Transcript Transgenerationelle traumer Udviklingsmæssig traumeforstyrrelse

Vejle, 14. marts 2013
Børn og traumer i familien:
Forebyggelsesstrategier
Mikkel Møldrup-Lakjer, udviklingskonsulent
Program
1.Traumer hos børn
2.Strategier til forebyggelse
3.Metodeudvikling i indsatser med
børnefamilier
2
1. Traumer hos børn
3
Diagnostiske kriterier for PTSD
Primær traumatisering
A. Traumatisk hændelse og oplevelse af trussel mod livet.
B. Genoplevelser af hændelsen (flashbacks)
C. Undgåelse af alt, der minder om traumet
D. Vedvarende psykisk alarmberedskab
Sekundær traumatisering
• Ses hos fagfolk eller familie til traumatiseret (internalisering).
4
Transgenerationelle traumer
Udviklingsmæssig traumeforstyrrelse
1. Børns udvikling forstyrres af traumatiske begivenheder i
opvæksten, som forældrene ikke evner at beskytte imod.
2. Den tidlige tilknytning til forældrene etableres ikke, og
udviklingen af ”den sociale hjerne” forstyrres.
3. ”Traumer smitter” – børnene overtager forældrenes
reaktioner og symptomer.
5
Ad 2. Den tidlige tilknytning
• Barnet søger fysisk kontakt og omsorg hos de primære
omsorgspersoner.
• Barnet har brug for en voksen, som kan lære det at regulere
og italesætte fysiske behov, opmærksomhed og følelser.
• Hvis den voksne ikke magter egen selvregulering, lærer
barnet det heller ikke.
• Barnet får nedsatte evner til mentalisering og
affektregulering samt nedsat opmærksomhedsfunktion.
6
Ad 3. ”Traumer smitter”
Alle fire elementer af diagnosen kan overføres til barnet:
A. Identifikation med forældrenes traumer
B. Traumatisk leg: geniscenesættelse af traumatiske
begivenheder.
C. Efterlignelse af forældrenes undgåelsesadfærd.
Passivitet og isolation.
D. Overvagtsomhed
Overreaktioner. Koncentrationsvanskeligheder.
7
2. Strategier
Forebyggelse
hos
risikogrupper
8
Baggrund for forebyggelsesindsats
Behov for udvikling af nye metoder på børneområdet
• Forskningsresultater (Medicinsk Teknologivurdering, Region
Syddanmark 2008)
• Erfaringer i region og kommuner: unge med svære psykiske
lidelser.
13-04-2015
9
Forebyggelse
Strategier for:
• Tidlig
• Tværfaglig
• Koordineret
• Indsats
Men: Hvem (opsporing)? og Hvad (hvilken indsats)?
Svar: Det kommer an på…
10
Forebyggelsesniveauer
Sundhedsstyrelsen
• Primær: folkesundhed - hindre opståelse af sygdom og
psykosociale problemer
• Sekundær: risikogrupper - opspore og begrænse sygdom
så tidligt som muligt (risikoadfærd, risikofaktorer)
• Tertiær: individer - hindre tilbagefald og forværring hos
kronikere
11
Traumatiserede forældre
• I fagkredse skønnes det, at 20-30% af de godt 100.000
flygtninge i Danmark er torturoverlevere, og at 20% opfylder
kriterierne for PTSD-diagnosen, mens 50% lider af angst
eller depression (Sundhedsministeriet, 2001).
12
Risikogrupper
Hvis børnene ikke modtager forebyggelsestilbud eller
behandling, er der risiko for alvorlige følger:
• ”Forringede skolepræstationer, formindskede kognitive
evner, alvorlige problemer med emotionsregulering og
relateringsevne, problemer med kronisk stofmisbrug,
psykiske forstyrrelser og problemer med fysisk helbred”.
(MTV ).
• En dansk registerundersøgelse fra 2007 blandt unge
indvandrermænd fandt en kontaktrate til psykiatrien fra
PTSD, der var ca. 17 gange højere end blandt unge etnisk
danske mænd (citeret i MTV).
13
Resiliens: ikke alle børn bliver
syge…
(MTV:) Beskyttende faktorer har betydning for barnets
robusthed over for stress og vold i nærmiljøet:
• evne til emotionsregulering
• evne til mentalisering
• psykosocial støtte fra omsorgsfulde voksne og kammerater:
forældre, skole og kammeratgruppe
NB: Resiliens er ikke et personlighedstræk, men en proces der
kan arbejdes med aktivt.
14
3. Metodeudvikling
”Til børn og unge anbefales etablering
af veldokumenterede programmer til
opbygning af interaktive psykosociale
ressourcer”
MTV om behandling og rehabilitering af
PTSD - herunder traumatiserede
flygtninge, Region Syddanmark (2008)
15
Mentalisering
• At mentalisere vil sige at forstå
egen eller andres adfærd som
udtryk for mentale tilstande som
tanker og følelser. ”At kunne se
sig selv udefra og andre
indefra”.
• Mentaliseringsevnen er nært
forbundet til evnen til
affektregulering.
16
A. Udviklingspsykologiske
forebyggelsesprogrammer
Joyful Playing: Life can hurt – play con heal!
NUSSA
• Neuroaffektiv
• Udviklingspsykologisk
• Struktureret
• Social
• Aktivitet
Bygger på metoder fra Boston, Massachusetts (Macy, Gross m.fl.)
17
Emotionsregulering
Fra traumatisk til bearbejdende leg
• Børn i hyper- eller hypoarousal (voksne: mani-depression).
• Terapeuten hjælper barnet til regulering ved
1) skabelse af affektsynkroni (markering af samme
kategorialemotion)
2) generering af regulerede følelser, som barnet ikke selv
kan opnå.
• Samme regulering kan opnås ved psykofarmaka – men
medicinen kan ikke styrke egen evne til affektregulering.
18
19
NUSSA-forløbene
• Udvikles og gennemføres i samarbejde med Varde
Kommune på fire folkeskoler.
• Hviler på leg og aktivitet frem for ord og fortælling.
• Er anerkendende og inkluderende
• Styrker mentaliseringsevne og affektregulering gennem leg,
bevægelse, stimulering af sanser.
• Har en afdækkende, ”udredende” gevinst.
20
B. Familierehabilitering i Naturen
Fællesskab, Natur og Integration
Udviklingsprojekt i samarbejde med Red Barnet
• Glæde, leg og opbygning af sociale relationer
• Forældrene genfinder egne kompetencer.
• Let traumeeksponering og helingsproces
(Social- og Integrationsministeriet, Helsefonden)
21
C. Det tværfaglige samarbejde
22
Hvad har vi lært om tværfagligt
samarbejde?
Forudsætninger for tidlig opsporing og god sagsbehandling er
til stede:
• Når man har fælles begrebsramme på tværs af faggrupper
og afdelinger.
• Når man har aktiveret sin monofaglige kompetence til
anvendelse også på flygtningeområdet.
• Når man har kontakt og kendskab til fagfolk der arbejder på
området, i en anden afdeling eller på andet fagligt grundlag.
23
Det er alt sammen meget godt, men…
 Hvad skal jeg bruge min viden om traumer til, dér hvor jeg
sidder?
 Hvor finder jeg de redskaber, jeg kan bruge?
 Hvad nytter det at forebygge i skolen, når traumerne
udspiller sig i hjemmet?
 Har min kommune overhovedet nogen relevante tilbud til
disse børn?
24
Hvilke værktøjer og redskaber?
”Det, det traumatiserede barn har brug for, er ofte ikke
psykologer, men i stedet de mennesker, det har omkring sig i
dagligdagen, fx lærere, pædagoger osv.
25
De er derfor redskabet, de skal kunne tåle at møde sorg,
vrede, aggression m.m.”
- cand.psych. Lars Koberg Christiansen
Fokusgruppeinterview, BTG
A. ”Fordi man er et lille flygtningebarn
skal man ikke udsættes for ting som
danske børn ikke skal udsættes for.
Det er vigtigt at man giver samme
muligheder for begge grupper.”
26
Fokusgruppeinterview, BTG
B. ”Jeg synes man skal passe lidt på og heller ikke se
spøgelser alle steder, det synes jeg ofte sker. Der er jo
kultur, og der er mange andre ting der kan spille ind for at
børnene måske har lidt sorg og krise og sådan nogle ting.
Der synes jeg det er meget vigtigt at man ikke siger: ’nu
opfører det barn sig sådan, så er det barn traumatiseret’,
eller: ’forældrene er traumatiserede, og så er det sikkert
også traumatiseret’.”
27
28
Tak for opmærksomheden
29