Transcript Hukommelse og Opmærksomhed Oplæg for Specialklasse-Koordinator-gruppen
Hukommelse og Opmærksomhed
Oplæg for Specialklasse-Koordinator-gruppen Tjørring Skole d. 07.12.2006
Opmærksomhed
”Vær opmærksom!” – Betyder det, at man skal koncentrere sig?
– Betyder det, at man skal vågne op?
– Betyder det, at man skal fokusere på noget bestemt?
Alle tre betydninger giver mening!
Man snakker om fokuseret opmærksomhed = selektiv opmærksomhed Man snakker om delt opmærksomhed
Fokuseret opmærksomhed
Cocktail-party-fænomenet Fokuseret opmærksomhed virker som et filter Men det er kompliceret – hvad sker der, hvis man hører sit eget navn nævnt af nogle andre, mens man taler med en person?
Vi kan reagere fysisk på noget vi ikke rigtig har hørt!
Fokuseret visuel opmærksomhed
Man kan sammenligne fokuseret visuel opmærksomhed med et spotlys på en scene. Alt inden for et forholdsvis lille område ses tydeligt – men vi kan se mere!
Distraktorer. Hvis vi leder efter en pige med langt, rødt hår, så er en pige med rødt (men kort) hår mere distraherende en blond eller mørk pige! Hvad med baggrunden for denne tekst?
Neglekt – f.eks. venstresidig er ret almindeligt efter læsioner efter en blodprop.
Delt opmærksomhed
En erfaren bilist kan køre og føre en samtale samtidigt Prøv at lave cirkler på bordet med højre pegefinger, samtidig med at du banker en fast rytme med den venstre Man kan cykle og tale i mobiltelefon, eller lave mad, læse lektier med sit barn og planlægge næste dag – MEN hvor går grænsen?
Delt opmærksomhed
Man kan sige, at der er en bestemt mængde opmærksomhed til rådighed, som man kan fordele på forskellige ting. Hvis tingene er automatiserede kan man lave flere ting.
Den holder nok ikke helt… MEN det er sikkert, at øvelse gør mester!
Automatiserede handlinger glemmes let!
Opmærksomhedsforstyrrelser / forstyrrelser i opmærksomhedskontrol
A
ttention
D
eficit
H
yperactivity
D
isorder
D
eficits in
A
ttention
M
otor activity &
P
erception Gade
Skandinavien:
D
eficits in
A
ttention,
M
otor function, and
P
erception DSM-IV :
A
ttention
D
eficit
H
yperactivity
D
isorder ICD-10 :
H
yper-
K
inetic
D
isorder Gade
ICD-10 og DSM-IV symptomkriterier for ADHD/HKD ICD-10 Opmærksomhed (>5) DSM-IV Opmærksomhed (>5) Impulsivitet (>0) Aktivitet (>2) Aktivitet – impulsivitet (>5) __________________________________________________________________ 1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1.
2.
3.
4.
Uopmærksom på detaljer Svært ved at fastholde opm.
Hører ikke efter Færdiggør ikke Svært ved at organisere Undgår vedvarende anstrengelse Mister ting Forstyrres af ydre stimuli Er glemsom Svarer uden at tænke sig om Kan ikke vente på tur Afbryder eller blander sig Snakker for meget (ICD-10) 4. Snakker for meget (DSM-IV) 5. Uro i hænder og fødder 6. Holder ikke sin plads 7. Farer omkring og klatrer 8. Kan ikke lege stille 9. Motorisk overaktivitet Gade
Automatisering og kontrol
Gade
Kontrolleret processering er nødvendig når opgaven kræver:
1) 2) 3) 4) Hæmning af umiddelbare responser eller mediering af respons-konkurrence Valg af det, som vi er dårlige til eller ikke helt forstår, og vanskelige ting Planlægning og beslutningstagning Fejlrettelser og/eller fejlfinding Gade
Og så over til Hukommelsesdelen
Opmærksomheden kan ses som hukommelsens første trin!
Hukommelse
Gennem tiden har der været forskellige teorier: John Locke: ”Tabula rasa” – den blanke tavle. Andre har lagt mere vægt på medfødte evner.
Hukommelsen er med os over alt – Cykle, dufte, ord, ansigter, finde vej, osv.
Hukommelse er ikke én ting, men må opdeles for at give mening.
William James (1890)
The principles of psychology
* * Primær hukommelse Sekundær hukommelse Primær hukommelse: den vedvarende bevidsthed (ikke blot flygtig som i sanse-efterbilleder) om noget oplevet efter stimulationen Sekundær hukommelse: den ”rigtige” hukommelse Gade
Hukommelse
Oplæsning af eksempel fra Gade: s. 210 … og et andet eksempel s. 211 Stadieteorien har domineret de seneste 30 år.
– Sensorisk hukommelse (ét sekund) – – Korttidshukommelse (6-7 enheder – op til ét minut) Langtidshukommelse
Hukommelse
Stadie teorien kritiseres for at give en for mekanisk forklaring af korttidshukommelsen, og for at undervurdere betydningen af kognitiv bearbejdning af informationerne, i forhold til hvor godt de lagres i langtidshukommelsen.
Der findes eksempler på at korttidshukommelsen er beskadiget, men at langtidshukommelsen fungerer!
Hukommelse
Man ved, at hvis man ”arbejder” med indholdet af det, der skal huskes, så lagres informationerne bedre.
Det hjælper at gentage dét man skal huske Det hjælper meget mere, at man forholder sig til indholdet af det, man skal huske.
Hukommelse
Fra kun at tale om ”Korttidshukommelse” er det nu almindeligt at tale om ”arbejdshukommelse” Forskellen kan illustreres med ”Cifferspændvidde-delprøven” fra WISC Langtidshukommelsen opdeles i en ”deklarativ hukommelse” og en ”procedural hukommelse”
Hukommelse
”Deklarativ hukommelse”: Vi ved at….
”Procedural hukommelse”: Vi ved, hvordan… (Denne hukommelse er vi i reglen ikke bevidste om) ”Episodisk hukommelse”: Oplæs s. 224n ”Semantisk hukommelse”: Vores mere almene viden om hvordan verden er indrettet og hænger sammen ordforråd
Atkinson & Shiffrins Stadiemodel ca. 1960
Input fra omverdenen
Ultra-
Korttidslager (KTH)
Kontrolprocesser:
registre * visuelle
* kodning * beslutninger * genkaldelses-
sekunder minutter
Respons / output (LTH)
minutter til år
Gade
Arbejdshukommelse
Antagelse: specielt knyttet til frontallapperne Hvad bruges den til ?
Central styreenhed ”centrale eksekutivfunktion ” Gade
Klassifikation af hukommelse
Langtidshukommelse Korttidshukommelse (Arbejdshukommelse) Deklarativ / bevidst Procedural / ubevidst * Motoriske og perceptuelle færdigh.
* Regelindlæring * Klassisk betingning * Perceptuel og begrebsmæssig priming Episodisk hukommelse (anterograd og retrograd; verbal og visuel; emotionel og non-emotionel) Semantisk hukommelse Gade
Reys komplekse figur
Gade
Er dette en hukommelsestest?
1) Sig så mange dyrenavne, som du kan, på ét minut 2) Sig så mange ord, som begynder på bogstavet S, som du kan, på ét minut …. Det var en afledning (3 minutter); - tegn figuren en gang mere, nu efter hukommelsen Gade
HUKOMMELSESKODNING
Man husker som regel en begivenhed 1) 2) 3) når den opleves med udelt opmærksomhed , og når opmærksomheden er rettet mod betydningen af denne begivenhed når begivenheden vedrører én selv 4) når begivenheden berører emotionelt Gade
Hukommelse og genkaldelse
Vi tager et eksempel: Hvad var det for et kunstværk, som gav stor diskussion før 50-årsdagen for d. 5. maj?
Kan vi huske det i fri genkaldelse?
1. stikord: Kunstværket skulle følge kysten fra Skagen til den tyske grænse 2. stikord: Var det indpakning af tyske bunkers?, Var det en laser-stråle? Eller var det en ballon-installation?
Det vi anvendte her var et ”Cue” – et stikord!
Hukommelse genkaldelse
Nogen gange kommer vi i tanke om ting, når vi er i en bestemt situation: Kontekstafhængig hukommelse Nogen gange har vi det lige på tungen Det kan være meget frustrerende. Vi oplever det som et hul i hukommelsen, men et ”aktivt” hul, der kan afvise forkerte svarforsøg. Vi har fat i noget, men ikke helt nok til en genkaldelse!
Hukommelse og Opmærksomhed
Problemer med hukommelse og opmærksomhed giver vanskeligheder med at følge den almindelige undervisning.
Hvis undervisningen går hen over hovedet på en elev, så stiger risikoen for uro!
Elevens tro på egne evner og på eget værd har en tendens til at falde!!!!!
Hukommelse og opmærksomhed
Kan det trænes?
Der er udviklet et program: ”Hukommelses og Opmærksomhedstræning” kaldet HOT – Udgives af Dansk Psykologisk Forlag – – – Til målgruppen: 8 til 16 år (to versioner 8-12 og 13-16) Et program – ikke for psykologer med for pædagoger og lærere Programmet varer 20 uger – 30 min. pr. dag (elev og ”træner”)
Mere HOT
– – – HOT-materialet består af Manual til vejlederen Instruktionsbog til ”træner” Opgaver og dagbogsblade til eleven Hvad træner HOT?
Visuel og verbal hukommelse Fokuseret og delt opmærksomhed Fastholdelse af koncentration Strategier til opgaveløsning 3.000 danske kroner
Eksempel på træning af arbejdshukommelsen
RoboMemo er et nyt interaktivt træningsprogram, udviklet i Sverige www.cogmed.com
30-45 min. pr. dag – 5 dage pr. uge i 5 uger Tilknyttet coach Internet-tilbagemelding 7.000 svenske kroner
Et andet eksempel
Styrkelse af frontallappernes funktion Neuro-feedback Købes på timebasis (dyrt) Der kommer givetvis en masse ting i disse boldgader i fremtiden Snip snap snude…