Kost og Psyke

LAP konference Landstingssalen Christiansborg 28.11.2013

Eva Lydeking-Olsen Optimal Næring København

Diagnose, forekomst, historisk udvikling Psykiske sygdomme omfatter en lang række sygdomme som er inddelt efter det internationale diagnose system WHO ICD-10 Systemet bygger på kategorisering af symptomer, disses varighed og sværhedsgrad.

Depression (MDD, Major Depressive Disorder) er mest udbredt. Ca. 20% af befolkningen vil på et tidspunkt i livet blive ramt af depression 3 – 5% har til enhver tid sygdommen. (NetPsyk.dk) Dertil kommer et meget stort antal mennesker med lettere depressive symptomer og humørsvingninger ca. 1% med bipolar lidelse (manio-depressiv psykose ) Skizofreni rammer ca. 1% Autisme ca. 0,4% og ADHD 5%

Global mortality, disability, and the contribution of risk factors: Global Burden of Disease Study

CJL Murray, AD Lopez Lancet1997;349: 1436–42 • Specific causes of global DALYs, %

Udviklede lande Udviklings lande Verden 1. Infektioner, parasitter, luftvejsinfektioner, graviditet, fødsel, spædbørn, fejlernæring 7,8 48,7 43,9 2.Velfærdssygdomme: Kræft, kredsløb og hjerte Diabetes, Luftveje, Neuropsykiatriske lidelser 3. Skader og ulykker 77,8 13,7 20,4 22 14,5 36,1 4 8,3 9,0 15,2 40,9 5,1 9,7 10,5 15,1

The ten leading causes of years lived with disability in 1990 according to the Global Burden of Disease Study

1. Unipolar major depression

2. Iron deficiency anemia 3. Falls 4. Alcohol use 5. Chronic obstructive pulmonary disease 6. Bipolar disorder 7. Congenital anomalies 8. Osteoarthritis 9. Schizophrenia 10. Obsessive-compulsive disorder

Hjernen og Nervesystemet (CNS)

Ydre miljø:

Syn Hørelse Følesans Smag Lugt

Bearbejdning i Central nervesystemet

(CNS)

Reaktioner:

Bevægelse Kirtelsekretion Fordøjelse Vejrtrækning Kredsløb Udskillelse Hukommelse Nye tanker

Indre miljø:

Kropstemperatur Blodtryk Surhedsgrad tankevirksomhed Optimal Næring ELO

Hjernen

• • • • • Modtager, behandler og videregiver information.

Hjerneprocesserne udføres ved kemisk og elektrisk signalering i og mellem nerveceller.

Klarlægningen af signaleringsprocesserne er derfor grundlaget for at forstå de fysiske mekanismer for hjernefunktionen. Alle hjernefunktioner udføres ved vekselvirkninger mellem specialiserede nerveceller i specialiserede cellegrupper.

Disse grupper udgør hjernens funktionelle netværk.

Optimal Næring ELO

Hjernen i tal

• • • • Vores hjerne består at et netværk af 100 milliarder nerveceller, der både modtager og afgiver vigtige signaler. Hjernen hos voksne vejer ca. 1,4kg Man regner med, at de enkelte nerveceller modtager og afsender signaler til mindst 100 andre nerveceller dagligt.

Jo hyppigere forbindelsen mellem af sender og modtagercellerne bruges, jo stærkere vil den være. Omvendt vil nedsat brug give svagere forbindelser.

• Det er er lige som med muskler…..

Optimal Næring ELO

Optimal Næring ELO

Nervecelle kommunikation

Hvordan ”snakker” nervecellerne med hinanden ?

Synapsetræning & signalstoffer

http://www.wisc online.com/objects/index_tj.asp?objID=AP120 1 http://www.ucsd.tv/greymatters/lesson addiction-study.shtml

Signalstoffer og deres lokalisation

Optimal Næring ELO

L-Dopa ved parkinsonisme Tryptofan eller 5-HTP v. depression Amfetamin øger frigivelsen af flere transmittere Remoron og Tolvon øger serotonin og noradrenalin Tricykliske antidepressiva stimulerer receptorer, + vægtøgning Antipsykotika blokerer receptorer: Lavdosis, middeldosis, højdosis Atypiske antipsykotika blokerer receptorer men har mere bredspektret virkning MAO hæmmere (serotonin, noradrenalin) Aricept v Alzheimer SSRI antidepressiva Dual –action antidepressiva: SNRI Psykofarmaka-information Af overlæge, dr.med. Jes Gerlach, Sct. Hans Hospital, Roskild Psykiatri-Information, maj 1998, nr. 2 http://www.i-d-a.dk/medicin/pi.php

Lægemiddelkataloget www.lk-online.dk

•

Trim hjernen

Indlæring tænder for gener i nerveceller, som igen stimulerer væksten af dendritter og synapser.

–

William T. Greenough, University of Illinois

•

Jo flere stimuli, desto flere hjerneceller, synapser og dendritter er der at ”tage af” og

–

desto længere tid tager det at blive senil….

Kombinationen af hjernegymnastik og motion – giver bedre beskyttelse mod forfald senere i livet.

Optimal Næring ELO

Hjernen

• • Der er nervenetværk for de forskellige – sanser, – for styring af bevægelser, – for sprogopfattelse, – for alle de hjernefunktioner vi kender.

Selv om de molekylære signalprocesser genbruges i de forskellige nervenetværk er hvert netværk specialiseret til netop sin funktion.

Optimal Næring ELO

Hjernen har brug for stabil energi……….

• • • •

Stabil energi er stabilt blodsukker, UDEN inflammation Stabil energi er gode fedtsyrer…især n-3 og fosfolipider Stabil energi er regulerende urter, afpasset efter ”stress eller distress”

Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til sødt Insulin er et af de vigtigste blodsukkerregulerende hormoner, som fungerer ved at lukke op for transporten af glucose ind i cellerne, hvor det bliver til energi eller lægges på lager. Insulin dannes, når blodsukkeret stiger. Det sænker blodsukkeret ved at skubbe blodsukkeret (glucose) ind i cellerne, så der så vidt muligt er et konstant niveau i blodet.

Insulinresistens er en tilstand hvor cellerne ikke længere reagerer som de skal på insulin. Det betyder, at glucose ikke så let flyttes ind i cellerne. Derfor sulter cellerne og man oplever at være SULTEN, og samtidig bliver det svært at regulere blodsukkeret, som ofte er for højt.

Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til sødt

Insulinresistens medfører

•Energimangel i cellerne – det opleves som træthed og sult •Overproduktion af insulin – kroppen forsøger at afhjælpe den manglende effekt at insulin ved at lave mere af det.

•Da insulin er et ”lagerhormon” : øget tendens til at tage på i vægt

Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til sødt

Et kronisk forhøjet insulinniveau kan have mange følger

Både mænd og kvinder: •Forhøjet blodtryk •Forhøjet kolesterol •Æbleformet overvægt (hos halvdelen) •Øget risiko for hjerte-karsygdomme •Diabetes type II Hos kvinder: •Menstruationsforstyrrelser •Barnløshed pga polycystisk ovariesyndrom •Overgangsalderproblemer •Hår, hvor man ikke ønsker det, og skaldethed, hvor man gerne vil have hår •Dybere stemme Alt i alt kaldes det

SYNDROM X

Insulinresistens - årsager

•Mangel på bestemte næringsstoffer : n-3 fedtsyrer, magnesium, zink, krom, vanadium…….

•En kost, der giver et meget svingende og/eller højt blodsukker meget sukker, hvidt mel, for lidt fedt og protein i nogle af måltiderne •Kost og livsstil, der giver en høj insulinproduktion = stress, kaffe, stimulanser, kunstige sødemidler, mælkeprodukter….

•Livsstil, der nedsætter insulinfølsomheden = manglende motion………………..

•Behandling med antipsykotisk medicin •Behandling med binyrebarkhormoner

Sulten ?

Blodsukkeret falder: Kroppen laver glucagon Blodsukker hentes frem fra lagrene For lavt blodsukker

• • • • • • • Træt Deprimeret Kold Irritabel Hovedpine Dirrende hænder Generelt ubehag Nogle får voldsomme symptomer som angst, panik, udløsning af epileptiske anfald,aggression/ kort lunte

Lige efter et måltid

• • • • • Blodsukkeret stiger Kroppen laver insulin Blodsukkeret skubbes ind i cellerne og lægges på lager i lever og muskler Blodsukkeret falder igen Kroppen stopper produktion af insulin Symptomer på lavt blodsukker forsvinder

Blodsukker og insulinrespons hos raske, 200 gram fuldkornsbrød uden pålæg

Glucoseværdier, n=28 Insulinværdier for gruppen, n= 28

9 350 8 300 7 250 6 5 4 Placebo Rug Hvede Enkorn 200 150 3 100 2 1 0 1 50

KIKÆRTEMEL, kartoffelmel, HUSK-fibre

0 2 3 4 5 6

tid (pr. ½ tim e )

7 8 1 2 3 4 5

tid (pr. ½ time)

6 7 8 Placebo Rug Hvede Enkorn

Insulinresistens /prædiabetes: mad og motion Case K, 48 år, normalvægtig, cykler 2 t/d i roligt tempo

Den sunde

Morgen

Helkornsrugbrød med mager ost.The

Den skrappe

Morgen

2-300 gram grøntsager (rest fra aften) Ost eller bønner. The

Frokost

Helkornsrugbrød med magert kødpålæg eller fed fisk 200 gram rå grøntsager. Vand

Frokost

2-300 gram RÅ grøntsager ( hvidkål, blomkål, gulerod, peberfrugt,julesalat ). Æg. Mandler

Mellemmåltid

Knækbrød med ost. 1 æble

Mellemmåltid

Nødder, frugt, evt rug knækbrød med avocado og kødpålæg

Aften

3-400 gram grøntsager 150 gram kød, fisk eller æg Ris eller kartoffel, evt pasta. Olivenolie.

Hørfrøolie til dressing HÅRD RONING 5 timer om ugen

Aften

4-500 gram grøntsager, alle slags, rå og kogte 150 gram kød, fisk eller æg, evt kold kartoffel Olivenolie. Hørfrøolie til dressing Fasteblodsukker 6,0- 6,5 Hb A1C ca 5- 5,5 God energi Stabilt humør

Hjerne og nervesystem

Hjernens funktion og udvikling

Hjernen har mulighed for til stadighed at udvikle og forandre sig – Muligheden afhænger i høj grad af, hvilken næring og pleje den får

Hjernen kan danne –

nye kommunikationsnetværk, hvorved vores evne til at huske, handle, tænke og føle styrkes og udbygges, med passende træning og passende ernæring

Frede Damgaard og Vivi Logan

Multi-kompleksitet

- tidens kanariefugle ??

ADHD,Autisme Aspergers syndrom OCD Depression Skizofreni Afhængigheder, misbrug

Fostermiljø Misbrug Depression Kost Mangler Mad-u-tålsomheder Mineral og fedtsyremangler Særlige behov/sær biokemi

Antinutrienter:

• Alkohol • Kaffe • Cola • Sukker oa hvide CHO

Neurotoxiner :

Aluminium • Tungmetaller, eks. Bly, kviksølv,cadmium • Tobak

Kostmæssige intoleranser- hyppigst morfinpeptider

Hjerne-mæssige-kost-skurke

Hjernesvækkende fedtstoffer

• • • • • Animalsk fedt, mættet / n-6 (AA): kød, mælkeprodukter Hærdede vegetabilske olier: margarine, mayonaise, forædlede fødevarer - kontroller deklarationen Transfedtsyrer: igen margarine, meget forarbejdede fødevarer/friturestegt fastfood som f.eks. pommes frites og franske kartofler Alt for mange vegetabilske olier med omega-6 fedtsyrer: forædlede fødevarer, vegetabilske olier som f.eks. majs- og solsikkeolier.

Kød giver meget AA -omega-6

Hjernestyrkende fedtstoffer

• • • • DHA: den kraftigst virkende type omega-3 fedtsyre til hjernen får man ved at spise fisk og skaldyr EPA: den anden kraftige omega-3 fedtsyre til hjernen får man ved at spise fisk Alfa-Linolensyre: omega-3 fedtsyrer, som af kroppen skal omdannes til langkædede omega-3 fedtsyrer for at gavne hjernen. Man får dem fra grønne bladgrøntsager, nødder og hørfrø. Som kan omdannes til EPA og DHA.

Enkelt umættede fedtsyrer, som f.eks. i olivenolie: indeholder en del antioxidanter, øger ikke truslen mod blodkarrene og gavner beviseligt hukommelsen

Super-kost til hjernen:

• • • • • • • • • • Gør frugt og grøntsager til den overvejende del af den dagligt kost.

Spis fjerkræ uden skind eller meget magert kød og vildtkød.

Spis tørrede bønner – alle slags bælgfrugter, bl.a. jordnødder, helst usaltede.

Spis nødder, især valnødder og mandler.

Spis fede fisk (laks, sardiner, ansjoser, makrel) og skaldyr.

Skær ned på omega – 6 fedtsyrerne (især majsolie + tidselolie*, kød fra stalddyr), hærdede vegetabilske olie og transfedsyrer.

Skær ned på sukker og natrium (salt).

Skær ned på forarbejdede fødemidler.

Tag vitamin- / mineraltilskud, da det er umuligt fuldstændigt at efterligne en næringsrig stenalderkost uden støtte af kosttilskud.

Tag tilskud af fiskeoliekapsler, især hvis der ikke er fisk på menuen flere gange om ugen.

Værd at udforske….hele vejen rundt

•Generel kostsammensætning og blodsukkerbalance •Udelukkelse af fødevarer som driller og forstyrrer

mange processer

•Opmærksomhed på miljø-relaterede problemer, fx

tungmetaller, kemikalier , vacciner, medicinrester oma

•Ernæringsmæssige utilstrækkeligheder (fedtsyrer,

vitaminer, mineraler, særlige aminosyrer)

Signalstoffer

Adrenalin, noradrenalin og dopamin: Får os til at føle os godt tilpas, stimulerer, sørger for motivation og hjælper os til at takle stress.

Noradrenalin og dopamin giver følelsen af tilfredsstillelse, klarhed og velbehag. Adrenalin er vores ”kæmp, flygt eller frys”- hormon, der sørger for at vi kan klare en stresssituation.

Hvis disse stimulerende signalstoffer løber løbsk, kan man få psykotiske symptomer, herunder sanse- og tankeforstyrrelser og hvis de ligger for lavt fungerer man ikke spor godt.

Signalstoffer

GABA, smørsyre: Modvirker disse stimulerende signalstoffer og får os til at slappe af og falde til ro.

Serotonin: Sørger for følelsesmæssig stabilitet, selvtillid, smertetolerance og god søvn.

Acetylcholin: Holder hjernen skarp, sikrer indlæring, hukommelse og mental årvågenhed.

Melatonin: Sørger for at vi kan holde styr på årstider, døgnrytme og sove om natten.

Optimal Næring ELO

MORFINPEPTIDER

Nogle mennesker har en enzymdefekt i fordøjelsen (erhvervetImedfødt), som medfører ufuldstændig fordøjelse af proteiner fra bl.a. mælk og gluten. Peptider med morfinvirkning kan da cirkulere med blodet og påvirke hjernen, så man bliver reelt afhængig og får abstinenssymptomer ved ophør med de pågældende fødemidler. – CASOMORFIN 1 - 8 nedbrydes til – CASOMORFIN 1 - 3 og – GLUTEOMORFIN IGLIADORFIN kan måles i urinen.

MORFINPEPTIDER

• Morfinpeptider dannes ud fra proteiner i maden, som spaltes "på et forkert sted i kulstofkæden" pga. arvelige og erhvervede dysfunktioner i fordøjelseskanalens evne til at danne visse enzymer. • Morfinpeptider kan måles i en urinprøve. – Caseomorfin 1 - 8 fra kasein – Gliadomorfin fra gliadin i rug, hvede, byg (og havre) – Gluteomorfin fra glutenin i rug,hvede, byg, havre, evt. ris – Andre endnu ukendte • Morfinpeptider kan være op til 6-12 mdr. om at blive udskilt hos autister og skizofrene.

• Psykofarmaka øger nedbrydningen af morfinpeptider .

KONSEKVENSER AF MORFINPEPTIDER

• • • •

Symptomer:

Træthed, sløvhed, social isolation, hyperaktivitet, aggressiv adfærd, depression forskellige fysiske symptomer Forstyrret immunsystem. Immunsystemets celler har opoid-receptorer ligesom hjernens celler Mangelfuld optagelse af de fleste mineraler (malabsorption), som forstyrrer situationen yderligere Ofte afhængigheds- og abstinensmønste

KONSEKVENSER AF MORFINPEPTIDER

• • • • Symptomer: Træthed, sløvhed, social isolation, hyperaktivitet, aggressiv adfærd, depression forskellige fysiske symptomer Forstyrret immunsystem. Immunsystemets celler har opoid-receptorer ligesom hjernens celler Mangelfuld optagelse af de fleste mineraler (malabsorption), som forstyrrer situationen yderligere Ofte afhængigheds- og abstinensmønste • • • •

Behandling

Konsekvent diæt. At lade folk gå på af diæt med fx nogle ugers eller måneders mellemrum er dybt problematisk, da det svarer til at gå af og på heroin Evt. tilskud af morfinnedbrydende enzymer Kosttilskud (minimum er god multi, n-3 fedtsyrer, kalk, magnesium og spormineraler) Kontrol efter et år

Tabel 5.1 Oversigt over morfinpeptider Navn Casomorfin

(flere typer)

Kilde

Casein (mælkeprotein)

Gluteomorfin

(bl.a. A4)

Gliadomorfin Glutenin/glutenholdige korn

Hvede, havre, byg, rug OBS: Ris, hirse, majs, boghvede

Gliadinholdige korn

Rug, hvede, byg, havre

Tryptofan IAG

(Indolyl Acroloyglycin)

P 1 P 2 HK 1 HK 2 Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Associeret med

Autisme Skizofreni Søvnighed efter indtagelse Aggression efter indtagelse Hæmmer genoptagelse af dopamin i neuroner - dvs. øger dopamin-aktivitet i synapsespalten.

Dopaminrelation ?

Se ovenfor Uro, hyperaktivitet Høje niveauer ved akut psykose Høje niveauer ved akut psykose Uro Nedsat koncentration Hyperaktivitet

Andre Svampe-infektion/ overvækst?

Normal områder varierer fra laboratorium til laboratorium

MORFINPEPTIDER

Symptomerne kan variere meget: Let søvnighed Koncentrationsbesvær TiIbagetrukkethed – af kortere varighed (formentlig hos de, der er hurtige til at udskille stofferne) Sløvhed I ligegladhed Overaktivitet I eufori Usocial adfærd I isolation Fjendtlighed I aggressivitet I selvdestruktivitet I op til mange uger efter indtagelse. Urinværdierne kan være op til 6 mdr. om at normaliseres efter kostændring. Og hjernen kan være endnu længere tid om at udvikle sig, når stofferne er væk.

MORFINPEPTIDER

•

Tilbagefald ved indtagelse af mælk I gluten (fx pizza og ostemad) kan give alvorlige psykotiske udbrud af lang varighed.

•

Epidemiologisk er der beskrevet at skizofreni ikke findes i etniske grupper, der naturligt lever mælke-/glutenfrit (Papua Ny Guinea) men så snart disse grupper spiser "vestlig kost" optræder skizofreni-lignende tilstande, som forsvinder, når de får den oprindelige kost igen.

Ref.: Lucarelli S et al. Food Allergy and Infantile Autisme. Panminerva Med 1995;37: 137-41 Reichelt Gluten, Milk Proteins and Autisme: Dietary Intervention Effects on Behaviour and Peptide Secretion. J Appl Nutr 1990; 42(1 ):1-11.

MORFINPEPTIDER

Der mangler langvarige interventionsstudier med skizofrene, mens der er vist effekt hos autistiske børn med forbedring i – sociale – motoriske – indlæringsmæssige – sproglige funktioner hos 50 – 90 % (afhængig af symptomerne hos den enkelte) efter 1 år på mælkeog glutenfri diæt. • •

Der er store praktiske problemer med at iværksætte gluten/mælkefri diæt hos skizofrene, der har det reaktionsmønster.

De kan udpeges ved hjælp af urinprøve. Vær opmærksom på, at neuroleptikabehandlinq mindsker morfin-peptid-dannelsen fra maden (ved at øge peptidase-enzymerne i tarmen) så der kan fås falsk lave værdier, hvis der allerede er iværksat behandling med neuroleptika. Ref.: Reichelt KL. The Effect en Glutenfree Diet on Glycoprotein Attached Urinary Excretion and Behaviour in Scnizophrenics. J Orthomol Med 1990;5:223-39

Dreng 9 år. Dårlig trivsel fra 6 mdr. med opkast, fordøjelsesbesvær. Forældre iværksætter mælkefri diæt mgv. Senere også gluten fri diæt pga. nedsat vækst, stor træthed, ondt i maven. Flere sygehusindlæggelser med alle undersøgelser inkl. biopsi og laktosebelastning. Alt normalt. Sundhedsvæsnet vil ikke tro på forældrene. Han lever på GfCf - kost til 8 år, hvor læger presser på for at han skal genoptage mælk. Prøver så i 4 uger og er et halvt år om at komme sig. Derefter diæt igen. Provokeres 5 dage før urinopsamling og bliver meget, meget dårlig, livstruende syg: Total 479 Gluten/gliad in " " lAG HK2 A4 Caso 1 - 8 121 60 48 48 18,6 11,9 9,3 Borderline Høj Høj Høj Høj Let forhøjet Høj Let forhøjet Konklusion: Gluten-domineret mønster - autistisk syndrom?????? HAN ER IMIDLERTID NORMAL PÅ ALLE MÅDER. Mineralprofil er lav "across the board" trods gode kosttilskud i hele barndommen. Morfinpeptider kelerer og fjerner mineraler. Omfattende afføringsanalyse: Let ubalance med Klebsiella spp. Let fedtmalabsorption Lidt nedsat chymotrypsin.

Adfærd, diæt og kosttilskud -ADHD som case

ADD – overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD – overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

Diagnosen sidder nogen gange ret løst i psykiatrien ift ”urolige/sårbare/stressede børn”

Hjernens evner …………..

•

Opmærksomhed og koncentration er evnen til at opretholde årvågenhed, adskille relevante fra irrelevante påvirkninger og fastholde planer, tanker og handlinger.

• •

Koncentrationsevne (selektive opmærksomhed) er en forudsætning for fokus Sanseindtryk overvælder, hvis vi ikke er i stand til at negligere støj og frasortere visse påvirkninger

ADHD

ADHD, står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse eller tilstand. Symptomerne på ADHD er præget af forskellige grader - herunder fravær - og kombinationer af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Den er oftest medfødt og optræder både hos børn og voksne, kvinder og mænd. Halvdelen der har ADHD som børn, har det også som voksne; mange diagnosticeres først sent

Diagnose ADHD

•

Koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder o/e hyperaktivitet og impulsivitet

•

Vanskeligheder i flere sammenhænge, f.eks uddannelse, arbejde

• •

og hjem.

•

Varighed mindst 6 måneder Tilstede før 7-årsalderen, Ingen anden forklaring

•

Ofte overlapning med f.eks. adfærdsforstyrrelser, angst, depression eller misbrug.

Ingen objektive målemetoder findes, det er en rent klinisk diagnose.

Hyppighed mellem 3-5% (spændvidde 2-16 %)

Risikofaktorer og forklaringer

•

Stærk arvelighed ≈ 60 % for udvikling af ADHD.

•

Komplikationer i forbindelse med svangerskab og fødsel

•

For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt.

•

Påvirkning under svangerskabet af alkohol, tobak eller stresshormoner mistænkes.

•

Flere faktorer = øget sårbarhed ??

Underskud af signalstofferne dopamin og noradrenalin flere steder i hjernen ≈ forstyrret opmærksomhed, impulskontrol, planlægning og overblik samt evnen til at sortere indtryk

•

Sammenhæng mellem ADHD og en genvariant ift noradrenalintransporter-genet

Diagnose ADHD

Adfærd er, på godt og ondt, resultatet af hjerneprocesser Hjerneprocesser er styret/forstyrret af mange faktorer:

• • • •

Kostindtag / Kostmønstre Fødevarereaktivitet , mest IgG og morfinpeptider Mangler og ubalancer, især D vitamin og mineraler Belastninger, komplekst område ≈ autisme

•

ALTID se på helheden og have øje for det almindelige og åbenlyse ≈ mønstergenkendelse ift. næringsstoffer

Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial

Lidy M Pelsser DrMSc a , , , The Lancet Volume 377, Issue 9764 , 5-11 February 2011, Pages 494-503

Ernæringsmæssig indflydelse…….

Vigtigste områder er at 1. Identificere suboptimale niveauer af vigtige næringsstoffer 2. Klarlægge overfølsomheder/ reaktioner ift fødemidler og tilsætningsstoffer Zink, jern, magnesium, pyknogenol, N-3 fedtsyrer

- Stærkest sammenhæng er fødevarereaktioner og N- 3 fedtsyrer ift. ADHD

Sinn N. Nutritional and dietary influences on attention deficit hyperactivity disorder. Nutr Rev. 2008 Oct;66(10):558-68.

Kostmønstre ved ADHD

N= 375 skolebørn i Iran. Kostregistrering via frekvensskema. Kostmønstre vurderet på baggrund af fødevarevalg og statistisk faktor-analyse:

Su ndt, vestligt, sødt, fast-food

ADHD diagnose via DSM-IV = 9,7 % Børn i gruppen af 25% højest sukkerindtag havde en 3,95 gange øget risiko for at have ADHD, sammenlignet med den fjerdel der havde lavest sukkerindtag.

(95 % CI 1,16-15,31)

Azadbakht L, Esmaillzadeh A. Dietary patterns and attention deficit hyperactivity disorder among Iranian children. Nutrition. 2011 Aug 24;

Kostmønstre ved ADHD

Su ndt, vestligt, sødt, fast-food

ADHD diagnose via DSM-IV = 9,7 % Børn i gruppen af 25% højest fast-food-indtag havde en

3,21 gange øget risiko for at have ADHD,

sammenlignet med den fjerdel der havde lavest lavest fast-food -indtag

Azadbakht L, Esmaillzadeh A. Dietary patterns and attention deficit hyperactivity disorder among Iranian children. Nutrition. 2011 Aug 24;

Sukker og ADHD

•

Forekomst ca 10 % USA, ukendt årsag

•

Formentlig D2 signallering/receptorantal nedsat i hjernens belønningsssystemer

•

Samme mønster af nedsat dopaminsignallering i forskellige belønnings-abstinens syndromer ift mad/ medicin/stofafhængighed og overvægt

•

Genetiske faktorer- ja, men forklarer ikke hele forekomsten

•

Overforbrug af sukker kan være en medvirkende årsag da overdrevent sukker indtag forstyrrer dopamin-signalleringen i det mesolimbiske system

Johnson RJ, Gold MS, Johnson DR, Ishimoto T, Lanaspa MA, Zahniser NR, Avena NM.

Attention-deficit/hyperactivity disorder: is it time to reappraise the role of sugar

consumption? Postgrad Med. 2011 Sep;123(5):39-49.

Ernæringsmæssig intervention i ADHD og ASD

ADHD udforsket i 30 år som den hyppigste neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelse Generel enighed om at ADHD bør udforskes og behandles som et problem med sammensatte årsager Kostmæssig fokus på: Sukker, især raffineret Tilsætningsstoffer Fødevare reaktioner/overfølsomheder Fedtsyre -omsætning

Martí LF. Effectiveness of nutritional interventions on the functioning of children with ADHD and/or ASD. An updated review of research evidence. Bol Asoc Med P R. 2010 Oct-Dec;102(4):31-42.

Ernæringsmæssig intervention ved ADHD

Meget variabel forskningsmæssig baggrund for at give råd til forældre, patienter og behandlere: Dobbeltblinde undersøgelser vs. Case-historier

Tilgange som er SECS behøver mindre tung forskning for at kunne bruges, end behandlinger som er RUDE S= Safe; E= Easy; C= Cheap; S= Sensible ≈ Sikre , nemme, billige , fornuftige R= Risky; U= Unrealistic; D= Difficult; E= Expensive ≈ Risikable, urealistiske, vanskelige, dyre Fedtsyrer og multi mest lovende, mineraler ved mangel

Hurt EA, Arnold LE, Lofthouse N. Dietary and nutritional treatments for attention-

deficit/hyperactivity disorder: current research support and recommendations for

practitioners. Curr Psychiatry Rep. 2011 Oct;13(5):323-32.

Ernæringsmæssig indflydelse…..

Blandet kvalitet af undersøgelser hhv. blandet effekt: N-3 / EFA Carnitin Pyknogenol

Bedst undersøgt med positiv effekt:

Zink 2 x RCT Mere forskning: Magnesium Multi`er Jern SAM-e Gingko Biloba Ginseng Ingen dokumentation: Perikon Tyrosin Phenylalanin

Rucklidge JJ, Johnstone J, Kaplan BJ. Nutrient supplementation approaches in the treatment of ADHD. Expert Rev Neurother. 2009 Apr;9(4):461-76.

Stærk overlapning til IgE allergisk følsomhed

ADHD Kontrol P-værdi

Positiv prik-test Melmide Husstøvmide Bermuda Græs Tysk Kakerlak Amerikansk kakerlak Johnson græs Allergisk snue Eksem Asthma Nældefeber, øjne, fødevareallergi 67,5 % 42,5% 40% 37,5% 30% 35% 30% 45 % 32,5% 32,5% 20% 22,5% 20% 10% 0,043 0,048

0,008 Suwan P, Akaramethathip D, Noipayak P. Association between allergic sensitization and attention deficit hyperactivity disorder (ADHD). Asian Pac J Allergy Immunol. 2011 Mar;29(1):57-65.

Eliminationsdiæt til ADHD….ikke blodprøver

INCA studiet. N= 100 børn mellem 4 og 8 år Holland og Belgien

-Eliminationsdiæt vs. Sund blandet kost, N = 50 x 2 -Højsignifikante forbedringer i 2 forskellige ADHD- scores i

eliminations- gruppen vs. Kontrolgruppen, 5 uger

-Respons mindst 40 % forbedring i eliminationsgruppen, gik

videre til dobbeltblind provokation , N= 30

-19 af 30 reagerede med forværring ved fødevareprovokation -Ingen sammenhæng med IgG – blodprøver. Lidy M Pelsser et al. Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial. The Lancet, Volume 377, Issue 9764, 5-11 February 2011, Pages 494-503

Depression: Flere typer

Bipolar Depression vs. Eufori/ maniske episoder Unipolar, Enkeltstående vs. Tilbagevendende Ligelig kønsfordeling 1 % af befolkningen Ca. 40-50.000

Kvinder, 8 % < 1 år Mænd, 4% < 1 år Ca. 300.000

Arv, stress, sygdom/misbrug

Forløb……….faser, remission og tilbagefald

Antidepressiv medicin

SSRI-præparater ved depression, angst og tvangshandlinger Påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. Færre bivirkninger end ældre midler SNRI-præparater ved depression og mangel på initiativ/engagement Påvirker to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. Tricykliske antidepressive midler Brugt i + 50 år. "Selective Serotonin Reuptake Inhibitor", SNRI = "Serotonin og Noradrenalin Reuptake Inhibitor”. Flere bivirkninger end nyere antidepressiva, Populært også kaldet "lykkepiller” = vrøvl.

Ingen virkning på normale tilstande og kan ikke misbruges.

De kan ikke misbruges

Forgiftninger kan være livsfarlige.

Tricykliske antidepressiva mere effektive ved meget svære depressioner.

Antidepressiv medicin, klinik-erfaring

•

Et ”uendeligt antal tilstande” kan mistolkes som depression og vil blive fejlbehandlet = folk får bivirkninger, hvis man medicinerer…………..fra

jernmangel, til madoverfølsomhed, til simple ernæringsubalancer……………..

• • •

Nogen mennesker er født med en ”sær biokemi” og fungerer KUN med hjælp fra antidepressiva, uanset hvad man ellers gør….de har sædvanligvis ingen bivirkninger og her kan medicinen betragtes som ”et kosttilskud” - insulin ved sukkersyge eller - stofskiftehormon ved lavt stofskifte

• •

Nogen har brug for medicin ved siden af ,”hvad man ellers gør”, men kan trappes ud sidenhen. ALTID i samråd med læge og ALTID – ALTID langsom udtrapning.

Antidepressiv medicin, kan man teste relevansen for at bruge det eller lade være ???

• • • • • • • •

Case 1. Depression ?

40 årig kvinde, hele livet følsom og måske lidt skrøbelig Har klaret sig som selvstændig Spiser af vekslende sundhedsgrad Noget overbekymret Ifbm efterårets indsætten og et ikke-farligt fysisk uheld, indtræder VOLDSOM angst og depression.

Kan ikke være alene, kan ikke gå i bad selv, kan ingenting Besøg på psykiatrisk skadestue, kort indlæggelse.

Anbefales behandling med beroligende (benzodiazepiner) og antidepressiva af SSRI-type.

• • • • • •

Symptomer:

Voldsom hjertebanken, hurtig puls = 120 uden anstrengelse Kan ikke klare helt almindelige fysisk ting som at gå tur, støvsuge Angstanfald og grædende næsten døgnet rundt Bekymrede vrangforestillinger Lavt selvværd, sort hul

• • •

Case 1. Depression ?

Kan ikke komme igennem dagen eller nætterne, uden noget beroligende.

•

Tilskud af disse 3 + Vectomega og multivitamin-mineral i NDS kvalitet, hjælper lidt Tager benzodiazepiner et par gange dagligt, har lang historie med dårlig medicintålsomhed; er ikke meget for at tage SSRI Alle symptomer er forenelige med SVÆR magnesiummangel , lav D vitamin, evt. B12.

•

……..får diarre af magnesium, også efter skift til særligt letoptagelig-form og B6 ekstra, for at bedre optagelsen.

•

Derfor iværksættes analyse af organiske syrer i urinen

Case 1

????

Case 1. Depression ?

• Overvækst af Lactobacillus Acidophilus af en form som danner D- lactat: Blokerer delvis energistofskiftet i citronsyrecyklus = STOR træthed, manglende energi til hjernen, den bruger normalt 25 %.

• •

Behandling:

Probiotika S-60 som er uden L.A i min. 6 mdr. Oprensning af tarmen med bukkehornsfrø, hvidløg , antibiotika • • •

INGEN ubalancer i neurotransmittere så den anbefalede behandling med SSRI-præparat vil formentlig kun give bivirkninger

Overvækst af ukendt anaerob / ikke-iltkrævende bakterie som producerer TRICARBALLYLAT som blokerer magnesium-optagelsen (og måske zink ........mfl)

Kendt fra drøvtyggere, fx køer, græstetani/kramper

Producerer cadaverin- toxiner

Symptomer opstod gradvis efter bondegårdsferie som 8-årig Behandling:

Antibiotika NDS magnesium i rigelige mængder i min 6 mdr + ekstra B -complex

Case 1. Status efter 6 mdr.

• • • • Stadig en følsom person = personlighedstræk Ikke syg mere, normal puls og ok muskler Ikke angst/ overbekymret/depressiv mere Fungerer bedst på hvedefri kost og med rundhåndet tilskud af D vitamin, N-3 fedtsyrer og magnesium til tarmtolerancen.

At øge tryptofan i hjernen?

• • • • • • •

Bedste fødemidler

5-HTP Tryptofan + kulhydrat HøjTryptofan:phenylalanin +leucin-ratio Dadler, papaya, banan Kraftig motion Fuldkornskulhydrater Sollys • • • •

Værste fødemidler

Rug Hvede Undgå for høj insulin Undgå for voldsomme proteinkilder Optimal Næring ELO

Morgenmad – høj tryptofan

Denne kostplan er lavet udfra en almindelig blandet kost til 1 person.

Omelet:

• 2 æg • 1 håndfuld spinat • 30 gram champignon Udgangspunktet er, at lave en kostplan med fødevarer med højt tryptofan indhold, som fremmer serotonin så meget som muligt Kilde: livestrong.com

Tilbehør:

• En halv banan • 2 skiver ananas Æggene indeholder mange proteiner og essentielle fedstyrer som er nødvendige for at producere serotonin. Æggehviderne rankerer meget højt på serotonin listen

Frokost

Tunsalat med avokado og grønt:

• En halv avokado • En dåse tun • 1/4 broccoli – dampet • 2 spsk. Sesamkerner • 2 spsk. majs • 2 spsk. Hørfrøolie Hakkes og blandes sammen som salat.

Avocado giver lidt protein og fedtsyrer Tun masser af protein og jern Broccoli renser ud og giver en gunstig hormonbalance, forebygger brystkræft Sesam har mange mineraler i biotilgængelig form Hørfrøolie N-3 fedtsyrer i bulk - mængde.

Aftensmad

Laks med grøntsager:

• Laksebøf – bagt i ovn • Fuldkornsris • Sauce lavet af hakkede tomater og kokosmælk

Tilbehør:

• Grønkålssalat med mango, valnødder og tidselolie

Mellemmåltider

Formiddag

10 valnødder 2 blommer Eftermiddag Homus:

Kikærter Hørfrøolie 1 spsk. Tamin (sesamsmør) 1 skive fuldkornsknækbrød

Aften Smoothie

3 dl Sojamælk 1 banan 2 spsk. Hørfrøolie 2 spsk. Valnødder 1 skive mango eller kiwi

• • • • • • • • •

Case 2. Depression og voldsom angst ?

30 årig kvinde, hele livet stærk og dynamisk To uddannelser Spiser sundt Meget kvik og hurtigt tænkende Ifbm med et farligt fysisk uheld, indtræder VOLDSOM angst og depression.

Kan ikke være alene, kan ikke gå i bad selv, kan ingenting…smerter allevegne Besøg på psykiatrisk skadestue, kort indlæggelse flere gange.

Behandles med beroligende (benzodiazepiner) og antidepressiva af SSRI-type, samt morfin-præparater og betablokkere.

Anden omgang SSRI giver SVÆRE bivirkninger

• • • • • • •

Symptomer:

Voldsom hjertebanken, hurtig puls +100 uden anstrengelse Kan ikke klare helt almindelige fysiske ting Sover elendigt LYDFØLSOMHED Gentagne blæreinfektioner Angstanfald og forvirret/uklar næsten døgnet rundt Sort hul

?????

Case 2. Depression og voldsom angst ?

Overvækst af svamp af ukendt type:

Behandling:

• • Probiotika Classic min. 6 mdr. Oprensning af tarmen med svampedræbede medicin + urter Overvækst af ukendt PARASIT……

Behandling: Antibiotika…..urter……TIMIAN Venlige bakterier, Probiotika

•

INGEN ubalancer i neurotransmittere så den anbefalede behandling med SSRI-præparat giver kun bivirkninger Der er desuden voldsom jernmangel og mange af symptomerne forsvinder på let optageligt jerntilskud.

Jern er nødvendig for omdannelse af flere aminosyrer til deres respektive signalstoffer

Depression:

•inflammatoriske og neurodegenerative processer spiller en vigtig rolle. Sårbarhedsfaktorer som lav peptidaseaktivitet, lave omega 3 niveauer og utæt tarm kan disponere, og ydre og indre stress udløse depression. (Maes 2009) •cytokiner er blevet påvist i CNS hvor de påvirker neurotransmitter metabolismen, den neuroendokrine funktion, neural plasticiteten, hæmmer den neurotoxiske support, øger oxidativ stress og ødelæggelse af glial elementer. (Miller 2009) •Lipopolysacharider fra gram negative tarmbakterier er påvist i serum hos patienter med MDD. LPS er en stærk toxin der forhøjer IgA og IgM immunberedskabet og derved udløser inflammation der igen fører til leaky gut. (Maes 2008) •Cytokiner som TNF alfa øger tarmpermeabiliteten. Ved allergi overfor komælk kan TNF alfa være involeret i tarm dysfunktion. INF gamma øger transcytosis (transport af peptider og proteiner over tarmbarrieren) (Heyman 2000) •45-55% af depressive patienter havde høje niveauer af homocystein/ mangler på folat, B6 og B12 vit. samt EFA’s hvilket påvirker de biokemiske processer i CNS. (Karakula 2009)

ZINK

Associations between Zinc Intake and Current Depressive Symptoms 1

Zinc Intake Dietary, quartile 4 (High) 3 2 1 (Low) Supplement al None 0.1–15 mg/d >15 mg/d

Total Women

N=2,163 508 cases

Women

No n=1,893 390 cases

Stratified by SSRI Use 2

Yes n=270 118 cases

Median intake, mg/d

OR (95% CI) P OR (95% CI) P OR (95% CI) P

Women 13.1

10.9

9.3

7.6

Men 13.3

11.0

9.5

7.7

J Affect Disord. 2012 February; 136(3): 781–

1.00

1.00

1.00

788. Published online 2011 October 24.

2.06) 1.95) 2.30 (1.02, 5.17) 0.04

1.62 (1.17, 1.76 (1.26, 2.45) P-trend 0.004

Low Dietary or Supplemental Zinc is 0.001

0.004

1.44 (1.00, 1.61 (1.12, 2.32) P-trend 0.05

0.01

0.02

2.99 (1.31, 6.83) 3.48 (1.34, 9.07) P-trend 0.01

0.01

0.02

0 15.0

50.0

0 15.0

50.0

Epidemiological Survey 1.00

1.00

1.00

and

0.89 (0.69, 1.14) 0.65 (0.36,

John B. McKinlay

P-trend 0.03

0.94 (0.71, 1.23) 0.93 (0.51,

, Ph.D.

P-trend

a

0.79 (0.39, 1.57)

Susan A. Hall

0.46) 0.003

, PhD, a

0.58

P-trend 0.001

Total, quartile 4 (High) 3 2 1 (Low)

26.8

14.8

10.5

8.7

26.8

14.9

11.0

8.6

1.00

1.13 (0.80, 1.60) 1.22 (0.87, 1.71) 1.47 (1.06, 2.05) P-trend 0.02

0.008

1.00

0.94 (0.64, 1.36) 0.98 (0.68, 1.42) 1.18 (0.83, 1.69) P-trend 0.26

1.00

2.90 (1.15, 7.34) 3.29 (1.38, 7.86) 4.75 (1.98, 11.4) P-trend 0.02

0.007

0.0005

0.0005

Men

N=1,545 245 cases OR (95% CI) P 1.00

1.41 (0.88, 2.23) 1.22 (0.75, 2.00) 1.08 (0.66, 1.74) P-trend 0.80

1.00

0.86 (0.59, 1.28) 1.68 (0.93, 3.03) P-trend 0.47

1.00

0.80 (0.48, 1.32) 1.12 (0.72, 1.76) 1.11 (0.69, 1.78) P-trend 0.51

1

Variables

HbA1c (%) < 7.0

n Mg intake (mg/kg)

P

Dietary intake Energy intake (kcal/kg) 48 Moderate 83 High Depression (DSM-IV) 79

hsCRP and estimated GFR status

2.8±1.4 a b 3.8±1.7 a 3.8±1.7 b 0.000

109 47 54 2.8±1.3 ab 4.0±1.2 a 4.6±2.0 b >30 Protein intake (g/kg) < 0.8

115 0.000

Magnesium intake and serum magnesium by dietary intake,

2.9±1.3 ab 3.7±1.2 ac 0.8 to 1.0

>1.0

48 47 5.0±2.0 bc Physical activity level 0.002

0.001

< 5 symptoms 5 symptoms Metabolic parameters 147 63 3.8±1.7

3.0±1.4

0.709

103 3.6±1.6

107 7.0

HDL-cholesterol (mg/dL) 40 for men or 50 for women < 40 for men or<50 for women Triglycerides (mg/dL) < 150 150 Blood pressure (mmHg) Systolic BP<130 / Diastolic BP<80 Systolic BP 130 / Diastolic BP 80 Waist circumference (cm) < 80 for men or<90 for women 80 for men or 90 for women Metabolic syndrome < 3 components 3 components Body Fat percentage (%) < 25 for men or<30 for women 25 for men or 30 for women (obese) Body mass index (kg/m ) < 27 27 (obese) High-sensitivity CRP (mg/L) < 1 Low risk 1 to 3 Moderate risk > 3 High risk Estimated GFR(ml/min) 90 CKD stage 1 60 - 89 CKD stage 2 30 - 59 CKD stage 3 114 96 172 38 64 146 101 109 44 166 54 156 151 59 105 3.5±1.7

3.9±1.9

3.5±1.6

3.3±1.5

0.246

Serum Mg (mmol/L)

0.77±0.10

0.79±0.10

0.79±0.08

0.77±0.10

0.80±0.09

0.79±0.08

0.79±0.11

0.80±0.09 c 0.76±0.08 c 0.78±0.10

0.78±0.09

0.79±0.08

0.78±0.11

3.9±1.7

2.8±1.3

0.051

0.78±0.10

0.78±0.09

0.659

3.8±1.8

3.3±1.5

0.456

3.6±1.7

0.78±0.10

3.4±1.4

0.344

0.79±0.08

0.669

3.7±2.0

3.5±1.5

0.79±0.09

and 37.1% had hypomagnesaemia. Metabolic 0.78±0.10

4.6±2.2

0.000

0.78±0.10

0.687

syndromes and depression were associated with lower magnesium intake (

p < 0.05). A positive

3.3±1.4

0.78±0.09

4.2±2.3

0.013

0.80±0.10

0.234

relationship was found between magnesium intake

3.3±1.4

0.000

0.78±0.09

and HDL-cholesterol (p = 0.005).

4.0±1.9

0.78±0.09

0.873

3.1±1.4

0.78±0.10

0.000

0.78±0.09

0.78±0.10

0.803

0.76±0.10

0.79±0.10

0.80±0.08

P

0.636

0.172

0.024

0.554

0.558

0.186

5,6

.

Magnesium Adjusted mean of metabolic

p

arameters, body fat percentage and body mass index and adjusted Odds ratio of depression and metabolic risk factors by quartile of Mg intake Quartile range of Mg intake (mg/kg) Mean Mg intake (mg/kg) 2 Q1 (n=52) < 2.3

1.8±0.4

intake at 60 kg 108 mg/d

Metabolic parameters *

HbA1c (%) HDL-cholesterol (mg/dL) 7.3±1.5

45.3±11.7

Triglycerides (mg/dL) Systolic BP Diastolic BP Waist circumference (cm) Body Fat percentage (%) * Body mass index (kg/m 2 ) * 113.0±51.

3 137.1±15.

3 78.6±14.4

95.6±9.4

33.0±10.8

27.2±4.3

Quartile of Mg intake Q2 (n =53 ) Q3 (n =52 ) 2.3 - 3.2

3.3 - 4.4

2.8±0.3

168 mg/d 7.5±1.5

44.4±10.2

113.5±77.5

136.2±14.7

77.6±11.7

92.9±8.0

29.4±9.0

25.3±3.4

3.7±0.3

222 mg/d 7.2±0.9

47.5±13.3

106.4±15.4

135.4±15.4

77.8±14.4

91.0±9.9

28.8±6.8

25.1±3.3

Q4 (n =53 ) 4.5

5.8±1.4 348 348 mg/d 7.2±1.2

50.6±12.9

92.0±48.8

132.9±13.7

74.9±12.5

88.8±8.1

c 24.5±8.5

23.6±3.0

P for trend <0.001

0.838

0.006

0.104

0.089

0.117

<0.001

<0.001

<0.001

Adjusted mean of metabolic parameters, body fat percentage and body mass index and adjusted Odds ratio of depression and metabolic risk factors by quartile of Mg intake Variables Quartile range of Mg intake (mg/kg) Q1 (n=52) < 2.3

Quartile of Mg intake Q2 (n =53 ) 2.3 - 3.2

Q3 (n =52 ) 3.3 - 4.4

Mean Mg intake (mg/kg) 2 / 1.8±0.4

2.8±0.3

3.7±0.3

Daily intake at 60 kg Depression (DSM-IV)5 symptoms † 108 mg/d 1.00

168 mg/d 0.37 (0.16-0.88) Q4 (n =53 ) 4.5

5.8±1.4

222 mg/d 348 mg/d 0.44 (0.19-1.02) 0.22 (0.08-0.57) P for trend <0.001

0.003

Metabolic parameters *

HbA1c (%)7.0

HDL-cholesterol (mg/dL)<40 for men or<50 for women Triglycerides (mg/dL)150 Systolic BP130 /Diastolic BP80 Waist circumference (cm) 80 for men or 90 for women Metabolic syndrome Body fat percentage (%)2 5 for men or 30 for women (obese) Body mass index (kg/m 2 )27 (obese) 1.00

1.00

1.00

1.00

1.00

1.00

1.00

1.00

1.01 (0.41-2.50) 1.33 (0.57-3.10) 1.51 (0.49-4.65) 0.84 (0.34-2.09) 0.41 (0.11-1.54) 1.33 (0.53-3.33) 0.95 (0.34-2.66) 0.99 (0.41-2.36) 0.54 (0.20-1.44) 1.91 (0.61-5.99) 0.90 (0.23-3.48) 1.04 (0.40-2.73) 0.60 (0.21-1.70) 0.57 (0.14-2.27) 0.09 (0.02-0.37) 2.10 (0.73-6.06) 0.80 (0.32-2.05) 0.63 (0.26-1.53) 1.68 (0.60-4.70) 0.55 (0.21-1.44) 0.49 (0.17-1.43) 0.21 (0.07-0.61) 0.21 (0.07-0.61) 0.09 (0.02-0.35) 0.907

0.162

0.963

0.452

0.001

0.153

0.004

<0.001

J Med Life. 2012 December 15; 5(4): 414–419. Published online 2012 December 25. PMCID: PMC3539842

Nutrition and depression at the forefront of progress

TA Popa * and M Ladea **

We know that the production of neurotransmitters needs adequate amounts of nutrients. Among these nutrients, we mention amino acids (tryptophan, tyrosine, and glutamine), minerals (zinc, copper, iron, magnesium), and B vitamins (B6, B12, folic acid). These are found in whole grains (zinc, copper, magnesium), eggs, cheese, yogurt (tyrosine, glutamine, zinc, magnesium), beans, vegetables, especially green leaf ones, broccoli, cabbage, spinach, corn, fish, poultry, etc.

The brain is one of the organs with the highest level of lipids. Brain lipids, composed of fatty acids, are structural constituents of membranes. Gray matter contains 50% polyunsaturated fatty acids out of which about 33% belong to the omega-3 family.

Being essential fatty acids, meaning that they cannot be synthesized in the body, they must be supplied through diet.

N-3 fedtsyrer og depression

Categorical improvement rates across both treatment groups.

* Overall p-value computed via Wilcoxon rank sum test

.

Full remission Citalopram+Omega-3 (n=18) n 8 (%) (44) Citalopram+Placebo n 4 (n=22) (%) (18) p-value * Partial remission Partial improvement No improvement 3 5 2 (17) (28) (11) 3 4 11 (14) (18) (50) 0.018

HAM-D measures of depressive symptoms for subjects treated with citalopram + placebo or citalopram + omega-3 supplements over the 8 weeks of study, mean ± standard deviation (* p < 0.05, computed via regression modeling).

Summary of complementary and alternative medicine therapies for MDD INTERVENTION St John’s wort Folate SAM-e Acupuncture BODY OF EVIDENCE Reduction in Ham-D scores in meta-analysis of 29 RCTs as monotherapy Small reduction in Ham-D scores in 2 of 3 RCTs as adjunct therapy; folate deficiency related to refractory and severe MDD; other benefits of treating folate deficiency Reduction in Ham-D scores in 4 of 5 RCTs as oral monotherapy No reduction in Ham-D scores in 1 meta-analysis (30 RCTs) and 5 other RCTs as monotherapy or adjunct therapy Exercise Reduction in Ham-D scores in 3 meta-analyses (25, 5, and 12 RCTs) as monotherapy or adjunct therapy; other benefits Omega-3 fatty acids Small reduction in Ham-D scores in meta-analysis of 16 RCTs as monotherapy; other benefits

Front Physiol. 2011; 2: 94. Published online 2011 December 7. Prepublished online 2011 October 13. doi: PMCID: PMC3232439 10.3389/fphys.2011.00094

Brain–Gut–Microbe Communication in Health and Disease

Sue Grenham , 1 Gerard Clarke , 1,2 John F. Cryan , 1,3 and Timothy G. Dinan 1,2,* .

Proposed mechanisms of action

.

Adfærd, diæt og kosttilskud Skizofreni som case

ICD-10 kriterier for skizofreni Kilde: NetPsyk.dk. Erik Kjærsgaard 2008.

Varighed af den psykotiske periode mindst en måned.

Kriterium 1: Mindst et af følgende symptomer. 1.Tankeekko, tankepåførsel, tanketyveri, tanketransmission. 2.Forestilling om ydre kontrol eller styring af ens tanker, følelser eller bevægelser. 3.Hørehallucinationer i form af omtalende eller kommenterende stemmer, eller stemmer som kommer fra patientens krop. 4.Vedvarende vrangforestilling af bizar karakter. Eller kriterium 2: Mindst to af følgende symptomer.

1.Vedvarende hallucinationer, i enhver sansekvalitet hvis disse ledsages af vrangforestillinger eller overlødige ideer. 2.Udtalte formelle tankeforstyrrelser, f. eks dannelse af nye ord (neologismer) eller ulogisk opbyggede sætningskæder (inkohærens). 3.Katatone fænomener såsom bevidsthedssvækkelse, indtagelse af påfaldende kropsholdninger, voksagtig fleksibilitet ved forsøg på bevægelse af lemmerne eller voldsom motorisk uro. 4.Bortfaldssymptomer eller "negative" symptomer såsom udtalt mangel på energi (anergi) og initiativløshed, sprogfattigdom udtalt flad, eller i sammehængen ulogisk affekt.

Mutationer i tre forskellige områder af arvemassen: 1. Knyttet til immunforsvaret. 2. En anden mutation findes på et kromosom tæt ved det gen der regulerer hukommelsen og intelligensen, og 3. Den sidste mutation findes i et gen der er involveret i hjernens udvikling. (Sind 2009) Årstiden for barnets fødsel spiller en rolle, - vinter er værst, flere fra storbyer bliver ramt, man har fundet antistoffer mod toxoplasmose, en infektion der kan spille en rolle, og der er foretaget mange hjerneskanninger der viser ændringer i hjernen. Fælles for alle disse resultater er dog at de ikke hjælper til at finde en behandlingsmetode foreløbig.

•Homocystein-reducerende strategier forbedrer symptomerne hos kronisk

skizofrene (Levine 2006)

•EFA- og vit.B-mangel / hypercysteinnia kan gennem kosttilskud afhjælpes

og derved kan psykotiske træk reduceres. (Kemperman 2006)

•En række små undersøgelser indikerer at omega 3 tilskud har god effekt på

psykotiske træk, men der kræves større undersøgelser. (Joy 2003, Cochrane)

•Der er en variation på over 10 gange i skizofreniprævalens verden over, og

den stiger med breddegrader og er lavest ved Ækvator. Mørk hud og lav konsumption af fisk øger risikoen nordpå. (Kinney 2009) (D vitamin mangel?)

•Vitamin D mangel er skyld i abnorm hjerneudvikling og risikofaktor for

neuropsykiatriske lidelser. Vit. D fungerer som en neurosteorid med direkte effekt på hjerneudvikling. (Eyley 2009)

Patienterne siger at:

• • • • Behandling med Zyprexa (olanzapin) og Leponex( clozapin) giver Øget sultfølelse Voldsom trang til sødt Reduceret mæthedsfornemmelse Vægtøgning meget værre end medicinalindustrien siger • • Behandling med Remoron giver Øget sultfølelse Vægtøgning Arbejdshypoteser : Hypoglykæmi - lavt blodsukker ?

Kostsammensætning ?

Specielle fødemidler ?

Kosttilskud ? Krom, B-vitaminer, andet ??

16-24 år 25-44 år 45-66 år

Befolkningen, mænd*

Overvægt, BMI => 25 - heraf fedme, BMI => 30

Befolkningen,kvinder*

Overvægt, BMI => 25 - heraf fedme, BMI => 30

Vægtøgning antipsykotisk behandling FGA,Fluanxol/Pacinol 1), 1979 FGA, N= 17 2), 2000 SGA med intervention 2), 2000 SGA i Danmark

22,7 5,4 16,0 3,0 45,5 7,8 62,3 13,8 29,7 9,1 40,4 10,6 IALT 49,6 9,8 34,0 9,1 55% 71% 30% 50% ??

•SUSY 2000, side 366 ff, •1) Johnson DA 1979 Acta Psychiatr Scand(59)5: 525-8 •2)Aquila R Prim Care Companion J Clin Psychiatry 2000, vol 2 (1):20-23

Skizofreni, medicin og sundhed – uforenelige størrelser ??

• • • • • • • • • • •

Fysisk sundhed hos skizofrene generelt dårlig, n=102 hjemmeboende 71 % rygere 86% overvægtige (kvinder) 70% overvægtige (mænd) Indtager frugt/grønt 16 gange /uge mod anbefalet 42 gange Spiser +fedt og - fibre 53% har hyperkolesterolæmi 74% har lavt niveau af E- vitamin i blodet 10 års risiko for hjertekarsygdom 7-10 % (k,m) Dør tidligt af hjertekarsygdom

• • • • • •

Vægten øges under neuroleptisk behandling pga øget kalorieindtagelse Vægten falder når behandlingen stoppes Vægten øger når behandlingen genstartes Vægtændring og symptomforbedring samvarierer Er vægt og psykose styret/ medieret af de samme neurokemiske systemer ???

- og således to sider af samme sag ??

McCreadie RG. Diet, smoking and cardiovascular risk in people with schizophrenia: a descriptive study. Br J Psychiatry 2003(183):534-9 Lawson WB, Karson CN. Clinical correlates of body weight changes in schizophrenia. J neuropsychiatry Clin Neurosci 1994 (6)2 :187-7

Antipsykotisk medicin, skizofreni og risiko for diabetes, type II

Aldersgruppe og medikament Antal og alder

Uden behandling

3,061 (41,9 år) Odds- ratio 1,00 95% CI

Med behandling

4,334 (45,3 år) FGA lavdosis 2,13 1,10-4,13 FGA højdosis 3,46 1,52-7,79

SGA

Risperidon

SGA

Olanzapin 0,88 3,10 0,37-2,07 1,62-5,93 SGA Clozapin 7,44 0,60-34,75

Povlsen, UJ et al Diabetes som komplikation til behandling med 2. Generations antipsykotika, UfL 2004 166/35: 2977-79

Cellesukker hos skizofrene ??

1987 Skizofrene har lavere energiomsætning i basalganglierne end raske (n= 8 og 24 ). Behandling med neuroleptika øger energiomsætningen (n=8 før og efter) 1988 Relativ hypermetabolisme i områder af hjernen med mange dopamin neuroner Lavere energiomsætning andre hjerneområder end raske 1991 Skizofrene med tab af lugtesans (n=8) har betydeligt lavere energiomsætning i frontallappen, sammenlignet med raske Skizofrene med tab af lugtesans har lavere energiomsætning i højre sides basalganglier og thalamus end skizofrene med bevaret lugtesans Ingen sammenhæng med medicinering eller varighed af denne 2001 Aldrig- medicinerede skizofrene har reduceret glucoseomsætning i både højre og venstre thalamusområde (n= 26, vs 32 kontroller) Buchsbaum MS et al. PET studies of basal ganglia and somatosensory cortex……..Biol Psychiatry 1987;22(4): 479-94 Resnick et al. PET and subcortical glucose metabolism i schizophrenia. Psychiatry Res 1988; 24 (2): 1-11 Clark C, Kopala L,Hurwitz T, Li D.Regional metabolism in microsmic patients with schizophrenia. Can J Psychiatry 1991;36 (9):645-60 Clark C, Kopala L, Li D, Hurwitz T. Regional cerebral glucose metabolism in never- medicated patients with schizophrenia Can J Psychiatry 2001;46 (4):340-5

Fra insulinresistens til sukkersyge

Nedsat insulinfølsomhed Udtrætning af bugspytkirtel.

Faldende produktion af insulin Stigende blodsukker Forhøjet insulin Stabil periode.

Blodsukker inden for normalområde Vægtøgning hos halvdelen og metaboliske forandringer …………..

Fortsat høj insulin, men stigende blodsukker pga. fortsat nedsat insulinfølsomhed Sukkeryge med behov for insulintilskud Sukkeryge uden behov for insulintilskud

Skizofreni og vægtøgning

•

Blodsukkerrelation ? JA, men mere insulinresistens end hypoglycæmi

• • •

Ændret energiindtag ? JA, spiser mere, men uenighed om det er af ”alt” (USA) eller det også er ”usundere” (Europa) Sultne celler ?? JA, pga dårlig funktion af insulin og specifikke forhold i energiomsætningen i hjernen Hjælper det at spise mere ??

(energi, overskud, velbefindende)

• • •

NEJ – pga insulinresistensen øges risikoen for diabetes med følgesygdomme, tidlig død af hjertekarsygdom

•

og det er socialt smertefuldt………….men kan ses som en ”ufuldstændig overlevelsesstrategi

”

Vægtøgning hos skizofrene i behandling med neuroleptika har ALTID forekommet (Klorpromazin…..) Vægtøgning er ”tidens trend” også hos raske, men kommer pludseligere og voldsommere ved start på antipsykotisk medicin Diabetes er ”tidens trend” også hos raske, men risikoen er øget ved visse typer antipsykotisk medicin Diabetesudvikling kommer hurtigere/ hos yngre skizofrene ift raske

Antipsykotisk medicin - sult, mæthed, vægtøgning og signalstoffer

Receptor/ Medikament (antal receptorer)

5HT6* 5HT2A** H1 D 2 5HT2C alfa 1 (NA) alfa 2 (NA) Muscarin*** (acetylkolin) D4.2

D1 Olanzapin

(Zyprexa) 9

+++ ++ ++ (+) (+) (+) (+) (+) (+) (+) Clozapin

(Leponex) 11

++(+) Risperidone

(Risperdal) 7-8

+++ + ++++ ++ ((+)) ++ Haloperidol

(Serenase) 5

((+)) ++++ +

*Limbisk område **Exitatorisk *** Cholinerg receptor (acetylcholin) hhv muscarin og nikotin specifik

+(+) (+) (+) ++ + (+) ++ (+) + (+) + ((+)) +++ +

L-Dopa ved parkinsonisme Tryptofan eller 5-HTP v. depression Amfetamin øger frigivelsen af flere transmittere Remoron og Tolvon øger serotonin og noradrenalin Tricykliske antidepressiva stimulerer receptorer, + vægtøgning Antipsykotika blokerer receptorer: Lavdosis, middeldosis, højdosis Atypiske antipsykotika blokerer receptorer men har mere bredspektret virkning MAO hæmmere (serotonin, noradrenalin) Aricept v Alzheimer SSRI antidepressiva Dual –action antidepressiva Psykofarmaka-information Af overlæge, dr.med. Jes Gerlach, Sct. Hans Hospital, Roskild Psykiatri-Information, maj 1998, nr. 2 http://www.i-d-a.dk/medicin/pi.php

Lægemiddelkataloget www.lk-online.dk

Dopamin

• • • Dopamin i overdoser er relateret til schizofreni, idet nervefibre fra det mesolimbiske, dopaminerge system går til de midterste og forreste dele af det limbiske system spec. Amygdalaeområdet, som er adfærdsregulerende centre.

Symptomer på D-overdosering er: – Forfølgelsesfantasier – Høre stemmer – Usammenhængende tale – Tankeflugt og idedissociation – Rigiditet og unormale kropsstillinger Antipsykotiske midler som Chlorpromazin og Haloperidol virker - ved at mindske sekretionen af D fra nerveenderne eller ved at hæmme effekten på receptorstederne. Bivirkninger ved brug af disse præparater er parkinsonismelignende tilstande.

Histaminreceptorer - H1-R

Findes i perifere væv, bla mastceller hypothalamus, hvor de har betydning for reguleringen af kropssammensætningen har en døgnrytme for den naturlige sekretion Histamin knock- out mus udvikler fedme i voksenalderen overspisning ødelagt døgnrytme mangelfuldt respons for leptin nedsat expression af afkoblingsprotein 1 (UCP1)m RNA Histamin medierer effekten af Leptin hæmmer appetitten Masaki et al 2004, Morimoto 2001

Histamin

Energimangel i hjernen (Intraneuronal glyco – deprivation i hypothalamus) Tygning Temperaturøgning I omgivelserne histamin Interleukin 1 beta - turnover Normal døgnrytme for spisning Mæthed Nedsættelse af fødeindtagelse Øget væske indtagelse Sakata 1997

Histamin

Kronisk skizofrene har et 2,6 x højere niveau af tele-methyl-histamin (t-MH) i rygmarvsvæsken, end raske kontroller uanset om de er medicineret eller ej.

N= 36 i alt, heraf 10 på medicin og 26 uden Korrelation mellem t-MH og andre transmitter metabolitter :VMA, 3,4 diOH phenylacetylsyre, Noradrenalin, 5 HIAA Prell 1995 Ved blokering af histaminreceptorer i (ventromediale) hypothalamus , øges måltidsstørrelse – og længde.

Histamin aktiverer lipolyse, specielt i fedtvæv i bughulen Histamin øger frigivelsen/dannelsen af leptin

Sakata 2003

Gluten og kasein I 1950erne var der en læge i USA der lagde mærke til at der var særlig mange skizofrene børn der led af cøliaki, overfølsomhed overfor gluten. (Holford 2003) I 1961 blev en artikel offentliggjort der viste at 37 voksne mænd med skizofreni havde haft cøliaki i barndommen. Disse tidlige observationer samt vidnesbyrd om at der ikke fandtes alvorlige psykoser på Stillehavsøer med jæger/samlerkulturer, fik Dr. Curtis Dohan til at starte sine kendte studier af grupper af indlagte patienter på lukkede afdelinger, hvor den ene gruppe fik en kost uden mælk og gluten. Halvvejs i eksperimentet havde 62% af patienterne i gruppen uden mælk og gluten fået det så meget bedre at de kunne overføres til åben afdeling. Kun 36% fra den anden gruppe kunne. Da patienterne igen hemmeligt fik tilført mælk og gluten, fik de det dårligere igen. (Dohan 1969/Holford 2003) Phillpott fulgte i 1980erne Dohans forsøg op og fandt at 64% af 53 skizofrene patienter var allergiske overfor hvede, 50% overfor mælk og 75% overfor tobak.

Siden 1970erne har den norske læge K. Reichelt forsket i sammenhængen mellem gluten, kasein og psykiske reaktioner. Han mener at de fleste med alvorlige psykiske sygdomme er overfølsomme overfor gluten og kasein.

Morfinpeptiderne = Fødevarer som driller og forstyrrer mange processer

Proteiner fra føden bliver fordøjet af enzymer i tyndtarmen, hvor de nedbrydes til peptider og aminosyrer.

Hovedparten af disse peptider er harmløse og har ingen bioaktivitet. Nogle af dem har biologisk skadelig effekt hvis de optræder i forhøjede mængder, da de kan øge dopamin aktiviteten og dermed bidrage til psykose (Gardner 1994/Neurozym). Kroppen producerer selv en særlig type signalstoffer som kaldes endorfiner og enkefaliner. Det er en gruppe peptider der er ekstremt gode som smertestillende stof og som giver velvære. De er kendt for at blive udløst ved længerevarende løb og ved sex

Ortomolekylær klassifikation af skizofreni-undergrupper, jf. Carl Pheiffer mfl.

Den undermethylerede gruppe kaldes

histapeni,

da de har et højt kobber- og lavt histaminindhold i blodet.

Behandles med højdosis B vitaminer. B3, B5, B6, C vitamin, zink, mangan, n-3, B12, folat, histidin, Cystein, gaba, baldrian UNDGÅ kobber, methionin, SAMe

Overmethylerede patienter kaldes

histadeli,

da de har et højt indhold af histamin og ofte har luftbårne allergier. De behandles bedst med B6 og C-vitamin, zn, ca og mg.

SAMT D vitamin (elo) og evt. antihistaminer af ældre type.

UNDGÅ (B3), folat og dysbioser som producerer excessiv histamin, ligeså histidin/ obs madvarer med højt histidin/histamin

En tredje gruppe fik navnet

Pyroluri

fordi urinen indeholdt store mængder af kryptopyrroler. De behandles med B6, B3, B5 og C, samt zn, mn og mg. (Pfeiffer 1987). EFA, både GLA og n-3 Kryptopyrrol kan undersøges i en urinprøve BM lab Norge

Kost og Psyke

MASSER af muligheder for udvikling på området: Mere præcis udredning Mere skånsom behandling Nedsættelse af medicinforbrug - alvorlige bivirkninger mindskes ØKONOMI til udviklingsprojekter indenfor ADHD, depression og skizofreni er påkrævet

Dopamin - overlevelsesinstinkter

Dopamin ligger dybt i hjernen. Fysisk, der hvor hjernen bliver gammel og dyrisk.

–

Det er dér, det ’strengt nødvendige’ for et godt liv defineres.

• •

Dopamin er det stof, der gør ting meningsfulde for os; så handler det om ”mad, sex, kamp og så finde mening med det hele”.

Det styrer hjernens center for belønning. Når der udløses dopamin, får vi det godt. Dopamin er grundstammen i et meget stærkt motiverende indlæringssystem i vores hjerne.

•

Når vi får det godt af at have sex, spise og bevæge os, er det, fordi det er aktiviteter, der øger vores chancer for at overleve længe nok til at sætte afkom i verden.

En gang misbruger, altid misbruger

•

Fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udløser dopamin, som noget, der skal efterstræbes,

Optimal Næring ELO

Optimal Næring ELO

Optimal Næring ELO

Serotonin (S)

•

Afgives fra midterområdet i hjernestammen og derfra ud til mange hjerneområder specielt dorsalhornene i rygmarven og i Hypothalamus.

•

Hæmmer smertetransmissions vejene i rygmarven og virkningen i hjernen hjælper til at kontrollere humøret og søvnfremkaldende via omdannelse til melatonin.

•

Ser ud til at have effekt på immunfunktionerne med omvendt relation ml. hjerne - S og antistofdannelse ligesom injektion af Tryptofan (der er forløber for S) nedsætter antistoffernes evne til at respondere.

•

S- mængden er direkte afhængig af Tryptofan (T) i blod og hjerne. T optages bedst med et CHO måltid (banan/honning + varm mælk f.eks.) og måltider, der er rige på dyrisk protein, nedsætter den tilgængelige mængde T i hjernen, da konkurrerende aminosyrer hindrer T i at passere blod-hjerne-barrieren.

http://www.dynamichealthresources.com/id2.html

•Serotonin •

Serotonin produceres fra aminosyren tryptofan

•

Serotonin selv kan ikke optages da den ikke passerer blod hjernebarrieren

•

Tryptophan og 5 hydroxytryptophan (5-HTP), som er forløbere for serotonin, kan optages, både fra kost/tilskud og passere BHB

•

Lægemidler kan genbruge serotonin, men ikke stimulere dannelsen – det skal komme fra kosten/tilskud

Optimal Næring ELO

Tryptofan 5-Hydroxy-tryptofan

Vildt, svin, avocado, and, hytteost, hvedekim, kød er de bedste kilder. L-Tryptofan som tilskud. Majsrig kost - fattig på tryptofan - kan give pellagra = niacinmangel: Diarre, demens, dermatitis, død. Hydroxylase (folinsyre, B6, Mg). (V. Down’s syndrom omdannes måske dårligt her Ekstra B6 + 5-hydroxy-tryptofan) Meget høje niveauer dannes hos nogle skizofrene, som både har ændringer i serotonin, dopamin og histamin.

Serotonin

Nedbrydes af type A - MAO Niacin og glutamin er nødvendige for omdannelsen. Niacin kan laves fra tryptofan (60 x tryptofan →1 x niacin). Picolinsyre er en tryptofanmetabolit og uden tryptofan og B6 kan zink ikke optages. Østrogener laver rav i tryptofan-metabolismen → 20 mg B6 ekstra. V. stigende serotonin nedsættes B-celle-respons. T-celler, makrofager og stamceller er uvisse. Beroligende, nedsat opmærksomhed. Hurtigere til at falde i søvn. Nedsat appetit specielt vedr. kulhydrater. Mindsker smertefølsomhed (spec. hovedpine, tand- og cancersmerter). Elektriske smertelindringsmetoder fremmer T → S og kan "tømme lagrene" . Bruges ved behandling af depression, søvnløshed og overvægt. "Lav-histamin-skizofrene" behandles bl.a. med niacin og tryptofan. Mangel kan give aggression og nedsat smertetærskel. Selvmords(truede) har ofte lav tryptofan og serotonin. Dæmper mani og nogle slags epilepsi.

Serotonin

•

Kulhydraternes provokation af insulinmængden i blodet reducerer de konkurrerende aminosyrer i blodet uden at påvirke T.

•

Kontrollerer CHO-narkomani, ved spiseforstyrrelser, søvnproblemer, depression, overvægt, smertetilstande og muligvis stimuleres dannelsen af væksthormon. B3 + B6 gør omdannelsen mere effektiv.

•

Østrogener hæmmer T's omdannelse til S. B6 hjælper her.

•

Tricykliske antidepressiva og SSRI-præparater blokerer genoptagelsen af S + evt. NA, så de forbliver aktive i længere tid ad gangen.

•

S + NA giver normalt en følelse af glæde, sexlyst, god appetit, tilfredshed osv. - medieret af det limbiske system.

Behandling konventionelt

• • • • • •

Ritalin, Concerta, Strattera ved hyperaktivitet og nedsat koncentration SSRI – antidepressiva v. OCD.

Antipsykotisk Antiepileptisk Antiastmatisk Antihistaminer,

• • •

Adfærdsorienteret/pædagogisk Koordineret social indsats skole og hjem Specialbørnehave – og skoletilbud

Appetitforstyrrrelser med Ritalin ??

Behandling med centralstimulerende stoffer der øger Dopamin aktivitet * hjælper fantastisk godt på nogen, * tvivlsomt på andre og * slet ikke på en tredje gruppe • • Der er voldsom overlapning mellem ADHD og overvægt • Ritalin dæmper appetitten: Problematisk for de tynde, underernærede småbørn Ok for de overvægtige, men denne effekt findes ikke hos overvægtige mænd Davis C, Fattore L, Kaplan AS, Carter JC, Levitan RD, Kennedy JL. The suppression of appetite and

food consumption by methylphenidate: the moderating effects of gender and weight status in

healthy adults. Int J Neuropsychopharmacol. 2011 Jul 7;

Alternative tilgange til ADHD

•

Forekomst 2-6 % Tyskland, fortsætter i voksenalder

•

Dæmpning/regulering af Dopamin og Noradrenalin er relateret til effekt af farmakologisk behandling

•

Bekymring for bivirkninger på langt sigt

•

Vigtigt at matche valg af behandling / potentielt respons med individ- profiler

•

Melatonin, Pyknogenol, Essentielle fedtsyrer, zink, magnesium, homøopati……bør udforskes.

Hässler F, Dück A, Reis O, Buchmann J. Alternative agents used in ADHD Z Kinder Jugendpsychiatr Psychother. 2009 Jan;37(1):13-24, quiz 24-5.

•

Dopamin

Søvnforstyrrelser

Søvnforstyrrelser er almindelige ved ADHD, forekommer hos ca. 30 % Sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og kost er undersøgt via spørgeskema til forældrene, hos 88 børn med ADHD, alder 9 år (6- 13 år).

De børn der havde de værste søvnforstyrrelser (30 %) havde et højere indtag af kulhydrater og fedt.

Især sukkerindtag om aftenen var signifikant sammenhængende med aften/nattesved.

Kommentar: Kost og søvn kan man arbejde med…husk også magnesium, D vitamin , krom og evt. Urter. Børneorm ??

Blunden SL, Milte CM, Sinn N. Diet and sleep in children with attention deficit hyperactivity disorder: preliminary data in Australian children. J Child Health Care. 2011 Mar;15(1):14-24.

Andre modificerbare problemområder…….

Mønstergenkendelse ift specifikke nutrienter •Uglet eller flyvsk hår: EFA , evt. B kompleks, zink/A vit •Sårheling: C + A + Zn •Røde opkogte kinder: dysbiose, inflammeret tarm, svamp •Dårlig hårvækst/hårtab: Zn

•

Træt og slatten, lav musketonus, ondt ved at bevæge sig, sidder inde, spiser ensidigt, årstidsvariation: D3 •Forsinket fontanellelukning /manglende lukning vækstlinier: fladt hovede, flade, brede rørknogler, / D3 kronisk •Skeformede negle: jern, svamp •Hvide pletter negle: Zn, mineraler, for meget sukker •Mørk under øjne: jern, orm, træthed, madoverfølsomheder

Andre modificerbare problemområder…….

Fødevarereaktioner med hjerne – reaktioner:

Adfærd, søvn, aggression, abstinenser

Under-/ fejlernæring:

Vægt op eller ned, manglende vækst, forstyrret appetit

Detoxproblemer

Anamnese, tidsforløb, ekspositioner- også mor

Dysbiose/bakterier/svamp/parasitter/biofilm:

Oppuste mave, ildelugtende luft og afføring

Andre modificerbare problemområder…….

Mønstergenkendelse ift specifikke nutrienter

•Tør, skællende rød hud: A •Natteblindhed: A • Meget eller tørt ørevoks: EFA •Revner mundvige, næse: B, zink •Røde /opsvulmede gummer: C, B12, folat •Revner i hud på fødder/fingre: EFA, yeast • Blå mærker, buler i underhuden e. slag: C •Tænderskæren, øjenticks, skrøbelige negle: Kalk, kisel;D3 •Muskeluro/ tics, søvnuro: Mg, D3 •Skenegle, hårtab, bleg, mørkrandet: Jern •Stor rød tunge, revner v mundvigene: B12, evt. folat, evt. jern

WHO´s kriterier, 1994

Behandlingskrævende

•

Moderat depression

To af de første symptomer og fire af de næste

Ikke- behandlingskrævende

•

Let depression

To af de første og to af de næste symptomer •

Svær depression

Tre af de første symptomer og 5 af de andre symptomer

Meget vigtigt at skelne egentlig depression fra naturlige udsving, reaktioner på livs-begivenheder, sorg, krise og stress:

Arbejdsevne og sociale relationer påvirket ?

• •

Depression

Omkring 500.000 danskere får en svær depression i løbet af deres liv. Flere oplever mildere former for depression. På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression.

• • •

Ked af det eller trist til mode Har svært ved at føle noget overhovedet. Følelser er lammede. Den kan ødelægge livet både socialt og arbejdsmæssigt.

•

Meget - meget trætte og har umådeligt svært ved at tage sig sammen til noget som helst/ initiativløshed.

•

Kan bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen.

Skyldfølelse / selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort forkert på et tidligere tidspunkt.

Omkring 10-15 procent af svært deprimerede begår selvmord, hvis de ikke får behandling:

•

Søvnforstyrrelser: Svært ved at falde i søvn/ vågner de mange gange/ vågner tidligt.

Døden ville være en befrielse, eller at man ikke fortjener at leve.

•

Pinefuld indre uro, rastløshed og angst, som gør, at de ikke kan finde ro i sig selv.

Selvmordstanker ses ofte og bør altid tages meget alvorligt.

•

WHO´s kriterier, 1994

Behandlingskrævende Samt mindst to af følgende

•

Nedsat selvtillid eller selvfølelse.

Mindst to af følgende symptomer:

•

Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.

Følelse af nedtrykthed. •

Tanker om død eller selvmord.

• Markant nedsat lyst/interesser.

•

Tænke- og koncentrationsbesvær.

• Reduceret energi, svær træthed.

Minimum hver dag, hele dagen, min. 14 dage

• • •

Svær indre uro eller modsat: hæmning.

Søvnforstyrrelser.

Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Global mortality, disability, and the contribution of risk factors: Global Burden of Disease Study

CJL Murray, AD Lopez Lancet1997;349: 1436–42

Findings

•

Developed regions account for 11,6% of the worldwide burden from all causes of death and disability Account for 90·2% of health expenditure worldwide.

•

Communicable, maternal, perinatal, and nutritional disorders explain 43,9%;

• • • • •

Non-communicable causes 40,9%; injuries 15,1%; Malignant neoplasms 5,1%; Neuropsychiatric conditions 10,5%; Cardiovascularconditions 9,7% - of DALYs worldwide.

• • • • • • • • • •

The ten leading specific causes of global DALYs Lower respiratory infections, Diarrhoeal diseases, Perinatal disorders, Unipolar major depression, Ischaemic heart disease, Cerebrovascular disease, Tuberculosis, Measles, Road-traffic accidents, Congenital anomalies.

• •

15, 9% of DALYs worldwide are attributable to childhood malnutrition 6, 8% to poor water, sanitation & hygiene

http://www.nimh.nih.gov/statistics/2LIDD.sht

ml

http://www.health.qld.gov.au/cho_report/200 8/chapter_2/anxiety.asp

Depressive disorders were the fourth leading cause of global disease burden in the year 2000

Evid Based Mental Health 2004;7:123 doi:10.1136/ebmh.7.4.123

Highly correlated with decreased levels of activity in the prefrontal cortex of the brain, particularly on the left side Affects 121 million people worldwide Second largest killer after heart disease and a contributory factor to fatal coronary disease About 20% of men and 30% of women suffer from depression during their lifetimes Alarming 23% of children worldwide suffer from depression < 30% experience some symptom relief from antidepressants Depression results in more leave from work than any other disorder

http://altered states.net/barry/newsletter427/index.htm

Reducing the global burden of depression Population-level analysis of intervention cost-effectiveness in 14 world regions †

The British Journal of Psychiatry (2004) 184: 393-403 doi: 10.1192/bjp.184.5.393

Total population (million) Current burden of depression, DALYs in. 1.000

Eur A/ 25 411.9 4.074 .000

Total population effect (DALYs averted per year) 2

(a) Older antidepressants: TCAs (b) Newer antidepressants: SSRIs (c) Brief psychotherapy (d) TCA+psychotherapy (e) SSRI+psychotherapy (f) TCA+proactive care (g) SSRI+proactive care 503 574 533 238 540 939 634 539 634 539 1 029 952 1 029 952

Reducing the global burden of depression Population-level analysis of intervention cost-effectiveness in 14 world regions †

The British Journal of Psychiatry (2004) 184: 393-403 doi: 10.1192/bjp.184.5.393

Total population (million) Current burden of depression, DALYs in. 1.000

Eur A/25 411.9 4074 % current burden of depression averted (a) Older antidepressants: TCAs (b) Newer antidepressants: SSRIs (c) Brief psychotherapy (d) TCA+psychotherapy (e) SSRI+psychotherapy (f) TCA+proactive care (g) SSRI+proactive care 12.4% 13.1% 13.3% 15.6% 15.6% 25.3% 25.3%

Måling af signalstof-markører i urin; Organiske syrer

Dopamin via maden ?

Bedste valg

• Fisk • Hvedekim • Mandler • Rødbeder • Banan • Avocado • • Vandmelon Sojaprodukter, tofu • Kylling, kalkun, æg, valleprotein, yogurt Optimal Næring ELO • • • • •

Undgå

Alkohol Rødt kød Koffein Sukker - tapper hjernen´s dopamin

Måling af signalstof-markører i urin; Organiske syrer

Måling af signalstof-markører i urin; Organiske syrer

Function of the intestinal microbiome

. Commensal bacteria exert a miscellany of protective, structural, and metabolic effects on the intestinal mucosa.

Front Physiol. 2011; 2: 94. Published online 2011 December 7. Prepublished online 2011 October 13. doi: PMCID: PMC3232439 10.3389/fphys.2011.00094

Brain–Gut–Microbe Communication in Health and Disease

Sue Grenham , 1 Gerard Clarke , 1,2 John F. Cryan , 1,3 and Timothy G. Dinan 1,2,* Author information ► Article notes ► Copyright and License information ►

Brain–gut–microbe communication in

health and disease. A stable gut microbiota is essential for normal gut physiology and contributes to appropriate signaling along the brain–gut axis and to the healthy status of the individual

Neurotoxiner

• • • Neurotoxiner er substanser, der ophobes i og påvirker funktionen af pattedyrs nerve system. De bliver absorberede af nerve enderne og bevæger sig inde i neuronerne til cellekroppen i nervecellerne. På deres vej ødelægger de nogle af nervecellens vitale funktioner, så som

– axonernes transport af nutrienter, – mitochondriernes respiration og – DNA transcription. Optimal Næring ELO

Leveren

• • Leveren er det vigtigste organ til at arbejde på disse udskillelsesprocesser: Affaldsstoffer udskilles med galden til tyndtarmen og skal forlade kroppen via tarmsystemet.

MEN, p.gr.a. neurotoxinernes lipophile/neurotropiske natur, bliver det meste reabsorberet af den rigelige mængde nerve-ender i det enteriske nervesystem (ENS) i tarmvæggen. Optimal Næring ELO

• • • • • •

Enterisk nervesystem

Det enteriske nervesystem har flere neuroner end rygmarven. (hjernen i maven) Fra optagelsen sker via tarmslimhinden, kan toxinerne tage 4 forskellige veje: Neuronernes optagelse og videreførelse via axonal transport til rygmarven (sympatiske neuroner) eller hjernestammen (parasympatiske neuroner) — og her fra videre til hjernen. Venøs optagelse og via portåren tilbage til leveren.

Lymfatisk optagelse og via de store lymfekar til venekredsløbet Optagelse via tarmfloraen og vævet i tarmsystemet.

Optimal Næring ELO

Inkomplet liste over neurotoxiner

• • • • • • •

De værste først: Tungmetaller;

Kviksølv Bly Cadmium Aluminium (mangan, kobber, selen)

Optimal Næring ELO

• •

Inkomplet liste over neurotoxiner

Biotoxiner;

Biotoxiner er små molekyler (200–1000 kilodaltons) der indeholder nitrogen (kvælstof) og svovl. – De tilhører en gruppe kemiske budbringere, som mikroorganismerne bruger til at kontrollere værtens immunforsvar, opførsel og spisevaner. • • • • • • Tetanus toxin Botulinum toxin (botox) Ascaridin (fra tarm parasitter) Uspecifikke toxiner fra streptococci, staphylococci, borrelia, clamydia, tuberculose, Svampe toxiner Toxiner produceret af virus. Optimal Næring ELO

Excitotoxiner

• • Excitotoxicitet er en patologisk proces, hvor nervecellerne bliver ødelagt og dræbt af fx aminosyrene glutamat, aspartat og cystein, der alle er aminosyrer og fungerer som stimulerende signalstoffer Receptorer for de excitotoriske neurotransmittere fx glutamat bliver overaktiveret, binder sig til receptorerne og medfører influx af Ca ++ i cellen.

Optimal Næring ELO

Elimination/udskillelse

• • • Tungmetal udrensning med naturlige, effektive og sikre midler: Grunden til at der er forsket så lidt i disse midler, af europæiske og Nordamerikanske forskere, skyldes at de ikke kan blive patenteret og udnyttet. Mange af de bedste studier er fra Asiatiske lande.

Optimal Næring ELO

Excitotoxiner

• Ca2+ influx ind i cellerne aktiverer en del enzymer, inklusiv phospholipase, endonuclease, og protease som fx calpain. • Disse enzymer går i gang med at nedbryde komponenter af cellestrukturen som celleskelettet, membraner og DNA.

Optimal Næring ELO

Insulinresistens og diabetes hos skizofrene Forværring af glycæmisk kontrol pga neuroleptika ?

SGA, FGA, Clozapin Depot N=60 N= 63 Hollandsk registerundersøgelse N= 2585 med DM II 12 % Diabetes 6% (7/60) (4/63) Begyndt behandling med orale antidiabetika 1991-97 Skift til insulin er mål for forværring af betacellefunktion/glycæmisk kontrol 10% Nedsat 3% 6/60) glucose (2/63) tolerance (IGT) Risiko for forværring er dobbelt så stor ved brug af antipsykotisk medicin HR=2,0 (1,2-3,3) Vs ingen brug af denne type medicin.

p= 0,06 Sammenlignelige mht vægt, BMI , arvelig disposition

Hagg S et al. Prevalence of diabetes and impaired glucose tolerance in patientes treated with clozapine compared with patients treated with conventional depot neuroleptic medications J Clin Psychiatry 1998;59(6):294-9 Spoelstra JA et al. Antipsychotic drugs may worsen metabolic control in type 2 diabetes mellitus .

J Clin Psychiatry 2004;65(5):674-8

Antipsykotika induceret type II diabetes • • • • • • • Ikke fuldt klarlagt Medvirkende faktorer: Familiær disposition Etnicitet BMI – de SGA der giver størst vægtstigning er forbundet med højest forekomst af DM II DM II ses også uden vægtøgning USUND LIVSSTIL • • • • • Perifer insulinresistens øges af clozapin og olanzapin, men ikke risperidon Hyperlipidæmi induceres Nedregulering / blokade af 5HT2C receptorer : nedsat mæthedsfølelse Adrenalin og noradrenalin ??

Leptin ??

Povlsen, UJ et al Diabetes som komplikation til behandling med 2. Generations antipsykotika, UfL 2004 166/35: 2977-79