Slide 1

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 2

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 3

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 4

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 5

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 6

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 7

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 8

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 9

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 10

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 11

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 12

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 13

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 14

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 15

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 16

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 17

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 18

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 19

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 20

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 21

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 22

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 23

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 24

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 25

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 26

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 27

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 28

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 29

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 30

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 31

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 32

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 33

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 34

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 35

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 36

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 37

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn


Slide 38

Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And
Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus.
JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.
JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område.

I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet,
marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude.
Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup
og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm.
Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i
en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer
og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets
redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med
meget kort varsel.
© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som
herefter behandles af JRCC.
Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere
diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og
skibe rundt om i verden generelt.
JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2500 anmeldelser, hvoraf ca. 1000 leder til
iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation.
Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt.
JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af
Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

Redningstjenesten
Organisation og geografisk ansvarsområde

Geografisk ansvarsområde

Organisation

© Dragør Navigationsskole

Søredningstjenesten

Søredningstjenesten - skibene

Skibsdata:
Længde 43 meter
Bredde 8,2 m
Dybgang 2 m
Deplacement min 186 t
Fart 25 knob
Rækkevidde > 1.000 sm
Besætning 9
Kapacitet 15
Byggeår 2004Værft Fåborg Værft A/S
Antal i tjeneste: 18 (MHV 801-818)
Byggeår: 1992-2002
Længde: 23,7m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,0m
Motorer: To Scania 141 på hver 430HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 12 knob
Besætning: 12 pers.

Antal i tjeneste: 11 (MVH 901-911)
Byggeår: 2003-2009
Længde: 27,2m
Bredde: 5,6m
Dybgang: 2,2m
Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK
Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK
Max hastighed: 13 knob
Besætning: 12 pers.

Søredningstjenesten - helikopterne

Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af
THETIS-klassen og
inspektionsfartøjer af
RUSMUSSEN-klassen,
samt LYNX redningshelikoptere (på
inspektionsskibene)
varetager
søredningstjenesten i
Nordatlanten.

Søredningstjenesten - hoist

Merlin EH101 Redningshelikopter

© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter.
Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter.
Lynx’en stationeres i perioder som
redningshelkopter på Bornholm og er ellers
redningshelikopter på inspektionsskibe i
Nordatlanten.
© Dragør Navigationsskole

Merlin EH101 Redningshelikopter

”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

Redningstjenesten
Alarmering og arbejdsfordelingen

Alarmering ved søulykke:
I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz).
Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim
VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”.
Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet
af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF!
Alarmering ved flyulykke:
Ved en flyulykke foregår alarmering via 112.
Arbejdsdeling:
Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe
og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og
politiet.
Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte
luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet.

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og
bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser,
søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret.
© Dragør Navigationsskole

Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/MAS/Pages/default.aspx
SAR dagsrapport her: http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed
Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) .
Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke
at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr. 500. Du skal også have
påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så
kan du også holde dig varm i vandet.
Redningsveste
En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to
forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For
at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den
og få den tjekket før sejlsæsonen begynder.

Svømmeveste holder dig kun flydende
En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende,
men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.
Flydejakker
Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en
sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver
samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig
beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan
bruges og tilpasses flere.
Overlevelsesdragt
En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og
ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for
overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer.
© Dragør Navigationsskole

Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er
fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer ombord.
Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og
vindsurfere.
Roere, kano og kajakfolk kan følge deres
idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser.
Dykkere under søtransport kan anvendes deres
opstigningveste.
Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

Personlig sikkerhedsudrustning - livliner

Livliner og sikkerhedsseler
Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på
dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal
fastgøre dem forsvarligt.
Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader ->

Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene
I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i
vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en
overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe
dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten.
Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest
Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også
sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har
indbygget sikkerhedssele.
Fastgør linen, så den holder
Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på
skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er
beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet.
Linen kan være lang eller kort
Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet,
men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men
det kan være svært at få hevet dig om bord igen.
Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket
Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket.
© Dragør Navigationsskole

CE – mærkning af veste
Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift.
Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift.
50 N Svømmeveste:
Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun
bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til
vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er
derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person.
100 N Redningsveste:
Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges
både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en
begrænset sikkerhed.
150 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved
bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en
bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og
næse fri af vandet.
275 N Redningsveste:
Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme
situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

CE – mærkning af veste
Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS
(Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal.

Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et ENnummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan
anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

Søsikkerhed - redningsveste

Svømmevest, kan ikke vende en person

Vender person i badetøj

Søsikkerhed - redningsveste

Vender person med flydedragt

…. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder
Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går
det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme
væk i en redningsflåde.
Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også
en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund.
Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre,
hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på
dig.
Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med
kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet,
året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de
nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding.
Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og
fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer.
Drivanker
Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør
drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke
farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i
dårligt vejr.

Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor
Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe –
og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit
skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på
alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke
garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre
både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i
dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule”
dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over
havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar.
Førstehjælpskasse
På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til
skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse
om bord, så du selv kan kurere småskader.

Redningskrans
Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en
person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret
er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er
nemmere at holde øje med den nødstedte.

© Dragør Navigationsskole

Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

Beklædning
Beklædning – trelagsprincippet
På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i
legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre
beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen
mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader.
Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter
trelagsprincippet:
1. lag – fjerner fugt fra kroppen
Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en
tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som
leder sveden væk fra huden.
2. lag – isolerer mod kulde udefra
Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje.
Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig.
Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt,
hvis det bliver vådt.
3. lag – skærmer mod regn og blæst
Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan
modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal
kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget
fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

Kulde
(kilde: SOK)

Overlev i koldt vand
Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af
vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme,
musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi
(underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du
er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette
forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd,
bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at
redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt
med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges
varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det
bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale
organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså
kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du
derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et
kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en
varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i
nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent
eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der
holder bedst på varmen, når det er vådt.
Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er
fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at
holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke,
armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at
krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt
vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod
hinanden for at holde på varmen.
Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en
række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:
• Blålig hud
• Tilsyneladende ingen vejrtrækning
• Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
• Pupiller reagerer ikke på lysændringer
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt.
Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker.
Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres
omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I
Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft
forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer,
der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette
førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom
underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger
tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen
er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det
vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe
inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop
uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det
uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig
sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.
Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at
drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære
redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive
genopvarmet eller genoplivet.
Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.
Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her:
Kulde og beklædning til søs

© Dragør Navigationsskole

Kulde
(kilde: SOK)

Hvad sker der i koldt vand?
Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og
kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5
grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog
være betragtelige udsving fra person til person.
1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne
tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan
luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en
ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.
2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at
genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.
3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad, at de bliver ubrugelige. Blot at
stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en
båd, kan være umuligt.
4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

© Dragør Navigationsskole

Hypetermi
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C:
Kulderystelser. Kommer i ture.
Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede.
Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C:
Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget.
Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed.
Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens
uregelmæssig.

Legemstemteratur under 30 gr. C:
Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn
på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Legemstemteratur under 25 gr. C:
Hjertet går i stå.
Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere
end 35 gr.C.

Kulde
(kilde: SOK)

© Dragør Navigationsskole

Windchill

Windchill

Risikoen for forfrysninger
afhænger blandt andet af
kuldegraderne og
vindstyrken. Jo mere det
blæser, des færre
kuldegrader skal der til, for
at forårsage forfrysninger se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være
udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også
kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I
disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor
hurtigere til forfrysninger her.

Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget,
afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder,
køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.
Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets
temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver
følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være
hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og
andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være
skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning
har været forsøgt.
Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol.
Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier
for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel
hjælp er til stede.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige
bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så
det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i
den dybe krops temperatur.
Behandling af kuldeskadet person.
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og
puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før
forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Behandling af kuldeskadede personer
Stands yderligere afkøling.
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj
tages forsigtigt af.

Behandling af kuldeskadede personer
Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han
isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og
indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen
pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved
legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op
indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig.
Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især
vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget
stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at
stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives
varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.
Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar)
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være
kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Konklusion – sikkerhedsregler kulde
• Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind.
• Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser.
• Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst.
• Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt.
• Spis og drik energiholdigt.
• Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og
varmeafgivelse.
• Vand afkøler meget hurtigere end luft.
• Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle
mv., lig stille i vandet.
• Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften
i tøjet.
• Be’ en lille bøn