Slide 1

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 2

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 3

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 4

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 5

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 6

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 7

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 8

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 9

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 10

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 11

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 12

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 13

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 14

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 15

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.


Slide 16

Lektion 4 – Misvisning og deviation
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt
under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der
ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart
et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske
undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år.
Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og
den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et
udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).

Det vil med andre ord sige, at magnetisk
nord ikke er det samme som geografisk
nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i
Canada, og der er ca. 10 breddegrader til
den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N).

© Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol

Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

Den magnetiske pol vandrer
© Dragør Navigationsskole

Kompasset
Et magnetkompas vil pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”

”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.

© Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner
Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager
kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt
forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i
undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske
nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par
grader over de sidste 10-15 år).
<- ISOGON kort

I USA og Grønland kan
misvisingen være op til 30°
(eller mere) og i princippet
kan misvisningen være helt
op 180°. Nedenfor ses kort
med linjer, hvor
misvisningen på jorden er
den samme. Disse linjer
kaldes magnetiske
isogoner. Af isogonkortet til
højre kan du se at
misvisningen i Danmark er
næsten lig nul.
© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en
kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også
være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og
med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv
udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’
pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år.
Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser
og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde.
Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen
ændrer sig med 8’ (øst) pr. år.

Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Misvisningen for et bestemt områder er ikke
konstant, men ændrer si g med tiden. Således
har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2°
over 10-15 år.
På tegningen til højre ser du hvorledes
misvisningen globalt har ændret sig gennem
årerne 1590 – 1990.

Opgave:
Af nedenstående kompasrose ser
du at misvisningen i 2009 er 4°15’
vest.
1. Hvad er misvisningen i 2013?
2. Hvornår er misvisningen nul
(hvilket årstal)?

© Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet
Svar:
1. Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire
år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er
positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ =
3°43’ vest.
2. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen
nul for det pågældende farvandsområde.

© Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen

Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt.
Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den
misvisende nordretning (mv N eller M).
Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R.

Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen.
Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.
Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling
(Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen).

Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning) 
Rv K = mv K + mv

Rv P = mv P + mv

St. K rv = St. K mv + mv


Mv R = rv R - mv
Mv K = mv K - mv
Mv P = rv P - mv
St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen
Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt,
som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre,
ræling, elektriske installationer og kabler m.v.

Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den
kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når
den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Deviationen

Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende
nordretning (D).
Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M.
Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra
kompasvisningen.
Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen.

Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation

St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.
 Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation
St. K. rv = St. K. mv + mv
St. K. mv = St. K. dv + dv


St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv.

St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv.
St. K dv. :
Dv
:________
St. K. mv :
Mv.
:________
St. K. rv. :________

St. K rv. :
Mv (-) :________
St. K. mv :
Dv. (-) :________
St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Axis Title

Deviationskurve
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 300 310 320 330 340 350 360

Series2 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Series1 -2 -3 -3 -4 -4 -4 -4 -4 -4 -3 -3 -3 -1

0

1

2

3

3

4

4

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

1

1

0

-1 -2 -2

Eksempel på deviationskurve
Et regulært ”symetrisk magnetisk skib”
vil have en deviationskurve som den
viste.

Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med
større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.