Transcript Depression v. Irene Amby

DEPRESSION!
Undervisning af udviklingssygeplejerske Irene Amby
Regionspsykiatrien Vest - Herning
Ansat på E2- affektiv afsnit.
Arbejdet med psykiske lidelser gennem mange år.
Undervist deprimerede og deres pårørende gennem
psykiatriskolen.
Hyppighed :
Det er ca hver 5 dansker.
 20% af dem bliver indlagt mindst 1 gang.
 WHO placerer depression på 4 pladsen i
verden i.f.t. størst risiko for tab af
livskvalitet og leveår.

HVAD ER DEPRESSION?
En periodisk sygdom: hvor mindst 80 % får flere
episoder.
 Der findes unipolær: depression
 Der findes bipolær : depression og mani.







Arvelighed:
10 % af 1 generations slægtninge får depression
2% får mani
10% af bipolær får samme sygdom
2% får depressioner
HVAD ER DEPRESSION?
Hjernesygdom
 Signalstofferne serotonin og noradrenalin
 er nedsat.


Hippocampus skrumper

Axoerne skrumper.
HVAD FÅR MAN DEPRESSION AF?










Arves
Kronisk stress
Kroniske smerter
Blodprop i hjerte og hjerne
Dårlig søvn – skifteholdsarbejde.
Andre psykiske lidelser – angst,psykoser.
Ubearbejdet sorg
Krænkelser
Dårligt selvværd
Alkohol
SYMPTOMER:
Nedtrykthed
 Nedsat lyst og interesse.
 Nedsat energi – øget trætbarhed.

Nedsat selvværd
 Selvbebrejdelser
 Tanker om død og selvmord

SYMPTOMER (fortsat)
Tænke og koncentrationsbesvær
 Agitation eller hæmning
 Søvnforstyrrelser
 Appetit eller vægtændring
 Nedsat seksuel lyst


Angst, hormonforstyrrelser, mundtørhed
BEHANDLING:
Aflaste for belastninger
 God nattesøvn
 Sund kost
 Motion
 Forståelse
 Omsorg
 Medicin
 Beskyttelse

MEDICIN:
Serotonin genoptage hæmmere:
 -citalopam, sertralin, paroxetin, fluoxetin


Dobbeltvirkende: -venlafaxin, fontex

Tricykliske: - noritren, saroten, anafranil
Lithium
 lamotrigen

VIRKNING:
Hæmmer tilbage-absorptionen fra synapse
spalten af serotonin og/eller nodadrenalin.
 Løfter stemningslejet
 Ophæver den kropslige hæmning
 Giver mere energi
 Bedrer kognitive problemer
 Mindsker grådlabilitet
 Angstdæmpende

FORVÆRRENDE FAKTORER

ALKOHOLD

STRESS

MANGLENDE SØVN

DÅRLIG ENERGI INDTAG

MANGLENDE MOTION
HVAD HAR VI BRUG FOR SOM
PÅRØRENDE/RAMT.

DEPRIMEREDE
PÅRØRENDE
- Forståelse
Forståelse
- Frirum til ro
Frirum til egne interesse
- Tid til det der
Krav om at den ramte
gør mig glad.
Tager medansvar.
- Anerkendelse /ros Forventningsafstemning
- Hjælp til at få øje
Aftaler omkring sex
på fremskridt
Ønske om at hele
se det positive,
familien skal fungerer
Hvad har vi brug for ( fortsat )










DEPRIMEREDE
PÅRØRENDE
Omsorg
Omsorg
Få talt om hvordan Aftaler om hvornår
Jeg har det.
Hvordan vi taler
Lave noget sammen Være ærlige
Tid til hinanden
Hvad kan jeg holde
Barnepige
til ?
Turde be´ om hjælp Turde be´om hjælp
Holde fast i et almindeligt liv
OBS PÅ VEDLIGEHOLDENDE FAKTORER
FYSISK AKTIVITET:
1 time om dagen afhængig af intensitet
 Let intensitet – eks. Gang hvor man kan tale
samtidig = 1 time hver dag.
 Moderat intensitet – eks. Hurtig gang eller
let løb, hvor man bliver let forpustet og kun
kan tale i korte sætninger = 30 – 60 min, 5
gange om ugen.
 Høj intensitet – hvor man sveder, er meget
forpustet og kun kan tale i stavelser = 20 –
30 min 3-4- gange om ugen.

FYSISK AKTIVITET (fortsat )
Forskningsresultater viser at let til
moderat depressioner bedres ved fysisk
aktivitet.
 Ændring af transmitterstoffer ( serotonin,
endofiner, nodadrenalin, dopamin)
 Påvirker sindsstemningen, søvn og stress
 Positivt selvbillede, anerkendelse fra
andre, afleder de negative tanker.

FYSISK AKTIVITET (fortsat)






Tag hensyn til depressionssymptomerne
Begynd med det der giver succes
Tag udgangspunkt i de motionsformer du
normalt kan lide – det må gerne være sjovt.
Daglige gøremål som havearbejde og
rengøring tæller også med.
Lav aftaler med nogen
Lav ugeplan så fysisk aktivitet bliver en
planlagt del af hverdagen.
HVORDAN ER DET AT VÆRE
PÅRØRENDE?










Verden bliver forandret
Kan opleve det som et stort pres
Bliver chokeret
Bliver ked af det
Bliver bange
Bliver rådvild
Kommer i tvivl
Bliver usikker
Selvbebrejdelser/skyld / skam
Føler mig ensom
REAKTIONER:
Vekslen mellem håb og skuffelse
 Mellem optimisme og opgivenhed
 Sårbarhed og hudløshed
 Vrede
 Dårlig samvittighed
 Bliver selv ramt af krisereaktion

KAN DEPRESSION HELBREDES?









JA
Men det er en tilbagefaldssygdom for 80%
Der kan arbejdes med tilbagefaldsforebyggelse.
Advarselssignaler
Viden om hvad der hjælper
Støtte fra omgivelserne
Forståelse fra arbejdsmarkedet
Undervisning
Indsigt i årsagssammenhænge