Transcript powerpoint lektion 10 - FAOS

15. November 2011
Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde
Lovfastsat mindsteløn – redning eller deroute for den danske model?
Klaus Pedersen
FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
Sociologisk Institut
Københavns Universitet
[email protected]
Tlf. 50457376
Dias 1
Disposition
-
Teoretisk tilgang
-
Perspektiver på den danske model (DDM)
-
Irritationer/støj mod DDM
- Nationalt – organiseringsgrad og
overenskomstdækning
- Nationalt – politisk
- Internationalt – regulering WTO, EU
- Internationalt – Arbejdsmigration
-
DDM’s reaktioner
-
Fremtidsperspektiver – redning eller deroute?
Dias 2
Luhmann, Teubner og positivisme
Luhmann
- Psykiske, organisations-, samfundssystemer
- Kommunikation
- Social, saglig og tidslig dimensioner (kontingens – spændingen mellem
det aktuelle og det potentielt mulige)
- Selvreferentielle og lukkede systemer
- Egen meningssammenhæng (rationalitet), lukkethed,
- Ekspliciteret iagttagelse baseret på selvvalgte distinktioner (med bevidsthed
om at iagttagelse og iagttagelse ikke kan skilles ad)
- Uontologisk!! – operativ konstruktivisme
- Voksende kompleksitet, uddifferentiering, binær distinktion
Teubner
- Relationer mellem systemer indbyrdes (koblinger – refleksivitet)
- Forholdet mellem funktion og ydelse
Positivismen især i retsrealistisk udgave (Kelsen, Ross)
- Systemerne som det ”objektivt” fremtræder og forstår sig selv
Dias 3
Den danske model som funktionssystem
Funktion
• At sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked
….indenfor en kontingent social, saglig og tids-dimensionel ramme…
Ydelser
Overenskomster – autonom regulering
- Organisering (legitimitet), overenskomstdækning (legalitet) og håndhævelse
(effektivitet)
Koblinger
Parlamentarisk og administrativ opbakning
- Respekt af autonomi, understøtning via konfliktløsning etc.
- Kun nødvendig og partsgodkendt lovgivning
International accept
- ILO
- ECHR
- EU
Støj/interpenetrationer
- Mangler i ovenstående, arbejdsmigration etc.
Dias 4
Historisk institutionelt perspektiv på privat DDM
Septemberforliget 1899 konstituerer systemet, fastslår
• Arbejderes ret til organisering
• Arbejdsgivernes ledelsesret
• Fredspligt i overenskomstperioden
Augustudvalget (1908/10)
•
•
•
•
Etablering af arbejdsretten (OK-brud)
Statslig forligsinstitution
Opfordring til sektordannelse af faglig voldgift (OK-fortolkning)
Normen for behandling af faglige konflikter
1930’s lovregulering
• Sammenkædningsret
• Krav om kvalificeret afvisning af OK-forslag
Dias 5
Nogle strukturelle perspektiver på DDM
• Danmark lille land med god infrastruktur og lang historie for
foreningsdannelse i et homogent, etnisk sprogligt og kulturelt territorielt
afgrænset miljø
• Velorganiserede arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger
• To-parts autonom, frivillig selvregulering
• Formelt – alene baseret på den frie kontraktsret
• En vidtgående adgang til kollektiv konflikt
• En liberal model i en ellers typisk centraliseret markedsøkonomi
• Stor fleksibilitet i (næsten) alle dimensioner (numerisk, funktionel,
sektoriel og systemisk)
Dias 6
Konkret om DDM institutioner
• Kollektive overenskomster tilhører arbejdsmarkedets parter
(ikke medlemmernes eller statens)
• Parterne træffer beslutning om central/decentral forhandling,
begreber, temaer, bredde og dybde i OK, etc.
• Virker generelt (områdeoverenskomster)
• Faglig konflikt
• Blokade, strejke, lockout, sympatiaktion
• Bredt proportionalitetsbegreb
• Bodssystem frem for erstatning
• Mange statslige støtteinstitutioner
• Special-arbejdsret, (Faglige voldgifte), Forligsinstitutionen,
sammenkædningsreglen, kvalificeret afvisning af OK, formaliseret
samarbejde om at vurdere OK-potentialet
• Dagpengeforsikring (1907 oprindeligt opbygget om fagforeninger)
• Aktivering koblet til dagpengesystem (1992-?)
• Efterløn koblet til dagpengesystemet (1978-2011)
• Offentlig efteruddannelse koblet til overenskomstsystemet (2006-?)
Dias 7
Mere om konkrete DDM institutioner….
Meget begrænset lovgivning
• Ingen lovgivning om løn- og arbejdsvilkår (herunder
arbejdstid)
• Arbejdsmiljøloven
• Ferieloven
• Funktionærloven (1950)
• Lovindgreb i arbejdskonflikter
Dias 8
Nationale irritationer
Organisering - numerisk
Medlemsorganisering
2000
1800
1600
1000 medlemmer
LO
1400
FTF
1200
AC
1000
LH
Yellow
800
Other Yellow
600
Total
400
200
0
1995
2000
2005
2009
2010
År
Source: Due et Madsen, 2010, Developments in vocational
membership (DK)
Dias 9
Organiseringsgrad (legitimitet)
Generel organiseringsgrad
80
70
pct. membership
60
50
Total
40
Total whithout yellow
30
20
10
0
1995
2000
2005
2009
År
Source: Due et Madsen, 2010, Developments in
vocational membership (DK
Dias 10
2010
Organiseringsgrad (legitimitet)
Faglig organiseringsgrad
Denmark
France
90,0
80,0
Poland
70,0
Netherlands
pct.
60,0
50,0
Sweden
40,0
30,0
Norway
20,0
Finland
10,0
0,0
19
60
19
63
19
66
19
69
19
72
19
75
19
78
19
81
19
84
19
87
19
90
19
93
19
96
19
99
20
02
20
05
Germany
Tid
OEDC-http://w w w .oecd.org/dataoecd/25/42/39891561.xls
Dias 11
United
Kingdom
Overenskomstdækning (legalitet)
Udvikling i overenskomstdækning i den private sektor
84
82
80
%
78
76
74
72
70
68
1997
2002
2006
Periode
Source: Due et Madsen, 2010, Developments in vocational membership (DK)
Dias 12
Parlamentariske irritationer
•
•
•
•
2001
2003
2006
2006
Dias 13
Liberalisering af a-kassesystemet
Deltids-regulering
Reform af aktiveringssystemet
Forbud mod eksklusivaftaler
Transnationale irritationer
EU-reguleringens påvirkningspotentiale
Dias 14
Transnationale irritationer
- EU-reguleringen om vandrende arbejdstagere
Dias 15
Transnationale irritationer
- EU-reguleringen om arbejdskraftens fri bevægelighed
Viking-, Laval- og Rüffert- og Luxembourg dommene ændrede
situationen
Dias 16
Nye borgere fra Øst
Antal borgere fra nye EU-lande.
Fra 2006 til 2010. Angivet i antal personer.
Kilde: Danmarks Statistik. Tallene er baseret på oplysninger fra CPR-registret og dækker alle
borgere, der har opholds- og/eller arbejdstilladelse (inkl. udenlandske borgere, der har opnået
dansk statsborgerskab).
Dias 17
Østarbejdere (og tyskere) i forskellige brancher
Arbejdstilladelser til borgere fra de nye EUlande, 2004-2008
Kilde: Jobindsats.dk.
Dias 18
Bestand af arbejdstagere fra nye EU-lande og
Tyskland, 2008-2010
Skillevejen - Lønforskelle i Europa
Brutto privatsektor medianløn i pct. af DK-løn
120
100
Pct.
80
Serie1
60
Serie2
vbv
40
20
Lande
Kilde: FedEE Pay in Europe 2006 report.
Dias 19
Gennemsnitsløn
Medianløn
Slovak
Hungary
Poland
Portugal
Greece
Spain
Austria
Italy
France
United
Belgium
Sweden
Ireland
Finland
Netherlands
Germany
Luxembourg
Switzerland
Norway
Denmark
0
Perspektivering – social dumping
Ændringer i gennemsnitslønnen
Dias 20
Source: EIRO
Polakker i København
Kilde: Polonia i København, Jens A. Hansen og Nana
Wesley Hansen, 2009, FAOS
Polakker
Danskere
Grundskoleuddannelse
103 kr.
144 kr.
Erhvervsuddannelse
113 kr.
165 kr.
Videregående uddannelse
120 kr.
207 kr.
Gennemsnitsløn
116 kr.
169 kr.
Bygge- og anlæg
112,61 kr.
163,73 kr.
Fabriks- og lagerarbejde
119,74 kr.
136,19 kr.
49 timer eller derover
16 pct.
8 pct.
Fabriks- og lagerarbejde
14 pct.
4,8 pct.
Natarbejde
25 pct.
11 pct.
Lørdagsarbejde
64 pct.
18 pct.
Søndagsarbejde
36 pct.
16 pct.
Organisering i DK
11 pct.
67 pct.
• 73 pct. ikke kontaktet af fagforening
• Tjener 14 kr. mere i timen hvis medlem og/eller tillidsmand på arbejdspladsen
• 66 pct. mener at de ville have haft færre problemer, hvis de havde været organiseret
Dias 21
Samfundsmæssig betydning af social dumping
Ikke forskningsmæssigt belæg for at social dumping fører til
negativ lønglidning!
Den cubanske historie!
Men:
- Reduceret lønstigning (Rockwool studiet efter EU-udvidelsen, 2007)
- Fortrængning og forskydning (Rockwool studie af landbruget, 2009)
- Lock-in effekt (Piore, 1979)
- Ny europæisk arbejdsdeling
Måske midlertidig?
Det nye:
- Outsourcing af opgaver med ”råvaren" i Danmark
-30 pct. af servicejobs, Ericsson, 2010
-Slagterier (fra 9000 – 6000 jobs)
Dias 22
Status – 3 sektorers hidtidige ”løsninger”
Byggeriet
• Administration (RUT-registret, Skat, AT)
• OK
• Pension, søgnehelligdage,
• 48 timers møder, pligt til overenskomst
• Tredjepartsansvar (DH)
Transport
• Administration (vejtransportkontrol, godsbevilling, ikke RUT)
• EU-regulering (cabotagekørsel)
• OK
• Adgang til lønsedler
• ”Opklaringsmøder”
• Informationsindsats
Industrien
• OK
• Bilag 8 forhandlingspligten
• Pension (2 mdr.)
• Outsourcing?
Dias 23
Lovgivningsstøtte
•
•
•
•
•
•
Dias 24
Overgangsordningen
Overenskomstdækning – (Laval-overenskomster)
RUT-registret
Ny 65 mio. kr. pulje
Revision af udstationeringsdirektivet/ kodificere konfliktret
Almengøring/mindsteløn ?
Regulering af mindsteløn i EU-landene + Norge
Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster:
Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland,
Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien.
Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster:
Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien, Cypern.
Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige
overenskomster:
Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien, Norge.
Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige
overenskomster:
Danmark, Sverige
Vil en mindsteløn hjælpe Danmark – eller vil den
ødelægge DDM?
Dias 25
Udfordringer – hvilke andre påvirkninger/udfordringer
Hvilke udfordringer ser i for nationalstater i forhold til
nationalt at opretholde funktionen med at sikre ordnede lønog arbejdsvilkår?
Dias 26