Transcript PowerPoint-præsentation - Danmarks Lungeforening

• En deskriptiv
undersøgelse af KOLpatienters
sygdomsforløb og
palliative behov
Velkommen til
Konference om lindrende
og rehabiliterende
indsats til KOL-patienter
• En deskriptiv
undersøgelse af KOLpatienters
sygdomsforløb og
palliative behov
Palliativ indsats til
KOL-patienter
- en deskriptiv
undersøgelse af danske
KOL-patienters
sygdomsforløb og
behov for palliativ
indsats
v/Marie Gade Husted, Danmarks
Lungeforening
Om undersøgelsen

Litteraturstudie af dansk og international
forskning i palliation til KOL-patienter

Registerstudie af forbrug af
sundhedsydelser i de sidste tre leveår

Kvalitative interviews med 10 patienter
med KOL i meget svær grad om deres
erfaringer med sygdomsforløbet
Danmarks Lungeforening :: Palliativt Videncenter :: TrygFonden
Rapporten kan downloades på www.lunge.dk
Hvem er KOL-patienterne?
KOL
Lungekræft
77,3 (SD 9,4)
70,7 (SD 10,3)
Mænd
1197 (44,3 %)
1770 (52,1 %)
Kvinder
1507 (55,7 %)
1627 (47,9 %)
87.194 (SD=58.639)
109.628 (SD=153.456)
66,5 %
47,0 %
Alder
Køn
Bruttoindkomst
Andel enlige
Flere indlæggelser over længere tid
3
2.5
2
KOL
1.5
Lungekræft
Lungekræft med KOL
1
0.5
0
2½ til 3 år før
død
2 til 2½ år før
død
1½ til 2 år før
død
1 til 1½ år før ½ til 1 år før død0 til ½ år før død
død
Højere gennemsnitligt antal indlæggelsesdage
- Større variation i forløb
Antal indlæggelsesdage
Gennemsnit (SD)
KOL
42,0 (41,9)
Lungekræft
34,7 (28,7)
Lungekræft +
44,4 (33,9)
KOL
Mange kontakter til egen læge – særligt i det
sidste ½ år
½-års interval indtil
død
3-2½
2½-2
2-1½
1½-1
1-½
½-0
Personlig
Telefon
3,4
5,8
3,5
6,0
3,5
6,6
3,5
6,9
3,5
7,3
4,0
9,7
Begrænset hjemmehjælp i forhold til vurderet
behov
½-års interval
indtil død
2-1½
1½-1
1-½
½-0
Praktisk
hjælp
49,38 %
52,20 %
55,71 %
56,59 %
(27,9)
≈4,0m/d
(28,9)
≈4,1m/d
(26,6)
≈3,8m/d
(27,3)
≈3,9m/d
Personlig
pleje
36,73 %
43,94 %
48,68 %
58,00 %
(88,5)
≈12,6m/d
(104,9)
≈14,9m/d
(124)
≈17,7m/d
(145,3)
≈20m/d
N
1317
1317
Terminaltilskud
Total
KOL
4,05
Lungekræft
55,36
KOL+ lungekræft
54,24
Markant
vendepunkt eller
en glidende
overgang
Symptomerne begynder
Gradvise
forværringer
Andre
helbredsproblemer
som fx kræft eller
blodpropper
Personlige
begivenheder, fx
skilsmisse
Hyppige
indlæggelser
Overgangen til
hverdagen som svært
syg
Stor forskel på
hverdagen som
den er og som den
burde være
Død
Førtidspension
Ilt
Ændringer i
hverdagens
tempo og
rutiner
Uoverskuelighed
og begrænset
mobilitet
Hverdagen som
svært syg
Uvished om
fremtiden
og angst for
døden
Uforudsigelighed og
manglende kontrol
Ensomhed og
begrænsninger i
socialt liv
Ingen samtale om
fremtiden og
døden
Ændringer i
hverdagens
tempo og
rutiner
Utryghed om
hjælpen er
kvalificeret
Uvished om
fremtiden
og angst for
døden
Uoverskuelighed og
begrænset mobilitet
Hverdagen som
svært syg
Uforudsigelighed
og manglende
kontrol
Utryghed om
hjælpen er
der
Ensomhed og
begrænsninger i
socialt liv
Oplevelse af
manglende
omsorg
Konklusioner – hvad har KOL-patienterne brug for?
•
•
•
•
•
•
Tilgængelighed i hjælpen
Kontinuitet i personer der hjælper
At de professionelle ved hvad KOL er
At blive set, hørt og forstået (= omsorg!)
Lindring af fysiske symptomer – især åndenød
Støtte til at håndtere sociale, psykologiske og eksistentielle
problemer
• At professionelle tager hånd om usikkerheden omkring
fremtid, prognose og død
DET SKABER TRYGHED!
Konklusioner
1. Det palliative forløb/faser
i den palliative indsats i
forhold til
sygdomsforløbet

Palliative behov over længere tid

Tidligt i sygdomsforløbet

Koordineres med den øvrige indsats

Fx kobling af rehabiliteringen og
udgående teams
2. Organiseringen af den
palliative indsats

3. Specialiseret viden om
KOL i den palliative
indsats
Palliativ viden til KOLprofessionelle

I alle sektorer
4. Individuel tilpasning af
den palliative indsats

Indsatsen tager højde for
variation i sygdomsforløbene
Behandling & Rehabilitering
& Palliation
Peter Lange
Lungemedicinsk Sektion
Hvidovre Hospital
og
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet
Herlev Hospital
August 2013
Indhold
•
KOL patienters livskvalitet
•
Pårørende og behandlere
•
Behandlingsstrategi
– Indhold og struktur
•
Palliation
– Gør vi det?
– Hvordan kan vi blive bedre?
KOL i Danmark
Ca. 3500 dødsfald
Ca 2200 relaterede dødsfald
Ca. 10% af alle dødsfald
Ca. 25 000 indlæggelser
Ca 50 000 ambulatoriebesøg
Ca. .. besøg hos egen læge
Ca. 400 000 danskere
Mange år med dårlig livskvalitet
KOL i Danmark
Det betyder at hos mange kan vi ikke forhindre at
sygdommen ender dødeligt
Mange har det dårligt i lang tid før de dør
Livskvalitet ved KOL
•
•
Vi kan måle den (SGRQ, CCQ, CAT)
Aftagende med tiltagende sværhedsgrad af KOL,
men variabel
•
Patienterne lærer at acceptere det
•
Vi kan bedre den med medicin og rehabilitering
•
Bliver et stort problem for patienter, de pårørende og
behandlere ved meget svær / ekstrem svær KOL
Svag korrelation mellem helbredsbetinget livskvalitet
(SGRQ) og lungefunktion (FEV1)
100
Rho=-0.38
p<0.001
SGRQ-C Total score
80
60
40
20
0
0
Agusti A, et al. Respir Res 2010; 11: 122.
20
40
60
Post-Dose FEV1 (% Pred.)
80
Patientens egen vurdering:
Hvor svær er din KOL?
80
“Jeg har moderat
KOL og kan ikke
forlade mit hjem
sfa sygdommen”
75%
70
60%
60
% describing
% som
COPD
as mild
beskriver
KOL
orsom
moderate
mild
eller moderat
50
40
30
36%
De fleste er forbavsende positive
20
10
0
Nødt to
til stop
tit atfor
standse
"Have
to stop even end
when "Have
breath
Går
langsommere
op, når
går i when
min
walking
at my own pace or every
fewjeg
minutes
jævnaldrende
walk slower than most
walking
even on
level
egen
tempo
i jævnt
people my age"
ground"
teræn
MRCMRC
dyspnoea
scale score
Dyspnø
Skala
Rennard, S et al. Eur Respir J 2002; 20: 799-805.
"Too
Forbreathless
forpustettotilleave
at
the
house"
forlade hjemmet
Rennard S et al. Eur Respir J 2002
Effekt på livskvalitet af rehabilitering
….. Men vi har også patienter med
KOL som har det rigtig skidt
Åndenød
Exacerbationer
Komorbiditet
Hoste & Slim &
Brystsmerter
Fatigue
(træthed og
uoplagthed)
….. Men vi har også patienter med ekstrem
svær KOL som har det rigtig skidt
Og det påvirker i høj grad også
–De pårørende
–Behandlere
….. Men vi har også patienter med ekstrem
svær KOL som har det rigtig skidt
De pårørende
– Lever i angst
– Skal tage sig af de daglige ting
– Kan også blive socialt isoleret
– …. Og en masse praktiske ting
….. Men vi har også patienter med ekstrem
svær KOL som har det rigtig skidt
Behandlere
– Mangler uddannelse i hvordan skal vi tackle det
– Mangler viden om hvordan vi kan hjælpe når
”værktøjskassen” er tom
– Har ikke indflydelse på forhold som bidrager til
den dårlige situation (fx boligforhold)
– Kan blive ”bange” for patienten
– Tør ikke tage ansvar
– Er usikker på om ”det er nu”
Det progredierende forløb som ses hos
en del patienter
Virale og bakterielle infektioner
Ingen symptomer
Tiltagende åndenød
Systemsygdom
Komorbiditeter
Respirationssvigt
Død
Hansel et al.: New drugs for exacerbations of chronic obstructive pulmonary disease. Lancet 2009; 374:744-55
Slide 27
KOL ”værktøjskassen”
FARMAKA
IKKE - FARMAKA
Hovedtyper af interventioner
Medicin
Rehab og
patientuddannelse
Nogle gange er
der brug for mere
Hovedtyper af interventioner
Medicin
Rehab og
uddannelse
Nogle gange er
der brug for mere
Palliation?
Hovedtyper af interventioner
Medicin:
Rehab
(incl.uddannelse):
Det meste virker
på symptomer
og ikke på
overlevelsen
Primært effekt på
livskvalitet og
mobilitet
Ilt & NIV:
Kan være
Livreddende
Det vil sige at det meste af tiden giver vi faktisk
symptomatisk = lindrende behandling ……….
Forløbet af en dødelig sygdom
Passer godt for lungekræft……….
Hvor det faktisk er ”sat i system”
Forløbet af en dødelig sygdom
men KOL……….
Vi starter med at symptomlindre, men det som kan
forlænge overlevelsen giver vi til sidst
Palliativ tilgang
I.
Patientgruppe
Udredning og
diagnostisering
II. Organisering
af indsatsen
Almen praksis
Palliativ tilgang skal
etableres i alle
sektorer
Hospital
Kommune
III.
Den
sundhedsfaglige
indsats
Evidensbaseret sundhedsfaglig indsats
Behandling
Rehabilitering
Egenomsorg, inkl. patientuddannelse
Konkret eksempel
”Åndenødsstigen”
Uudholdelig åndenød
Henvisning til et
specialiseret
”åndenødscenter”
Morfin i små doser
Anxiolytika
Ilt ved hypoxi
Ikke-farmakologiske
teknikker til at nedsætte
fornemmelsen af åndenød
Tiltagende åndenød
Langtidsvirkende
luftvejsudvidende midler
Begyndende åndenød
Korttidsvirkende
luftvejsudvidende midler
Nye ideer og tanker er der
Advanced
care planning
Nye ideer og tanker er der
Diagnose
Exacerbation
Behov for
rehabilitering
Årskontrol
Første indl med
exacerbation
NIV
Gentagende
indlæggelser
Timing
Rehabilitering
Formentlig en rigtig god mulighed for at vurdere:
• Patientens tanker vedrørende fremtiden
• Behov for palliation / understøttende behandling
• Behov for psykosociale foranstaltninger
• fokus på hverdagen & behov for hjælpeforanstaltninger
• støtte til hele familien
Barierer:
måske relevante – måske ikke
•
•
Hos behandleren
Hvad er palliation?
•
Hos patienten
Er det ikke kun for de
døende mennesker?
Ulyst til at tale om livets
afslutning
•
Skyld og skam..
– Tager vi håbet fra patienten?
•
Skepsis
– Kan man lindre åndenød?
•
•
Hvornår skal det starte
– Kun ved terminal KOL?
•
Mistro: Jeg har nok kræft –
de siger det bare ikke
Angst for at snakke om det?
Konklusioner
•
•
•
•
•
Mange patienter med især svær KOL har dårlig livskvalitet og
angst for fremtiden
Åndenød er en fremtrædende årsag
Dette påvirker især patienten men også de pårørende og
behandlere
Den palliative indsats til KOL patienter (eller patienter med
anden svær lungesygdom) er slet ikke sat i system i Danmark
Hvis vi skal ændre dette er der behov for
– Fokus incl. begrebsafklaring på flere niveauer
– uddannelse, projekter, viden …………………
Vi kan måle den og omsætte til et tal, så vi kan
regne på det (SGRQ, CCQ, CAT)
CAT testen
Stiller specifikke
spørgsmål
Er nem at besvare
Kan være med til starte
dialog
Vi kan måle den om omsætte til et tal, så vi kan
regne på det (SGRQ, CCQ, CAT)
CAT TEST for KOL
Forløbsprogram
I.
Patientgruppe
Udredning og
diagnostisering
II. Organisering
af indsatsen
Almen praksis
Hospital
Kommune
III.
Den
sundhedsfaglige
indsats
Evidensbaseret sundhedsfaglig indsats
Behandling
Rehabilitering
Egenomsorg, inkl. patientuddannelse
Herlev d 29 august 2013
Læge Kristoffer Marså
Lungemedicinsk afdeling Gentofte
Snart speciallæge i lungemedicin













Klinisk arbejde:
- Region Sjælland
- Region Hovedstaden.
- Hospice Sjælland
Betalt forskning:
- Region Hovedstaden
- Kræftens bekæmpelse
Betalt undervisning:
Region Hovedstaden
Boehringer Ingelheim Danmark A/S
Norpharma
Almirall
GlaxoSmithKline


En KOL patient i USA vil dø med større
symptom byrde og med mindre hjælp end
cancer patienterne…
Rocker et Al. Journal of Palliative medicine Vol 10 nr 3 2007,





Det overordnede formål med anbefalingerne er
at medvirke til at løfte kvaliteten af
den palliative indsats i Danmark overfor
mennesker med livstruende sygdomme
(uanset diagnose) samt for deres pårørende.
Anbefalinger for den palliative indsats
http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf


Den romerske fødte
mand (315 – 11
november 397) senere
kendt som sct Martin
deler sin kappe med
en fattigt.
Pallium=kappe






WHO’s definition:
1 Tilbyder lindring af smerter og andre generende
symptomer
2 Bekræfter livet og opfatter døden som en
naturlig proces
3 Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte
dødens indtræden
4 Integrerer omsorgens psykiske og åndelige
aspekter
5 Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten
til at leve så aktivt som muligt indtil døden




6 Tilbyder en støttefunktion til familien under
patientens sygdom og i sorgen over tabet
7 Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse
for at imødekomme behovene hos patienterne og
deres familier, inklusive støtte i sorgen om
nødvendigt
8 Har til formål at fremme livskvaliteten og kan
også have positiv indvirkning på sygdommens
forløb
9 Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i
sammenhæng med andre behandlinger, som
udføres med henblik på livsforlængelse.


”godt 95% af de
døende patienter der
modtager specialiseret
palliativ indsats er
kræft patienter, og
derfor er der naturligt
fokus på
kræftsygeplejerskerne
”
Side 40.
 DÅRLIGT


- Vi lever ikke op til sundhedsstyrelsen anbefalinger
omkring palliation
- Lever vi op til vores egne forventninger som
sundhedssystem?
Specialiseret
Øget
Almindelig

Anette:.. Man har en
klemme for næsen
og et sugerør i
munden – det er
ligesom
fornemmelsen når
man er KOL-patient
100
SGRQ-C Total score
80
60
40
20
0
0
Agusti A, et al. Respir Res 2010; 11: 122.
20
40
60
Post-Dose FEV1 (% Pred.)
80
Fysisk funktion
Søvnløshed
QOL
Træthed
Kvalme opkast
Smerter
Forstoppelse
Kognitive funktion
Doktor
Nurses
52%
10%
0%
37%
67%
100%
22%
64%
100%
63%
42%
83%
60%
60%
40%
21%
Håb….
Håblinger…


”While suggesting it may be harmful for some,
none considered it harmful for themselves”
- Negotiating hope with COPD patients: a qualitive study of patients and health care
professionals. J. Philip et al. Internal Medicine journal


”…trusting their doctor to clearly indentify the
time when treatment would result in an
unacceptable outcome for them”
- Negotiating hope with COPD patients: a qualitive study of patients and health care
professionals. J. Philip et al. Internal Medicine journal


Patienter og lægerne var enige om at det rette
tidspunkt er i klinisk rolig fase.
- Negotiating hope with COPD patients: a qualitive study of patients and health care
professionals. J. Philip et al. Internal Medicine journal






Læger og sygeplejersker tænker at patienter
ønsker sig fra deres behandler
1. emotionel støtte
2. Kommunikations færdigheder
2. tilgængelighed
3. kontinuitet
Gott et al. Palliative medicine 2009; 23: 642-648




KOL Patienterne ønskede
1. uddannelse i diagnose, behandling og
prognose
2. samtale om døden
3. Planlægning af terminal forløb.
Gott et al. Palliative medicine 2009; 23: 642648

Lægers barrierer


1. Usikkerhed om prognose

2. Usikkerhed om patienter
ønsker ACP

3. Frygt for at ACP vil skabe
frygt




4. Selv vurderet manglende
evner til at føre ACP


Patienterne barrierer
1. Tror at lægen vil tage initiativ
når tiden er inde
2. Manglende forståelse af det er
en dødelig sygdom
3. Frygt for at blive opgivet
4. Skyldfølelse grundet tobak
rygning.
Patel. Advance planning in COPD Respirology 2012

Hvis vi ved de skal dø, men ikke tør at tale om
det vil patienten blive omgivet i bedste fald
tavshed i værste fald løgn

Tilbud om samtale:
 Bekymringer
og ønsker
 Personlige værdier og mål
 Forståelse af prognose og behandlings tilbud
 Samtalerne
skal ses i forlængelse af hinanden.
Patienten skal have tid til at følge med…
genoplivningsforsøg
 - respirator.


Frygten for de hemmelige koder
Kurativ
Palliativ
Palliativ

Der var engang
Kurativ

Så blive vi så klog
Funktionsevne
Høj
Palliation
ACP
ACP
ACP
Rehabilitering
Lav

Tid
’I

WHO definerer
rehabilitering:








At opnå og
vedligeholde
- fysiske
- sansemæssig
- intellektuelle
- psykologiske
- sociale funktionevner.


WHO’s palliation
definition
1 Tilbyder lindring af
smerter og andre
generende symptomer
4 Integrerer omsorgens
psykiske og åndelige
aspekter
5 Tilbyder en
støttefunktion for at
hjælpe patienten til at
leve så aktivt som
muligt indtil døden
Funktionsevne
Høj
Palliation
ACP
ACP
ACP
Rehabilitering
Lav

Tid

Velkommen til en jord rundt rejse på 4 slides


Coordinate my care
En digital løsning som
samle vigtigste data
om patienten sygdom
og ønsker





- Øget antal fik ACP
- Øget antal dør hvor
de ønsker det
-Fald i indlæggelser
- Reduktion af
indlæggelse længden
- Reduktion i
hospitalsudgifter


Økonomiske
konsekvenser af tidlig
palliation
Uhelbredeligt syge.

Besparelser

Hospitaler 22,8%

Primær sektor 21,1%

Medicin udgifter
33,7%

Randomiseret forsøg på
ikke-småcellet
lungecancer henvist til
onkologisk behandling.





Enten standart kemo
eller kemo og palliation.
Tidlig palliation
medførte
1. bedre quality of life
2. Mindre kemo i
sidste del af livet
3. længere
overlevelse.


Mineby 16,4 % af død
skyldes respiratoriske
sygdomme
Forbedre KOL forløb
uden extra økonomi
Tidlig palliativ tilbud
Tværfalige konferencer
Medførte blandet andet
75% fik ACP
83% døde det ønskede
sted
88% efterladte fik sorg
hjælp
DYRT

- fordi tidlig palliation og
sammenhængende behandling er
billigere i det lange løb
Dårligt



+ dyrt = dumt
Dårligt fordi vi ikke opfylder
sundhedsstyrelse anbefalinger
Dyrt fordi tidligt palliation er billingere
Dumt fordi det er dårligt og dyrt
Funktionsevne
Høj
Palliation
ACP
ACP
ACP
Rehabilitering
Lav

Tid
Håb….
Håblinger…
Status
Palliativ indsats
Danmark
Lindrende og rehabiliterende indsats for
mennesker ramt af KOL
Danmarks Lungeforening
Herlev Hospital, 29. august 2013
Helle Timm
Centerchef Palliativt Videncenter
KOL syge får ingen lindring
• Ingen forståelse af og
kommunikation om KOL
som livstruende
sygdom, man dør af
• Sygdomsforløbet er
svært at forudsige, så
alle ser tiden an
• KOL skal forstås i et
livsperspektiv, der
ender med død
• KOL forløbet skal
planlægges,
understøttes og leves
herudfra
Nationale anbefalinger og retningslinjer
• Resumé af anbefalinger for KOL
(Sundhedsstyrelsen, 2006)
• Anbefalinger for den palliative
indsats (SST, 2011)
• Vejledning om kommunal
rehabilitering (4 ministerier,
2011)
• Forløbsprogram for rehabilitering
og palliation, kræftptt (SST, 2012)
• Mennesker ramt af
livstruende sygdom
• Behov allerede ved
diagnosen - plan for
kontinuerligt forløb
• Sammenhæng i forløb
og mellem
rehabilitering og
palliation
Formål med palliation og rehabilitering
• ”At kunne gribe dagen – og
leve bedst muligt”
• Understøtte livskvalitet via
lindring af lidelser
(palliation), styrkelse eller
vedligeholdelse af
funktionsevne og mulighed
for deltagelse
(rehabilitering)
Status, specialiserede palliative tilbud
• 52 tilbud i alt: 19 hospicer,
28 palliative teams og 5
palliative afdelinger
• Ulighed i udbredelse og
tilgængelighed, variation i
indsats
• 96,2 % af patienterne er
ramt af kræft, henvises sent
Palliativguiden, www.pavi.dk
Palliativ Database, årsrapport 2011,
www.dmcgpal.dk
Status, basale palliative tilbud
• De fleste hospitalsafdelinger tager sig også af mennesker ramt
af livstruende sygdom, herunder døende patienter. Et
mindretal af afdelingerne har særlige ressourcer, herunder
kompetencer og rum, til palliativ indsats (48% dør på et
hospital)
• Alle hjemmesygepleje- og plejeenheder i kommunerne tager
sig også af mennesker ramt af livstruende sygdom, herunder
døende patienter. Det generelle uddannelsesniveau er lavt og
der er stor variation i kompetencer og rum til palliativ indsats
(43% dør i eget hjem, 61% af disse på plejehjem/39% i privat
hjem)
Kilde: PAVIs kortlægninger og www.pavi.dk (Om palliation/Tal & fakta)
Hvad ved vi nu – og hvilke udfordringer fylder?
Generelle udfordringer:
• KOL syges erfaringer
• Tilbud til KOL syge typer og omfang
Palliativ indsats til KOL-patienter (Danmarks Lungeforening og
Palliativt Videncenter, 2013)
• At skabe sammenhæng i
forløb/indsats
• At sikre det rigtige tilbud på det
rigtige tidspunkt
Særlige udfordringer KOL:
• At se og forstå KOL i et
livsperspektiv
• Samarbejde på tværs af
specialviden og systemer i øvrigt
Nyt projekt
Udvikling og afprøvning af organisation og
kompetencer
Organisation
Arbejdsdeling og samarbejde,
videndeling og ansvar
Kompetencer
Viden, erfaring og ansvar
Forløb
Planlægning af og samarbejde i
individuelle forløb – udfra
generiske behandlings- og
rehabiliterings- og palliationsforløb
VISIONER FOR UDDANNELSE TIL
SYGEPLEJERSKER INDENFOR KOL
BIRGITTE GRUBE
CHEFKONSULENT DSR
VIDEN OM DISSE MENNESKER
MED KOL
• Udsat gruppe på alle områder
• Stigmatiseret
• Af samfund
• Af sundhedspersonale
• Fokus på holdninger
• Forståelse for deres specifikke behov
• Kunne forstå at man vil og skal gøre en forskel
105
PERSPEKTIV
• Krav om høj kvalitet indenfor palliation for KOL
• Anbefalinger til kompetencer - Samarbejde med
Dansk Multidisciplinær Cancer Grupper indenfor
palliation (DMCG-Pal)
• Anerkendelse af eksisterende uddannelser – ECTS –
en del af det etablerede system
• Implementering i eksisterende uddannelser
• Etablering af nye uddannelser
106
UDDANNELSESPERSPEKTIV
SE PÅ ROLLER I FORHOLD TIL NIVEAUER
• Forlængelse af rollen indebærer at visse færdigheder og
ansvarsområder, som allerede er erhvervet, integreres
med yderligere kompetencer i sygeplejerskerollen
Basissygeplejersken
• Udvidelse af rollen sker når større ansvarsområder og hele
arbejdsopgaver overflyttes til professionen. En
specialuddannet sygeplejerske kan således få større
ansvar for en specifik patientgruppe
Specialuddannede sygeplejerske
• Udvikling af rollen betyder, at sygeplejersken har tydelig
klinisk autonomi og dermed krav om uddannelse på
master-niveau.
Kliniske ekspert sygeplejersker
107
FORLÆNGELSE AF ROLLEN
• Nye færdigheder og ansvarsområder integreres i
eksisterende lokale introduktions- og oplæringsforløb
• Uddannelsen bør opfylde de krav, der knytter sig til
opfølgning i det aktuelle speciale eller arbejdsområde
• Diplomuddannelse
108
UDVIDELSE AF ROLLEN
Hvis specialuddannede sygeplejersker skal varetage opgaver
indenfor KOL på et mere avancere/specialiseret niveau, vil det
kræve udvidelse af rollen.
Specialuddannelse indenfor mennesker med kroniske sygdomme
Specialle kombinerede teori- og klinikmoduler med fokus på de
sygeplejersker, der skal varetage opgaver indenfor KOL
109
UDVIKLING AF ROLLEN
En klinisk ekspertsygeplejerske har et tæt samarbejde med læger på
sygehuset
Har udviklet sine kompetencer på et afgrænset felt
Klinisk ekspertsygeplejerske kan:
Diagnosticere, ordinere undersøgelser og behandling
Henvise til speciallæger, samt igangsætte sygepleje og behandling
Sygeplejersken har tydelig klinisk autonomi og dermed krav om
uddannelse på master-niveau.
Bred tilgang til patienternes problemer og kan sikre optimale og
individuelle forløb for den enkelte patient
110
“Knowing is not enough;
we must apply.
Willing is not enough;
we must do.”
Goethe
Visioner for uddannelse
og opkvalificering af
social- og
sundhedspersonale
Karen Stæhr
29. August
2013
Jeg er blevet bedt om…
• …hvad er det vigtigste jeg har hørt i dag ?
• …at fortælle om, hvilke kompetencer socialog sundhedspersonalet har brug for i
varetagelsen af den palliative indsats overfor
KOL-patienter.
• …at fortælle om, hvordan FOA sikrer socialog sundhedspersonalets kompetencer
indenfor området.
KOL-patienterne har brug
for:
• Gitte: Nu har jeg prøvet [at kontakte]
hjemmeplejen to gange [i akutte tilfælde]. Og det
har ikke virket særlig godt nogen af gangene, så
det er ikke særligt betryggende for mig, vel? Og
[min datter] siger: ’Du gør det bare igen mor, du
ringer bare til mig.’ Der sker noget. Og den anden
vej skal der åbenbart gå så lang tid, og de skal lige
snakke og de skal lige… Det kan jeg ikke bruge
til noget, det kan jeg ikke vente på
Kompetencerne
• FOAs plejegrupper arbejder face 2 face med
KOL- patienter
• Der skal stilles kompetencekrav til
frontmedarbejderen
• Klinisk retningslinje
– Tidlig identificering af behov for palliativ indsats
• Tværfaglighed er en styrke, der skal dyrkes
Hvad har FOA gjort?
Grunduddannelse
• Ny bekendtgørelse og uddannelsesordning for
social- og sundhedsuddannelsen (1. januar 2013)
– Sikrer, at alle social-og sundhedshjælper- og social-og
sundhedsassistentelever under grunduddannelsen
udvikler kompetencer i relation til borgere med KOL og i
relation til palliativ pleje.
• Område fagene (med teoretiske mål)
• Valgfrit speciale fag (med teoretiske mål)
• Praktik mål
Hvad har FOA gjort?
Efter-, videreuddannelse
• ArbejdsMarkedsUddannelser med mål, som
er rettet mod det palliative område og
specifikt KOL.
Hvad har FOA gjort?
Efter-, videreuddannelse
• KUA-forløb
– Længere forløb (op til 40 dage)
– Opbygget af AMU-uddannelser
– Opbygget af basis- og fagmoduler (alvorligt syge
og palliation samt den kronisk syge borger)
• Akademiuddannelse i sundhedspraksis
– Videregående uddannelse
– Svarer til 1 årsværk
– Egen praksis nuanceres med teori
Hvad har FOA ellers gjort ?
• KOL og palliation har været fagligt tema
flere gange i vores fagblad for social- og
sundhedssektorens medlemmer.
• Iværksættelse af
kompetenceudviklingsprojekter
– Personalepolitiske projekter (OK-projekter)
– Forhandles med KL og Danske regioner
Tak for ordet
www.lunge.dk