Transcript Tag magten og få styr på problemformuleringen - CBS e

Dagens program
•
•
•
•
•
•
•
Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces
Afhandlingsprocessens essens – hvorfor er det så pokkers forvirrende at
blive klogere?
Emnevalg
Udvikling af problemformulering
På vej mod undersøgelsesdesignet
Planlægning og prioritering af tid
Hvad giver energi i processen?
Undervisningsformer
Kilde: Rikke von Müllen
Forelæsning
5%
Undervise andre
80 %
Tag magten over dit speciale
– vejen til en god specialeproces
1. Hav indblik i erkendelsesprocessen i større akademiske arbejder
Det giver forståelse for reaktionsmønstre og værktøjer.
2. Anerkend at specialeprocessen er netop en proces
Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive speciale. De
ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som du ikke har endnu, og
som du undervejs enten vælger at afgrænse dig fra eller at undersøge og
dermed besvare.
3. Betragt specialestudiet som et stykke arbejde, der skal gøres
Det er nemmere at få gjort dette arbejde, hvis du afsætter den
nødvendige tid og energi til at lave det.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocessen. Tag magten over dit
speciale!
Tag magten over dit speciale
– vejen til en god specialeproces
4. Specialeprocessen består af en lang række handlinger, fra du
begynder at overveje valg af emne til den sidste redigering af
manuskriptet
Brug forskellige relevante teknikker til de forskellige handlinger.
5. Vær bevidst om, at videnproduktion og tekstproduktion er to sider
af samme sag
Skrivning er en integreret del af det at skabe viden, ikke kun et middel til
at afrapportere viden i det færdige speciale.
6. Undgå at ophøje selve skrivningen af specialet til et mål i sig selv
Hold fokus på den viden, som du vil skabe gennem blandt andet
litteraturstudier, dataindsamling, analyse og skrivning.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocessen. Tag magten over dit
speciale!
Tag magten over dit speciale
– vejen til en god specialeproces
7. Vær bevidst om valg og fravalg
Du kan bedre styre hvilken retning, dit speciale skal udvikle sig i, hvis du
er bevidst om, hvornår og hvorfor du vælger til og vælger fra.
8. Afgrænsning, afgrænsning, afgrænsning
Det er ikke meningen, at du skal undersøge alt af relevans inden for dit
emne, så brug lidt tid i startfasen på at skrive forskellige versioner af
problemformuleringen.
9. Acceptér at du ikke kan lave den perfekte problemformulering i
startfasen
Fordi der er så mange ubekendte i specialeprocessen, er det meningen,
at du skal udvikle problemformuleringen undervejs.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocessen. Tag magten over dit
speciale!
Tag magten over dit speciale
– vejen til en god specialeproces
10. Skriv en skitse til et undersøgelsesdesign for hver version af
problemformuleringen
Undersøgelsesdesignene hjælper dig til at skabe overblik over, hvad det
vil indebære at undersøge den tilhørende problemformulering.
11. Når du har besluttet hvilken problemformulering, du vil arbejde
videre med, kan du udvikle undersøgelsesdesignet
Du kan bruge undersøgelsesdesignet som ramme for dine videre studier.
12. Anvend metodelitteraturen med samme seriøsitet, som du anvender
litteraturen om dit emne
Det er betydeligt nemmere både at anvende metode og at skrive om
metode, hvis du bygger metodediskussionen på relevant litteratur. Det
gælder også, selvom det betyder, at du skal læse et par bøger mere.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocessen. Tag magten over dit
speciale!
Tag magten over dit speciale
– vejen til en god specialeproces
13. Prøv ikke at læse al relevant litteratur, og du skal ikke sætte de
første måneder af specialeprocessen af til kun at læse
Du risikerer at læse dig selv ned i et hul, hvor du mister blikket for
relevante problemstillinger inden for emnet.
14. Formuler et formål med dit speciale, det vil sige den type viden, som
du ønsker at skabe. Du kan bruge formålet som et målepunkt, som
du arbejder hen imod
15. Husk at der ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på
Så prøv dig frem, indtil du finder arbejdsrutiner og teknikker, der virker.
16. Husk at det er dit livs første speciale
Det er ikke meningen, at du på forhånd skal kunne vide, hvordan du
takler specialeprocessen, men at du skal lære det undervejs.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocessen. Tag magten over dit
speciale!
Erkendelsesprocessens essens
Når du ved, hvorfor du reagerer som du gør, har du nemmere
ved at handle.
Erkendelsesprocessens essens
Vigtige beslutninger
Mange
Få
Lille
Stor
Viden
Erkendelsesprocessens essens
Den forkerte tilgang:
PROBLEMFORMULERE
INDSAMLE EMPIRI
SKRIVE RAPPORTEN
LÆSE TEORI
ANALYSERE
KONKLUDERE
Også i teoritestende designs bør du skrive, mens du læser!
Erkendelsesprocessens essens
Kendetegn:
•
•
•
•
Du skal træffe en masse beslutninger på løst grundlag og uden at kende
konsekvenserne
Det er ikke muligt at styre alt
Forvirring er godt!
Føler, man er dum
Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive
speciale. De ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som
du ikke har endnu, og som du undervejs enten vælger at
afgrænse dig fra eller at undersøge og dermed besvare.
Fra emnevalg til undersøgelsesdesign
Emne- Problemvalg
identifikation
Arbejdsproblemformulering
Metodevalg
Undersøgelses
- design
Lad os så
komme i gang!
Valg af emne
Klassiske faldgruber:
• Ikke at betragte valg af emne som et stykke arbejde
• At lade sig styre – og ikke inspireret – af andre
Relevante overvejelser:
• Formelle krav - Den akademiske profil
• Interesse - Det mest interessante er det rigtige val
• Ejerskab – hvor er den interesante vinkel fra dit perspektiv
• Kompleksitet - Er ikke lig med et stort emne
• Originalitet - Noget vi ikke har set før, ikke forskning
Valg af emne
Relevante redskaber:
• Skriv fordele- og ulempelister
• Tegn mind maps, pilediagrammer
• Inspiration fra litteraturen
• Inspiration fra omgivelserne
• Specialeemner fra forskere og virksomheder på e-campus
Notat på e-campus: Inspiration til emnevalg til kandidatafhandlingen
Fra emne til problemformulering
• Den rigtige problemformulering dukker sjældent op af sig selv!
• Og den står heller ikke i forskningslitteraturen – men litteraturen kan være
en god inspirationskilde
To typiske situationer:
Fra emne til problemformulering
1) Der er skrevet utroligt meget om mit emne, så jeg kan ikke finde den nye
vinkel
Løsning: Læs litteraturen efter hvad der ikke står: Hvilke metoder er ikke
anvendt, hvilke grænser af teorien er ikke udforsket, hvilke typer af cases
er ikke undersøgt, hvilke andre teoretiske områder er emnet ikke
undersøgt sammen med.
Fra emne til problemformulering
2) Der er intet skrevet om mit emne
Løsning: Flet teorier fra forskellige tilgrænsende områder. Skriv enten en
forskningsdiskussion og anvend de forskellige teorier sammen og
forskellige steder i analysen. Eller lav din egen analysemodel, hvor
teorierne supplerer hinanden.
Eksempel: Emne: noget med markedsføring af oplevelser via sociale
medier Relevante teoriområder: On-line markedsføring,
oplevelsesøkonomi, sociale medier
At udvikle en problemformulering er en
arbejdsopgave, der skal løses!
Lack of income to
the municipality
Fewer tourists
More difficult to
change attitude
Litter at the streets make
more people to throw
their litter
It is not nice to
look at
Higer medical
expenses
Could be injurious to
health
It is a problem with litter in
the streets of Copenhagen
There is more litter
than there used to
be
To few people
work with
cleaning the
streets
Fastfood and coffee -to-go
create more litter
Problemtræ til problemidentifikation
There is a lack of
dustbins
Authorities don´t
priorities the litter
problem
Konsekvenser
Årsager
People just throw their
litter at the streets
Danes don´t care about
their environment
Change in attitude
through time
Associationsøvelse - arbejdsgang
1: Lav associationsøvelse vha. brainstormspørgsmål om emnet
2: Giv dig selv lov til at være kreativ!
3: Er nogle spørgsmål underspørgsmål til hinanden?
4: Tegn spørgsmålene – hvordan hænger de (ikke) sammen?
5: Skriv 1. version af problemformuleringen
Acceptér at den er håbløs!
6: Kik godt på den 1. version – rummer den al det og kun det, som du gerne vil
undersøge?
Associationsøvelse - arbejdsgang
7. Hvad mangler der? Skriv det ned i stikordsform
8. Skriv 2. version af problemformuleringen
Acceptér at også den er håbløs!
9. Gentag evt. pkt. 7 + 8 indtil det skrevne matcher dine tanker.
Hvordan passer 2. version til kriterierne for ’Den gode problemformulering’?
10. Hvad mangler der?
11. Skriv 3. version af problemformuleringen
12. Den er ikke perfekt – men du kan arbejde videre med den.
Den gode problemformulering
- ER ÅBEN
- ER BALANCERET
- HAR ANALYTISK FOKUS
Angiver problem
• Spændingsfelt
• Skisma
Afgrænsning
Problem = Et akademisk spørgsmål, som vi ikke kender svaret på.
Et akademisk spørgsmål = Et spørgsmål, der er kompleks nok til at svaret
kræver teori og akademiske metoder
Hypotese = Et lukket udsagn om én variabel
Den gode problemformulering
Formel:
Hvorfor anvender ledelsen i virksomhed X kommunikation på måden Y, når
teori A og B anbefaler Z?
- ovenstående sætning indeholder et skisma imellem kendt teori og
observeret praksis
Artikel (e-campus: Studie & læring - Kandidatafhandling):
Vibeke Ankersborg: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed
i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)( 2007): Tænk selv!
Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget
Politiske Studier.
Øvelse: Den gode problemformulering
Diskuter med sidemanden om følgende problemformuleringer overholder
kriterierne i ’Den gode problemformulering’ og hvordan problemformuleringerne evt. kan forbedres.
Problemformulering 1:
Will ‘clean air’ as vision or guiding philosophy in the brand platform (the brand’s
identity system) entail major changes in the way brand management is
conceived and practised in terms of processes, actors and resources?
Problemformulering 2:
"How can a country, as a tourist destination, by means of marketing and
branding, reverse the negative safety perception to increase international
tourists numbers?"
Diskuter i 5 min. Vi samler op i plenum
Fra problemformulering til undersøgelsesdesign
Skematisk sammenhæng:
Struktur
Problemformulering
Indledning
Materialevalg
Teorier og metoder
Underspørgsmål/
Hypotese
Hvilke dele af
litteratur og data?
Analysekap. 1
Underspørgsmål/
Hypotese
Hvilke dele af
litteratur og data?
Analysekap. 2
Underspørgsmål/
Hypotese
Hvilke dele af
litteratur og data?
Analysekap. 3
Konklusion
Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på?
 Sammenhæng mellem problemformulering, vidensniveauer og metoder
 Selve formuleringen af problemformuleringen dikterer hvilken slags
viden, undersøgelsen kan skabe, og hvilke metoder og data, der kan
anvendes.
Klassiske fejl:
• At konkludere på et andet niveau end det undersøgte
• At bruge et teoritestende design, selvom undersøgelsens formål ikke er
at teste en teori
`
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på?
- eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering:
Hvorfor anvender medarbejderne i organisation X reelt ikke Intranettet, og
hvordan kan ledelsen integrere Intranettet i medarbejdernes daglige
arbejde?
Kalder på:
Kvalitativ analyse af medarbejderne
Kvalitativ analyse af Intranettets nuværende udformning og brug
Kvalitativ analyse af organisationens behov
Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer
Konklusion: kontekstafhængig viden om denne case
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på?
- eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering:
Hvordan er udbredelsen af brugen af intranet i danske organisationer og
hvordan er sammenhængen mellem brug af intranet og
medarbejdertilfredshed?
Kalder på:
Kvantitativ analyse af udbredelse
Egne og andres undersøgelser om medarbejdertilfredshed
Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer
Statistisk viden om sammenhænge
Konklusion: Generaliserende, deskriptiv viden om intranet
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på?
- eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering:
Hvordan fremtræder begrebet Intranet og brugen heraf i litteraturen om
digitale medier i organisationer og hvordan kan Foucaults begreb om
magt bidrage til forståelsen af brugen af Intranet?
Kalder på:
Litteraturstudie af litteraturen om digitale medier i organisationer med
særligt henblik på brugen af Intranet
Diskussion af Foucaults tanker
Komparativ analyse af ovenstående
Konklusion: Et teoretisk ny blik på begrebet Intranet.
Hvad kalder problemformuleringen på? - Øvelse
1. Fortæl din sidemand, hvad du gerne vil skrive om.
2. Hjælp hinanden med at finde mulige metoder.
3. Byt derefter rundt. 7 min. til hver.
Husk at det er dit livs første speciale.
Det er ikke meningen, at du på forhånd skal kunne vide,
hvordan du takler specialeprocessen, men at du skal lære det
undervejs.
Tag magten over din egen kandidatafhandling!