Personlighedsforstyrrelser-med særlig vægt på den dyssociale
Download
Report
Transcript Personlighedsforstyrrelser-med særlig vægt på den dyssociale
Rikke Bay-Hansen, speciallæge i psykiatri, december 2013
Program
5 spørgsmål til salen
Personlighed og personlighedsforstyrrelser
Generelle betragtninger
Introduktion af de forskellige
personlighedsforstyrrelser
Den dyssociale personlighedsforstyrrelse
5 spørgsmål
A
B
Hvor mange % af befolkningen har en
personlighedsforstyrrelse?
4-5%
12-15%
Hvor mange % af mennesker med borderline
personlighedsforstyrrede har selvskadede
adfærd?
Op til 40%
Op til 75%
Hvor stor en andel af adfærdsforstyrrede børn
udvikler senere en dyssocial struktur?
Ca. 1/5
Ca. 1/3
Hvor meget større er risikoen for stofmisbrug
hos dyssociale mennesker sammenlignet med
ikke-dyssociale?
Ca. 15 gange
større
Ca. 30 gange
større
Hvor stor en %-del af de dyssociale har unormal
hjerneaktivitet?
15-25%
30-50%
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Hvad forstår vi ved personlighed?
Udtryk for den måde vi sædvanligvis tænker på,
handler, oplever og udtrykker vores følelser
Udtryk for vores selvopfattelse – vores billede af hvem
vi selv er
Udtryk for måden vi forholder os til andre mennesker
på
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Hvad forstår vi ved personlighed?
Dybt indgroede virkninger af vores arv og den
indlæring og prægning vi får under vores opvækst.
Den del af personligheden der tilskrives biologiske
forhold kaldes temperament; kemiske stoffer i hjernen
er bestemmende for vores temperament
Under opvæksten lærer vi at tilpasse vores
temperament til omgivelsernes krav – miljøet former.
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Hvad forstår vi ved personlighedsforstyrrelse?
Den ”utilpassede personlighed”
Forstyrrelser i tænkning
Forstyrrelser i følelsesliv
Forstyrrelser i impulskontrol
Forstyrrelser i evnen til at tilfredsstille sine behov
Forstyrrelser/problemer i forholdet til andre
Personlig lidelse
Sociale/arbejdsmæssige vanskeligheder
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Forsvars- og tilpasningsmekanismer:
Personlighedsstrukturen er patologisk når der
overvejende gøres brug af umodne
forsvarsmekanismer (projektion, splitting, fornægten,
acting-out etc.) eller hvis de anvendes på en rigid og
stereotyp måde – kan modnes, ændres eller ”brænde
ud”.
Generelle betragtninger
Introduktion af de forskellige
personlighedsforstyrrelser
Paranoid
Skizoid
Emotionel ustabil
Histrionisk
Tvangspræget
Ængstelig evasiv
Dependent
Dyssocial
Andre personlighedsændringer
Paranoid personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Nærtagende for afvisning
Bærer nag, vanskeligt ved tilgivelse
Mistænksom, tendens til mistydning
Rethaverisk og stridbar
Selvhenførende
Optagethed af forestillinger om sammensværgelser
Paranoid personlighedsstruktur
Årsager:
En vis genetisk disposition; ophobning blandt
pårørende til skizofrene
Genetisk forbindelse til enkel paranoia
Ofte en opvækst præget af ydmygelser og skamfølelse
Paranoid personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
1.5% af almenbefolkningen; ingen kønsforskel
Sociale faktorer såsom alene boende, fraskilte,
flygtningestatus kan øge risikoen
Øget risiko for udvikling af misbrug, skizofreni, OCD
og fobisk angst
Paranoid personlighedsstruktur
Behandling:
Terapeutisk; særlig udfordring i.f.t. alliancen
Evt. medicinsk: antipsykotisk eller antidepressiva
Skizoid personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Kun relativt få aktiviteter skaber fornøjelse eller glæde
Reserveret, kølig, afdæmpet affekt, begrænset evne til at
udtrykke følelser
Indifferent over for ros og kritik
Ringe seksuel interesse
Eneaktiviteter foretrækkes
I overdreven grad optaget af introspektion og fantasier
Intet ønske om eller mangel på nære forhold
Manglende opfattelse af og fornemmelse for sociale
normer
Skizoid personlighedsstruktur
Årsager:
Genetisk set formentlig forbundet med skizofreniens
negative symptomer; der ses ophobning af skizoide
personlighedstyper i begyndelsesfasen af skizofreni
Skizoid personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
1% af almenbefolkningen; dobbelt så mange mænd som
kvinder
Ses hyppigst sammen med dysthymi, social fobi, agorafobi
og misbrug
OBS – Under stress risiko for udvikling af akut psykose.
Særligt følelseskolde skizoide kan ses at begår den mest
bestialske form for vold og mord (sammen med de
dyssociale)
Skizoid personlighedsstruktur
Behandling:
De engagerer sig sjældent i behandlingen grundet en
fattig evne til at involvere sig
Social træning og problemløsningsorienteret terapi
virker ofte bedst
Medicinsk behandling sjældent nødvendigt
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Udtalt tendens til at handle uovervejet og uden
konsekvensanalyse
Udtalt tendens til at komme i konflikt
Tilbøjelighed til voldsomme vredesudbrud
Ustabilt og lunefuldt humør
Borderline type endvidere: Forstyrret og usikker
selvopfattelse, tendens til at indgå i intense og ustabile
forhold, tendens til selvdestruktivitet (op til 75% har
selvskadende adfærd)
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Årsager:
Genetisk beslægtet med affektive sindslidelser
Kan være associeret med lettere hjerneskade (ringe
impulskontrol), en kaotisk barndom præget af tidlige
tab, overgreb/misbrug
Flere studier tyder på abnorme dysfunktionelle
tilknytningsmønstre
Den genetiske komponent er helt op til 70%!
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
1% af almenbefolkningen; 3 gange så mange kvinder
som mænd
Ses hyppigt i det psykiatriske behandlingssystem
Øget risiko for depression, spiseforstyrrelser, misbrug
og angstlidelser.
Høj risiko for selvmord – op til 10%!
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Behandling:
Terapi; særlige udfordringer…..
Medicinsk behandling
Værd at bemærke……Langtidsopfølgning af
behandlede patienter tyder på en god prognose – op til
2/3 opfylder ikke længere kriterierne efter 5-6år men
klarer sig fortsat dårligt socialt
Histrionisk personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Dramatiseringstendens
Overfladisk og labilt følelsesliv
Egocentrisk, forførende og opmærksomhedssøgende
adfærd
Overdreven optagethed af udseende og
tiltrækningsevne
Stadig længsel efter anderkendelse, såres let
Histrionisk personlighedsstruktur
Årsager:
Ikke klarlagt; formentlig overvejende psykoseksuelt
betinget - en vis grad af arvelighed.
Histrionisk personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
2% forekomst i almenbefolkningen; ingen kønsforskel
Her ses hyppigere forekomst af generaliseret angst,
somatoforme tilstande og depressioner
Histrionisk personlighedsstruktur
Behandling:
Terapi, særlige udfordringer….
Medicin oftest kun indiceret ved komorbiditet.
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Ubeslutsomhed, tvivl og overdreven forsigtighed
Perfektionisme
Overdreven samvittighedsfuldhed
Præstation frem for lyst
Pedantisk, svært ved at udtrykke varme følelse
Stivhed, stædighed
Overdrevent behov for at langtidsplanlægge
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Årsager:
Ikke klarlagt; formentlig overvejende forstyrrelse i den
anale fase - en vis grad af biologiske defekter forventes
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
2% af almenbefolkningen; dobbelt så hyppigt hos
mænd som kvinder
Ses ofte med affektive lidelser og fobiske angsttilstande
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Behandling:
Terapi; særlige udfordringer….
Medicinsk behandling kan være indiceret
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Vedvarende anspændthed og ængstelighed
Usikkerhed og mindreværdsfølelse
Overfølsomhed over for afvisning og kritik
Tilbageholdende
Overdriver farer og risici
Begrænsninger i livsudfoldelse
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Årsager:
Igen multifaktorielt. Hæmning i selvudfoldelsen, evt.
overbeskyttelse. Der kan være glidende overgang til
angst, hvor biologiske faktorer spiller en rolle
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Forekomst of komorbiditet:
2.5% af normalbefolkningen, ingen kønsforskel
komorbiditet i form af angstlidelser samt depressioner
og ”kronisk belastningssyndrom”.
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Behandling:
Terapi, særlige udfordringer….
Medicinsk behandling kan være indiceret hvis
komorbiditet
Dependent personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Tilskynder andre til at tage ansvar for væsentlige
områder af sit liv
Eftergiven over for andres ønsker, underordner sig
andre
Uvillig til at stille krav
Føler sig hjælpeløs alene, frygt for at skulle stå på egne
ben
Overdreven frygt for at blive forladt
Dependent personlighedsstruktur
Årsager:
Udviklingspsykologisk forklaret som en hæmning i
den orale fase.
Dependent personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
1.5% af befolkningen; lidt flere kvinder end mænd
Øget forekomst blandt misbrugere, spiseforstyrrede og
ved affektive lidelser samt angsttilstande.
Dependent personlighedsstruktur
Behandling:
Terapi, særlige udfordringer
Ikke sikker evidens for medicinsk behandling; kun ved
komorbiditet.
Dyssocial personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
Uberørt af andres følelser
Uansvarlig og ringeagtende over for sociale normer,
regler og forpligtelser
Ude af stand til at forblive i varige forhold
Lav frustrations- og aggressionstærskel
Kan ikke føle skyld eller lære af uheldige erfaringer
Udtalt tilbøjelighed til at bebrejde andre
Dyssocial personlighedsstruktur
Årsager:
Klar genetisk disposition
I familier med psykopati ses ofte alkoholisme- øget
risiko for vold og fejlernæring (hjernens udvikling)
Ca. 1/3 har oplevet opmærksomhedssvigt/ og/eller
hyperaktivitet
Opvækstvilkår ofte præget af social lav status
Det psykologiske miljø ofte præget af negativ
atmosfære, misbrug, omsorgssvigt m.m.
Dyssocial personlighedsstruktur
Forekomst:
1% af befolkningen; tre gange flere mænd.
Ses hyppigt sammen med misbrug, kriminalitet og
somatoforme tilstande
Dyssocial personlighedsstruktur
Særligt at bemærke:
Mange dyssociale har unormal hjerneaktivitet (3050%)
Forskning peger på fejlfunktioner i frontallapperne og
i det limbiske system, som er af betydning for
bearbejdning af information og for kontrol over
aggressive tilskyndelser,
Dyssocial personlighedsstruktur
Behandling:
Terapi, særlige udfordringer….
Medicinsk behandling, særligt
stemningsstabiliserende
Forebyggelse
Primær: Identificering af børn med
adfærdsforstyrrelse og ”risikofamilier”; familiestøtte,
skolebaserede tiltag m.m.
Sekundær forebyggelse: Fokus dér hvor der allerede er
adfærdsproblemer ; uddannelse og erhvervstræning,
familieterapi m.m.
Tertiær forebyggelse med formålet at hindre
videreudvikling; forældretræning, medicinsk
behandling m.m.
Håndtering af dyssociale
Kendskab til den ”dyssociale natur” og til egne styrker
og svagheder – ofte behov for supervision
Afdækning af de dyssociales behov for forandring –
Hvad kan opnås ved en ændret adfærd? Udvide deres
repertoire så belønning opnås…
Klar grænsesætning, kontrakter - konsekvenser af
brud?
Husk at dyssociale ikke kommer i behandling med
mindre de er underlagt et pres eller kan se en fordel
heraf
Mål for behandlingen
Anden og mere hensigtsmæssig adfærd – tillært.
Begrænset problemskabende adfærd som impulsivitet
og aggression
Behandling af komorbiditet!