Transcript Personlighedsforstyrrelser-med særlig vægt på den dyssociale

Rikke Bay-Hansen, speciallæge i psykiatri, december 2013
Program
 5 spørgsmål til salen
 Personlighed og personlighedsforstyrrelser
 Generelle betragtninger
 Introduktion af de forskellige
personlighedsforstyrrelser
 Den dyssociale personlighedsforstyrrelse
5 spørgsmål
A
B
Hvor mange % af befolkningen har en
personlighedsforstyrrelse?
4-5%
12-15%
Hvor mange % af mennesker med borderline
personlighedsforstyrrede har selvskadede
adfærd?
Op til 40%
Op til 75%
Hvor stor en andel af adfærdsforstyrrede børn
udvikler senere en dyssocial struktur?
Ca. 1/5
Ca. 1/3
Hvor meget større er risikoen for stofmisbrug
hos dyssociale mennesker sammenlignet med
ikke-dyssociale?
Ca. 15 gange
større
Ca. 30 gange
større
Hvor stor en %-del af de dyssociale har unormal
hjerneaktivitet?
15-25%
30-50%
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Hvad forstår vi ved personlighed?
 Udtryk for den måde vi sædvanligvis tænker på,
handler, oplever og udtrykker vores følelser
 Udtryk for vores selvopfattelse – vores billede af hvem
vi selv er
 Udtryk for måden vi forholder os til andre mennesker
på
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Hvad forstår vi ved personlighed?
 Dybt indgroede virkninger af vores arv og den
indlæring og prægning vi får under vores opvækst.
 Den del af personligheden der tilskrives biologiske
forhold kaldes temperament; kemiske stoffer i hjernen
er bestemmende for vores temperament
 Under opvæksten lærer vi at tilpasse vores
temperament til omgivelsernes krav – miljøet former.
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Hvad forstår vi ved personlighedsforstyrrelse?
Den ”utilpassede personlighed”
 Forstyrrelser i tænkning
 Forstyrrelser i følelsesliv
 Forstyrrelser i impulskontrol
 Forstyrrelser i evnen til at tilfredsstille sine behov
 Forstyrrelser/problemer i forholdet til andre
 Personlig lidelse
 Sociale/arbejdsmæssige vanskeligheder
Personlighed og
personlighedsforstyrrelse
Forsvars- og tilpasningsmekanismer:
 Personlighedsstrukturen er patologisk når der
overvejende gøres brug af umodne
forsvarsmekanismer (projektion, splitting, fornægten,
acting-out etc.) eller hvis de anvendes på en rigid og
stereotyp måde – kan modnes, ændres eller ”brænde
ud”.
Generelle betragtninger
Introduktion af de forskellige
personlighedsforstyrrelser
 Paranoid
 Skizoid
 Emotionel ustabil
 Histrionisk
 Tvangspræget
 Ængstelig evasiv
 Dependent
 Dyssocial
 Andre personlighedsændringer
Paranoid personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Nærtagende for afvisning
 Bærer nag, vanskeligt ved tilgivelse
 Mistænksom, tendens til mistydning
 Rethaverisk og stridbar
 Selvhenførende
 Optagethed af forestillinger om sammensværgelser
Paranoid personlighedsstruktur
Årsager:
 En vis genetisk disposition; ophobning blandt
pårørende til skizofrene
 Genetisk forbindelse til enkel paranoia
 Ofte en opvækst præget af ydmygelser og skamfølelse
Paranoid personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
 1.5% af almenbefolkningen; ingen kønsforskel
 Sociale faktorer såsom alene boende, fraskilte,
flygtningestatus kan øge risikoen
 Øget risiko for udvikling af misbrug, skizofreni, OCD
og fobisk angst
Paranoid personlighedsstruktur
Behandling:
 Terapeutisk; særlig udfordring i.f.t. alliancen
 Evt. medicinsk: antipsykotisk eller antidepressiva
Skizoid personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Kun relativt få aktiviteter skaber fornøjelse eller glæde
 Reserveret, kølig, afdæmpet affekt, begrænset evne til at
udtrykke følelser
 Indifferent over for ros og kritik
 Ringe seksuel interesse
 Eneaktiviteter foretrækkes
 I overdreven grad optaget af introspektion og fantasier
 Intet ønske om eller mangel på nære forhold
 Manglende opfattelse af og fornemmelse for sociale
normer
Skizoid personlighedsstruktur
Årsager:
 Genetisk set formentlig forbundet med skizofreniens
negative symptomer; der ses ophobning af skizoide
personlighedstyper i begyndelsesfasen af skizofreni
Skizoid personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
 1% af almenbefolkningen; dobbelt så mange mænd som
kvinder
 Ses hyppigst sammen med dysthymi, social fobi, agorafobi
og misbrug
 OBS – Under stress risiko for udvikling af akut psykose.
 Særligt følelseskolde skizoide kan ses at begår den mest
bestialske form for vold og mord (sammen med de
dyssociale)
Skizoid personlighedsstruktur
Behandling:
 De engagerer sig sjældent i behandlingen grundet en
fattig evne til at involvere sig
 Social træning og problemløsningsorienteret terapi
virker ofte bedst
 Medicinsk behandling sjældent nødvendigt
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Udtalt tendens til at handle uovervejet og uden
konsekvensanalyse
 Udtalt tendens til at komme i konflikt
 Tilbøjelighed til voldsomme vredesudbrud
 Ustabilt og lunefuldt humør
 Borderline type endvidere: Forstyrret og usikker
selvopfattelse, tendens til at indgå i intense og ustabile
forhold, tendens til selvdestruktivitet (op til 75% har
selvskadende adfærd)
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Årsager:
 Genetisk beslægtet med affektive sindslidelser
 Kan være associeret med lettere hjerneskade (ringe
impulskontrol), en kaotisk barndom præget af tidlige
tab, overgreb/misbrug
 Flere studier tyder på abnorme dysfunktionelle
tilknytningsmønstre
 Den genetiske komponent er helt op til 70%!
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
 1% af almenbefolkningen; 3 gange så mange kvinder
som mænd
 Ses hyppigt i det psykiatriske behandlingssystem
 Øget risiko for depression, spiseforstyrrelser, misbrug
og angstlidelser.
 Høj risiko for selvmord – op til 10%!
Emotionel ustabil
personlighedsstruktur
Behandling:
 Terapi; særlige udfordringer…..
 Medicinsk behandling
 Værd at bemærke……Langtidsopfølgning af
behandlede patienter tyder på en god prognose – op til
2/3 opfylder ikke længere kriterierne efter 5-6år men
klarer sig fortsat dårligt socialt
Histrionisk personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Dramatiseringstendens
 Overfladisk og labilt følelsesliv
 Egocentrisk, forførende og opmærksomhedssøgende
adfærd
 Overdreven optagethed af udseende og
tiltrækningsevne
 Stadig længsel efter anderkendelse, såres let
Histrionisk personlighedsstruktur
Årsager:
 Ikke klarlagt; formentlig overvejende psykoseksuelt
betinget - en vis grad af arvelighed.
Histrionisk personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
 2% forekomst i almenbefolkningen; ingen kønsforskel
 Her ses hyppigere forekomst af generaliseret angst,
somatoforme tilstande og depressioner
Histrionisk personlighedsstruktur
Behandling:
 Terapi, særlige udfordringer….
 Medicin oftest kun indiceret ved komorbiditet.
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Ubeslutsomhed, tvivl og overdreven forsigtighed
 Perfektionisme
 Overdreven samvittighedsfuldhed
 Præstation frem for lyst
 Pedantisk, svært ved at udtrykke varme følelse
 Stivhed, stædighed
 Overdrevent behov for at langtidsplanlægge
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Årsager:
 Ikke klarlagt; formentlig overvejende forstyrrelse i den
anale fase - en vis grad af biologiske defekter forventes
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
 2% af almenbefolkningen; dobbelt så hyppigt hos
mænd som kvinder
 Ses ofte med affektive lidelser og fobiske angsttilstande
Tvangspræget
personlighedsstruktur
Behandling:
 Terapi; særlige udfordringer….
 Medicinsk behandling kan være indiceret
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Vedvarende anspændthed og ængstelighed
 Usikkerhed og mindreværdsfølelse
 Overfølsomhed over for afvisning og kritik
 Tilbageholdende
 Overdriver farer og risici
 Begrænsninger i livsudfoldelse
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Årsager:
 Igen multifaktorielt. Hæmning i selvudfoldelsen, evt.
overbeskyttelse. Der kan være glidende overgang til
angst, hvor biologiske faktorer spiller en rolle
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Forekomst of komorbiditet:
 2.5% af normalbefolkningen, ingen kønsforskel
 komorbiditet i form af angstlidelser samt depressioner
og ”kronisk belastningssyndrom”.
Ængstelig evasiv
personlighedsstruktur
Behandling:
 Terapi, særlige udfordringer….
 Medicinsk behandling kan være indiceret hvis
komorbiditet
Dependent personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Tilskynder andre til at tage ansvar for væsentlige
områder af sit liv
 Eftergiven over for andres ønsker, underordner sig
andre
 Uvillig til at stille krav
 Føler sig hjælpeløs alene, frygt for at skulle stå på egne
ben
 Overdreven frygt for at blive forladt
Dependent personlighedsstruktur
Årsager:
 Udviklingspsykologisk forklaret som en hæmning i
den orale fase.
Dependent personlighedsstruktur
Forekomst og komorbiditet:
 1.5% af befolkningen; lidt flere kvinder end mænd
 Øget forekomst blandt misbrugere, spiseforstyrrede og
ved affektive lidelser samt angsttilstande.
Dependent personlighedsstruktur
Behandling:
 Terapi, særlige udfordringer
 Ikke sikker evidens for medicinsk behandling; kun ved
komorbiditet.
Dyssocial personlighedsstruktur
Psykiske kendetegn:
 Uberørt af andres følelser
 Uansvarlig og ringeagtende over for sociale normer,
regler og forpligtelser
 Ude af stand til at forblive i varige forhold
 Lav frustrations- og aggressionstærskel
 Kan ikke føle skyld eller lære af uheldige erfaringer
 Udtalt tilbøjelighed til at bebrejde andre
Dyssocial personlighedsstruktur
Årsager:
 Klar genetisk disposition
 I familier med psykopati ses ofte alkoholisme- øget
risiko for vold og fejlernæring (hjernens udvikling)
 Ca. 1/3 har oplevet opmærksomhedssvigt/ og/eller
hyperaktivitet
 Opvækstvilkår ofte præget af social lav status
 Det psykologiske miljø ofte præget af negativ
atmosfære, misbrug, omsorgssvigt m.m.
Dyssocial personlighedsstruktur
Forekomst:
 1% af befolkningen; tre gange flere mænd.
 Ses hyppigt sammen med misbrug, kriminalitet og
somatoforme tilstande
Dyssocial personlighedsstruktur
Særligt at bemærke:
 Mange dyssociale har unormal hjerneaktivitet (3050%)
 Forskning peger på fejlfunktioner i frontallapperne og
i det limbiske system, som er af betydning for
bearbejdning af information og for kontrol over
aggressive tilskyndelser,
Dyssocial personlighedsstruktur
Behandling:
 Terapi, særlige udfordringer….
 Medicinsk behandling, særligt
stemningsstabiliserende
Forebyggelse
 Primær: Identificering af børn med
adfærdsforstyrrelse og ”risikofamilier”; familiestøtte,
skolebaserede tiltag m.m.
 Sekundær forebyggelse: Fokus dér hvor der allerede er
adfærdsproblemer ; uddannelse og erhvervstræning,
familieterapi m.m.
 Tertiær forebyggelse med formålet at hindre
videreudvikling; forældretræning, medicinsk
behandling m.m.
Håndtering af dyssociale
 Kendskab til den ”dyssociale natur” og til egne styrker
og svagheder – ofte behov for supervision
 Afdækning af de dyssociales behov for forandring –
Hvad kan opnås ved en ændret adfærd? Udvide deres
repertoire så belønning opnås…
 Klar grænsesætning, kontrakter - konsekvenser af
brud?
 Husk at dyssociale ikke kommer i behandling med
mindre de er underlagt et pres eller kan se en fordel
heraf
Mål for behandlingen
 Anden og mere hensigtsmæssig adfærd – tillært.
 Begrænset problemskabende adfærd som impulsivitet
og aggression
 Behandling af komorbiditet!