Netværksmøde – BUF Nørrebro-Bispebjerg – 16. september 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Flygtningefamilier og traumer

Side 1

Syriske flygtninge i tal

Mere end 9 millioner mennesker - eller næsten halvdelen af den syriske befolkning er drevet på flugt siden konflikten begyndte i 2011 6,5 million er på flugt i selve Syrien mens op mod 3 millioner er flygtet ud af landet.

Syriske flygtninge i tal

Tyrkiet:

800.000 registrerede flygtninge

Libanon:

1,2 million registrerede, men mere end 1,5 million i realiteten

Irak

: cirka 220.000 registrerede flygtninge

Jordan:

610.000 registrerede flygtninge

Egypten:

140.000 registrerede flygtninge Tal fra UNHCR, august 2014

Syriske flygtninge i tal

Europa har modtaget omkring 125.000 syriske asylansøgere siden starten af 2011 Heraf har Sverige modtaget ca. 38.000 og Danmark cirka 5.000.

Tal fra UNHCR og US, august 2014

Syriske flygtninge i tal

Ansøgertallet i Danmark.

2012: 820 personer 2013: 1710 personer 2014 – til og med juli: 2190 personer 2014 – kvoteflygtninge ca. 140 personer Anerkendelsesprocenten er tæt på 100% Tal fra US, august 2014

Side 6

Flygtninge i Danmark > Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført og hvor skal vi bo når de kommer?

- hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien?

> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab?

hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet etc?

Hvem kan få ophold i Danmark?

Reguleres i udlændingeloven:

Asyl

> § 7 – konventions og beskyttelsesstatus > § 8 kvoteflygtninge

Familiesammenføring

> § 9 ægtefæller og egne børn under 15 år > § 9 humanitært ophold

Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere Side 7

Mette Blauenfedt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 8

Flygtninge i Danmark > 106.000 flygtninge i Danmark svarende til cirka to procent af befolkningen > Antallet af asylopholdstilladelser om året er stigende. Har ligget på ca. 2.000 om året - men 3.800 i 2013 og landstallet for 2014 er 4.400 (incl. 500 kvoteflygtninge). > De største flygtningegrupper kommer fra Irak, Rusland (Tjetjenien), Iran, Afghanistan og Syrien – kvoteflygtninge fra Burma, Bhutan, DR Congo, Columbia og i år også Syrien > 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer. (Baseret på estimat på 2012 tal – LG Insight 2013)

Flygtninge generelt > > > > > > Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

Side 9

P

ost

T

raumatic

S

tress

D

isorder

12.09.2012

Flygtninge med traumer Side 10

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Side 11

PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

PTSD – genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed > > > > Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændig heder, der minder om den traumatiske begivenhed

Side 12

PTSD – undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse > > > > Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

Side 13

PTSD – øget stress Vedvarende symptomer på øget stress > > > > > Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelses besvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

Side 14

12.09.2012

Flygtninge med traumer Side 15

Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks.

> > Angstforstyrrelser Depressive tilstande > > Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks.

> Forhøjet blodtryk > > Migræne Mavesår > Kroniske smerter

Side 16

Begrænsninger ved PTSD-diagnosen > Diagnosen er blevet til i en vestlig kontekst – er symptombilledet universelt, eller har det forskellige kulturelle udtryk?

> Sygeliggørelse af flygtninge – er en diagnose det rigtige svar på en samfundsmæssig uretfærdighed?

> Monokausal tankegang – postmigratoriske faktorer spiller også ind > Diagnosen er ikke dækkende for symptomerne for vedvarende og gentagende traumer  ekstrem stressforstyrrelse

Afdækning af traumer > Fra 1. juli 2013 skal alle nyankomne flygtninge og deres familier – børn og voksen – sundhedsscreenes i kommunen i løbet af de første 3 måneder. Det er en læge, der skal foretage screeningen og den skal indeholde både en udrednings- og en handleplan > Ifølge registerstudie har flygtninge (mænd) dobbelt så stor risiko for at komme i kontakt med det psykiatriske system som indfødte danskere

Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark.

Gratis behandling betalt via sundhedsloven.

Henvisning via egen læge. (Se yderligere på www.traume.dk)

Region Hovedstaden

DIGNITY - tidligere RCT

Dansk Istitut Mod Tortur

Borgergade 13 1014 København K Tlf: 33 76 06 00 E-mail: [email protected]

www.dignityinstitute.dk

Etnisk Rådgivningscenter NOOR

Københavns Kommune

Hejrevej 10 2400 København NV Telefon: 82 56 52 00 E-mail: [email protected]

www.noor.dk

OASIS

Behandling og rådgivning for flygtninge

Nygade 4, 2. sal 1164 København K Telefon: 35 26 57 26 E-mail: [email protected]

www.oasis-rehab.dk

Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge

Region Hovedstadens Psykiatri

Gentofte Hospital, opgang 32, stuen Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Telefon: 38 64 61 80 E-mail: [email protected]

www.psykiatri-regionh.dk/traumeklinik

Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 19

Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

Traumer hos børn > Langvarige belastninger værst > Familiens samlede situation er vigtig > Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft

Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 21

Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser.

En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge 2011.

44 forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund.

Hovedpointer:

1.

Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. 2.

Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang 3.

Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer

Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH

Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred > > > > > > Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre ”Almindelige” stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv.

Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH

Kan man komme sig over traumer?

Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Uproblematisk ved follow-up Skånede (22,1 %) Tilpassede (51,9 %) Problematisk ved follow-up Reagerende (3,1 %) Traumatiserede (22,9 %) > > Antallet af stressfulde oplevelser

efter

ankomsten til Danmark adskiller ’de tilpassede’ og ’de traumatiserede’ Ved opfølgning er det i højere grad det sociale liv i Danmark, der forklarer psykologiske problemer, end det er traumatiske oplevelser inden ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I:

Development and Psychopathology

, Vol. 22: 477-489.

Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH

Forudsætninger for interventioner > > > Fokus på børnenes og familiernes styrker Kultursensitiv tilgang Skolen som nøgleinstitution > > > Opkvalificering af professionelle Koordinerende indsats Inddragelse af forældrene

Side 25

Side 27

Viden og inspiration Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge ( www.flygtning.dk/udsatte ) >

Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund

(2011) >

Børn af krig og fred. Flygtningebørn i folkeskolen

(metodehæfte fra 2011) >

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde

(2001, 2. reviderede udgave 2013) > BUPL temanummer om traumatiserede flygtningebørn > Edith Montgomery og Sidsel Linnet (2012):

Børn og unge med flygtningebaggrund. Anbefalinger til professionelle

> Integrationsnet (2013):

9 små inspirationsfilm til aktiviteter med flygntingebørn. Findes på www.integrationsnet.dk

> Røde Kors (2011):

friRum – en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier

> Synergaia:

Følelsernes sprog – psykoedukation i børnehøjde

.

Side 28