Transcript Depression og angst Jes Gerlach Symptomer og diagnoser Årsager

Depression og angst
Symptomer og diagnoser
Årsager
Behandling
Jes Gerlach
Mødet med klienten
• Psykisk sygdom er noget individuelt
• Kræver indlevelse – engagement
– Husk værdierne: respekt, ansvar og faglighed
• Forebyggelse - tidlig indsats
• Viden – viden – erfaring - kompetence
• Krop-psyke-samspillet
Depression og angst
Kolossalt vigtige emner!
• Depression og angst er mere pinefuldt end de fleste tror
• Depression og angst nedsætter livskvalitet og social
funktionsevne mere end de fleste tror
• Depression og angst er hyppigere end de fleste tror
• Depression og angst kan være ødelæggende ikke bare under
depressionen, men for livet
• Depression og angst kan have alvorlige konsekvenser
(arbejdsevne, sygemeldinger, pension, øget risiko for død)
•
Det gælder derfor om at forebygge og behandle – gennem
forståelse for psykologiske og biologiske princippers betydning
for udvikling og helbredelse af depression (psykoedukation!)
Livskvalitet –
med og uden depression
80
70
60
50
40
Depressed
30
20
10
0
Rask befolkning
Skizofreni
Graden af social belastning ved
kroniske sygdomme (WHO)
Sociale
Kroniske sygdomme
• Modermærke på kinden
• Kronisk diarré
• Kronisk gigt
• Døvhed
• Nedsat intelligens
• Blindhed, ubehandlet
depression
• Demens, skizofreni
funktioner
• 1
• 2
• 3
• 4
• 5
• 6
• 7
Depression og angst kan være
ødelæggende for et normalt livsforløb
• Starter tidligere end de fleste kroniske
sygdom som gigt og hjertesygdomme
• Kommer sent til behandling, ofte med mere
end 10 års forsinkelse
– Man erkender det ikke som en sygdom
– Man frygter stigmatisering
– Man orker ikke at gøre noget ved det
• Bremser uddannelse, arbejde, samliv mm
• Ofte langvarige forløb – evt kronisk
Nogle tal
•
•
•
•
Knap 8000 fik i 2008 tilkendt fp p.gr.a. psykisk lidelse
Det er ca halvdelen af alle dem, der fik fp
60% øgning på 7 år
50% af de langtidssygemeldte har psykisk lidelse
• Depression, alt i alt
4%
200.000
• Angsttilstande
5%
250.000
• Misbrug
– Alkoholafhængige 5% 250.000
– Narkomaner
10.000
• Skizofreni
1%
40.000
• Demens >60 år
50.000
• I alt
500.000
• Plus ADHD, spise- og personlighedsforstyrrelser..
Depressionssymptomerne. Tre kernesymptomer
Klienten skal huske sine første symptomer!
1. Trist til mode, ked af det, alt håbløst, meningsløst, tomt
”Alt er gråt i gråt. Jeg sidder som i en osteklokke, alt er håbløs
og farveløst. Jeg kan ikke slippe ud”
2. Mangler lyst til og interesse for alt, arbejde og fritid
”Jeg, der tidligere havde mange interesser, er gået helt i stå og
har mistet al initiativ og lyst”
3. Mangler energi og kræfter. Træt-træt-træt
”Jeg orker ingenting, jeg er træt, bare det at stå op, at børste
tænder er uoverkommeligt”
Forbliver ofte til stede efter bedring i tilstanden
Depressionssymptomerne. Syv ledsagesymptomer
4. Mindre selvtillid end vanlig
”Jeg føler ikke, jeg slår til. Jeg tør ikke gå ud. Tænk hvis jeg
skulle møde nogen. Jeg gemmer mig under dynen”
5. Selvbebrejdelser og skyldfølelse
”Jeg er uværdig, til skade for omgivelserne. Jeg har snydt
skattevæsenet for 500 kr og bør straffes. Alle folk taler om det”
6. Tanker om død eller selvmord
”Jeg kan ikke holde det ud. Bedre at slippe fri, væk.
Det bedste for alle parter ville være, at jeg ikke var her”
7. Problemer med hukommelse og koncentrationsevne.
”Jeg kan ikke fungere mere, ikke læse. Jeg er blevet dement”
Ses også efter at de andre symptomer er svundet
Depressionssymptomerne
(her melankolske depres)
8. Psykomotorisk hæmning, fåmælt, ingen mimik
”Jeg er lammet psykisk og fysisk, end ikke græde trods dyb
depression”
9. Søvnforstyrrelse
”Jeg kan ikke falde i søvn, jeg vågner tit, og klokken 4 om
morgenen starter døgnets værste timer. Jeg plages af vanvittige
tanker og kan ikke se nogen vej frem”
10.Ingen appetit
”Det første symptom, jeg opdagede, var at jeg havde tabt 5 kg”
(Jytte Hilden)
To særlige depressionstyper
Melankoliform
Atypisk (især kvinder)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Psykomotorisk hæmning
Sover kun lidt og afbrudt
Værst om morgenen
Lammelse af følelser/tanker
manglende reaktivitet
• Nedsat appetit og vægt
Ikke psykomotorisk hæmmet
Sover meget
Værst om aftenen
Meget reaktiv
Øget appetit (sødt) og vægt
Træt, evt tyngdefornemmelse
Fire ekstra depressionssymptomer
11. Angst
Ses hos halvdelen, forbundet med stress.
Social angst før depression, panikangst i depressionens løb.
Depression og angst = livsfarlig blanding
12. Irritabilitet og aggressiv adfærd
”Den mandlige depression”, den aggressive, udadvendte depr.
Negativ og kritisk til alt, en psykopati-lignende tilstand
13. Smerter og andre kropslige symptomer
Halvdelen. Hoved, bryst, nakke, mave (”vi tænker med
tarmen”). Forstærker symptomer , fx ”stress-kortisolsymptomer”: BT, hjerte-kar, immunforsvar
Funktionelle lidelser er belægtet med depression og angst
14. Tab af sexlyst
Depressiondiagnosen
Forskellige forløbsformer
Bipolar affektiv sygdom
Manio-depressiv lidelse – forskellige forløbsformer
Samsygelighed – komorbiditet
Forværrer prognosen
• Depression sammen med anden sygdom
–
–
–
–
Angst (60%)
Misbrug (40%)
ADHD
Kropslige sygdomme
• Enten to adskilte sygdomme eller fælles biologisk
baggrund (fx hjertesygdom og depression)
• Symptomerne forstærker hinanden
• Behandlingen er vanskeligere
• Større selvmordsrisiko
ADHD - for lidt dopamin
Hovedsymptomer:
1. Opmærksomhedsproblemer
2. Overaktivitet – uro - hyperaktivitet
3. Impulsivitet
Fører til manglende social kompetence, manglende evne
til samarbejde og samvær med andre, ser kun egne
behov, svær at rumme for omgivelserne
Reagerer ikke normalt på opdragelse
ADHD/ADD
•
Voksen-psykiatrien er endnu ikke fortrolig med ADHD
•
Man er man betænkelig ved ADHD-medicin, som
kendes bedst fra misbrugsmiljøet (”speed”)
•
ADHD-patienter kommer mest til psykiatrien, når de
har fået en komorbid diagnose (85%), – og bliver kun
behandlet for denne komorbide diagnose
•
ADHD er meget udbredt
– 3-5% for børn
– 2-3% for voksne (hyperaktiviteten aftager)
ADHD
Giver problemer med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At holde styr på tiden
At organisere og planlægge
At holde orden
At få ting og sager gjort
At vælge og vælge fra
At gøre flere ting på samme tid
At huske
At klare forandringer
At orientere sig
At opfatte instrukser og anvisninger
At stoppe op og tænke, før man handler
At forstå de sociale koder
At forklare egne behov
ADHD/ADD
Alvorlige sociale konsekvenser
•
•
•
•
•
Uddannelsesmæssigt / arbejdsmæssigt
Ægteskabeligt – mange partnere
Kriminalitet
Trafikulykker
Spiritus- og stofmisbrug
Over 85% af patienterne har mindst én tillægsdiagnose,
og ca. 60% af patienterne har mindst to tillægsdiagnoser
Det er ofte tillægsdiagnosen, der fører patienten til læge!
ADHD/ADD
Behandling
•
•
•
Psykoedukation til klient og pårørende
Struktur – struktur – struktur
Centralstimulerende medicin
Hvis angst og depression, skal det
behandles først
Angst
• Der findes mange forskellige typer angst
• Angst kan påvirke hele livet
– Forbliver ofte underdiagnosticeret og underbehandlet
• Man kender ikke de præcise årsager til angst
– både psyko-sociale og biologiske
• Man kan selv gøre meget for at udgå/behandle angst
– Viden, åbenhed, god livsstil, kognitive principper, selvhjælpsgrupper
– Angstskole, fobiskole, psykiatriskole, erhvervscenter
– Arbejdsforhold
• Psykoterapi og medicin
• Man kan leve et godt liv, selv om man efter
behandling må acceptere en del angstsymptomer
Angst kan være
ødelæggende for et helt liv
• Kommer sent til behandling
– Erkendes ikke som sygdom
– Frygter stigmatisering
– Bliver ofte ikke diagnosticeret, af den ramte og af lægen
• Forløb – ubehandlet kronisk forløb
– en trediedel rask
– en trediedel lette symptomer, men et aktivt liv
– en trediedel svære symptomer
• Hæmmer uddannelse, arbejde, samliv
Angst består af :
1. Angstfølelsen
Knugende fornemmelse eller panikanfald, dødsangst, frygt for
at miste kontrollen og blive sindssyg, psykisk spændthed,
rastløs, uvirkelighedsfornemmelse, søvnbesvær,
koncentrationsbesvær
2. De kropslige symptomer
Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed,
kvælningsfornemmelse, svimmelhed
3. Katastrofetankerne
Nu går det galt, jeg dør, faretruende
4. Undgåelsesadfærden
Man flygter fra stedet, hvor angsten opstår
Hvad kommer først- de
kropslige eller de
psykiske symptomer?
James-Lange-teori
Forskellige typer angst
 Præstationsangst (rysten, hjertebanken)
 Fobier
• Enkelfobi (højder, dyr, edderkopper)
• Socialfobi (samvær)
• Agorafobi (åbne pladser, gader)
 Panikangst (uforklarlige angstanfald)
 Generaliseret angst (vedvarende angst)
 Tvangstilstande, OCD (spiseforstyrrelser?)
 Belastningsangst: krise-angst, PTSD
 Somatisering – sygdomsangst (hypokondri)
 Angst som følge af misbrug (stoffer eller alkohol)
 Angst som følge af anden sygdom
• Depression
• Kropslig sygdom: stofskifte, højt blodtryk, lungelidelse
Social angst (generaliseret)
•
•
•
•
2,5% lider af diagnosen socialangst
Det begynder i barndom-ungdom
Hyppigst hos kvinder
Situationen: at være sammen med andre mennesker, at skulle
sige noget, at spise sammen, at returnere varer, at lægge an på
• Symptomerne er
– Bange for at blive iagttaget af andre eller for at opføre sig pinligt
• Rødmen, sveden, rysten på hænder
• Frygt for at kaste op
– Man undgår visse situationer (man kan måle tilstandens
sværhed i hvor meget man undgår i sit liv)
– Måske undgår man uddannelse, job, kærester, venner. Lav
selvfølelse
• Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og kan i
det lange løb føre til misbrug
Panikangst
• Pludselige, uventede panikanfald (mere end 4 pr
måned, 10-20 minutters varighed)
• Ca 2% får panikangst
• Kommer pludseligt, som et lyn fra en klar himmel,
uden ydre årsager, og varer 10-20 minutter
• Symptomerne er bl.a.
– Hjertebanken, trykken for brystet,
kvælningsfornemmelse, svimmelhed
– Angst for at skulle dø eller blive sindssyg
• Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i
det lange løb kan føre til misbrug
• Mange udvikler frygt for nye anfald og for de steder,
hvor tidligere anfald har vist sig (agorafobi)
Generaliseret angst
•
•
•
•
Vedvarende (> 6 mdr) ængstelse og bekymringer
Ca 3%
Dobbelt så hyppigt hos kvinder
Symptomerne er bl.a.
– Bekymring for alt og alle, familien, regninger,
helbred, hus og hjem, ulykker, verdenssituationen,
– Rastløshed, uro, anspændthed, søvnproblemer,
muskelspændinger, træthed, spændingshovedpine,
koncentrationsproblemer.
– Depression
• Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i
det lange løb kan føre til misbrug
OCD: Obsessiv Compulsiv Disorder
Tvangsforstyrrelse. Tvangsneurose
Vedkommende taler ikke om det
1.
Tvangstanker Gentagne tanker, tankebilleder,
indskydelser
”Tvangstanker er som en indtrængende fjende, der
besætter sindet og gør det vanskeligt at tænke på
alt muligt andet”
2. Tvangshandlinger – oftest en følge af tvangstankerne
3. Angst p.gr.a. ubehagelige tvangstanker (fx tabe sit barn
eller at skulle dø af farlig sygdom). Eller angst, hvis
tvangshandlingerne ikke udføres (fx at forældre vil dø,
hvis man kommer til at træde på striberne mellem
fliserne)
PostTraumatisk Stress Disorder
• Krig, katastrofer, voldsomme trafikulykker, røveri.
Seksuelle overgreb, voldtægt, hjælpeløshed, (livsfarlige
situationer) – evt gentagne episoder
• Børn: omsorgssvigt, seksuel overgreb…
• Jo mere livstruende, jo større risiko for PTSD
• Udvikles inden for 6 måneder
• 50% af os oplever voldsomme traumer, mest mænd
• 5-10% udvikler PTSD, dobbelt så hyppigt hos kvinder
• Voldtægt: 90% en uge efter, 40% efter 3 mdr, 20% efter
flere år.
PostTraumatisk Stress Disorder (PTSD)
Symptomer
– Tilbagevendende genoplevelse af traumet (påtrængende minder,
mareridt), stærk ubehag ved alt, der minder om oplevelsen
– Undgår stimuli, alt der minder om traumet, fx tv-programmer...
– Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed og stærke
reaktioner på alt
• Angst, depression
• Søvnbesvær
• Irritabilitet, vredesudbrud, støjoverfølsom, sammenfaren
– Koncentrations- og hukommelsesbesvær
– Forandret følelsesliv – ændret personlighed: - evne til nærhed
og kærlighed, mistet engagement i alt, isolerer sig, fungerer
dårligt socialt og familiært (ofte skilsmisse og dårlig arbejdsevne,
evt arbejdsnarkomani)
PTSD-samsygelighed
– Depression
– Selvmord (soldater dør ikke under krigen, men
efter)
– Misbrug
– Hallucinationer og vrangforestillinger (sjældent)
– Hvorfor får nogle PTSD, andre ikke?
– Mange er følsomme i forvejen, fx p.gr.a.
psykisk lidelse eller dårlig opvækst
Det limbiske system med hippocampus
(sæde for følelser og intelligens)
Pande
Amygdala
Nakke
Hippocampus
Angsten udspringer i mandelkernen
(Amygdala), som holdes i ro af
Hippocampus
Hippocampus har at gøre med
- hukommelse og koncentrationsevne
- evne til at modstå stress
Når Hippocampus er svækket, er man
mere følsom og reagerer kraftigt på
belastninger og stress
Årsager til depression og angst
Sårbarhed-stress-model
Sårbarhed
• Arv, medfødt følsomhed
• Flere gener, endnu ukendt
• Omsorgssvigt = særlig
følsomhed
• Hormonændringer
• Husk de psykologiske
faktorer
– Perfektionisme
– Afhængighed
– Negative tanker, lavt selvværd
Udløsende stress-faktorer
• Distress, negativ stress
• Medicin
• Kropslig sygdom (infektioner, gigt)
• Søvnforstyrrelser
– Kronobiologi
– Sovemedicin?
• Alkohol
• Mangel på motion og aktivitet
• Manglende lys
Hvad kan man selv gøre?
• Være åben
• Skaffe sig viden om angst og depresssion
• Livsstilsændringer
– Stress, herunder sikre gode arbejdsforhold
– Undgå alkohol og stoffer (kaffe)
– Motion
– Søvn
– Aktivitet og kontakt
• Kognitive selvhjælpsprincipper
• Psykiatriskole – selvhjælpsgrupper
Stress
Hypotalamus
(blåt område)
Hypofyse
ACTH
Binyre-bark
Binyre-marv
Nyre
Kortisol
• Øger blodsukker
• Mobilisere fedt og protein
• Svækker immunsystemet
Adrenalin-noradrenalin
• Øger vågenhed og aktiverer
• Øger blodtryk og puls
Det limbiske system med hippocampus
(sæde for følelser og intelligens)
Pande
Amygdala
Nakke
Hippocampus
Mulige psykiske konsekvenser af
stress
Søvnløshed
Angst Panik
PTSD
Misbrug
Stress
Psykose
Depression
Demens
Undgå stress - Tænk over dit liv og arbejde
Familien
Prioriter dine arbejdsmæssige
• Det samme
ambitioner og dine materielle værdier.
• Tal med din partner om
Der er ikke tid nok.
Giv dig tid til ro og fordybelse, tænk
eventuelle stresssymptomer,
over din prioriteringer: Gør du det, du
om jeres livsværdier, om dit
finder vigtigst i livet? Det, der giver
følelsesmæssige liv – eller
mest mening for dig.
mangel på samme
Lav om på dine indbyggede
præstationsvaner
• Giv jer tid sammen, vis
Mere glæde frem for flere ydelser
ømhed
Brug din følelsesmæssig intelligens,
• Mmm
din humor
Dig selv
•
•
•
•
•
• Det er det, du tænker om situationen,
der gør dig stresset, ikke selve
situationen
• Afslapningsteknik, daglig ”meditation”,
Husk motion og en god nattesøvn –
og ikke for meget alkohol!
Arbedspladsens ansvar
De seks guldkorn
1.
2.
3.
4.
Indflydelse
Mening – formål - værdier
Forudsigelighed, tryghed
Støtte, respekt, tolerance – fra ledelse og
kolleger (ikke konflikter, mobning….)
5. Belønning: løn, udviklingsmuligheder,
anerkendelse
6. Passende krav og arbejdsbyrde
Motion er kognitiv fitness!
Motion giver glæde, modvirker stress og angst,
fremmer indlæring og hukommelse
Motion forebygger og behandler depression og
angst
Motion stimulerer
• de aktiverende signalstoffer
• nervevækstfaktorer
• væksthormon
• interleukin-6 (IL-6)
• blodtilstrømning til visse hjerneområder
Søvn og angst
•
Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet (fx
søvnapnø) kan føre til angst og stress
•
Det er vigtigt at opretholde en god søvnrytme,
hvis man vil undgå eller reducere angst og
stress
•
Den gode nattesøvn er gratis og bivirkningsfri
medicin
Søvnhistogram ved depression
RASK P ERSO N
Vågen
REM -søvn
Overfladisk
søvn
Dyb søvn
DEP RESS IV PERSON
Vågen
REM -søvn
Overfladisk
søvn
Dyb søvn
0
1
2
3
4
5
6
7
Sovetid (timer)
Hormonsvingninger i løbet af et døgn
Me latonin
Væksthormon
Fysisk t rænng
i
20
24
7
20
20
24
7
Kortisol
20
24
7
20
Te stosteron
20
Klokken
20
24
7
20
Klok
ken
Sov godt – de 10 gode råd
• Gør søvnen til en nydelse!
• Få din skønhedssøvn. Det handler om både din krop og din psyke
• Godt sovemiljø. Soveværelset – kun til søvn – og sex
• Slap af en time før sengetid. Undgå stimulerende drikke
• Gå ikke sulten eller overmæt i seng
• Respekter dit indre ur – faste sovetider
• Motioner mindst 30 minutter
• Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer
(stress og krise, psykoser og andre psykiatriske tilstande)
• Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger
• De vigtigste søvnforstyrrelser – Konsulter lægen og evt. et søvnlab.
5 Amfetami n øger fri gøre lse n af se roto nin
3 Ældre antide pre ssiv a blo kere r
postsynaptiske r eceptorer
2 Danne lsen af se rotonin
øges ved blokering a f
denne re ce ptor
Nerveimpuls
Tryptofan
5-HTP
Serot onin
Serotonin
receptorer
cAMP
MAO
CREB
PKA
4
BD NF
MAO ne dbryder serotonin
1
Genoptagelse af ser otonin
bloke res af antidepressiva
Synapse
6 Ne dsa t re ce ptor tæthed
stimule rer væk stfak toren BDN F
Antidepressiva
1. Specifikke antidepressiva (nyere). Fremmer signalstofferne
serotonin og/eller noradrenalin og (dopamin) – uden at blokere receptorer
2. Uspecifikke antidepressiva (ældre) - tricykliske –
Fremmer serotonin/noradrenalin, men blokerer desuden
adskillige receptorer, hvilket giver flere bivirkninger
3. Atypiske antidepressiva – Remeron, Tolvon
Fremmer serotonin/noradrenalin indirekte og
blokere enkelte receptorer (histamin, 5HT m.fl.)
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Agomelatin (Valdoxan)
Nyere antipsykotika – Seroquel, Solian…. (5HT blok )
Abilify stimulerer dopamin
MAO-hæmmere: Hæmme signalstoffers nedbrydning
Stemningsstabiliserende medicin Litium, Lamictal m.m
Omega-3. Acetylsalisylsyre
Serotonin-specifikke antidepressiva (SSRIer)
Anvendelsesområder
• Depression, terapeutisk og forebyggende.
Især den melankolske depressionsform
• Panikangst, socialfobi og generaliseret angst
• Tvangslidelser (OCD)
• Funktionelle lidelser (undertiden)
•
•
•
•
Impulsadfærd: Irritabilitet, aggression
Borderline personlighedsforstyrrelse
Følelsesmæssig uligevægt ved demens og slagtilfælde
Skizofreni med depression og inaktivitet samt evt.
impulsivitet
Medicin mod angst
• Antidepressiva
– De nyere antidepressiva, SSRI, SNRI
– Remeron, Tolvon
– De gamle antidepressiva, fx Saroten
• Lyrica
• Betablokkere
– fx propranolol
• Benzodiazepiner?
• Antipsykotika
– De nyere antipsykotika, fx Zyprexa
– De gamle antipsykotika, fx Fluanxol, Truxal
• Antihistaminer
– Atarax
Benzodiazepinerne
Navn
Risolid
Diazepam
Rivotril
Flunitrazepam
Nitrazepam
Lexotan
Alprazolam
Alopam
Halcion
Imovane
Stilnoct
Sonata
mg
10
5
0,5
0,5
5
3
0,5
15
0,125
7,5
10
10
Tmax (t)
2
1
2½
1
1
1½
1½
2
1
1
1
1
T½ (t)
72
72
40
24
24
15
12
10
3
5
2
1
Benzodiazepinernes bivirkninger
1.
Psykiske bivirkninger
træthed, nedsat initiativ og koncentration, depression
paradox-reaktioner, opstemthed, svigtende selvkontrol,
aggression
2.
Søvnbivirkninger
•
•
•
•
3.
Kropslige bivirkninger
•
4.
5.
Svimmelhed, muskelsvaghed, fald
Sociale bivirkninger
Afhængighed
•
•
6.
Hang-over
Søvnapnø
Ændret søvnmønster
Søvnløshed ved ophør
toleransudvikling,
abstinenssymptomer
Misbrug
Fysiske behandlingsformer (overblik)
Komplementær
behandling
• Nye depressionspiller
Medicin
•
•
•
•
– Serotonin↑
– Noradrenalin↑
Efexor, Cymbalta
Remeron
Marplan
Litium og Lamictal
• ECT
–
–
–
–
–
–
–
–
Lysbehandling
Vågebehandling
Akupunktur
Afslapning
Hypnose
Massage
Plantemedicin
Kosttilskud
Mødet med klienten
• Psykisk sygdom er noget individuelt
• Kræver indlevelse – engagement
– Husk værdierne: respekt, ansvar og faglighed
• Forebyggelse - tidlig indsats
• Viden – viden – viden
• Krop-psyke-samspillet