Fra problemformulering til undersøgelsesdesign - CBS e

Download Report

Transcript Fra problemformulering til undersøgelsesdesign - CBS e

Dagens program
•
•
•
•
•
•
Undervisningsformer
Problemformulerings udfordring
Udvikling af problemformulering
Typer af undersøgelsesdesigns
Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på?
Sammenhængen imellem problemformulering og rapportstruktur
Undervisningsformer
Kilde: Rikke von Müllen
Forelæsning
5%
Undervise andre
80 %
Den oversete, uundværlige startfase
Emne- Problemvalg
identifikation
Arbejdsproblemformulering
Metodevalg
Undersøgelses
- design
Lad os så
komme i gang!
Udfordringen!
Problemformuleringer er en logisk umulighed!
Læringsprocessens essens
Vigtige beslutninger
Mange
Få
Lille
Stor
Viden
Fra målbeskrivelsen:
Tjek din egen – der er forskelle!
Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af
problem er gensidigt influerende.
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med
kandidatafhandlingen og dens indhold.
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse
problemet.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt besvarelsen af spørgsmål
og ved løsningen af problemet.
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af
spørgsmål, analyse og konklusion.
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til
dokumentation for analyse og løsning af problemet.
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af
problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og
konklusion.
• Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv.
Fra emne til problemformulering
Tre typiske situationer:
1) Der er skrevet utroligt meget om mit emne, så jeg kan ikke finde den nye
vinkel
Løsning: Læs litteraturen efter hvad der ikke står:
Hvilke metoder er ikke anvendt?
Hvilke grænser af teorien er ikke udforsket?
Hvilke typer af cases er ikke undersøgt?
Hvilke andre teoretiske områder er emnet ikke undersøgt sammen med?
Fra emne til problemformulering
2) Der er intet skrevet om mit emne
Løsning: Flet teorier fra forskellige tilgrænsende områder. Skriv enten en
forskningsdiskussion og anvend de forskellige teorier sammen og
forskellige steder i analysen. Eller lav din egen analysemodel, hvor
teorierne supplerer hinanden.
Eksempel: Emne: noget med markedsføring af oplevelser via sociale
medier. Relevante teoriområder: On-line markedsføring,
oplevelsesøkonomi, sociale medier.
Fra emne til problemformulering
3) Jeg har et konkret problem i en konkret virksomhed
Løsning: find det principielle i problemet. Søg efter empiriske studier i
forskningslitteraturen. Spørg hvilke teorier, der kan være relevante.
Hvilke teorifelter kan bidrage med en anderledes vinkel? Hvordan kan
casen bidrage til feltets viden?
Klassiske faldgruber:
• Ikke at betragte udvikling af problemformuleringen som et stykke
arbejde
• Ikke at afsætte energi til fordybelse
• At gøre problemformuleringen for bred
• Ikke at justere den tit nok
• At glemme at man bliver ’blind’
• At tro, at man kan læse sig til en problemformulering
• At tro at man skal skabe den perfekte problemformulering i
startfasen.
Den gode problemformulering
- ER ÅBEN
- ER BALANCERET
- HAR ANALYTISK FOKUS
Angiver problem
• Spændingsfelt
• Skisma
Afgrænsning
Problem = Et akademisk spørgsmål, som vi ikke kender svaret på.
Et akademisk spørgsmål = Et spørgsmål, der er kompleks nok til at svaret
kræver teori og akademiske metoder
Hypotese = Et lukket udsagn om én variabel
Den gode problemformulering
Formel:
Hvorfor anvender ledelsen i virksomhed X (observation/emne) på måden Y,
når teori A og B anbefaler Z?
- ovenstående sætning indeholder et skisma imellem kendt teori og
observeret praksis
Artikel (e-campus: Studie & læring - Kandidatafhandling):
Vibeke Ankersborg: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed
i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)( 2007): Tænk selv!
Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget
Politiske Studier.
Øvelse:
Den gode problemformulering
Diskuter med sidemanden om følgende problemformuleringer overholder
kriterierne i ’Den gode problemformulering’ og hvordan problemformuleringerne evt. kan forbedres.
Problemformulering 1:
I hvor høj grad er virksomhedens tarv tilgodeset på bekostning af
lønmodtagernes retsstilling ved indførsel af reformen af konkursloven i
2011?
Problemformulering 2:
How is stakeholder engagement realised in Danish municipality branding and
which implications does it have for effective city brand management?
Diskuter i 10 min. Vi samler op i plenum.
Hvordan konstrueres Færøerne som ”fiskerisamfund” af landets
politikere og erhvervsliv, og hvilke konsekvenser har denne
konstruktion for Færøernes ekspertisepolitik?
Revideret:
Hvordan konstrueres Færøerne som ”fiskerisamfund” af landets
politikere og erhvervsliv, og hvorfor influerer denne konstruktion
på Færøernes erhvervsudviklingspolitik?
Typer af undersøgelser
•
•
•
•
Eksplorativ
Deskriptiv
Forklarende
Normativ
Klassiske fejl: At konkludere på et andet niveau end det undersøgte.
What is the effect of networked knowledge workers on technological service
innovation in a public sector setting?
Viden på simpelt niveau
Eksempel: Problemformulering
”Hvordan og hvorfor har kommunikation betydning i en
forandringsproces, hvor en produktionsvirksomhed skal
rationaliseres og integreres i en vidensorganisation, og hvordan
kan ledelsen anvende kommunikation i denne proces?”
Kilde: Vibeke Ankersborg: Kapitel 1: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i
Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)(sept. 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og
undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.
Øvelse:
Tegn modellen op på papiret.
Vælg en problemformulering i gruppen og sæt den ind i
problemformuleringsmodellen.
Lav øvelsen med din egen PF når du kommer hjem.
Ca. 15 min.
Fra problemformulering til undersøgelsesdesign
Skematisk sammenhæng:
Struktur
Problemformulering
Indledning
Materialevalg
Teorier og metoder
Underspørgsmål/
Hypotese
Hvilke dele af
litteratur og data?
Analysekap. 1
Underspørgsmål/
Hypotese
Hvilke dele af
litteratur og data?
Analysekap. 2
Underspørgsmål/
Hypotese
Hvilke dele af
litteratur og data?
Analysekap. 3
Konklusion
Undersøgelsesdesign
a) En problemformulering, der lever op til de 3 kriterier for ”Den
gode problemformulering”.
b) Planlægning.
c) En angivelse af og begrundelser for hvilke metoder og/eller
former for empiri, der kan anvendes til at besvare
problemformuleringen.
d) En angivelse af og begrundelser for mulige analyser og
diskussion.
e) En angivelse af hvilke mulige konklusioner, undersøgelsen kan
lede frem til.
f) En angivelse af hvilke resourcer, der er til rådighed.
Kilde: Merete Watt Booelsen
Mulige undersøgelsesdesigns
Samfundsvidenskab:
• Casestudie
• Survey
• Eksperiment
• Longitudinal
• Teoritestende
• Registerstudier
• Observationsstudie
• Grounded Theory
Mulige undersøgelsesdesigns
Humaniora:
• Etnografisk
• Arkivstudier/historiske studier
• Interviewundersøgelse
• Diskursanalyse
• Andre typer af tekstanalyse/billedanalyse
Komparative studier
Diverse blandingsformer
Klassiske fejl: At bruge et teoritestende design, selvom undersøgelsens
formål ikke er at teste en teori.
Hvad kalder problemformuleringen på? - Øvelse
1. Fortæl din sidemand, hvad du gerne vil skrive om.
2. Hjælp hinanden med at finde mulige
undersøgelsesdesigns/metoder.
3. Byt derefter rundt. 7 min. til hver.
Skabelon til projektbeskrivelse på e-campus:
https://e-campus.dk/studie-og-laering/kandidatafhandling
Undersøgelsesdesign - øvelse
Udfyld projektskabelonen på baggrund af det, I lige har
talt om.
Husk at udbyg den løbende.
10 min.
Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på?
Selve formuleringen af problemformuleringen dikterer hvilken slags
viden, undersøgelsen kan skabe, og dermed hvilke
vidensniveauer , metoder og data der kan anvendes.
`
Hvorfor er Novo Nordisk i stand til at tiltrække kandidater til deres graduate
program fra hele verden.
Hvad er det der gør deres graduate program attraktivt og hvordan brander
Novo Nordisk dette."
Kalder på et single casestudie.
"Hvad skal organisationer være opmærksomme på i forhold til deres
medarbejdere når organisationen står overfor en større strategiændring?"
Kalder enten på et teoretisk studie eller et statistisk, der kan generaliseres.
En logisk sammenhæng (den røde tråd)
Problemformulering
undersøgelsesdesign
rapportstruktur
Den deduktive struktur – det ’alle’ gør
kap. 2 kap.3
Indledning
kap. 4
kap. 5
Metode- Teori- Empirisk
kapitel
kapitel
analyse
Make it or break it
konklusion
Perspektivering
Den induktive struktur – et overset alternativ
kap. 2 kap. 3 kap. 4
Indledning
med overordnet
præsentation af
teori og
metode
Empirisk analyse
teoriog
kap. 5
med
løbende
metode refleksioner
Make it or break it: Hold tungen lige i munden
konklusion
Perspektivering
Den deduktive struktur – det ’alle’ gør
kap. 2 kap.3
Indledning
kap. 4
kap. 5
Metode- Teori- Empirisk
kapitel
kapitel
analyse
Make it or break it
Den iterative proces:
konklusion
Perspektivering
Teoretisk afhandling med illustrative cases
kap. 2
Indledning
kap. 3
Teoretisk analyse
Illustrativ(e)
kap. 4
og
case(s)
kap. 5
diskussion
konklu- Perspeksion
tivering
Eksempel: Problemformulering
”Hvordan og hvorfor har kommunikation betydning i en
forandringsproces, hvor en produktionsvirksomhed skal
rationaliseres og integreres i en vidensorganisation, og hvordan
kan ledelsen anvende kommunikation i denne proces?”
Kilde: Vibeke Ankersborg: Kapitel 1: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i
Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)(sept. 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og
undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.
Eksempel: Afhandlingens struktur
1. Indledning
Problemfelt
Problemformulering med underspørgsmål eller -temaer
Afgrænsning
Specialets struktur/læsevejledning
Begrebsdefinitioner
Relevans
Ved induktiv tilgang endvidere:
Kort præsentation af litteraturen/teoretiske tilgange
Kort præsentation af metodisk tilgang
2. Et rationaliseringstema
3. Et integreringstema
6. En ny strategi
7. Konklusion
8. Perspektivering
9. Bibliografi
10. Bilag
1. sektion
2. sektion
3. sektion
Eksempel: Undersøgelsesdesign - casestudie
Et miks af teorier:
Organisationsteori
Teori om forandringskommunikation
Teori om forandringsledelse
Videnskabsteori:
Hermeneutik
Metoder og data:
Induktiv tilgang
Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med menige medarbejdere
Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med linjeledelsen
Dokumenter om og fra organisationen interne kommunikation.
Hermeneutisk fortolkning
Vinkel:
SID-Medarbejderne
Mulig konklusion:
Forklaring + forandringspotentiale
Når du kommer hjem:
• Arbejd videre på problemformuleringsmodellen
• Arbejd videre på projektbeskrivelsen
• Overvej rapportstruktur – fordele og ulemper
Seminarer i forårssemesteret
kommer snart på e-campus
God jul
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på?
- eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering:
Hvorfor anvender medarbejderne i organisation X reelt ikke Intranettet, og
hvordan kan ledelsen integrere Intranettet i medarbejdernes daglige
arbejde?
Kalder på:
Kvalitativ analyse af medarbejderne
Kvalitativ analyse af Intranettets nuværende udformning og brug
Kvalitativ analyse af organisationens behov
Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer
Konklusion: kontekstafhængig viden om denne case
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på?
- eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering:
Hvordan er udbredelsen af brugen af intranet i danske organisationer og
hvordan er sammenhængen mellem brug af intranet og
medarbejdertilfredshed?
Kalder på:
Kvantitativ analyse af udbredelse
Egne og andres undersøgelser om medarbejdertilfredshed
Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer
Statistisk viden om sammenhænge
Konklusion: Generaliserende, deskriptiv viden om intranet
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på?
- eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering:
Hvordan fremtræder begrebet Intranet og brugen heraf i litteraturen om
digitale medier i organisationer og hvordan kan Foucaults begreb om
magt bidrage til forståelsen af brugen af Intranet?
Kalder på:
Litteraturstudie af litteraturen om digitale medier i organisationer med
særligt henblik på brugen af Intranet
Diskussion af Foucaults tanker
Komparativ analyse af ovenstående
Konklusion: Et teoretisk ny blik på begrebet Intranet.