Transcript Lektion 1 - Dragør Navigationsskole
Slide 1
Lektion 3 – Kompasretninger og kompasset
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og den
magnetiske nordpol ligger således ikke på samme sted. Kompassets misvisning er et udtryk
for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).
© Dragør Navigationsskole
Slide 2
Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol
Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.
Den magnetiske pol vandrer
(bevægelsen fra 1600 til 2000)
© Dragør Navigationsskole
Slide 3
Kompasset
Et magnetkompas vil altid pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den geografiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”
Start animation
”Kompassets misvisning” og
dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor
på jorden kompasset befinder
sig.
Da den nordlige magnetpol vandrer, forandrer
vinklen mellem retningerne mod geografisk nord
og nordlige magnetpol sig konstant.
I alle søkort finder du en kompasrose, som er
orienteret efter retvisende (geografisk) nord og en
koncentrisk rose rettet ind efter magnetisk nord.
Misvisningen på stedet og dens årlige variation er
anført i kortet. I visse søkort er misvisningen vist
som kurver gennem punkter med samme
misvisning. Disse kurver kaldes isogoner.
© Dragør Navigationsskole
Slide 4
Kompasretninger
Kompasset er opdelt i 360° (gradsystemet).
Kompasrosen kan opdeles også i de fire verdenshjørner (N, Ø, S, V) efter stregsystemet og
igen de 8 ”hovedkompasretninger” (N, NØ, Ø, SØ, S, SV, V, NV). Ved at opdele de 16
kompasretninger (NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN), Ø osv.) fås yderligere fås 32 retninger
(N, NtØ (”Nord til Øst” eller ”North by East”) NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN, Ø osv.
(Du skal kun kunne de 16 retninger)
De 32 retninger (N, NtØ, NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN, Ø osv.)
kaldes også en streg (markeres som en ”streg”: ’).
Da kompasset har 360 grader, vil være ”streg” være 111/4 ° (11,25 °).
Streger anvendtes meget i gamle dage til at styre efter og du vil stadig
møde på ”streger” i det daglige sprog på havet, både i navigation (4-8 stregs pejling) og for
at angive retninger i forhold til skibets diametralplan (skibets 2midtlinje). Se næste side.
© Dragør Navigationsskole
Slide 5
Kompasset
<- Øverst i messingranden ses kompasset med belysning.
Til deviationskorrektion er tværskibs anbragt kugler af
blødt jern, og huset har indvendigt plads til langskibs,
tværskibs og lodrette magneter.
Endvidere ses et rundt klinometer
(krængningsmåler).
<- Nathusets formål er bl.a. at få kompasset anbragt i
passende højde for rorgængeren samt at få det på afstand
af skibets jerndele, således at deviationen bliver
minimeret. Nathuse fremstilles i dag oftest af glasfiber
eller aluminium.
Slide 6
Kompastyper
Skotkompas
Styrekompas på søjle
Styrekompas til mindre både
Kompas til stålskibe
(med kompensationsmagneter)
Parallelstyrekompas
Håndpejlekompas
Slide 7
Kompassets hovedele
• Kompashuset
• Kompasrosen med ringmagnet og pivot
• Styrestregen
Slide 8
Gyrokompas
Gyrokompasset, er baseret på et roterende gyroskop, der, upåvirket af andre
kræfter, vil søge at holde sin akseretning uforandret i rummet. Tvinges aksen til
at være vandret, vil der, i takt med at Jorden drejer om sin akse, opstå et lodret
tryk på den ene ende af gyroaksen, der giver anledning til en vinkelret, dvs.
vandret præcision, som vil tvinge gyroaksen ind mod og forbi meridianen. Her
sender en modsatrettet, men svagere præcision gyroaksen tilbage over
meridianen, og sådan vil det fortsætte, indtil aksen omsider falder til hvile i N-Sretning.
Gyrokompasset opstilles helst således, at det er mindst muligt påvirket
af skibets bevægelser i søen, og gyrokompassets visning overføres
elektrisk til repetérkompasser, der placeres, hvor der er behov for dem,
og til andre kursafhængige anlæg som radar, selvstyring m.m.
Gyrokompasset påvirkes ikke af jordmagnetisme og skibets eget
magnetfelt, derimod af corioliskraften, der dog pga. ringe
egenhastighed ikke spiller nogen rolle for skibe, hvor man i praksis kan
anse gyrokompasset for retvisende. Tæt på de geografiske poler virker
gyrokompasset dog ikke, da præcisionen her bliver for svag. Om bord i
fly er det almindelige gyrokompas uanvendeligt pga. flyenes høje
egenhastighed. I et fly, der flyver vestpå med netop Jordens
omdrejningshastighed, vil gyroen stå stille i rummet, og der opstår
følgelig ikke noget aksetryk, der kan udløse en korrigerende præcision.
Slide 9
Andre kompasser
Fluxgatekompasset består af en massiv elektronisk sensor, som måler jordens
magnetiske felt direkte. Traditionelle kompasproblemer som svingning og træghed er
elimineret. Føleelementetet er frit for magneter, roterende kompasroser og
ædelstenslejer. Fluxgatekompasset er populært i mindre skibe, men kræver en
pålidelig strømforsyning. Uden elektrisk strøm intet kompas.
Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp
af signaler sendt fra satellitter i GPS navigationssystemet.
Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så
nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre
instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun så længe det
modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler
under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres i
øjeblikket gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en
krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten.
Galileo positionssystem er et globalt navigationssystem baseret på satellitter, der er
under udvikling af EU og ESA. Et af hovedformålene bag Galileo, er at skabe et meget
nøjagtigt positionssystem, der skal kunne fungere uafhængigt af det amerikanske GPS,
russiske GLONASS og kinesiske Compass der kan deaktiveres i tilfælde af krig.
Lektion 3 – Kompasretninger og kompasset
Jordens magnetisme påvirker kompasset
Jorden er omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og den
magnetiske nordpol ligger således ikke på samme sted. Kompassets misvisning er et udtryk
for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.
Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke
pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk
nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”)
kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet
søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol
(og sydpol).
© Dragør Navigationsskole
Slide 2
Magnetisk nord
Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er
det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor
Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
1. Den geografiske pol
2. Den magnetiske pol
Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret
ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den
nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en
polvending, som det tidligere er sket.
Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af
variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at
ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s –
137°51’Ø.
Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod
”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod
”retvisende nord”.
Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse
og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset
befinder sig.
Den magnetiske pol vandrer
(bevægelsen fra 1600 til 2000)
© Dragør Navigationsskole
Slide 3
Kompasset
Et magnetkompas vil altid pege mod den
magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE
mod den geografiske nordpol (1). Forskellen
mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen”
Start animation
”Kompassets misvisning” og
dens størrelse og fortegn – øst
eller vest – afhænger af, hvor
på jorden kompasset befinder
sig.
Da den nordlige magnetpol vandrer, forandrer
vinklen mellem retningerne mod geografisk nord
og nordlige magnetpol sig konstant.
I alle søkort finder du en kompasrose, som er
orienteret efter retvisende (geografisk) nord og en
koncentrisk rose rettet ind efter magnetisk nord.
Misvisningen på stedet og dens årlige variation er
anført i kortet. I visse søkort er misvisningen vist
som kurver gennem punkter med samme
misvisning. Disse kurver kaldes isogoner.
© Dragør Navigationsskole
Slide 4
Kompasretninger
Kompasset er opdelt i 360° (gradsystemet).
Kompasrosen kan opdeles også i de fire verdenshjørner (N, Ø, S, V) efter stregsystemet og
igen de 8 ”hovedkompasretninger” (N, NØ, Ø, SØ, S, SV, V, NV). Ved at opdele de 16
kompasretninger (NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN), Ø osv.) fås yderligere fås 32 retninger
(N, NtØ (”Nord til Øst” eller ”North by East”) NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN, Ø osv.
(Du skal kun kunne de 16 retninger)
De 32 retninger (N, NtØ, NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN, Ø osv.)
kaldes også en streg (markeres som en ”streg”: ’).
Da kompasset har 360 grader, vil være ”streg” være 111/4 ° (11,25 °).
Streger anvendtes meget i gamle dage til at styre efter og du vil stadig
møde på ”streger” i det daglige sprog på havet, både i navigation (4-8 stregs pejling) og for
at angive retninger i forhold til skibets diametralplan (skibets 2midtlinje). Se næste side.
© Dragør Navigationsskole
Slide 5
Kompasset
<- Øverst i messingranden ses kompasset med belysning.
Til deviationskorrektion er tværskibs anbragt kugler af
blødt jern, og huset har indvendigt plads til langskibs,
tværskibs og lodrette magneter.
Endvidere ses et rundt klinometer
(krængningsmåler).
<- Nathusets formål er bl.a. at få kompasset anbragt i
passende højde for rorgængeren samt at få det på afstand
af skibets jerndele, således at deviationen bliver
minimeret. Nathuse fremstilles i dag oftest af glasfiber
eller aluminium.
Slide 6
Kompastyper
Skotkompas
Styrekompas på søjle
Styrekompas til mindre både
Kompas til stålskibe
(med kompensationsmagneter)
Parallelstyrekompas
Håndpejlekompas
Slide 7
Kompassets hovedele
• Kompashuset
• Kompasrosen med ringmagnet og pivot
• Styrestregen
Slide 8
Gyrokompas
Gyrokompasset, er baseret på et roterende gyroskop, der, upåvirket af andre
kræfter, vil søge at holde sin akseretning uforandret i rummet. Tvinges aksen til
at være vandret, vil der, i takt med at Jorden drejer om sin akse, opstå et lodret
tryk på den ene ende af gyroaksen, der giver anledning til en vinkelret, dvs.
vandret præcision, som vil tvinge gyroaksen ind mod og forbi meridianen. Her
sender en modsatrettet, men svagere præcision gyroaksen tilbage over
meridianen, og sådan vil det fortsætte, indtil aksen omsider falder til hvile i N-Sretning.
Gyrokompasset opstilles helst således, at det er mindst muligt påvirket
af skibets bevægelser i søen, og gyrokompassets visning overføres
elektrisk til repetérkompasser, der placeres, hvor der er behov for dem,
og til andre kursafhængige anlæg som radar, selvstyring m.m.
Gyrokompasset påvirkes ikke af jordmagnetisme og skibets eget
magnetfelt, derimod af corioliskraften, der dog pga. ringe
egenhastighed ikke spiller nogen rolle for skibe, hvor man i praksis kan
anse gyrokompasset for retvisende. Tæt på de geografiske poler virker
gyrokompasset dog ikke, da præcisionen her bliver for svag. Om bord i
fly er det almindelige gyrokompas uanvendeligt pga. flyenes høje
egenhastighed. I et fly, der flyver vestpå med netop Jordens
omdrejningshastighed, vil gyroen stå stille i rummet, og der opstår
følgelig ikke noget aksetryk, der kan udløse en korrigerende præcision.
Slide 9
Andre kompasser
Fluxgatekompasset består af en massiv elektronisk sensor, som måler jordens
magnetiske felt direkte. Traditionelle kompasproblemer som svingning og træghed er
elimineret. Føleelementetet er frit for magneter, roterende kompasroser og
ædelstenslejer. Fluxgatekompasset er populært i mindre skibe, men kræver en
pålidelig strømforsyning. Uden elektrisk strøm intet kompas.
Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp
af signaler sendt fra satellitter i GPS navigationssystemet.
Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så
nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre
instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun så længe det
modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler
under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres i
øjeblikket gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en
krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten.
Galileo positionssystem er et globalt navigationssystem baseret på satellitter, der er
under udvikling af EU og ESA. Et af hovedformålene bag Galileo, er at skabe et meget
nøjagtigt positionssystem, der skal kunne fungere uafhængigt af det amerikanske GPS,
russiske GLONASS og kinesiske Compass der kan deaktiveres i tilfælde af krig.