Transcript Metode og akademisk argumentation - CBS e

Dagens program
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Metodelitteratur
Teorianvendelse
Erkendelsesinteresse og afhandlingens struktur
Brug af data og datakvalitet
Hvorfor akademisk argumentation?
Skriveregler
Metakommunikation
Den røde tråd på kapitelniveau
Metode og den videnskabelige genre
Metodespørgsmål
Vigtigheden af metode
Du skal bruge metode igen og igen i din kommende karriere 
Reflektionsøvelse:
Hvor er din metode lige nu?
Hvad har du tjek på og hvor er udfordringerne?
5 min. i skrivende stilhed.
Spørgsmål til metodelitteratur
Bruger du oversigtsværker?
Bruger du specialværker?
Bruger du værker på kandidatniveau?
Bruger du metodelitteraturen som værktøjskasse?
Bruger du metodelitteraturen til reflektioner i manus?
Forveksler du metodelitteratur og proceslitteratur?
Anvend metodelitteraturen med samme seriøsitet, som du
anvender litteraturen om dit emne.
Det er betydeligt nemmere både at anvende metode og at
skrive om metode, hvis du bygger metodediskussionen på
relevant litteratur. Det gælder også, selvom det betyder, at du
skal læse et par bøger mere.
Forkert brug af metode kan påvirke karakteren!
Metodereflektioner generelt
•
•
•
•
•
•
•
•
Mønstre i analysen
Modstrid i analysen
At søge efter anderledes spor
Datakvalitet
Datas unikhed/repræsentativitet
At betragte empirien ud fra et bestemt teoretisk perspektiv
At lade empirien styrer
Et metodekapitel vs. metodereflektioner undervejs
Spørgsmål til teorianvendelse
Deduktivt: Hvad rummer data set fra teoriperspektiv?
Induktivt: Hvad er der egentlig i data?
Iterativt: Hvad kan du give tilbage til teorierne?
Komparativt: Hvad viser dine resultater sammenlignet med andre
lignende resultater?
Afledte konsekvenser:
Kan de valgte teorier forklare data i tilstrækkelig grad?
Skal du finde supplerende teori?
Har du ramt en teoris grænse?
Skal teorien modifiseres?
Lynkursus i genrer
• Videnskabelige artikler – tjek tidsskriftet
- teoriudvikling, forskernes empiriske studier og/eller
litteraturstudier
• Videnskabelige bøger – tjek forfatter og forlag
- teoriudvikling, forskernes empiriske studier og/eller
litteraturstudier
• Lærerbogslitteratur
- formidling af forfatterens egne eller andre forskeres resultater.
Indeholder pr. definition ikke den nyeste forskning.
• Populærvidenskabelige bøger
- sæt dem tilbage på hylden!
Lynkursus i genrer
• Kandidatafhandlinger = en lille monografi
• Andre typer artikler; fagblade, aviser o.l.
- kan kun bruges empirisk
• Rapporter fra konsulentvirksomheder, myndigheder o.l.
- kan kun bruges empirisk
• Regnskaber, lovgivning, strategipapirer, markedsføringsmateriale
m.m.m.
- er sekundær empiri
Spørgsmål til erkendelsesinteresse
Tager jeg udgangspunkt i et teoretisk problem?
Tager jeg udgangspunkt i et empirisk problem?
Skulle jeg måske vælge den induktive struktur….?
Den deduktive struktur – det ’alle’ gør
kap. 2 kap.3
Indledning
kap. 4
kap. 5
Metode- Teori- Empirisk
kapitel
kapitel
analyse
Make it or break it
konklusion
Perspektivering
Den induktive struktur – et overset alternativ
kap. 2 kap. 3 kap. 4
Indledning
med overordnet
præsentation af
teori og
metode
Empirisk analyse
teoriog
kap. 5
med
løbende
metode refleksioner
Make it or break it: Hold tungen lige i munden
konklusion
Perspektivering
Teoretisk afhandling med illustrative cases
kap. 2
Indledning
kap. 3
Teoretisk analyse
Illustrativ(e)
kap. 4
og
case(s)
kap. 5
diskussion
konklu- Perspeksion
tivering
Spørgsmål til data
Hvad kan data svare på?
Hvad har du brug for at data svarer på?
Er der nogle huller?
Hvilken kontekst hører de hjemme i?
Hvilken bias/tendens er der i data?
Hvad er datakvaliteten?
Skal jeg indsamle/skabe supplerende data?
Bruger jeg sekundær data som teori?
Hvorfor vælge netop disse data?
Datakvalitet – et kvalitativt eksempel:
Ansat B fortæller, at de nye IT-systemer hele tiden går ned. Det leder
til følgende opfølgende spørgsmål fra os:
Interviewer: ”Så står man bare der?”
Ansat B: ”Vi pakker ud. Vi går i gang med at pakke varer ud og ordne
nogle af de ting, som [vi] ellers ikke har tid til at ordne. Det gør vi.
Vi står ikke bare og laver ikke noget. Man kan også feje gulvet
eller et eller andet (latter). Der skulle nok være finde noget, ik’. Tit
har vi også nogle store hold og ting og sager,
som vi så kan få pakket i de situationer, ik’. At lave ikke noget, det
gør vi aldrig. Hvis vi gjorde det, kunne vi lave andre ting i
produktionen eller sådan noget, ik’ (latter). Det ville vi vist gøre.
Jeg ville aldrig sætte mig ned og gøre ingenting, vel … Så, men
det er da lidt frustrerende, når du står og nu har noget, der hedder
gennemsynsvarer. De skal helst laves fra dag til dag, og hvis du
så lige går ned - okay, så ka’ vi måske ikke lige nå det, så …
(host) det er ikke altid lige så heldigt.”
Refleksion over datakvalitet – et eksempel
Interviewer: ”Er der andre møder som I deltager i ud over
kvartalsmøder?”
Ansat A: ”Nææh. Faktisk ikke” kunne stoppe her
Interviewer: ”Møder med teamet eller sådan noget?” inddrager viden
fra skriftlige kilder
Ansat A: ”Jahhh en sjælden gang har vi møder i teamet.”
Interviewer: ”Men det er ikke sådan noget?” undren over modstrid
Ansat A: ”Det er ikke noget sådan, hvad hedder det, der er…”
Interviewer: ”… regelmæssig eller?” lægger ord i munden på han
Ansat A: ”Neej. Det er det ikke, jeg har i hvert fald ikke oplevet det
endnu. Det var måske ønskeligt.”
Interviewer: ”Okay, hvad skulle man så snakke om på de møder?”
opfølgende spørgsmål
Ansat A: ”Ja, det kunne jo være måske eventuelt, hvad hedder det,
hvad man kunne rette i afdelingerne og så noget. Samarbejde på
tværs og hvad ved jeg, det. Altså, det er jo sådan så, hvad hedder
det, at nogen af folkene kommer jo rundt, hvad hedder det, og på
andre pladser også.”
Interviewer: ”Giver det anledning til problemer?” rødt lys – fører til
sporskifte
Datakvalitet – et kvantitativt eksempel
Hvad svarer data på?
Citat fra survey om specialeseminar:
“This is probably the worst questionnaire the evaluation unit has
created to this date! It's impossible to answer in a relevant way
because you mix things and issues which may not at all be applicable
- fx q1 where we have to answer if we participated.. now if there's had
been such event I'd have participated but there wasn't and I am NOT
to blame for not participating in something that was missing! Also you
question about "Workshops with supervisors, research fair or other
types of feedback dealing with subject choice" I don't even understand
this question.”
Diskutér med sidemanden i 5 min.:
Hvad kan vi læse/tolke ud af dette udsagn?
Data svarer på en måde,
så svarene er i harmoni med datas forståelse af emnet – ikke din.
Tjekliste til metodekapitel/metodereflektioner









Videnskabsteoretisk ståsted
Dataindsamlingsformer
Datakvalitet
Analysetilgang
Styrker og svagheder ved din valgte tilgang
Hvordan passer det valgte til problemformuleringen?
Hvordan passer det valgte til de kommende kapitler?
Kritisk refleksion over din egen brug
Hvad kunne du ellers have valgt?
BEMÆRK: Listen kan ikke være udtømmende, og elementerne skal
ikke nødvendigvis diskuteres i ovennævnte rækkefælge!
Metodereflektioner - øvelse
Diskuter med sidemanden.
Fortæl din sidemand om dine metodevalg og de overvejelser, som du har
om dem.
Formuler gerne spørgsmål til plenum.
Brug 5 min. på hver afhandling.
Derefter Q&A i plenum.
Akademisk argumentation
Akademisk argumentation – hvorfor?
• Fordi afhandlingen tilhører en bestemt genre
– så bedømmerne forventer det
• Fordi god formidling gør det nemmere at forstå det faglige indhold
• Fordi akademisk argumentation hører til blandt de kompetencer,
arbejdsgiverne forventer, at kandidater besidder
• Fordi akademisk skrivning og skabelse af viden er to sider af
samme sag
»Teorikapitlet er rigtigt godt, synes jeg. Du har en god
operationel tilgang til det. Du uddestillerer simpelthen det
du vil bruge af det og ryger ikke ud af nogen tangenter, hvor
man bagefter spørger ‘brugte han egentlig det til noget’. Det
er virkelig ind til benet, og meget tydeligt, at du har et større
overblik, men du belaster ikke os med mere end det, du
skal bruge her. Det er meget prisværdigt.«
Citat fra vejleder i »Det lukkede rum« – en dør på klem til
specialevejledning af Hanne Nexø Jensen, lektor, ph.d., i
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 8, 2010
Skriveregler
• Brug korte forfelter. Et forfelt er den del af sætningen, der står før
det første udsagnsled. Jo længere forfald er, jo sværere er det for
læseren at forstå indholdet i sætningen. I stedet for lange forfald
kan forbehold o. lign. skrives i selvstændige sætninger efter
hovedsætningen.
• Brug kort forvægt. En forvægt er tilsvarende det antal ord eller
sætninger, der står foran et afsnits betydende udsagnsord. I
stedet for meget forvægt, kan du skrive forbehold og lignende i
selvstændige sætninger efter sætningen med afsnittets
betydende udsagnsord.
• Pas på mængden af indskud og især indskudte sætninger.
Indskud gør det vanskeligere at opfange indholdet i en sætning.
Skriveregler
• Undgå parenteser. Parenteser signalerer, at indholdet ikke er
vigtigt, eller at forfatteren ikke kan få sætningerne til at hænge
ordentligt sammen. Hvis indholdet ikke er vigtigt, skal det ikke
med. Hvis det er vigtigt, skal det stå i brødteksten.
• Start altid et afsnit med en hovedsætning, ikke en
ledsætning/bisætning.
• Brug punktum relativt hyppigt. Kortere sætninger er lettere at
forstå end lange.
• Husk kommatering. Manglende og forkerte komma er
meningsforstyrende for læsningen.
• Husk at bruge nyt afsnit – en gang imellem
Skriveregler
• Brug hellere aktiv end passiv. Passiv kan gøre det sværere for
læseren at vurdere, om det er dig eller dit forlæg, der vurderer,
konkluderer ect.
• Brug ikke forkortelser med mindre forkortelsen er et begreb i sig
selv, fx CSR.
• Brug ord, der præcist dækker det, du vil sige. Undgå løse
formuleringer, omskrivninger og ord med brede udfaldsrum. Jo
mere det, du skriver, kan fortolkes, jo større er risikoen for, at du
bliver misforstået.
• Undgå verbalsubstantiver, fx ’markedsafvigelse’, skriv i stedet:
’Markedet afviger’
Skriveregler
•
•
•
•
Brug de termer og begreber, der passer til fagsproget.
Centrale begreber skal altid defineres.
Husk konsistens i begrebsdannelsen.
Den sproglige stil i akademiske tekster skal være neutral og
handlingsorienteret, ikke subjektiv og emotionel.
Lovlige handlinger i akademiske opgaver
Analysere
Argumentere
Begrunde
Beskrive
(be)vise
Citere
Definere
Diskutere
Fortolke
kontekstualisere
Kilde: Stray Jørgensen, Peter: Videnskabelige ord – sproglig
rådgivning i videnskabelighed. I: Jørgensen, Henrik; Stray
Jørgensen, Peter (red.) (2004): På godt dansk. Festskrift til
Henrik Galberg Jacobsen i anledning af hans 60 års fødselsdag
den 4. februar 2004. Århus, Wessel & Huitfeldt.
kvalificere
nuancere
parafrasere
prioritere
problematisere
reflektere
relatere
ræsonnere
sandsynliggøre
undersøge
vurdere (ud fra faglige kriterier)
vælge
Ulovlige handlinger i akademiske opgaver
agitere
anmelde
bekende
belære
causere
formode
fortælle
føle
Kilde:
Stray Jørgensen, Peter: Videnskabelige ord – sproglig rådgivning i
videnskabelighed. I: Jørgensen, Henrik; Stray Jørgensen, Peter (red.) (2004): På
godt dansk. Festskrift til Henrik Galberg Jacobsen i anledning af hans 60 års
fødselsdag den 4. februar 2004. Århus, Wessel & Huitfeldt.
lovprise
mene
missionere
nedgøre
opleve
popularisere
postulere
plagiere
synes
tro
Hovedopgaveskrivningskursus HD 2.del
e2013 v/ Vibeke Ankersborg
Metakommunikation
• Metakommunikation er det, du skriver om det, du vil gøre.
• Metakommunikation hjælper både til at skabe overblik for dig selv
og guide din læser på vej.
• Metakommunikation bruges både inde i teksten og rundt om
teksterne.
Metakommunikation – brug formuleringer som:
1. Som nævnt i teorikapitlet skriver forfatter A, at…[resumér
forfatterens væsentligste pointe for det argument som
henvisningen indgår i].
2. Min undersøgelse af medarbejdernes holdning til den nye
strategi i kapitel 4, viste at… I dette kapitel vil jeg undersøge,
hvad lederne mener om det samme spørgsmål.
3. I kapitel 6 vil jeg se nærmere på den interne kommunikation i
afdeling Y. Inden da vil jeg i dette kapitel undersøge
linjekommunikationen i hele virksomheden, da denne har
indflydelse på afdeling Y’s muligheder for at udvikle deres
interne kommunikation.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocesen! Tag magten over dit
speciale, Samfundslitteratur
Metakommunikation – brug formuleringer som:
4. Som jeg viser i kapitel 5, er direktøren ikke tilfreds med
implementeringen af den nye marketingstrategi. I nærværende
kapitel vil jeg undersøge holdningen til den nye marketingstrategi
blandt medarbejderne i markedsføringsafdelingen og hvilken
betydning denne holdning har for implementeringen.
5. Senere i dette kapitel vil jeg undersøge, hvordan medarbejderne
i afdeling Y anvender virksomhedens kommunikationskanaler,
men først vil jeg kortlægge, hvilke kommunikationskanaler
afdelingen har adgang til.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocesen! Tag magten over dit
speciale, Samfundslitteratur
Metakommunikation – brug formuleringer som:
6. Kapitlet har vist, at medarbejderne udviser stor modstand mod
forandring i forhold til den nye organisationsstruktur, men også at
medarbejderne har en stærk organisationskultur. I næste kapitel
vil jeg undersøge, hvordan ledelsen kan takle udfordringerne
omkring modstanden og samtidig udnytte potentialet i kulturen.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011):
Specialeprocesen! Tag magten over dit
speciale, Samfundslitteratur
Metakommunikation
Det principielle i eksemplerne ovenfor:
1. Send sproglige tråde frem og tilbage mellem kapitlerne – det
demonstrerer overblik og indre sammenhæng.
2. En afhandling er ikke en krimi, så det er ok at fortælle hvem
morderen er på forhånd. Det spændende ligger i udfoldelsen af
plottet.
3. Er der overordnede afsnit, hvor du ikke kan sende tråde? Kan
det forklares eller er det ekskurser?
Metakommunikation
Det principielle i eksemplerne ovenfor:
4. Start hvert kapitel med at fortælle, hvad der skal ske.
5. Slut hvert kapitel med en afrunding af det skete og en ledetråd til
det næste.
6. Metakommunikation fylder få sætninger. Overstreg din
metakommunikation med rødt. Er det for lidt/for meget?
Akademisk argumentation - øvelse
Reflekter over din egen skrivepraksis:
Hvad er dine styrker og svagheder?
Hvordan kan du bruge pointerne fra i dag i din afhandling?
5 min.
Silence please!
Den røde tråd på kapitelniveau
• Formuler indholdsmættet overspørgsmål til hvert kapitel
• Formuler underspørgsmål eller – temaer
Eksempel:
Kapitel 3
Spørgsmål: Hvilke kommunikationskanaler er der i organisationen
og hvordan bruges de?
Den røde tråd på kapitelniveau – fortsat:
Skriv pointen eller underoverskrift for hvert enkelt afsnit
NB: KUN I PROCESSEN
Tommelfingerregel: En pointe pr. afsnit
Hvordan passer pointerne til kapitlets spørgsmål?
Er nogle afsnit i virkeligheden ekskurser?
Kan afsnit 1 og 3 læses sammenhængende uden afsnit 2?
Hvad mangler?
Kan bruges enten mens eller efter du skriver
Den røde tråd på kapitelniveau – fortsat:
Svar/delkonklusion/opsummering:
Hvordan passer svaret til spørgsmålet?
Hjælpespørgsmål:
• Hvad er det egentligt, der primært bliver besvaret her?
• Var det det, du ønskede eller er ændringen ok?
• Hvad betyder ændringen for din problemformulering?
• Hvad svarer kapitlet ikke på?
Metode og den videnskabelige afhandling
• Det passer ikke til genren den videnskabelige afhandling at
fremsætte løsrevne påstande.
• Vurderinger og konklusioner skal altid underbygges i form af
belæg, Og omvendt:
• Det er ikke tilladt at konkludere hvad som helst på baggrund en
given mængde empiri.
• I akademiske tekster tages forbehold for undersøgelsesresultater.
• I akademiske tekster angives, hvor sikre resultaterne er.
• Rapporten skal være ét sammenhængende hele.
Husk: e-campus – Studie & læring – kandidatafhandling
Dit vigtigste site i cyperspace!
Forsat god arbejdslyst 