Transcript Oplæg om diabetes på personalemøde den 29.10.2014

undervisning
Varde
D 29-10
 En
42 årig kollega sidder ved sit
skrivebord, sveder og ser lidt
fraværende ud.
 Du
spørger hvordan han har det.
 Svaret
er fint. FINT
Hvad er diabetes?
 En
tilstand med forhøjet mængde
sukker i blodet.
Symptomer (=højt blodsukker)
Tørst
 Tissetrang
 Vægttab
 Infektioner
 Synsforstyrrelser
 Sår der ikke vil
hele

Symptomer på lavt blodsukker
 Sult
 Svimmelhed
 Sved
 Koncentrations besvær
 Hovedpine
 Synsforstyrrelser
 Humørsvingninger
Karakteristika

Type 1
Slanke
 Kort sygdomsforløb
(uger)
 Debut oftest< 40 år
 Arvelighed hos 10 %
 Ø-celleantistof hos
70-80 %
 C-peptid lav
 Type







2
Overvægt hos 80 %
Langeforløb
(måneder-år)
Debut oftest > 40 år
Arvelighed hos 40-50
%
Intet ø-celle-antistof
C-peptid høj
Diagnostiske kriterier ved
diabetes mellitus

En tilfældigt målt plasmablodglukose > 11,1 mmol/l og
følgende symptomer:
– Abnorm øget vandladning (polyuri)
– Øget tørst (polydipsi)
– Uforklaret vægttab
– Borgeren henvises til egen læge

Ved fasteplasmaglukose > 7 måles en gentagen test på en
uafhængig dag

HBA1c over 6,5% (48mmmol/mol)

Ved GMD-screening altid 2-timers glucosebelastning, hvor
diagnosen stilles ved en værdi > 9 mmol/l
Behandling
Der skal være balance mellem den
mad du spiser, motion og medicinsk
behandling
Oversigt over virkning af antidiabetika i kroppen
Muskler
Øget hepatisk
glukoseproduktion
Metformin
Insulin
Pancreas
DPP4-hæmmere
GLP-1-analoger
Insulin
Nedsat
insulinsekretion
Tarm
Diæt
Metformin
Glukosidasehæmmere
DPP4-hæmmere
GLP-1-analoger
Sulfonylurinstof
Glinider
DPP4-hæmmere
GLP-1-analoger
Connie Pedersen
Tabletbehandling
Handelsnavne
Biguanider
Ikke betacelle stimulerende middel
Virkningsvarighed
Metformin
Glucophage
Orabet
Max. dosis
1 g x 2 dgl
1 g x 2 dgl
1 g x 2 dgl
Sulfonylurinstoffer og Glinider
Betacelle stimulerende middel
(Korttidsvirkende)
NovoNorm
Glibenese
Mindiab
4 timer
4 – 6 timer
4 – 6 timer
4,0 mg x 4 dgl
7,5 mg x 2 dgl
7,5 mg x 2 dgll
Sylfonylurinstoffer
Betacelle stimulerende middel
(Langtidsvirkende)
Diamicron uno
Gliclazid
Amaryl
Glimepirid
24 timer
24 timer
24 timer
24 timer
120 mg x 1 dgl
6 mg x 1 dgl
6 mg x 1 dgl
6 mg x 1 dgl
Actos
16 – 23 timer
45 mg x 1 dgl
Glitazoner
• Pioglitazon
Øger insulinfølsomheden
Glukosidasehæmmer
(Acarbose)
Alfa – glukosidasehæmmer
Glucobay
DPP4-hæmmere
Januvia
Galvus
Onglyza
Trajenta
Vipidia
100 mg x 3 dgl
24 timer
Connie Pedersen
100 mg x 1 dgl
50 mg x 2 dgl
5 mg x 1 dgl
5 mg x 1 dgl
25 mg x 1 dgl
Tabletbehandling – fortsat
Handelsnavne
Virkningsvarighed
Max. dosis
Kombinatio af selektive SGLT-2inhibitorer og metformin
Xigduo
5 mg/850 mg x 2
50mg/1000 mgx2
Selektive SGLT-2-Inhibitorer
Forxiga
10 mg x 1 dgl
5 mg x 1 dgl ( ved nedsat
lererfunktion)
Janumet
Eucreas
Jentaduo
Komboglyze
50 mg + 1000 mg x 2 dgl
50 mg + 1000 mg x 2 dgl
2,5 mg +1000 mg x 2 dgl
2,50mg + 1000 mg x 2 dgl
2,5 mg + 850 mg x 2 dgl
Kombination af DPP4-hæmmer
og metformin
GLP-1-analoger
Gives som injektion
Byetta
Victoza
Bydureon
Luxumia
5 timer
24 timer
1 uge
24 timer
Connie Pedersen
10 mikrogram x 2 dgl
1,8 mg x 1 dgl *
2mg x 1 ugl
20 microgram s.c. dgl fra d 15
Victoza
Connie Pedersen
Insulinpræparater
insuliner
Indsættende virkning
Max. Virkning
Virkningsgrad
30 min.
2 – 3 timer
7 – 8 timer
2 timer
4 – 12 timer
24 timer
30 min.
2 – 8 timer
24 timer
Hurtigtvirkende
Actrapid
Humulin Regular
Insuman Rapid
Langsomtvirkende
Insulatard
Humulin NPH
Insuman Basal
Blandingsinsuliner
Mixtard 30
Humulin Mix 30/70
Insuman Comb 25
Connie Pedersen
Insulinpræparater – fortsat
insuliner
Indsættende virkning
Max. Virkning
Virkningsgrad
NovoRapid
15 min.
Ca.1 time
2 – 5 timer
Humalog
15 min.
Ca.1 time
2 – 5 timer
Apidra
15 min.
Ca. 1 time
2 - 5 timer
Humalog Mix 25100 E/ml
15 min
1
24
Humalog MIx 50 100 E/ml
15 min
1
24
Novomix 30
15 min
1-4
24
Lantus
4 timer
6-12
> 24 timer
3-4 timer
6-12 timer
> 24 timer
Insulinanaloger
Levemir
Tresiba 100
Tresiba 200
2+3 døgn
> 42 timer
Connie Pedersen
Connie Pedersen
Connie Pedersen
Connie Pedersen
Forhold, der har betydning for
absorptionen
Motion
Massage på injektionsområdet
Lav temperatur
- Rygning
Høj temperatur
- Sauna
- Varmt bad
- Solbadning
Connie Pedersen
Insulin absorbtion
Optagelsen af insulin kan variere betydelig for
enkelte insulin injektion
Connie Pedersen
Connie Pedersen
Princippet bag insulin
administration i pumpe
 Anvender
udelukkende hurtigvirkende
insulin eller bedst analoger til kontinuerlig
subkutant insulininfusion (CSII)
 Princip:
basal infusion suppleret med
bolus insulin (måltidsinsulin)
Krav til pumpebruger
 Høj
motivation for god diabetesregulation
 Minimum blodglukosemålinger 4 gange
dagligt
 Gennemgå oplæringskursus
 Lære kulhydrattælling ved diætist
 Vedvarende opmærksomhed i forbindelse
med behandlingen
Blodtrykssænkende medicin
Mål for
behandlingen:
Bt
< 130/80
Ved proteinuri
< 125/75
Mange skal have
flere forskellig slags
medicin for at nå
målet.
ACE-hæmmere: Corodil,
Enalapril.
Vil ofte være 1. valg, pga.
nyre-beskyttende virkning
Bivirkning: Tør, irriterende
hoste, stigende kalium.
Angiotensin II-hæmmer:
Cozaar, Atacand mm.
Bivirkning: Sjældne, men
svimmelhed og udslæt.
Beta-blokker: Selo-zok.
Bivirkning: Kolde hænder
og fødder, Impotens.
Connie Pedersen
Blodtryksbehandling
Calcium-blokker: Amlodipin, Norvasc.
Bivirkning: Ankelødemer.
Vanddrivende: Centyl, furix.
Bivirkning: Lav kalium.
Kombinationspræperater tilstræbes ved
fler-stof behandling.
Connie Pedersen
Cholesterolbehandling
Statiner: Simvastatin,
Mål for behandlingen:
Zarator, Crestor. Virker
 Totalchol.
< 4,5
ved at nedsætte LDL.
mmol/l
Bivirkning:
 LDL < 1,8 mmol/l
Muskelømhed,
søvnløshed, hovedpine.
Tabletterne gives altid Fibrater: Lopid. Virker
om aftenen.
ved at sænke triglycerid
og LDL.
Bivirkning: Træthed,
gastrointestinale gener.
Connie Pedersen
 En
42 årig kollega sidder ved sit
skrivebord, sveder og ser lidt
fraværende ud.
 Du
spørger hvordan han har det.
 Svaret
er fint. FINT
Blodsukkermåling
Blodsukre
 Normale
bls 4-7 mmol/l før
måltiderne
 7-10
mmol/l 1½-2 timer efter
måltiderne
Kliniske retningslinier for
blodsukker måling









Hænderne skal være almindeligt rene
Klargør fingerprikker, apparat og stix
Evt kalibrer apparat, hvis det er en ny pakke
teststrimler
Hold fingrene nedad i ½ - 1 minut før der stikkes
Stik på siden af pulpa
Der måles på første bloddråbe
Placer apparatet i forhold til dråben og sug blodet
op
Vent den anbefalede tid før aflæsning af
resultatet
Skarpe genstande kaseres efter gældende
retningslinier
Hvorfor
 Giver
bedre styring af sygdommen
 Giver frihed og tryghed
 Blodsukkervariationerne kan ikke
altid mærkes
 Opdage ændringer i tide
hvornår
 Ved
dosisjustering af tabletter eller
insulin

fastende

lige før måltid

1,5 til 2 timer efter måltid

ved sengetid
 Ellers
ved behov (f.eks. Ved sygdom,
motion, utilpashed)
Faktorer, der påvirker det
aktuelle blodsukker:
 Maden
 Fysisk
aktivitet
 Medicin
 Psykisk tilstand
 Infiktionssygdomme
Symptomer på lavt blodsukker
 Sult
 Svimmelhed
 Sved
 Koncentrations besvær
 Hovedpine
 Synsforstyrrelser
 Humørsvingninger
Lavt blodsukker - hypoglycæmi
For meget motion
 For lidt mad
 For mange
tabletter
 For meget insulin
 Forkert
injektionsteknik
 For meget alkohol

insulinføling
 Der
skelnes mellem
 Lette
følinger (lige før maden)
 Insulinføling (mellem to måltider)
 Svær insulinføling (der skal hjælp til)
 Insulinchok (bevidstløs)
Hvad skal du gøre ved lavt
blodsukker/insulinføling?
 Straks
indtage 10 – 20 g
hurtigtvirkende kulhydrater, hvilket
svarer til:
– 4 stk. alm. sukker
– 2-6 stk. druesukker
– 1dl juice
– 1 glas mælk
 Efterfølges
af 1 skive
rugbrød/grovbrød
eller….
eller….
eller…
Unawareness


Når pt ikke er i stand til at mærke
symptomerne på hypoglycæmi og risikerer
bevistløshed.
Behandling: En periode med højere blsniveau.

Hyppige
målinger.

Ved træning indtages 10-15 gr
kulhydrat ½ time før træning og 10-20
gr. ca hver ½ time.

Komplikationer
Komplikationer
Connie Pedersen
Motion og diabetiske
senkomplikationer







Ved retinopati
Undgå at deltage i vægttræning eller aerobictræning af høj
intensitet på grund af risiko for blødning i øjnene
Efter laserbehandling hold pause med fysisk træning i
3-6 måneder
Ved perifer neuropati
Undgå at vægtbelaste fødderne. Vælg fx motionsformer
som svømning, cykling eller motion med armene
Ved svær autonom neuropati
Der er nedsat evne til at øge hjertefunktionen ved motion
samt øget risiko for ortostatisk hypotention og dårlig
temperaturregulation
Senkomplikationer forebyggelse






Storkarsygedomme: Rygestop, BMI(taljeomfang),
kontrol af cholesterol
Småkarsygdomme
Øjenkomplikation : Øjenscrenning ved
diagnose,og
undersøgelser ordineres af øjenlæge.Blodtryk
Nyrekomplikationer: Urin ACR og Blodtryk
Nervebaner: Følesans med monofilament, samt
vibrationsans med stemmegaffel
Connie Pedersen
 Tak
for jeres opmærksomhed
Senkomplikationer













Senkomplikationer kan vise sig i forskellige organer.
Ved næsten alle komplikationer spiller beskadigelse af
blodkarrene
en væsentlig rolle. De opdeles derfor traditionelt efter, om
det er de små
(mikro)
eller de store (makro) blodkar, som er ramt:
Mikrovaskulære, som rammer de små blodkar i
øjne, nyrer og nervebaner
Makrovaskulære, som rammer de store blodkar i
hjerte, hjerne og i benene
Genetiske faktorer, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol,
overvægt
og rygning spiller også ind,
og derfor skal disse faktorer inddrages i forebyggelsen af
senkomplikationer.
Connie Pedersen
Øjet
Connie Pedersen
Øjensygdomme (retinopati)
•
•
•
•
•
Øjenlægen kan finde forandringer i øjnene længe før,
der er risiko for syns nedsættelse.
Øjenlægen kan ofte forebygge synsnedsættelse ved
behandling med laserbehandling
Ved diabetes forekommer grå stær hyppigere og ofte i
en yngre alder.
God regulering af blodglukosen forebygger
øjensygdomme.
Gå til kontrol hos øjenlægen mindst 1 gang om året –
også selv om der ikke er synsforstyrrelser.
Connie Pedersen
Nyresygdom (nefropati)
•
•
•
•
•
•
Normalt indeholder urinen ganske lidt æggehvidestoffer/
protein.
Ved diabetes kan der komme en øget mængde
æggehvidestoffer i urinen, som udtryk for at nyrerne er på
overarbejde.
Forekomst af små mængder æggehvide/protein i urinen
kaldes mikroalbuminuri, urinalbumin/creatin/ratio mellem
2,5 – 25 mmol/l
Makroalbumin ( diabetisk nyresygdom) hvis mængden af
æggehvidestoffer/ proteiner er mere end 25 mmol/l
Urinen bør undersøges 1 gang om året for æggehvide.(Man
kan ikke stikse urinen).
Nyresygdomme kan forebygges ved god
blodglukoseregulation og behandling af forhøjet blodtryk.
Connie Pedersen
Blodkar komplikationer
 Blodpropper
i hjerte og hjerne
 Hjertekramper
 Lægkramper (vindue-kigger sygdom)
 Apopleksi
(slagtilfælde)
 Fodsår – koldbrand amputationer
Connie Pedersen
Hvad kan der gøres for at
forebygge åreforkalkning?
•
•
•
•
•
•
•
Motion
Vægttab ved overvægt
Sund kost
Ophør med tobaksrygning
Behandling af for højt blodtryk /
kontrolleres hver 3 måned.
Behandling af for højt kolesterol /
kontrollers en gang om året
Fod undersøgelse en gang om året
Connie Pedersen
Perifer neuropati
Nedsat følsomhed i hænder
(mere sjældent)
Generel nedsat muskelkraft
Nedsat følesans
(meget hyppigt og med risiko
for fodsår)
Connie Pedersen
Autonom neuropati
Svedudbrud ved
måltider
Kvalme og opkastning
(Gastroparese)
Blodtryksfald
(stående)
Vandladningsbesvær
Forstoppelse
Ukontrollabel
diarré
Seksuelle
problemer
(kvinder og
mænd)
Nedsat svede evne
(tørre fødder)
Connie Pedersen
Motorisk neuropati og andre
problemstillinger
Frossen skulder
Karpal tunnel syndrom
Duputrens kontraktur
(spring finger)
Diabetisk osteo arthropati
( eks. Charcot fod )
Abnorm gang mønster /
balance problemer
Pareser
( øjenmuskler / drop-fod
Connie Pedersen
DPP4-hæmmere
Januvia/ Galvus
•
•
•
•
•
Stimulerer frigørelsen af insulin
Hæmmer frigørelsen af glucagon
Nedsætter mængden af glukose der
dannes efter et måltid
Tages sammen med Metformin i
forbindelse med måltider
Giver sjældent hypoglykæmi
Connie Pedersen
GLP-1-analoger
Victoza/Byetta
•Øger insulinfrigørelsen
•Hæmmer glucagonfrigørelsen
•Nedsætter mængden af glukose der dannes efter et måltid
•Øger mæthedsfornemmelsen og hjælper derved med at
nedbringe vægten
•Fordøjelsen bliver langsommere, og derved mindskes
blodglukosestigningen efter måltidet
•Kombineres med Metformin, hvis dette tåles
•Gives som subcutan injektion
•Giver sjældent hypoglykæmi
•Vægttab
Connie Pedersen
Hvorfor lav risiko for hypoglykæmi
med GLP-1 analoger og DPP 4 inhib.:
• Glukose afhængig virkning på insulin sekretion
• Glukose afhængig hæmning af glukagon
sekretion
• Når blodsukker er normalt ophører disse
virkninger
Connie Pedersen
Lavt blodsukker
Insulinføling
Patienten mærker, at blodsukkeret bliver lavt
Sitre
Koldsvedende
Synsforstyrrelser
(diabetikeren kan selv reagere)
Insulintilfælde
Patienten ved, der er noget galt, men kan ikke selv
reagere
Andre skal få patienten til at drikke
Insulin chok
Patienten bliver bevidstløs
Skal have hjælp fra andre
Kramper
Gennemsnits blodsukker
Lavt blodsukker






Definition: Bls < 3,5 mmol/l
Symptomer: Ryster, sveder, utilpas,
synsforstyrelser,
usammenhængende, aggressiv, bevistløshed,
kramper.
Behandling: Pt skal tage ca 10 gr
kulhydrat, ex: 1 dl juice, 2 – 3 stk
druesukker, 2 dl mælk.
Vent 10 min før der spises brød.
Ved bevistløshed gives glycagen-inj.
Kroppen vil selv modregulere med
glycagon.
”500 reglen”
 Mængde
insulin.




kulhydrat som kræver 1 ie
______500______
Gennemsnitlig døgndosis af insulin
Eks: Døgndosis 52 ie insulin
500/52= ca. 10 g kulhydrat, som kræver yderligere 1
enhed insulin for denne person.
”100 reglen”
 Forventet
insulin
fald i BG ved 1 ekstra ie

_____100_____
 Gennemsnitlige døgndosis af insulin



Eks: Døgndosis 33 ie insulin
100/33= ca. 3mmol/l dvs denne persons BG vil falde ca. 3
mmol/l ved 1 ekstra ie insulin.