Transcript Metode dag 3 Analyse teorivalg Rapportskrivning

Metode – dag 3
Vurdering af metode
Analyse, rapportering
COK
Paul Metelmann
COK Metode
Program

Problemformulering




Tilrettelæggelse af et projekt / en undersøgelse
Metodevalg
Indsamling af viden og data



Kvantitativ databehandling og kvalitativ indholdsanalyse
Gyldighed, relevans og pålidelighed af de indsamlede
data
Konklusion


Præsentation af forskellige metoder
Databehandling og – analyse


Teori og træning
Forholdet mellem projektets / undersøgelsens formål og
resultater
Formidling af resultater
Faser i en undersøgelse
Man skal tænke faserne igennem,
inden man starter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Problemformulering
Litteraturgennemgang
Teori og metode – undersøgelsesdesign
Dataindsamling
Databearbejdning
Vurdering og konklusion
Centrale overvejelser


Empiri – praktiske erfaringer
Dataindsamling




Konklusion



Den kvantitative databehandling (klassifikation)
Den kvalitative indholdsanalyse
Metodetriangulering (kombination)
Forholdet mellem undersøgelsens formål og
undersøgelsens resultater
Validitet og reliablitet
Overensstemmelse mellem teori og empiri
Hvordan kan et metodeafsnit
se ud?





Hvilke teorier mv. har I valgt for at belyse
problemformuleringen?
Hvilke dataindsamlingsmetoder har I valgt, og
hvordan vil I bruge dem?
Hvordan har I tænkt jer at bygge projektet op –
afsnit for afsnit?
Efterkritik – til sidst i projektet: metodekritik:
Var valget af teorier og dataindsamlingsmetoder
hensigtsmæssigt?
Punkter til metodeafsnittet –
indsamlet teori og empiri:








Hvilke(n) teorier har I valgt?
Hvorfor har I valgt netop den/de teorier?
 Argumentér for jeres valg
Hvilke(n) dataindsamlingsmetoder har I valgt?
Hvorfor har I valgt den/de dataindsamlingsmetoder?
 Argumentér for jeres valg
Hvordan har I brugt metoden/metoderne?
Og hvis der er flere metoder: I hvilken rækkefølge har I brugt dem
og hvorfor?
Hvem er jeres respondenter, og hvorfor har I valgt netop dem og
netop det antal?
Informeret samtykke, anonymitet etc.
Teori og definition




Græsk ”theoria” = betragtningsmåde
Gyldendals Fremmedordbog (1987) forklarer ordet teori
på følgende måde:
”1)systematisering af bekræftede erfaringer på et vist
område af den objektive virkelighed, som den afspejler
sig, og hvis forløb den kan forklare eller forudsige; 2) et
fags eller en videnskabs system af læresætninger; 3)
forståelsesramme, tankemæssigt kendskab til en sag
(modsat praksis)”
Thomas Harboe: ”en forklaringsmodel, som hjælper til
forståelse og begrebsafklaring”
Teorianvendelse

Teori anvendes på forskellig måde og i forskellige
sammenhænge.

Naturvidenskabelig sammenhæng: Ved at måle og
veje kan vi dokumentere en bestemt sammenhæng. Det
er teorien om vands kogepunkt, som også bliver lig med
den objektive virkelighed.

Humanistiske videnskaber og
samfundsvidenskaber: Antagelser om, at virkeligheden
hænger sammen på en bestemt måde. Antagelserne
skal naturligvis kunne begrundes f.eks. gennem
”systematiserede erfaringer”.
Et eksempel fra 10 spørgsmål, side
322

”Succesrig forandring er afhængig af at fire
faktorer er opfyldt:





Nødvendigheden af forandringen er kendt
Der skal være et klart fælles idegrundlag
Der skal være kapacitet til at gennemføre
forandringen
Der skal tages konkret initiativer”
Dette er ikke en eksakt sandhed, men en
antagelse om, at hvis vi følger teorien
(antagelserne), bliver forandringen succesfuld.
Teorianvendelse fortsat:

Hvis vi oplever en forandring, der ikke har været
succesfuld, vil vi med udgangspunkt i teorien undersøge
hvad der skete i forandringsprocessen. Ved hjælp af
vores teori kan vi forklare, hvorfor det ikke lykkedes.

Men vi kan også sætte os for at finde ud af, om teorien
virker ved at tage den som udgangspunkt for vores
forandringsproces.

Vi kan enten få bekræftet at teorien holder vand eller, at
den har mangler og måske også hvilke.

Til dette skal vi indsamle empiri.
Empiri og definition

Græsk: ”Empiria” = erfaring (det man kan erfare)

Empiri er indsamling af data (informationer) om faktiske forhold fra
virkeligheden (enten jeres egen indsamling eller jeres brug af
andres data) fx om sociale og kulturelle livsbetingelser eller
medarbejderens/lederens/xxx praksis i fht. en målgruppe.

Empiri er materiale, der bygger på erfaring (= det indsamlede), som
på den ene eller den anden måde kan analysere eller fortolke en
teori

Empiri i opgaven er altså de kvantitative (mængdebestemte) eller
kvalitative (få mere grundigt bearbejdede) observationer/iagttagelser
(i bred forstand), som I gør jer i ”marken”, uanset hvilken
dataindsamlingsmetode I gør brug af (observationer, interviews og
spørgeskemaer eller dokumentarisk).
Forholdet mellem teori og empiri

Det er jeres data, som skal årsagsforklares og fortolkes
via bestående teorier – eller omvendt – bidrage til en
yderligere opbygning/udbygning af teorierne. Indsamlede
data kan naturligvis også modbevise eller ligefrem
forkaste teorierne og hypoteserne. Det sidste
forekommer dog sjældent ud fra en så begrænset
mængde data, som I har mulighed for at indsamle.

Det følger af ovenstående, at indsamlet empiri også
danner basis for udviklingen af teori (eller til at forkaste
den), og teori er en generalisering af empirien – så på
den måde er de hinandens forudsætninger og begge
dele er nødvendige, hvis en opgave skal være troværdig
og pålidelig.
Konklusionernes kvalitet





Skyldes en ”statistisk” sammenhæng, at der er en reel
sammenhæng eller er det tilfældigt?
Skyldes en ”statistisk” sammenhæng mellem to forhold,
at der er en direkte sammenhæng, eller er der et 3.
forhold som mellemmand?
Er der forhold af betydning, der ikke er inddraget i
analysen?
Er konklusionerne aktuelle ift. aktuelle problemstillinger,
eller vedrører konklusionerne en ”fortid”, som du allerede
har forladt tidligere i opgaven?
Er der begrænsninger i konklusionernes rækkevidde?
Kvalitetssikring fortsat
Vær særligt opmærksom på, om
konklusionerne kan opfattes som bestilt
arbejde
 Vær særligt opmærksom på, om den
politiske dagsorden sniger sig ind på
fortolkningen af data og de heraf følgende
konklusioner
 Reflekter over din egen objektivitet


Kan man overhovedet være objektiv?
Alternative fortolkninger
Hvilke alternative fortolkninger giver det
indsamlede materiale anledning til?
 Objektivitet og saglighed tilstræbes ved
også at kigge på, om noget taler imod de
konklusioner, vi når frem til



”Gennemsnitsdybden i åen er 40 cm, så du
kan godt bunde!”
Pointen er, at vi altid skal stille
spørgsmålstegn og være kritiske
Troværdighed
Forskerbias
 Vi skal være skeptiske over for vores
yndlingsidéer
 Vær obs på, at du ikke opfinder et
mønster, som ikke er i dit materiale

Mulige årsager til fejlslutninger





Vores forestillingsverden er farvet
At de indsamlede data ikke er tilstrækkelige,
relevante eller gode nok til formålet
At vi mangler evnerne til at sammenstykke
informationerne på en fornuftig måde
At vi aldrig sætter ord på al den information, vi
instinktivt anvender
At der derfor er forskel på, hvad vi tror, vi ved,
og hvad vi faktisk ved

men det er det første, vi handler på
Rapportskrivning

Hele undersøgelsesprocessen er cirkulær
Begynd derfor at skrive med det samme
 Der kommer nye delspørgsmål og vinkler
under arbejdet


Lav en plan for dit arbejde


Indbyg dine egne tidsfrister
Udarbejd en foreløbig disposition

Udbyg og rediger ud fra de idéer, du får
undervejs
Rapportskrivning

Start skrivningen der, hvor det er mest
spændende

Hav papir og blyant i nærheden – også når
du laver noget andet

Hvis du opdager, at dit projekt er ved at
blive for komplekst

Opdel det f.eks. i flere delanalyser
Rapportskrivning

Når du opdager et hul
Hvis du har ressourcer, kan du indhente
yderligere data / teori / litteratur
 Hvis ikke, erkend i teksten, at grundlaget er
lidt tyndt

 Begrund
hvorfor
 Beskriv konsekvenserne for analyse og
konklusioner
Rapportskrivning

Materialet og teksten bliver ofte
omfangsrig

Vær kritisk over for det stof, du tager med i
den endelige tekst
 Er
det nødvendigt for at give svar på
problemformuleringen?
 Er det nødvendigt for læserens forståelse af
fremstillingen?
 Har du alt det med, der er nødvendigt for læserens
forståelse?
Rapportskrivning


Alle valg skal begrundes i teksten
Litteraturhenvisninger


Vær opmærksom på sprog, stavning, grammatik
og opsætning


Skal være tydelige
Forvir ikke læseren unødigt
I slutfasen


Vær skarp på at styre dine ressourcer hen, hvor de
giver det største udbytte
Prioriter
Konklusionen
Svar på problemformuleringen
 De to skal give mening i sammenhæng og
uden opgaven
 Smør hverken for tykt eller for tyndt på

Vær ikke for kategorisk
 Der skal alligevel være bid i konklusionen

Logisk sammenhæng

Der skal være sammenhæng mellem
problemformulering og konklusion!




Hvis du ikke kan svare på de opstillede spørgsmål,
skal du begrunde hvorfor
Alternativt kan du rette problemformuleringen til
Dine argumenter skal være logiske
Lav overgange mellem kapitler

Sørg for at læseren kan forstå tankegangen i
rapporten
Perspektivering
Det, din analyse har givet anledning til af
nye vinkler, mulige nye undersøgelser
som konsekvens af den gennemførte,
afledte problemstillinger etc.
 Det kan f.eks. også være spritnye data, du
ikke har haft mulighed for at tage med
 Sætter opgaven ind i en større
sammenhæng

Disponering af rapporten
Vækker
nysgerrigheden
Indledning,
baggrund, PF,
afgrænsning,
etc. - ca. 10%
Her ligger opgavens tyngde
Analyse og
fortolkning
- ca. 70-80%
Perspektivringen er svirpet
med halen
Resultater og
konklusioner, svar
på PF, perspektivering
- max. 10-15%
Byggeklodser

Fiskens hoved






Indledning / faglig relevans
Problemformulering
Eventuelle hypoteser
Afgræsning
Begrebsdefinitioner
Metode




Diskussion af metodemæssige overvejelser
Validitet og reliabilitet
Opgavestruktur
Harboe s. 131-133
Byggeklodser

Fiskens krop

Præsentation af relevante teorier



Præsentation af den empiriske kontekst



Den sammenhæng, opgaven skal forstås i
Kun relevante dele
Ny empiri



Kun relevante pointer
Ikke lang gennemgang af teorierne
Præsentation af det, du selv har samlet ind og behandlet
Kun udvalgte (relevante) dele medtages
Harboe s. 131-133
Byggeklodser


Fiskens krop
Analyse / diskussion




Fiskens hale



Sammenstilling / konklusion
Perspektivering
Derudover



Her viser du din selvstændighed
Det vægtes højt
Brug derfor mange kræfter her
Kildehenvisninger
Bilag
Harboe s. 131-133
Grafer og tabeller

Er gode til at visualisere vigtige pointer


Tænk over hvordan du bedst kan vise det, du vil



Søjlediagram, lagkage, kurve, tabel eller …
I regneark kan du skifte mellem nogle muligheder
Brug illustrationerne i teksten



En illustration kan sige mere end ord
”Som tabellen viser …”
Ellers bliver de ligegyldigt fyld
Pas på illustrationerne ikke bliver for komplekse
Mere praktiske fif

Brug af definitioner


Det er vigtigt at definere nøglebegreber allerede i PF
Det vil også gøre det nemmere for dig selv at
fastholde fokus

Kildehenvisninger
Citater
Litteraturliste

Harboe s. 134-137


Flere praktiske fif

Noter


Tabeller, grafer, illustrationer




Titel
Tabelnr. / figurnr.
Kilde
Bilag



Bagest eller nederst på de enkelte sider
Centralt stof må ikke placeres i bilagsform
I kan ikke forvente, at læseren læser bilag
Harboe s. 134-137
Den røde tråd
”Det gælder om at finde den røde tråd i
analysen – lige fra kommissorium og
problemformulering til analyse, tolkning og
konklusion, og fastholde den”
Brug af vejleder


Påtag dig ansvaret
Vær konkret om, hvad du gerne vil have
vejledning på, f.eks.




Konkrete tekststykker
Adgangen til data
Undersøgelsesdesign
Analyseresultater

Bed vejlederen om at være konkret

Jf. Harboe s. 21
Øvelse i analyse og tolkning


Undersøgelse af om ny lov om rygning på
offentlige steder vil påvirke rygere til at holde op
”Vil den nye lov få dig til at holde op med at
ryge?”




580 respondenter har modtaget spørgsmålet
Repræsentativt udvalgt på faktorerne køn, alder
(mellem 30 og 80 år) og geografisk placering i
Danmark
Svarprocent på 82%
Besvarelser som skitseret i følgende diagram
Øvelse i analyse og tolkning

Citater fra fokusgruppeinterviews:






”Bøder vil ikke få mig til at holde op!”
”Jeg synes, det er en tåbelig lov, der bare har til
formål at genere os rygere”
”Hvad har de tænkt sig – vil de betale for et
rygestopkursus?”
”Ja, selvfølgelig vil jeg bruge dette til at forsøge at
holde op”
”Min mand og jeg har prøvet i rigtig mange år, og nu
vil vi prøve igen og vi håber, det lykkes!”
”Jeg vil sgu´ ikke have nogen til at bestemme,
hvornår og om jeg skal holde op med at ryge”