Transcript Poster forskdag

Kan musik og indre forestillingsbilleder
hjælpe flygtninge med PTSD?
Torben Moe, ph.d. Bolette Beck, ph.d., Catharina Messel, cand.mag, Steen Meyer, cand. mag.
Abstract
Deltagere
Musik og forestillingsbilleder aktiverer de samme
områder i hjerne og krop som oplagrer traumatiske
oplevelser, hvorimod kognitive og verbale processer
ofte er nedtonede i forbindelse med
traumeerindringer. I dette mixed methods projekt
undersøges anvendeligheden af
musikterapimetoden Guided Imagery and Music
(GIM) i behandlingen af flygtninge med PTSD: kan
der måles en effekt på symptombelastning,
søvnkvalitet og trivsel, hvad er virksomt i processen,
og hvordan oplever de 16 deltagere musikterapien?
Forsøget inkluderer16 flygtninge eller familiesammenførte
med flygtninge over 18 år som lider af PTSD, Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse eller Komplex
PTSD/DESNOS (Disorders of Extreme Distress Not
Otherwise Specified). Der accepteres en eller flere comorbide
diagnoser, f.eks. angstlidelse, OCD, depression, somatoforme
lidelser eller personlighedsforstyrrelse. Patienterne har et
eller flere psykiske traumer i anamnesen; eksempelvis
fængsling eller tilbageholdelse med tortur (i henhold til FN’s
tortur-definition). Patienterne er henvist til behandling på
klinik for traumatiserede flygtninge, er vurderet af læge, og
har afgivet informeret samtykke. Eksklusionskriterier er
indlæggelseskrævende psykotisk lidelse eller aktivt misbrug.
Der anvendes tolkebistand efter behov.
Setting
Forskningsprojektet er tilknyttet Forskningsenheden i
Region Sjælland og det kliniske arbejde foregår på Klinik for
traumatiserede flygtninge i Roskilde, som tilbyder
behandling til flygtninge med PTSD i et tværfagligt team. Tre
musikterapeuter, inklusiv projektleder ph.d. Torben Moe,
varetager behandling og dataindsamling. Projektvejledere er
adm. overlæge Ulf Søgaard, professor Erik Simonsen og den
klinisk organisatorisk leder er overlæge Torben Cordtz,
Specialenheder for traumatiserede flygtninge.
Behandling af traumatiserede flygtninge er
kompleks
Mellem 35.000 og 50.000 danske flygtninge menes at lide af
posttraumatisk stress (Dansk flygtningehjælp, 2015).
Traumatiserede flygtninge i klinisk regi præsenterer en
række komplekse problemstillinger udover PTSD, som f.eks.
kroniske smerter, træthed, depression, sociale problemer,
sproglige vanskeligheder og kulturelle forskelle. Ofte er den
terapeutiske behandling støttende i forhold til den aktuelle
situation og det kan være svært at komme frem til en egentlig
traumebearbejdning. Traumatiske oplevelser er desuden
svært tilgængelige for kognitiv bearbejdning fordi de er
dissocierede eller fordi traumereaktionen lukker ned for
verbale og kognitive funktioner.
Forskning i musikterapi og PTSD
Der er indtil dato ikke foretaget nogen kliniske effektundersøgelser af musikterapi med traumatiserede voksne
flygtninge, og antallet af procesundersøgelser er sparsomt. Et
randomiseret dansk pilotprojekt påviste signifikant effekt på
flygtninges søvnkvalitet ved brug af musiklytning ved sovetid
(Jespersen & Vuust, 2012). En kvalitativ analyse af
musikterapi med tre torturoverlevere viste hvordan
patienterne havde fokus på symptomer og klager før
musiklytning, opnåede øjeblikke af håb og lindring under
musiklytningen og kunne bearbejde emotioner og
traumeerindringer efter musiklytningen (Alanne, 2010).
Forskning i GIM-metoden viser signifikante resultater med
PTSD-ramte kvinder (Maack, 2012), kronisk stress-ramte på
sygemelding (Beck, 2012), traumatiserede psykiatriske
patienter i ambulant tværfaglig behandling (Körlin, Nybäck &
Goldberg, 2000), og et kvalitativt projekt påviste positive
forandringer hos psykiatriske patienter (Moe, 2002).
Ifølge den polyvagale teori kan musikterapi med
traumatiserede patienter anvendes til at skabe tryghed, samt
stimulere relationsopbygning (Porges, 2010), og nyere
hjerneforskning peger på at musikterapi kan muliggøre
bevidst bearbejdning og integration af traumatiske
oplevelser, som ellers optræder som flashbacks og mareridt
(Koelsch, 2009).
Design
Det overordnede forskningsspørgsmål er, hvorvidt musik og
billeddannelse er anvendelig i forhold til flygtninge med
PTSD. Undersøgelsen benytter et mixed methods design
bestående af kvalitative analyser af deltagerinterviews samt
videooptagelser fra terapisessioner understøttet af effektmål i
form af spørgeskemaer før og efter interventionen.
Eksempel fra musikterapforløb
Intervention
Interventionen er en modificeret udgave af ”Guided Imagery
and Music”, hvor der anvendes klassisk musik til musiklytning og dannelse af indre forestillingsbilleder. Til traumatiserede flygtninge bruges et udvalg af rolige klassiske satser,
meditationsmusik og filmmusik suppleret med musik fra
patientens hjemland. Før musiklytningen guides patienten til
opmærksomhed på kroppen, åndedrættet eller specifikke
indre billeder (fokus). Under musiklytningen, som kan foregå
siddende med åbne eller lukkede øjne, har musikterapeuten
verbal dialog med patienten som hjælp til at fordybe eller
regulere oplevelserne. Efter musiklytningen integreres
oplevelsen gennem samtale. Deltagerne modtager 16
ugentlige sessioner á en times varighed. Patienterne får
udleveret en musik-CD med 6 udvalgte stykker musik.
Traumatiseret flygtning fra et mellemøstligt land. Patienten
lytter til musik og tænker på en dramatisk episode under sin
flugt, hvor han svømmede over en flod med strid understrøm
og skubbede en båd med to familier i.
Dataindsamling og analyse
Validerede spørgeskemaer udfyldes før/efter interventionen
til at måle effekten på
• Traumesymptomer (Harvard Trauma Questionnaire)
• Søvnkvalitet (Pittsburgh Sleep Quality Index)
• Trivsel (WHO-5)
• Socialt funktionsniveau (GAF-F) (scores af musikterapeut
eller visiterende læge)
Kvantitative data scores i X-PSY (redskab til klinisk
dataindsamling og analyse), og statistisk signifikans beregnes
ved hjælp af parrede t-tests.
Patientvurdering: Efter hver musikterapisession rater
patienten på en visuel skala (med smiley´er) sit udbytte af
sessionen, samt vurderer hvad der var mest hjælpsomt. Efter
afslutningen af terapiforløbene gennemføres
semistrukturerede kvalitative interviews, som analyseres
med en hermeneutisk fænomenologisk tilgang.
Patienten fortæller om sine oplevelser efter musiklytningen,
hvor der kom spontane billeder af en hjælpende figur, en stor
fugl, som reddede ham og familierne op af vandet og fløj dem
ind til byen. Efterfølgende oplevede patienten en følelse af
befrielse, ro og sammenhold.
Foreløbige kvantitative resultater
De allerførste resultater optalt på 3 deltagere påviser
markante forbedringer på alle spørgeskemamål. Slutscoren på
spørgeskemaet vedrørende traumesymptomer er under cutoff for PTSD.
Alle terapisessioner video- eller audiooptages (hvis
patienten indvilliger). Efter hver session noterer terapeuten
tidspunkt og indhold for. Et antal udvalgte audio- og
videoklip, der repræsenterer vendepunkter eller forandringsøjeblikke i forbindelse med musiklytning eller dialog
analyseres af de tre musikterapeuter uafhængigt af hinanden
med henblik på at beskrive mekanismer i den
musikterapeutiske traumebehandling. Uafhængig observatør
deltager i del af processen med henblik på konsensus.
Resultaterne fra de kvalitative og kvantitative undersøgelser
sammenlignes med hensyn til forandringer i patienternes
hverdagsliv (grad af initiativ), oplevelse af eget helbred og
symptomer,
Referencer
Koelsch, S. (2009). A neuroscientific perspective on music therapy. The
Neurosciences and Music III - Disorders and Plasticity: Annals of New York
Academic Science, 1169, 374-384.
Körlin, D., Nybäck, H., & Goldberg, F. (2000). Creative art groups in
psychiatric care: Development and evaluation of a therapeutic alternative. Nordic
Journal of Psychiatry, 54, 333 –340.
Maack, C. (2012). Outcomes and processes of the Bonny Method of Guided
Imagery and Music and its adaptations and psychodynamic imaginative trauma
therapy for women with Complex PTSD. Ph.d.-afhandling, Institut for
Kommunikation, Aalborg Universitet.