OMSORGSKOMPETENCER OG SOCIALISERINGSARENAER

Hvordan kan professionelle bidrage til børn og unges trivsel?

Forskningsmæssige perspektiver bag ICS Workshops ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard www.nielspeterrygaard.com

www.fairstartglobal.com

Mit arbejdsfelt: fra forskning til lokalpolitik og forvaltning – til praktiske omsorgssystemer for udsatte børn og unge

Omsorgsgivere og daglige ledere

Forskere i udsatte børn

Politikere, forvaltningers beslutningstagere

DAGENS WORKSHOP • • • • • • FORSKNINGEN I OMSORG OG ANBRAGTE BØRNS UDVIKLING, RELATERET TIL DIMENSIONERNE I ICS.

HVAD ER GENERELT RISIKOFAKTORER I NUTIDSBØRNS OPVÆKSTMILJØER?

HVAD ER RESILIENSFAKTORER – HVORDAN KAN DEN ENKELTE OG FORVALTNINGSARBEJDET FREMME DEM?

A. GRAVIDITET OG FØDSEL B. SKOLENS BETYDNING C. UNGDOMSLIV

• • • • • • • • •

Urbanisering: Børn og unge i byer - og forældrevilkår

Udepasning af 0-2 årige steget fra 43-79 % på 20 år.

Antal børn pr. ansat: fra 6 til 8 børn de sidste fem år.

Varighed af omsorgsgiveres ansættelse nede på 3 år.

For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr.

Skilsmisse: 1955: 4 %, i dag 43 %. Topper efter 2. barns fødsel.20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn.

Siden 2000: antal enlige forsørgere steget fra 25 % til 50 %.

Senere fødsler: nu flere førstegangsfødende i gruppen 30-34 år end 15-29 år. Fødselstallet er faldet 10 % på fem år.

DK har Europas højeste ungdomsarbejdsløshed.

Hovedopgaverne for socialforvaltninger bliver derfor at støtte små byfamilier med travle, over 30’ forældre i skiftende familiekonstellationer, og støtte udvikling af arenaer for opvækst og overgang til voksenliv.

SOCIALFORVALTNINGERS HOVEDOPGAVE I FREMTIDEN

• • • • • • Familier med flere risikofaktorer får nedsat omsorgsevne.

Hvordan kan behandlerne reducere antallet af risikofaktorer?

Sørge for at truede børn/familier får langvarig relation, når foranstaltninger designes?

Der er mange omsorgsarenaer i børns liv. Forældreevne er også at skabe sammenhængende daglige netværk for børnene, og bløde overgange ved aldersbetingede skift.

Hvordan kan forvaltningen hjælpe forældre med at skabe sammenhængende opvækstarenaer for deres børn?

At skabe kontinuitet og sammenhæng i børns opvækst. Kontinuitet er nøgleordet i Barnets Reform, fordi den er så svær at skabe. Hvordan sikres f.eks. kontinuitet ved

sagsbehandlerskift? Ved forældres skilsmisse? Ved barnets/ den unges kritiske overgange fra én arena til en anden?

Fremtiden for forvaltningsarbejde

• • • • Hvordan gøres socialforvaltninger til attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere bliver?

Hvordan udvikles efteruddannelse til de beskrevne opgaver?

Hvordan skabes proaktive arbejdsformer i tidlig indsats, så myndighedspersonen arbejder ude i de enheder, hvor børn/ unge, forældre og professionelle mødes, og har daglige dialoger med aktørerne? I tværfaglige indsatser.

Hvordan kan forvaltninger medudvikle støtteprogrammer til de nye gråzoneforældre i graviditet og de første leveår (Heckman’s ligning: tidlig livsindsats betaler sig gange 5).

FORSKNINGENS HOVEDKONKLUSION:

• • • • • RELATIONSKVALITET er den vigtigste resiliensfaktor i børns udvikling: Fysisk kontakt og hyppig interaktion med få voksne, især for småbørn op til tre.

Langvarige relationer til voksne, med hyppig sprogdialog, præget af social og følelsesmæssig udveksling.

At både forældre og professionelle forstår sig selv som samarbejdende forældrefigurer i et netværk.

At tryg voksenkontakt er den afgørende forudsætning for leg, senere evne til uddannelse, og livskompetence.

Vurdering af omsorgsmiljø – graviditet, fødsel. 3 år

RELATIONELT:

HAR ÉN ELLER BEGGE FORÆLDRE TRAUMATISK OPVÆKST?

ER TRAUMER FORARBEJDEDE ELLER IKKE? (SWAIN, MADSEN) KAN FORÆLDRE REFLEKTERE OVER FORHOLDET TIL EGNE FORÆLDRE OG EGEN OPVÆKST?

HAR FORÆLDRE ET NETVÆRK? KAN DE SAMARBEJDE MED DIG – I DIALOGEN OG OM FORANSTALTNINGER?

Der er sammenhæng mellem samarbejdsevne og forældreevne.

FYSIOLOGISK:

GRAVIDITETSFORLØB. LAV FØDSELSVÆGT, FOR TIDLIG FØDSEL OG SVÆRE FØDSELSKOMPLIKATIONER ØGER RISIKO FOR SANSEMOTORISKE VANSKELIGHEDER, INDLÆRINGS – OG – ADFÆRDSVANSKELIGHEDER. STØTTE I GRAVIDITETEN MINDSKER RISIKO.

EKSEMPEL: RIGSHOSPITALETS NYE ENHED FOR SKRØBELIGE GRAVIDE, MED TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE.

SOCIALT:

DAGINST. MED SMÅ GRUPPER OG UDDANNEDE PÆDAGOGER FORUDSIGER VOKSNES HØJERE IQ, UDDANNELSE OG MINDRE MISBRUG.

(70 års studier af daginstitutionskvalitet præsenteres af SFI 25. november)

Vurdering af børns omsorgsmiljø – 0-3 år

ICS: Barnet protesterer, når forældrene forlader rummet, og viser

glæde, når de dukker op igen.

Et begrænset antal voksne yder omsorg for barnet, og der er kontinuitet i forhold til de omsorgsgivere, der er om barnet.

• • • • • • •

FORÆLDREEVNE I OBSERVEREDE SAMSPIL:

SAMMENHÆNGENDE (RYTMISK SAMSPIL) GENSIDIGHED (SKABER HYPPIG INTERAKTION) SENSITIVITET (FASTE MÅL, SKIFTER STRATEGI) TILGÆNGELIGHED (LET AT FÅ TRØST) FØLER MED, MEN ALDRIG SOM BARNET REFLEKTERER OFTE OVER ANDRES MOTIVER: MENTALISERINGSEVNE

ICS SPØRGSMÅL VURDERING I SKOLEALDER

• • • • • • • • Barnet oplever, at der er et godt fællesskab i klassen Barnet oplever, at der er lærere på skolen, som tager interesse i barnet Barnet oplever, at der er lærere på skolen, der støtter ham/hende i at nå sine faglige mål/organisere sit skolearbejde Barnet oplever, at eleverne på skolen hjælper/støtter hinanden.

Forældrene viser interesse for barnets skolegang: Forældrene støtter og opmuntrer barnet i lektielæsningen, sørger for, at barnet passer sine lektier, og ser efter, om han/hun har de rigtige bøger med Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet/lavet i løbet af dagen Forældrene sørger for, at barnet kommer sikkert til og fra skole/ fritidsordning • •

DEN GENERELLE FORSKNINGS RESULTATER: INDLÆRINGSEVNE ER ULØSELIGT FORBUNDET MED STABILE RELATIONER TIL PROFESSIONELLE, AT FORÆLDRE OG SKOLE HAR ÅBNE DIALOGER, OG AT DER SÆTTES TIDLIGT IND, NÅR BØRN IKKE TRIVES I SKOLEN, UANSET ÅRSAG.

VURDERING SKOLEALDEREN

• VINNERLJUNG HAR UNDERSØGT ANBRAGTE BØRNS SKOLEFORLØB OG RESULTATER, SAMMENLIGNET MED ALLE SVENSKE BØRN – I ALT 930.000 SKOLEBØRN OG UNGE.

• RINGE SKOLEFORLØB FORSTÆRKER ALLE ANDRE RISIKOFAKTORER.

• KARAKTERGENNEMSNIT ER EN MEGET STÆRK FORUDSIGER FOR PSYKOSOCIALE PROBLEMER I VOKSENLIVET – UANSET HVILKEN BAGGRUND MAN KOMMER FRA – HVAD VEJ BOLDEN TRILLER I VOKSENLIVET.

Heldagsskolens betydning som resiliensfaktor

 KONSTATERING:  GRUPPEN AF ANBRAGTE BØRN LIGGER I DEN LAVESTE SJETTEDEL KARAKTERMÆSSIGT.

 I DANMARK: 20 % AF EN BØRNEÅRGANG TAGER ALDRIG 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSE – MEN DET ER 64 % AF DE ANBRAGTE, DET GÅR SÅDAN (DPU’S UNDERSØGELSE)  DET EKSKLUDERER DEM STORT SET FRA ET NORMALT VOKSENLIV  

Som professionel: vurdering af relevant skolegang og –trivsel er vigtig.

For anbragte børn skal skolegang vurderes og planlægges allerede i førskolealderen.

KARAKTERGENNEMSNIT alle sammenlignet med anbragte ALLE DRENGE Højt:4 ud af 10 Lavt: 2 ud af 10 ALLE PIGER 6 ud af 10 1 ud af 10 Anbragte drenge Højt:1 ud af 10 Lavt: 6 ud af 10 Anbragte piger 2 ud af 10 4,5 ud af 10

Hvorfor klarer de sig dårligt?

• • • • • • Ikke på grund af dårlig begavelse. Kun 2 point under IQ gns. De får lavere karakterer, mindre uddannelse, og færre efteruddannelser end andre børn med samme IQ.

Har noget flere indlæringsproblemer end andre, især med arbejdshukommelse (kan ødelægges af vedvarende stress).

Ustabilitet i opvæksten – for mange skift.

Negative forventninger fra socialarbejdere, forældre, lærere og

plejeforældre (Sweden, Denmark, UK). For lidt samarbejde skole/ socialforvaltning.

Ingen sammenhæng med forældres psykiske sygdom.

For børn i langtidspleje – ingen sammenhæng med alder ved anbringelsen.

Som behandler: påvirk aktørers forventninger og krav til undervisning.

• • • • • • • • Børn der vokser op i familiepleje har stærkt forhøjet risiko for: Selvmord RR = 6.4

Selvmordsforsøg RR = 6.2

Alvorlige psykiske problemer RR = 5.0

Stofmisbrug Alkoholmisbrug Alvorlig kriminalitet Blive teenageforældre Ende på socialhjælp RR = 6.8

RR = 4.9

RR = 7.5

RR = 3.8

RR = 9.1

(RR = relativ risiko i forhold til landsgennemsnit - uanset køn og fødselsår)

Internationale studier: Hvad virker? • • • • 11 studier gennem 35 år: Positive resultater : 9 of 11 – mentor projekter (langvarig voksenrelation) – Læsetræning. Samt Paired Reading (børn samlæser) – Letterbox Club in UK – SkolFam projektet for anbragte børn i Sverige http://www.allmannabarnhuset.se/projekt/skolfam-2-skolprojekt-inom familjehemsvarden/ Alle 9 projekter forbedrede børnenes læsefærdigheder.

Andre programmer skulle forbedre talfærdigheder- 3 lykkedes, 2 blandet, 2 ikke.

VURDERING AF UNGE ICS • • • • •

Den unge har (mindst) en nær ven i fritiden (som han/hun tilbringer en stor del af sin fritid sammen med) Den unge har mindst to venner, som han/hun oplever/føler at kunne betro sig til Den unge er regelmæssigt sammen med venner og kammerater Den unge tager kammerater med hjem og besøger selv kammerater i deres hjem Den unge viser omsorg over for andre

VURDERING AF UNGES SELVOPFATTELSE OG TABSSTRATEGIER TIDLIGE OMSORGSSVIGT, TAB OG TRAUMATISKE OPLEVELSER PÅVIRKER IDENTITETSDANNELSEN ISÆR I PUBERTETEN – TAB TOLKES FØLELSESMÆSSIGT SOM AFVISNING OG ET SIGNAL OM VÆRDILØSHED. DERFOR ER LAVT SELVVÆRD EN KLASSISK FØLGE AF TAB. STRATEGIER TIL UNDGÅELSE AF NYE TAB: FALSK KYNISME, ENEBOERTENDENS, FLINKESKOLE, PRÆSTATIONSTVANG, SELVSKADE, NEGATIVE LIVSFORVENTNINGER, TAB AF OPLEVET MENING.

UNDERSØG DEN UNGES SELVOPFATTELSE.

VURDERING AF UNGES SOCIALE NETVÆRK HAR FORÆLDRENE EN REFLEKTERET IDE OM BALANCEN MELLEM AT FASTHOLDE OG SLIPPE? ER FORÆLDRE ENIGE?

HAR DEN UNGE EN MENTORLIGNENDE VOKSENKONTAKT (I SLÆGT, ANDEN FAMILIE, SKOLE, SPORT)?

HAR DEN UNGE ET GRUPPETILHØR? DER ER SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSESSTEDERS EVNE TIL AT SKABE LÆRERRELATIONER- OG GRUPPETILHØR, OG FRAFALD/ BESTÅ EKSAMENER/ UDDANNELSE. UNGEANBRAGT ALENE PÅ VÆRELSE GIVER RINGERE RESULTATER END PLACERINGER I FÆLLESSKABER.

PS: SØRG FOR INDGÅENDE HELBREDSCHEK!!

• • • Anbragte børn og unge: 75% havde haft alvorlige helbredsproblemer Mange var ikke vaccinerede • • • Mange havde ubehandlede/ uopdagede helbredsproblemer: hørelse, syn, allergier, kroniske smerter, etc.

Hver anden anbragt havde tandproblemer som krævede omgående behandling.

Sørg for undersøgelse og større læge/shp. Chek end normalt.

UDKOMMER I OKTOBER PÅ SYSTIME: Gratis onlineuddannelse Samt: ”Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos Børn og Unge” , kapitlet om vurdering af forældre/ omsorgsevne Mail til [email protected] for bestilling

WWW.FAIRSTARTGLOBAL.COM

Gratis onlineuddannelse i tilknytningsbaseret omsorg og relationsarbejde med anbragte børn og unge:

http://fairstartedu.us/?lang=da

15 videns – og dialogsessioner for grupper.

Vælg mellem udgaven for plejefamilier, eller for gruppeopdragelse (institutioner).

Husk at klikke det danske flag i sprogvalg.

Kan bruges med etniske forældre/ miljøer