Transcript Materielle rettigheder

FSD, oktober 2011
1
Vigtige spørgsmål
•
•
•
•
•
Om retssikkerhed og reglerne på området
Hvordan skal sagerne behandles?
Overholdes disse sagsbehandlingsregler?
Hvad kan borgere med behov for hjælp gøre?
Hvad kan ansatte gøre?
FSD, oktober 2011
2
Retssikkerhed
- to slags rettigheder
Materielle rettigheder:
Er indholdsmæssige
rettigheder kernerettigheder.
Formelle rettigheder:
Er fx sagsbehandlingsregler.
Fx hvilken hjælp er der
ret til?
Hvilke rettigheder er
der i forbindelse med
sagens behandling?
.
FSD, oktober 2011
3
Hvad er retssikkerhed?
FSD, oktober 2011
4
Retssikkerhed og uklare regler
Nemt at få sin ret, hvis reglen er klar og præcis.
Svært, hvis reglen er uklar, fx:
”Til børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen, tilbydes der specialpædagogisk
bistand, hvis børnenes udvikling kræver en
særlig hensyntagen eller støtte.”
FSD, oktober 2011
5
Hvilken specialpædagogisk
bistand er der ret til – til børn?
FSD, oktober 2011
6
Hvilke regler undersøgte jeg?
Hvad reglerne siger om familiernes ret til:
1. at blive inddraget i sagen, særligt at få vejledning,
dvs. oplysning om behandlingsmuligheder
2. at få meddelt afgørelser og
3. at få klagevejledning.
Om disse 3 regler virker i praksis. Undersøgt via en
spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
FSD, oktober 2011
7
Hvem deltog i
spørgeskemaundersøgelsen?
Kriterierne for at deltage i undersøgelsen, var:
1. At barnet havde svær grad af dysfonologi, svær
dysfasi eller verbal og/eller oral dyspraksi
2. At talehandicappet var konstateret (mistanke eller
diagnose) med en vis sikkerhed, dvs. af en fagperson
3. At der havde været behov for talepædagogisk
bistand efter den 1. januar 2007
74 familier deltog
FSD, oktober 2011
8
Forældreinddragelse oplysningspligt
Forældrenes ret til inddragelse i hele forløbet
frem til afgørelse træffes er på dette område
vidtgående. Blandt andet fordi:
det er ”….vigtigt, at forældrene på et tidligt
tidspunkt i forløbet får et overblik og et realistisk
billede af, hvilke støttemuligheder kommunen
konkret råder, som har relevans ….”
FSD, oktober 2011
9
Forældreinddragelse
Hvad betyder reglerne konkret?
Oplyse om alle relevante lokale og regionale muligheder
for at få bistand.
Uanset der pt. ikke er plads i eller penge til tilbuddet.
• Sikre inddragelse ved at oplyse om alle tilbud
- ikke kun om det tilbud, man vil give barnet.
• Sikre at behov ikke tilsidesættes pga. økonomi
- er ulovligt hensyn i skønsmæssig afgørelse.
• Sker det alligevel, skal der oplyses om det
- pligt til fyldestgørende og sandfærdig begrundelse.
FSD, oktober 2011
10
Forældreinddragelse
Hvad viste undersøgelsen?
Jeg undersøgte, om forældrene informeres om
eksistensen af regionale tilbud – også når PPR ikke i
forvejen har tænkt sig at henvise.
• 69 % svarede, at de på intet tidspunkt fik oplysning
om tilbud.
• PPR oplyste 20 familier om de regionale tilbud. 16 ud
af de 20 fik tilbuddet af PPR, uden at de selv skulle
bede om det.
Tyder på, at der primært oplyses om tilbuddene til dem,
PPR i forvejen har tænkt sig at henvise.
FSD, oktober 2011
11
Skriftlige afgørelser
Hvad er ”en afgørelse”?
En beslutning, hvor en myndighed ensidigt bestemmer,
hvad der endeligt er eller skal være ret i en konkret sag.
Hvorfor vigtigt at få afgørelse skriftligt?
Så borgeren ved
• at der er truffet en afgørelse
• hvad den går ud på, og
• hvorfor dét og ikke noget andet blev besluttet.
På dette område – altid skriftlige afgørelser.
FSD, oktober 2011
12
Skriftlige afgørelser
Hvad viste undersøgelsen?
Mange afgørelser i hver af disse sager.
Svarene viste, at 45 % af familierne altid eller de fleste
gange fik afgørelserne på skrift, mens 37 % aldrig eller
kun få gange fik det..
Knap hver fjerde familie har aldrig fået skriftlige
afgørelser, mens lidt mere end hver 4. altid har fået det.
Tyder på konsekvent praksis.
FSD, oktober 2011
13
Hvilke klagemuligheder er der?
Afgørelser om henvisning til regionale tilbud
• Klageret til nævnet iht. Folkeskoleloven § 51, stk. 3
• Klagevejledning skal gives, jf. Forvaltningsloven § 25
Alle andre afgørelser om bistand (også afslag)
• Ikke egentlig klageret, men altid klagemulighed
- til kommunalbestyrelse og fx ombudsmanden.
• Klagevejledning skal gives, når ”relevant”, FVL § 7.
Hvornår er det relevant?
FSD, oktober 2011
14
Hvorfor er oplysning, skriftlighed
og klagevejledning vigtigt?
Af juridiske og politiske/styringsmæssige grunde, og for
at sikre godt samarbejde og gensidig tillid.
• Borgere kan ikke klage over afgørelse, de er utilfredse
med, hvis de ej kender klagemuligheder – eller end
ikke ved, at der er truffet en afgørelse.
• Samarbejdet kan skades ved manglende inddragelse,
manglende oplysning om fx behandlings- og
klagemuligheder, eller ved fx uærlige begrundelser.
• Beslutningstagere mangler viden om problemer - og
kan dermed intet gøre - hvis ingen/kun få klager.
FSD, oktober 2011
15
Klagevejledning
Hvad viste undersøgelsen?
3 ud af 4 familier fik aldrig eller kun få gange
klagevejledning – selvom de klart gav udtryk for
utilfredshed med afgørelsen overfor PPR.
De utilfredse fik ikke klagevejledning oftere end
de tilfredse.
FSD, oktober 2011
16
Gensidig forståelse og respekt
Begge parter er pressede.
• Nogle turde ej klage, da bange for, at det ville gå ud over
samarbejdet og dermed barnet. Fjendebillede - ‘Os mod
systemet’. Medicin: overhold sagsbehandlingsregler og
signalér, at det er ok at klage.
• Offentligt ansatte kan føle sig klemt mellem borger og
arbejdsgiver. Pga. pligten til at sørge for borgeres
rettigheder og retssikkerhed på den ene side og loyalitetsog lydighedspligten på den anden side. Medicin: den
samme og sig fra overfor klart ulovlige ordrer.
FSD, oktober 2011
17
Hvad kan borgere med
behov for hjælp gøre?
• Insistere på at sagsbehandlingsreglerne
overholdes.
• Klage hvis utilfreds.
• Søge information og få hjælp.
Juridisk rådgivning til borgere: www.dukh.dk. Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet.
Hjælp til kommune og borgere ved manglende faglig viden i
kommunen: www.servicestyrelsen.dk/viso
Rådgivning vedr. skolebørn: www.foraeldreraadgivningen.dk
FSD, oktober 2011
18
Hvad kan ansatte gøre?
Insistere på at sagsbehandlingsreglerne overholdes, dvs.
At borgerne inddrages og informeres og, at der altid sendes
skriftlige afgørelser med begrundelse og klagevejledning.
Reagere på ulovlige ordrer
Pligt til at undlade at følge klart ulovlig ordre. Ved tvivl pligt til at
fortælle herom til leder. Tal evt. med kolleger, tillidsrepræsentant,
fagklubber/foreninger, SU/MED-udvalg, eller få hjælp i fagforening.
Bruge ytringsfriheden
Skal fremgå klart, at man udtaler sig som privatperson, hvis ikke
har ledelsens accept af sit indlæg i den offentlige debat.
FSD, oktober 2011
19
Anbefalet læsning
Til alle
• Den særlige sagsbehandlingsvejledning på området
‘Vejledning om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand’
Til fagpersoner
• Vejledningen ‘God adfærd i det offentlige’, lavet af KL,
Personalestyrelsen og Danske Regioner
• Dansk Socialrådgiverforenings vejledning ‘Sig nej til
ulovlig praksis’
FSD, oktober 2011
20
Tak for nu
Specialet kan læses på:
• www.dyspraksi.dk/artikler/diverse-artikler
eller
• www.scribd.com/EvaKirschner
FSD, oktober 2011
21