Transcript AARS09

Arbejdsmarkedet og
arbejdsmarkedspolitikken
fremover
- behov og krav
Henning Jørgensen
Professor, Aalborg Universitet
[email protected],
Aars 9. marts 2009
Afgørende for udviklingstrin

MULD

MASKINER

MENNESKER
2
Generelle trends på arbejdsmarkedet
Makro-niveau:
fra fremstillingsvirksomhed til service
og viden
delvis ny produktions-arkitektur
mange uden arbejde – flere følger
underinvestering i kvalifikationer
arbejdsstyrkens aldring
feminisering af arbejdsstyrken
3
Beskæftigelse fordelt på erhverv (%)
1960
1970
1980
1990
2000
Vareproducerende
erhverv
55
48
39
30
26
Tjenesteydende
erhverv
42
49
59
68
72
3
3
2
2
2
Uoplyst m.vm
4
Tertiære sektor
Tjenesteydelsesproduktion
Produktionstilknyttet
Hotel og
restauration
Varehandel
Rejseliv
Samfærdsel
Bankvæsen
Kommunikation
Forsikring m.v.
Samfærdsel
Kommunikation
Offentlige, sociale
og private tjenesteydelser
Bankvirksomhed Offentlig
Privat
Forretningsmæssige
tjenesteydelser
5
Kundskabsbaserede tjenesteydelser





Fordeling
Samordning
Ledelse
Organisation
Styring
 Innovation
 Fornyelse
 Omstilling
 Kulturel
selvforståelse
 Traditionsformidling
 Kreativ
fornyelse
Kundskab
FoU-baseret
Kompetence
Uddannelsesbaseret
Kvalifikationer
Uddannelses- og praksisbaseret
6
Arbejdsstyrkeprognose for
perioden 1980-2030
7
8
Generelle trends på arbejdsmarkedet
Meso-niveau:
ændret arbejdskraftefterspørgsel: fra
muskelkraft til hjernekraft
stigende krav om ”individualitet”
arbejdet vokser i betydning
9
Kapløb om at vinde ….
Kreative og innovative opgaver
F&U
Logistik
Produktion
Salg
Værdikæde
Standardiserede og rutineprægede opgaver
10
Værdiorienteringer hos lønmodtagere
Kollektivistisk
orientering
Individualistisk
orientering
Materiel
orientering
Immateriel
orientering
11
APL II: Hvad ville betyde mest for dig, hvis
du frit kunne vælge arbejde? (%)
Stor
betydning
Nogen
betydning
Svært
at sige
Kun ringe
betydning
Slet ingen
betydning
At arbejdet er interessant og
spændende
85
13
2
1
0
At lønnen er høj
25
53
15
7
1
At jeg kan føle at jeg laver et
godt stykke arbejde
75
22
2
0
1
At der er mulighed for at
arbejde hjemme
8
15
19
23
36
At der er tryghed i ansættelsen
52
31
11
5
2
At der er et godt
kammeratskab på
arbejdspladsen
68
25
5
1
1
At arbejdsmiljøet er i orden
65
27
6
1
0
At arbejdet ligger tæt på min
bopæl
24
38
17
16
5
At jeg selv kan bestemme
arbejdstiden
19
37
22
15
6
At der er gode muligheder for
efter uddannelse
25
39
19
11
6
At ledelsen viser forståelse og
respekt for de ansatte
79
18
2
1
012
Arbejdets betydning
Arbejde
som social
institution
”at have et
arbejde”
som kreativ
virksomhed
”et godt
stykke
arbejde”
som
udviklingsramme
Arbejdets betydning øges!
”udfordrende
arbejde”
13
Generelle trends på arbejdsmarkedet
Mikro-niveau:
 arbejdskraften er/bliver virksomheden
 flere og bedre kvalifikationer påkrævet
 nye arbejdsorganiseringer
 virksomhedernes personalepolitikker vigt
 arbejdsmiljøet bliver en nøglefaktor
14
Selv den bedste
planlægning kan
ikke erstatte det
rene svineheld!
15
Konsekvenser af dårligt personalearbejde
 Dårlige driftsresultater
 Uforløste innovative evner
 Manglende samforståelse
 Uddannelses- og
arbejdsmarkedspolitik undergraves
16
Den vigtigste arbejdskraft
fremover

er vedvarende værdifuld

bliver relativ sjælden

kan vanskeligt kopieres

er vanskelig at erstatte
17
Konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø
 Dårlige driftsresultater
 Demotiverede eller syge medarbejdere
 De bedste medarbejdere rejser
 Den offentlige arbejdsmiljøpolitik
undergraves
(og med negative resultater for sundhedsudgifter,
udstødning, efterløn, førtidspensionering etc.)
18
Source: The Economist, Press Release, March 30th, 2005
he US A
r la
nd
s
Fi
nl
an
d
ar
k
Sp
Po ain
rtu
ga
l
UK
Ir
ela
n
Sw d
ed
Be en
lgi
um
Fr
a
Ge nce
rm
an
No y
rw
a
Au y
str
ia
Ne
t
De
nm
Business environment score
Det gør jo strålende:
International konkurrenceevne
9
8,5
8
7 ,5
7
6,5
19
Det danske arbejdsmarkeds
”Flexicurity”
Høj mobilitet
mange jobåbninger
750.000 skifter job hvert år
300.000 nye jobs hvert år
300.000 jobs forsvinder
hvert år
Generøst understøttelsessystem
høj kompensationsgrad
4 års varighed
Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker
kvalifikationsforøgelser
kvalitative tilbud
rådighedstests
20
Dansk ”security”/sikkerhed
Jobbeskyttelse
Lav
Social
tryghed
Lav
Høj
UK
USA
Danmark
Høj
Italien
Tyskland
Frankrig
21
Jobomsætning og ansættelsesskift 2001
Antal jobs/
Andel af jobs/
beskæftigelse beskæftigelse
Jobomsætning
Jobskabelse
Jobnedlæggelse
Ansættelsesskift
Nyansættelser
Afskedigelser
Antal lønmodtagere
Antal jobs
285.000
266.000
Antal personer
736.000
714.000
Procent
12,1
11,4
Procent
30,8
30,2
2379.000
Anm.: I tabellen er kun medtaget lønmodtagere der er knyttet til et arbejdssted i IDA.
Kilde: AErådet på baggrund af IDA
22
Da
U
nm K
a
Ho rk
lla
nd
Ir l
a
Fi nd
nla
Sp n d
an
Ty ien
sk
la n
d
F
Lu ra n
k
xe
m r ig
bo
ur
g
Be
lgi
Sv en
eri
ge
Ja
Po p an
rtu
ga
l
Gr
Ita
æk
lie
n
en
la n
d
US
A
År
Gennemsnitlig anciennitet
14
12
10
8
6
4
2
0
Kilde: Auer & Casez, 2003
1992
2 000
23
Job-til-job mobilitet
antal jobs pr. person
24
Og danskerne kan lide det!
25
lgi
e
n
lan
d
ar
k
UK
Kilde: OECD: Employment Outlook 2004
Ja
pa
n
Fr
an
kr
ig
Sp
an
ien
Ty
sk
lan
d
Sv
er
ig
e
H
ol
lan
d
Po
rtu
ga
l
Ita
lie
n
Fi
nl
an
Gr
d
æk
en
lan
d
Be
Ir
Da
nm
US
A
Indeks
Beskyttelse af ordinært ansatte 2003
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1 ,5
1
0,5
0
26
Gr
Kilde: Gallie & Paugam (2000)
Beskæftiget
n
ar
k
ol
lan
d
lgi
e
Da
nm
H
Be
lan
d
kla
nd
Ir
Ty
s
ig
UK
an
ien
Fr
an
kr
Sp
n
nl
an
d
tu
ga
l
Ita
li e
æk
e
Po
r
Økonomisk livstilfredshed
Økonomisk livstilfredshed
6
5
4
3
2
1
0
Arbejdsløs
27
Kilde: OECD (2002)
Be UK
Lu
l
xe gi um
m
Ne bou
r
th
er g
lan
ds
Sw
e
De den
nm
ar
k
Ita
l
Gr y
ee
ce
Sp
ain
Fr
an
c
Ir e e
la
Po nd
rtu
Ge gal
rm
an
Au y
str
Fi ia
nla
nd
NRR
Dagpengesystemet
Nettokompensationsgrader 2002
1 00
80
60
40
20
0
28
Sikkerhed: Så går det bedre!
29
”Flexicurity på dansk”
20 procent
berøres af
ledighed
hvert år
13 procent af
arbejdsstyrken
30 procent skifter job afslutter VEU hvert år
hvert år
Mobilt
arbejdsmarked
VEU
Aktiv
AMP
Social
sikring
12 procent i aktiv
AMP hvert år
30
Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik
2005
Denmark
Netherlands
Belgium
Germany
Finland
France
Sweden
Spain
Active
Portugal
Austria
Passive
Switzerland
Norway
Ireland
Italy
Canada
UK
Japan
USA
0
1
2
3
Spending as percent of GDP
4
5
31
Arbejdsmarkedspolitik (AMP)
”flaskehalse”
EFTERSPØRGSEL
UDBUD
”marginalisering”
32
Arbejdsmarkedspolitikkens
funktioner
Niveau
AMP
Indhold
Strategisk
Indsatsbegrundelser
Taktisk
Planlægning
og koordinering
Operationelt
Indsats
Funktioner
33
Det danske beskæftigelsessystem 2007
Statslig finansiering af
forsørgelse og indsats
Beskæftigelsesministeren
Driftsregion
Beskæftigelsesregion
BER
RBR
Overvågning og opfølgning på
effekter og resultater
Jobcentre
B
S
C
K
LBR
K
KB
Kommunal finansiering af
forsørgelse og indsats
34
Arbejdsmarkedspolitikkens
funktioner
Niveau
AMP
Indhold
Strategisk
Indsatsbegrundelser
Taktisk
Planlægning
og koordinering
Operationelt
Indsats
Funktioner
35
SVÆRMINTELLIGENS:
Kollektivt handleproblem
•
Forståelse
•
Koordination
•
Kooperation
36
Virksomheden og
arbejdsmarkedsmyndighederne




Er ”forbundne kar”
Virksomhederne har samfundsmæssige
forpligtelser
Virksomhederne har et egetansvar at løfte
på personale- og arbejdsmiljøsiden
Virksomhederne får sundt og sikkert
arbejdsmiljø som en konkurrenceparameter
fremover
37
Arbejde og stress
De tre hovedproblemer:
De ”traditionelle” problemer:
Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder.
(Slagteriarbejdere, syersker, kasseassistenter, chauffører, rengøring).
Problemer med klientarbejde:
Uklare krav, stort arbejdspres, følelsesmæssige krav, konflikter, vold,
chikane, vanskelige klienter.
(Socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere, sosu-assistenter).
Det grænseløse arbejde:
Uendelige krav, uklar grænse til fritiden, familie-arbejde problemer,
manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger.
(IT, medier, reklamer, management, dele af den offentlige sektor).
38
Det grænseløse arbejde



Tiden
Antallet af arbejdstimer øges.
Skellet mellem arbejde og fritid udviskes.
Arbejdet invaderer familie- og fritidslivet
Stedet
Det er muligt at arbejde alle steder: I bilen, flyvemaskinen,
toget og hjemmet.
Man kan arbejde, mens man har ”fri”: På stranden, i skoven,
i sommerhuset.
Personligheden
Man sælger ikke kun sin tid og sin arbejdskraft, men også sin
personlighed, samarbejdsevne, venlighed,
forandringsparathed, loyalitet.
Det private liv invaderes af arbejdspladsen
39
Psykisk arbejdsmiljø
1.
2.
Krav i arbejdet
•
Arbejdsmængde, tempo
•
Følelsesmæssige krav
•
Sociale krav, kompetencer
Arbejdets organisering og
indhold
•
Indflydelse
•
Udviklingsmuligheder
•
Variation
•
Mening
3.
Samarbejde og ledelse
•
Social støtte og samvær
•
Ledelseskvalitet, feedback
•
Relevante informationer
•
Konflikter, mobning, chikane
•
Rolleklarhed, rollekonflikter
4.
Værdier
•
Respekt og retfærdighed
•
Tillid og troværdighed
•
Socialt ansvar og
rummelighed
40
Det psykiske arbejdsmiljøs
betydning for helbredet
Sygdomme:
hjertekarsygdomme
mavetarmlidelser
depression
bevægeapparatlidelser
Symptomer:
stress
udbrændthed
somatiske symptomer
Arbejdsrelaterede
virkninger:
fravær
ophør, udstødning
ulykker
produktivitet, motivation
Generelt:
selvvurderet helbred
livskvalitet
41
Personalepolitik og personalepleje
Strategisk niveau
Personalepolitik
Personaleressourcer
Personalebehov
Personaleomkostninger
Taktisk niveau
Personaleplanlægning
Personalebehov
Personaleomkostninger
Operationelt
niveau
Personaleanvendelse
Kvantitativ og kvalitativ
personaletilpasning
42
Ledelse – hvordan?
43
Men:
Medarbejderudvikling kan
ikke beordres frem!
Et godt arbejdsmiljø kan kun
skabes sammen!
Og forebyggelse er den bedste
indsatsform!
44
Ledelsen må lægge et moralsk gulv

Vi lytter (gensidighed og respekt)

Vi deler (giver og modtager)

Vi leger (skæve tanker, livsglæde osv.)

Vi handler (målrettet, trivsel, troværdig,
miljø- og arbejdsmiljøbevidst)
45
Skabelse af succes

Tid

Penge

Energi

Viden
46
HVIS



arbejdskraften får ondt i
arbejdsmiljøet eller ondt i ledelsen,
får virksomheden ondt i bundlinien,
og vi får alle ondt i væksten,
velstanden og velfærden
47
”If you can dream it
you can do it!”
(Walt Disney)
48
”En drøm, du drømmer alene, er
kun en drøm.
En drøm, vi drømmer sammen,
er virkelighed”
(John Lennon)
49