American Psychiatric Association.
First, M. B., Gibbon, M., Spitzer, R.L., Williams, J., & Benjamin, L.B.:
SCID-II Struktureret Klinisk Interview til DSM-IV Axis II
Personlighedsforstyrrelser. American Psychiatric Press, 1997.
Dansk oversættelse: Syddansk Universitets-forlag, 2002.
•
•
62
Litteraturliste (II)
•
•
•
•
•
•
Jørgensen, C.R. (2009): Personlighedsfortyrrelser. Moderne relationel
forståelse og behandling af borderlinelidelse. 2. udg. Hans Reitzels
Forlag.
Karterud, S. et. al. (2003): Day Treatment of Patients with Personality
Disorders: Experiences from a Norweigan Treatment Research
Network. Journal of Personality Disorders, 17(3), 243-262.
Karterud, S. Et al. (2010): Personlighetspsykiatri. Gyldendal Norsk
Forlag.
Karterud, S. & Bateman, A. (2011): Mentaliseretbaseret terapi.
Manual og Vurderingsskala. Individuel version. Hans Reitzels Forlag.
Paris J: (2008): Treatment of Borderline Personality Disorder – a
Guide to Evidence-Based Practice. Guilford Press, USA.
Petersen B, Toft J, Christensen NB, Foldager L, Munk-Jôrgensen P,
Lien K & Valbak K: Outcome of a psychotherapeutic programme for
patients with severe personality disorders. Nordic J of Psychiatry
(2008). Vol.62.No.6, pp. 450-456(7).
63
Litteraturliste (III)
•
•
•
•
Petersen, B., Toft, J., Christensen, N.B., Foldager, L., MunkJørgensen, P., Windfeld, M., Frederiksen, C. & Valbak, K. (2010):
A 2-year follow-up of mentalization-oriented group therapy, following
day hospital treatment for patients with personality disorders.
Personality and Mental Health.
Sperry, L. (2003): Handbook of Diangnosis and Treatment of DSM-IVTR Personality Disorders. (2. ed.), Brunner-Routledge. New York.
Young, J.E. (2003): Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser – en
skematafokuseret tilgang. Hans Reitzels Forlag.
Young, J.E. (2003): Schema Therapy – A practitioner´s guide. The
Guilford Press. USA.
64
Planlagt revisison af DSM-IV (DSM-V i 2013)
•
Forlag til revision af DSM-V med 6
personlighedsforstyrrelser, link til APA´s hjemmeside:
•
http://www.dsm5.org/proposedrevision/Pages/Personality
Disorders.aspx