Transcript Etik-Frricia-NOV-2014 - UU

Etik
NOV 2014, Fredericia
Peter Plant
[email protected]
Respekt
• ’Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise
respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens
tarv varetages.’
• ’Ergoterapeuter skal tilnærme sig enhver klient med respekt og tage
hensyn til dennes individuelle situation. Ergoterapeuter må aldrig
diskriminere nogen klient på baggrund af race, hudfarve, handicap,
national oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk
overbevisning eller status i samfundet.’
• Fysioterapeuterne: ’Patienter har krav på at deres integritet og
selvbestemmelsesret respekteres’.
• Bioanalytikerne: ’Du respekterer det enkelte menneskes valg i egne
anliggender. Herunder ligger også respekten for det enkelte
menneskes grundlæggende ukrænkelighed og værdighed’.
• Lægeløftet indeholder denne passus: ’…at anvende mine
kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine
medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld
omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.’
FUEs etiske grundlag
FUE: Fællesrådet for foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning
1) Etik og det gode liv
• ’Etik udtrykker bestræbelserne for at gøre det gode og
overvejelserne over det gode liv med og for den anden. Den
professionelle vejleder er først og fremmest bundet af hensynet til
borgeren, og professionens etik bygger på at vejlederen er dybt
forpligtet af dette hensyn. Det er en nødvendig forudsætning for
borgerens tillid til vejlederen og dermed for vejlederens mulighed for
at udføre sit arbejde. Det er således en grundlæggende værdi for
vejledningen at fremme borgerens velfærd og livsvilkår’
2) Etik og professionel ansvarlighed
• ’Vejledning kan have afgørende betydning for den enkeltes
muligheder og valg - og vejlederens ansvar er tilsvarende stort. Det
er derfor vigtigt, at vejledere er opmærksomme på professionens
særlige kendetegn og den professionelle ansvarlighed, der følger
heraf’
FUEs etiske principper
• Respekt: Grundlaget for al vejledning er respekt for borgeren og
anerkendelse af borgerens ret til selvbestemmelse.
• Ligeværdighed: I vejledning skal borgeren mødes med
anerkendelse, ligeværdighed og uden fordomme overfor køn, alder,
religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund, sociale
status og uddannelsesmæssig baggrund. Vejlederen skal
anerkende og respektere mangfoldigheden blandt mennesker.
• Uafhængighed: Vejledningen skal varetage borgerens interesse –
og skal være neutral og uafhængig af politiske interesser,
institutioners interesser eller andre særinteresser.
• Åbenhed: Det skal gøres klart for borgeren i hvilken sammenhæng
og under hvilke rammer og vilkår, vejledningen foregår.
• Tillid: Vejledningen skal bygge på et gensidigt tillidsforhold og
nærvær mellem borger og vejleder.
I modsætning til
• Respekt kontra nedladenhed
• Ligeværdighed kontra asymmetri, ikkeligeværdighed, uværdighed
• Uafhængighed kontra fx
institutionsinteresser og lovmæssige krav
• Åbenhed kontra uærlighed, skjulte motiver
og bagtalelse
• Tillid kontra mistillid
Pligt eller ret
• Norge Stortingsmelding ”… og ingen sto igjen”
(2006): ret til vejledning
• Island (2009) lov om ret for alle til vejledning af
en kompetent vejleder - med en mastergrad i
vejledning
• DK (1946; Ungdomskommission) vejledning er
ikke ”et Redskab i Statsmagtens Haand, men
tværtimod et hjælpende Instrument for den
unge, saaledes at Muligheden for et frit
Erhvervsvalg i højere Grad bliver virkeliggjort for
Ungdommen”
• DK (2011): uddannelsespligt - vejledningspligt
Sveriges Vägledarförening
• ’Vejlederen modvirker aktivt diskriminering ift
livsanskuelse, nationalitet, oprindelse, race, køn,
alder, samfundsposition eller andre
omstændigheder.
• Vejlederen fremmer retfærdighed og
ligebehandling ved at være særlig opmærksom
på at kompensere for individers forskellige
forudsætninger
• Vejlederen værner om svage og udsatte grupper
og ser dette som en moralsk forpligtelse’.
SVF, 1990erne
Case: Henrik
Du er vejleder på et UU. Målgruppevurdering
ift produktionsskolen er blevet rutine. Men nu
ønsker kommunen at skrue ned for adgangen
til den lokale produktionsskole.
• Henrik ville ellers være en oplagt kandidat til at
komme på produktionsskolen: han er kommet
skævt ud af andre uddannelsesforløb, men nu
har han mod på at give den en skalle. Ikke fordi
han er den skarpeste kniv i skuffen. Skal han
have denne chance – imod kommunens politik?
Case: Randi
Du er vejleder på en handelsskole hvor af
kontaktlæreren har bedt dig om at tale
med Randi på 17 år - fordi hun klarer sig
fagligt dårligt på HG.
• I løbet af samtalen kommer det frem at
hun hellere ville have været elektriker. Hun
valgte handelsskolen, fordi hendes far ikke
mente at elektrikerfaget var noget for
piger. Randi storesøster går på HG/EUD
Case: Kollega
Din vejlederkollega har gentagne gange
givet fejlagtige & upræcise oplysninger
•Du har talt med kollegaen som pure afviser
fejlene. Du har talt med din chef som er
konfliktsky og som mener ’at det er da ikke
så slemt’. Nu står du med en
vejledningssøgende, som angiveligt har
brugt et år forgæves på grund af fejlagtig
information fra din kollega.
Etisk dilemma i vejledningen
• Tidspunkt (årstal, tid på året, tid på dagen)
• Sted
• Titel på begivenheden
• Tal med ny sidemand M/K om din
oplevelse
Case: Samarbejde
Det lokale gymnasium er i fare for at blive
nedlagt pga de nye karakterkrav – og i
forvejen bløder gymnasiet op på mange af
dine uddannelsesparathedsvurderinger: ’Vi
giver vores elever en ny chance’.
Du er i tvivl: det er vigtigt med lokale uddannelsesmuligheder her Udkantsdanmark – men på den
anden side er du som UU-vejleder sat til at vogte
indgangen til ungdomsuddannelserne og helst få
flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Og
så er der liige det med UPV…..
4 orienteringer
(efter: Watts)
Samfundsorientering
Individorientering
Forandring
Samfundsforandring
Individudvikling
Status quo
Social
kontrol
Individtilpasning