Transcript Problemformulering, undersøgelsesdesign og tag - CBS e
Specialeseminarrækken 2012 på dansk • Få styr på problemformulering og planlægning • Litteratursøgning og referencestyring • Spil et spil og få feedback på din tekst • Metodespørgsmål og akademisk skrivning
Dagens program
• • • • • • • Emnevalg Udvikling af problemformulering På vej mod undersøgelsesdesignet Afhandlingsprocessens essens – hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere?
Planlægning og prioritering af tid Hvad giver energi i processen?
Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces
Fra emnevalg til undersøgelsesdesign
Emne- Problem Arbejds Metode Undersøgelses Lad os så valg identifikation problemformulering valg - design komme i gang!
Valg af emne Klassiske faldgruber:
• Ikke at betragte valg af emne som et stykke arbejde • At lade sig styre – og ikke inspireret – af andre
Relevante overvejelser:
• Formelle krav - Den akademiske profil • Interesse - Det mest interessante er det rigtige valg • Ejerskab – hvor er den interesante vinkel fra dit perspektiv • Kompleksitet - Er ikke lig med et stort emne • Originalitet - Noget vi ikke har set før, ikke forskning
Valg af emne
• • • • •
Relevante redskaber:
Skriv fordele- og ulempelister Tegn mind maps, pilediagrammer Inspiration fra litteraturen Inspiration fra omgivelserne Specialeemner fra forskere og virksomheder på e-campus Notat på e-campus: Inspiration til emnevalg til kandidatafhandlingen
Hverken emne eller problemformulering kommer dumpende af sig selv!
Fra emne til problemformulering
To typiske situationer: 1) Der er skrevet utroligt meget om mit emne, så jeg kan ikke finde den nye vinkel Løsning: Læs litteraturen efter hvad der ikke står: Hvilke metoder er ikke anvendt?
Hvilke grænser af teorien er ikke udforsket?
Hvilke typer af cases er ikke undersøgt?
Hvilke andre teoretiske områder er emnet ikke undersøgt sammen med?
Fra emne til problemformulering
2) Der er intet skrevet om mit emne Løsning: Flet teorier fra forskellige tilgrænsende områder. Skriv enten en forskningsdiskussion og anvend de forskellige teorier sammen og forskellige steder i analysen. Eller lav din egen analysemodel, hvor teorierne supplerer hinanden.
Eksempel: Emne: noget med markedsføring af oplevelser via sociale medier. Relevante teoriområder: On-line markedsføring, oplevelsesøkonomi, sociale medier.
Lack of income to the municipality More difficult to change attitude Fewer tourists It is not nice to look at There is more litter than there used to be Fastfood and coffee -to-go create more litter Litter at the streets make more people to throw their litter
It is a problem with litter in the streets of Copenhagen
To few people work with cleaning the streets There is a lack of dustbins Higer medical expenses Could be injurious to health Konsekvenser Årsager People just throw their litter at the streets Danes don´t care about their environment Authorities don´t priorities the litter problem Change in attitude through time
Problemtræ til problemidentifikation
Associationsøvelse - arbejdsgang
1 : Lav associationsøvelse vha. brainstormspørgsmål om emnet 2: Giv dig selv lov til at være kreativ!
3: Er nogle spørgsmål underspørgsmål til hinanden? 4: Tegn spørgsmålene – hvordan hænger de (ikke) sammen?
5: Skriv 1. version af problemformuleringen Acceptér at den er håbløs!
6: Kik godt på den 1. version – rummer den al det og kun det, som du gerne vil undersøge?
Associationsøvelse - arbejdsgang
7. Hvad mangler der? Skriv det ned i stikordsform 8. Skriv 2. version af problemformuleringen Acceptér at også den er håbløs!
9. Gentag evt. pkt. 7 + 8 indtil det skrevne matcher dine tanker.
Hvordan passer 2. version til kriterierne for ’Den gode problemformulering’?
10. Hvad mangler der?
11. Skriv 3. version af problemformuleringen 12. Den er ikke perfekt – men du kan arbejde videre med den.
Reflektionsøvelse
Ingen idéer: Inspiration hvor som helst fra!
Én eller flere idéer: Skriv fordele- og ulempelister Foreløbig problemformulering: Analysér dine formuleringer 5 min i stille reflektion
Udfordringen!
Problemformuleringer er en logisk umulighed!
Klassiske faldgruber:
• Ikke at betragte udvikling af problemformuleringen som et stykke arbejde • At gøre problemformuleringen for bred • Ikke at justere den tit nok • At glemme at man bliver ’blind’ • At tro, at man kan læse sig til en problemformulering
Den gode problemformulering
ER ÅBEN - ER BALANCERET - HAR ANALYTISK FOKUS Angiver problem • Spændingsfelt • Skisma Afgrænsning Problem = Et akademisk spørgsmål, som vi ikke kender svaret på.
Et akademisk spørgsmål = Et spørgsmål, der er kompleks nok til at svaret kræver teori og akademiske metoder Hypotese = Et lukket udsagn om én variabel
Den gode problemformulering Formel:
Hvorfor anvender ledelsen i virksomhed X kommunikation på måden Y, når teori A og B anbefaler Z?
ovenstående sætning indeholder et skisma imellem kendt teori og observeret praksis
Artikel
(e campus: Studie & læring - Kandidatafhandling): Vibeke Ankersborg:
Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed
i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)( 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.
Øvelse: Den gode problemformulering
Diskuter med sidemanden om følgende problemformuleringer overholder kriterierne i ’Den gode problemformulering’ og hvordan problem formuleringerne evt. kan forbedres.
Problemformulering 1:
What effect/s do the internal processes in IBM have on building and ensuring long-term client consultant relationship (e.g. CRM System, training, knowledge management decision-making, job design, ecruitment/ screening)?
Problemformulering 2:
Why are Private Military Firms increasingly used in conflict areas as military experts?
Diskuter i 5 min. Vi samler op i plenum
Hvordan konstrueres Færøerne som ”fiskerisamfund” af landets politikere og erhvervsliv, og hvilke konsekvenser har denne konstruktion for Færøernes ekspertisepolitik?
Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på?
Sammenhæng mellem problemformulering, vidensniveauer og metoder Selve formuleringen af problemformuleringen dikterer hvilken slags viden, undersøgelsen kan skabe, og hvilke metoder og data, der kan anvendes.
` • • Klassiske fejl: At konkludere på et andet niveau end det undersøgte At bruge et teoritestende design, selvom undersøgelsens formål ikke er at teste en teori
Undersøgelsesdesign
a) b) c) En problemformulering, der lever op til de 3 kriterier for ”Den gode problemformulering”.
Planlægning.
En angivelse af og begrundelser for hvilke metoder og/eller former for empiri, der kan anvendes til at besvare problemformuleringen.
d) En angivelse af og begrundelser for mulige analyser og diskussion.
e) f) En angivelse af hvilke mulige konklusioner, undersøgelsen kan lede frem til.
En angivelse af hvilke resourcer, der er til rådighed.
Kilde: Merete Watt Booelsen
Mulige undersøgelsesdesigns
• • • • • • • • Samfundsvidenskab: Casestudie Survey Eksperiment Longitudinal Teoritestende Registerstudier Observationsstudie Grounded Theory
Mulige undersøgelsesdesigns
• • • • • Humaniora: Etnografisk Arkivstudier/historiske studier Interviewundersøgelse Diskursanalyse Andre typer af tekstanalyse/billedanalyse (Komparative studier) Diverse blandingsformer
Eksempel: Problemformulering
”Hvordan og hvorfor har kommunikation betydning i en forandringsproces, hvor en produktionsvirksomhed skal rationaliseres og integreres i en vidensorganisation, og hvordan kan ledelsen anvende kommunikation i denne proces?” Kilde: Vibeke Ankersborg: Kapitel 1:
Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)(sept. 2007): Tænk
selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.
Eksempel: Undersøgelsesdesign - casestudie Et miks af teorier:
Organisationsteori Teori om forandringskommunikation Teori om forandringsledelse
Videnskabsteori:
Hermeneutik
Metoder og data:
Induktiv tilgang Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med menige medarbejdere Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med linjeledelsen Dokumenter om og fra organisationen interne kommunikation.
Hermeneutisk fortolkning
Vinkel:
SID-Medarbejderne
Mulig konklusion:
Forklaring + forandringspotentiale
Eksempel: Afhandlingens struktur
1. Indledning Problemfelt Problemformulering med underspørgsmål eller -temaer Afgrænsning Specialets struktur/læsevejledning Begrebsdefinitioner Relevans Ved induktiv tilgang endvidere: Kort præsentation af litteraturen/teoretiske tilgange Kort præsentation af metodisk tilgang 2. Et rationaliseringstema 3. Et integreringstema 6. En ny strategi 7. Konklusion 8. Perspektivering 9. Bibliografi 10. Bilag 1. sektion 2. sektion 3. sektion
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering: Hvorfor anvender medarbejderne i organisation X reelt ikke Intranettet, og hvordan kan ledelsen integrere Intranettet i medarbejdernes daglige arbejde?
Kalder på: Kvalitativ analyse af medarbejderne Kvalitativ analyse af Intranettets nuværende udformning og brug Kvalitativ analyse af organisationens behov Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer Konklusion: kontekstafhængig viden om denne case
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering: Hvordan er udbredelsen af brugen af intranet i danske organisationer og hvordan er sammenhængen mellem brug af intranet og medarbejdertilfredshed?
Kalder på: Kvantitativ analyse af udbredelse Egne og andres undersøgelser om medarbejdertilfredshed Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer Statistisk viden om sammenhænge Konklusion: Generaliserende, deskriptiv viden om intranet
Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet
Opstartsproblemformulering: Hvordan fremtræder begrebet Intranet og brugen heraf i litteraturen om digitale medier i organisationer og hvordan kan Foucaults begreb om magt bidrage til forståelsen af brugen af Intranet?
Kalder på: Litteraturstudie af litteraturen om digitale medier i organisationer med særligt henblik på brugen af Intranet Diskussion af Foucaults tanker Komparativ analyse af ovenstående Konklusion: Et teoretisk ny blik på begrebet Intranet.
Hvad kalder problemformuleringen på? - Øvelse
1.
Fortæl din sidemand, hvad du gerne vil skrive om.
2.
Hjælp hinanden med at finde mulige metoder.
3.
Byt derefter rundt. 7 min. til hver.
Erkendelsesprocessens essens
Når du ved, hvorfor du reagerer som du gør, har du nemmere ved at handle.
Erkendelsesprocessens essens
Vigtige beslutninger Mange Få Lille Stor Viden
Erkendelsesprocessens essens
Den forkerte tilgang: PROBLEMFORMULERE LÆSE TEORI INDSAMLE EMPIRI ANALYSERE SKRIVE RAPPORTEN KONKLUDERE Også i teoritestende designs bør du skrive, mens du læser!
Erkendelsesprocessens essens
Kendetegn: • • • • Du skal træffe en masse beslutninger på løst grundlag og uden at kende konsekvenserne Det er ikke muligt at styre alt Forvirring er godt!
Føler, man er dum
Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive speciale. De ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som du ikke har endnu, og som du undervejs enten vælger at afgrænse dig fra eller at undersøge og dermed besvare.
Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces 1.
Hav indblik i erkendelsesprocessen i større akademiske arbejder
Det giver forståelse for reaktionsmønstre og værktøjer.
2. Anerkend at specialeprocessen er netop en proces
Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive speciale. De ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som du ikke har endnu, og som du undervejs enten vælger at afgrænse dig fra eller at undersøge og dermed besvare.
3.
Betragt specialestudiet som et stykke arbejde, der skal gøres
Det er nemmere at få gjort dette arbejde, hvis du afsætter den nødvendige tid og energi til at lave det.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!
Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces 4.
5.
6.
Specialeprocessen består af en lang række handlinger, fra du begynder at overveje valg af emne til den sidste redigering af manuskriptet
Brug forskellige relevante teknikker til de forskellige handlinger.
Vær bevidst om, at videnproduktion og tekstproduktion er to sider af samme sag
Skrivning er en integreret del af det at skabe viden, ikke kun et middel til at afrapportere viden i det færdige speciale.
Undgå at ophøje selve skrivningen af specialet til et mål i sig selv
Hold fokus på den viden, som du vil skabe gennem blandt andet litteraturstudier, dataindsamling, analyse og skrivning.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!
Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces 7.
8.
9.
Vær bevidst om valg og fravalg
Du kan bedre styre hvilken retning, dit speciale skal udvikle sig i, hvis du er bevidst om, hvornår og hvorfor du vælger til og vælger fra.
Afgrænsning, afgrænsning, afgrænsning
Det er ikke meningen, at du skal undersøge alt af relevans inden for dit emne, så brug lidt tid i startfasen på at skrive forskellige versioner af problemformuleringen.
Acceptér at du ikke kan lave den perfekte problemformulering i startfasen
Fordi der er så mange ubekendte i specialeprocessen, er det meningen, at du skal udvikle problemformuleringen undervejs.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!
Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces 10.
Skriv en skitse til et undersøgelsesdesign for hver version af problemformuleringen
Undersøgelsesdesignene hjælper dig til at skabe overblik over, hvad det vil indebære at undersøge den tilhørende problemformulering.
11.
Når du har besluttet hvilken problemformulering, du vil arbejde videre med, kan du udvikle undersøgelsesdesignet
Du kan bruge undersøgelsesdesignet som ramme for dine videre studier.
12.
Anvend metodelitteraturen med samme seriøsitet, som du anvender litteraturen om dit emne
Det er betydeligt nemmere både at anvende metode og at skrive om metode, hvis du bygger metodediskussionen på relevant litteratur. Det gælder også, selvom det betyder, at du skal læse et par bøger mere.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!
Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces 13.
Prøv ikke at læse al relevant litteratur, og du skal ikke sætte de første måneder af specialeprocessen af til kun at læse
Du risikerer at læse dig selv ned i et hul, hvor du mister blikket for relevante problemstillinger inden for emnet.
14.
Formuler et formål med dit speciale, det vil sige den type viden, som du ønsker at skabe. Du kan bruge formålet som et målepunkt, som du arbejder hen imod 15.
Husk at der ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på
Så prøv dig frem, indtil du finder arbejdsrutiner og teknikker, der virker.
16.
Husk at det er dit livs første speciale
Det er ikke meningen, at du på forhånd skal kunne vide, hvordan du takler specialeprocessen, men at du skal lære det undervejs.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!