Transcript Roskilde OPL G 24 02 14 y

Forskningsperspektiver på borgerens
deltagelse i den tværfaglige indsats,
der skal bringe borgere tættere på et liv
med arbejde
Oplæg på konference 24. februar 2014 i Roskilde Kongres og idrætscenter om
Tværfagligt samarbejde i en beskæftigelsesrettet kontekst
v. Lektor Søren Peter Olesen ([email protected])
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet (www.soc.aau.dk)
Oversigt
• Indledning: frontlinjevirksomhed og borgerdeltagelse
i rehabilitering / revalidering
• Forskellige slags viden
• Eksempler, bl.a. fra en undersøgelse af jobcentrenes
virksomhed
• Borgernes perspektiv på beskæftigelsesindsatser
• Typer af institutionel interaktion
• Dilemmaer / skismaer; modsigelser / brudflader
• Afrunding: hvad den slags viden kan bruges til!
2
Indledning: frontlinjevirksomhed og borgerdeltagelse
Aktuel relevans
Begrænset politisk, professionel og også
forskningsmæssig bevågenhed
Rehabiliteringstermer eller revalideringstermer
Forskningsområdet:
• Frontlinjeperspektiv
• Institutionel interaktion
Min baggrund
3
Forskellige slags viden
1. Effekter; EBP
1. Strukturelle rammer:
• Magtfulde møder og klientskabelse
• Anerkendelsesteoretisk tilgang
2. At ’kikke indenfor’ i den professionelle praksis i
frontlinjen – I ’maskinrummet’
4
Eksempel 1: Effekter af samtaler
Pedersen, Rosholm & Svarrer (2012):
•Beskæftigelseseffekterne af dels individuelle møder og dels tidlig
aktivering
•Mere end 10 % højere beskæftigelse sammenlignet med en
kontrolgruppe
•Mænd reagerer sent (kvinder finder job hurtigere, mens mænd
bevarer deres job i længere tid)
•Meget større effekt af individuelle møder end af gruppemøder
•En cost-benefit-analyse viser yderligere, at gevinsten ved den
øgede beskæftigelse kraftigt overstiger de ekstra udgifter ved
tiltagene
•Mænd tenderer at håndtere tidlige aktivering som en ’trussel’,
mens kvinder synes at blive ’fastlåst’
5
Eksempel 2: Klassificeringsteknikker
Ebsen & guldager (2002) opregner 3 klassificeringsteknikker:
• Organiseringen af det fysiske indikerer, at sagsbehandleren
fører ordet, og at kontanthjælpsmodtageren er til stede som
‘gæst’.
• Styringen af samtalen sker via skemapunkter. Risiko for, at
klienters udsathed ikke kommer til orde. Om dette sker, kan
være afgørende for, om en indsats har mulighed for at virke.
Problematisk, hvis klienters egen historie udgrænses.
• Sikring af klientens motivation, hvilket bl.a. indebærer en
forhandling mellem parterne i mødet.
6
Eksempel 3: Krænkelser i socialt arbejde
Høilund & Juul (2005):
•Den institutionelle dømmekraft synes at være stærkere end
både den personlige og den sociale dømmekraft.
•Højlund & Juuls kritik er en kritik af det gennemrationaliserede
samfund, som i sin yderste konsekvens kan bringes til hvad som
helst, styret af økonomiske og politiske normer, som har vundet
terræn i forhold til etiske og juridiske normer.
•I den moderne hierarkisk opbyggede organisation er der en
ansvarsopløsende tendens og intet kan hindre, at der under
bestemte betingelser skabes umenneskelighed (2005:74). Det
gælder også hjælpeinstitutioner, hvor der udøves socialt arbejde.
7
Eksempel 4a
A: Du har lovet mig. Jeg vil ikke på antabus, der er ikke noget at gøre.
M: Nej, nej.
A: Jeg har været det 117 gange, og jeg kan ikke tåle det, der er ikke noget at gøre.
M: <Navn> hør nu her. Det er ikke <navn>’s fornemmeste opgave at stoppe antabus i
dig. Det bestemmer du helt selv.
A: Nej, for det vil jeg ikke.
M: Nej.
A: Du kan ligeså godt bruge dem til…til at tænde op i pejsen med, mand.
M: Jo, men det er slet ikke det.
A: Så giftigt er det, det er meget mere giftigt end alkohol.
M: Prøv at høre her ven, det er slet ikke det, vi skal.
A: Det er det rene svovl.
(Baadsgaard, Jørgensen, Nørup & Olesen, under udgivelse)
8
Eksempel 4b
M: Ja. Det er slet ikke det, vi skal. Det vi skal bruge <navn> til, det er at få beskrevet,
om du ville kunne modtage en alkoholbehandling, og om du ville kunne få noget ud
af den. Det kan vi to måske godt blive enige om på forhånd, at det kan du ikke. Men
vi skal bare have nogle andre kloge mennesker til at skrive det også for at
overbevise sociallægen. For hun er jo ikke alkoholbehandler, vel. Men det skal vi
ha’, og det er det, vi skal bruge <navn> til, og så er de jo så vældig søde, og de giver
også kaffe og sådan nogle ting dernede.
A: Jaaaaa, det får jeg også her, du, også vældig dejligt. Men…, hør nu her… siden
dengang…
M: Ruder konge var knægt og gik i korte bukser.
A: Ja, og du ikke engang var født næsten… øh… det er over 25 år siden.
M: Ja, jeg ved det godt <navn>.
A: at… knægten <fløjt> forsvandt sammen men moren. Siden har jeg været på det, og
jeg har været på alle mulige mærkelige alkohols-halløjsa-værk der også på xx-vej og
ved min egen læge op til flere gange og sådan noget der. Og ved du hvad… du må
ikke…
M: Jamen, jeg ved det godt <navn>, men vi er nødt til at have den her dokumentation.
Og det gode nede ved <navn>, det er jo, at det er ikke et sted, du skal møde kl.7
hver morgen. Det er højst to gange om ugen.
9
Eksempel 4c
Kompleksiteten i de krav og udfordringer, som medarbejderen står over for:
• rumme borgeren, bevare et overblik, udvise en vis professionel neutralitet og
samtidig fastholde formålet med samtalen
• håndtere en formel opgave, som hun eventuelt ikke selv tror på, over for en
borger, som er uenig og modsætter sig
• fastholde det beskrivende og afklarende sigte omkring behandlingsmuligheder
• fastholdelse af den institutionelle opgave på tværs af borgerens modstand udtrykt
gennem beretningen om baggrunden for alkoholmisbruget
• en modsætningsfyldt kombination af motivering af borgeren til at sige ja til
afklaringen, samtidig med at denne fremstilles som noget borgeren har pligt til
• at opnå, at borgeren i en eller anden forstand giver sin tilslutning / accept
• demonstrere et blik for, om borgeren er påvirket, uden at anfægte borgerens linje
unødigt
• forvalte en politik, som man som medarbejder ikke selv står inde for
• dels et etisk dilemma, dels et mere generelt professionelt dilemma bestående i at
være tvunget til at give tilbud og håndhæve pligter, som ikke opfattes/håndteres
som velbegrundede og meningsfulde
• vælge mellem at få accepten af aftalen udtrykt mere direkte eller acceptere de
anførte udsagn som tilslutning trods udenværker og forbigå, at de formes uden for
konteksten
10
Eksempel 5a: 55-årig tømrer med nedslidt ryg
S: Så prøver vi det <raskmelding på 10 timer> … Men et eller andet sted sidder jeg og
tænker, altså der skal noget behandling i gang. Jeg kan godt høre, du går til kiropraktor,
og jeg kan godt høre, du får noget smertestillende medicin også, men jeg tror da, at jeg vil
prøve at rette henvendelse til lægen … Fordi, hvad så <navn>? Sætter kiropraktoren så
det her på plads, og så er du raskmeldt om x antal uger, og så arbejder du, indtil den
knækker igen? Jeg tænker, vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig
fremover, ikke også?
B: Ja, vi skal have fundet noget, der er holdbart, det er da helt sikkert.
S: Ja.
B: Fordi det er jo…
S: Hvad tænker du sådan jobmæssigt i forhold til din situation? …
B: Nej, men altså det er svært at sige. Når man prøver at komme i gang med de ti timer der,
jeg håber i hvert fald, at jeg kan komme op på…, at jeg kan arbejde halv tid, ikke også.
Fordi det er – jeg bliver sgu slået ihjel, hvis jeg går hjemme.
11
Eksempel 5b: 55-årig tømrer med nedslidt ryg
Dette uddrag kan høres som to initiativer fra sagsbehandleren og borgerens respons
herpå, adskilt af en mulig afbrydelse af borgeren samt sagsbehandlerens
reformulering af sit initiativ:
• Første initiativ vedrører afsøgning af behandlingsmuligheder, primært gennem
borgerens læge, begrundet med, at ’vi skal have fundet en situation, der er holdbar
for dig fremover, ikke også?’
• Borgerens respons herpå er bekræftende (’det er da helt sikkert’).
• Borgeren afbrydes imidlertid i sin begrundelse heraf med sagsbehandlerens andet
initiativ, et spørgsmål om, hvad han tænker i forhold til sin situation jobmæssigt.
• Borgerens respons, at dette er ’svært at sige’ forlænges med en forhåbning om i det
mindste at kunne arbejde på halv tid, for han bliver ’slået ihjel’, hvis han skal gå
hjemme.
• Sagsbehandleren svarer, at det ’sandelig heller ikke’ er tanken, og reformulerer sit
spørgsmål til, om borgeren har nogle ’ønsker og drømme’ om andet arbejde inden
for fagområdet, der kunne være mere skånsomt for ryggen.
12
Eksempel 5c: 55-årig tømrer med nedslidt ryg
• For borgerens vedkommende at være tale om, at han føler sig gjort til
objekt for en mere eller mindre mekanisk udmøntning af regler, der ikke
adresserer hans rygproblem på en for ham relevant måde
• Dilemmaer set fra sagsbehandlerens synsvinkel:
• at denne borgers problematik ikke er fanget op i visitationen ved en
tidligere lejlighed, samt for den aktuelle situations vedkommende, at
den foreløbige plan for borgeren ikke holder
• at lovgivningen om aktive tilbud påtvinger borgeren aktivitet på et
tidspunkt, hvor det ikke ligger klart, hvori problemet med ryggen
består
• at de øvrige systemer, der kan komme i spil, ikke kan antages at
fungere af sig selv, men skal aktiveres gennem en koordinerende
indsats fra sagsbehandleren
• Som et fagligt og professionelt dilemma: Ikke sikker viden og lang vej,
til en sådan eventuelt kan tilvejebringes
13
Eksempel 5d: 55-årig tømrer med nedslidt ryg
•
•
•
•
•
På baggrund af samtaleuddragene og et efterfølgende interview kan denne
sygedagpengesamtale som praksistype beskrives som en forhandling
Der er asymmetri og myndighedsmagt til stede, men hverken magtfuld eller
stereotyp behandling af borgeren.
Casen er analyseret som et eksempel på store og eventuelt langvarige problemer
ud over den umiddelbare uarbejdsdygtighed.
Casen er et eksempel på, at medarbejderens kvalifikationer og kompetencer
kommer i spil i form af viden og handlekompetencer i forhold til lovgivning og
procedurer (såvel på det specifikke som på tilgrænsende områder),
helbredsindikatorer og sundhedsvæsen, konkrete arbejdsmarkedsforhold og
eksterne samarbejdsrelationer samt afvejning af, hvor vidtgående drøftelser, der er
plads til at gå ind i omkring borgerens situation i en førstegangs samtale med denne.
De iagttagne krav og udfordringer omfatter såvel hele bredden i denne vifte af
kvalifikationer og kompetencer som de situationelt tilspidsede kommunikative
kompetencer i forhold til at lytte til og indleve sig i borgerens verden. Også selv
om samtalen udvikler sig udramatisk, kan disse på sigt vise sig at være afgørende.
14
Eksempel 6: Kontanthjælpsmodtageres perspektiv
• 19 borgere i to forskellige kommuner fulgt over et år, 3-5
kontakter
• Fokus på, hvordan de så sig selv i forhold til arbejdsmarkedet
• Indsamling og systematisering af deres korte narrativer om
arbejdsidentitet
• Opdeling af fortællingerne om arbejdsidentitet i tre
hovedtyper, karakteriseret ved henholdsvis:
• Magtesløshed
• Vekselvirkning
• Målbevidsthed
(Eskelinen & Olesen 2010)
15
Medborgerskabsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde.
Forskellige medborgerroller i forhold til ’systemet’:
• Borgeren som undersåt
• Borgeren som borger over for en kongemagt
• Borgere som universelle klienter og embedsmænd
(bureaukrati) i en retsstat
• Socialt medborgerskab i velfærdsstat (ekspertise)
• Refleksiv relation (forhandling) mellem borgere som specifikke
enkeltindivider og velfærdssystemet som serviceleverandør
• Mødet med en skærm / brugerflade
(Olesen, S.P. (2006): Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på
Jobnet.dk. Århus: Den Sociale Højskole)
16
Typer af møder mellem system og klient
•
•
•
•
Samarbejde
’Hjælp’
Kamp
Resignation / underkastelse
• CITAT: Asymmetri er under alle omstændigheder
karakteristisk for de sociale samtaler, og der er tale om et
magtfuldt møde mellem system og klient … Men det
problematiske ligger ikke i selve ”klientgørelsen”, for denne er
umulig at undgå. Det, der er problematisk, og som kan undgås,
er skabelsen af den passive klient (Kjærbeck, S. (2003): ”Hvad
er en vellykket aktiveringssamtale? En undersøgelse af
myndiggørelse og umyndiggørelse i handlingsplansamtaler”)
17
KONKLUSION - 1
• Der er et betydeligt skisma i, at systemer styres, som om aktørerne i
frontlinjen umiddelbart er i stand til og har ressourcer til og muligheder for
at handle i overensstemmelse med de styrendes intentioner
• Det forstærkes på områder, hvor den materielle lovgivning rummer
elementer af borgernes deltagelse og af plads til borgernes ønsker
• Særlig når dette holdes op mod de forvaltningsretlige principper om
retssikkerhed og borgernes medvirken i egen sag
• Hvis der tilmed er tale om områder, hvor der hyppigt sker ændringer og
omorganiseringer kan skismaet antage overvældende karakter
• Oftest reageres fra de styrendes side med en blanding af incitamenter,
kontrol og moraliseren. Alle skal have indpodet styringsmentaliteten
• Hvis ikke borgere og frontlinjemedarbejder formår dette, er det, at man i
lighed med tidligere tiders kritikere af de herskende kan spørge, om ikke
de efterhånden har brug for et nyt folk!?
• 
18
KONKLUSION - 2
• Når man kikker indenfor i ’maskinrummet’, i mødelokalet, på
processerne der, viser det sig, at selv det stramt styrede
beskæftigelsessystem, vi gennem en periode har haft, ikke
uden videre fremtræder som et entydigt maskinbureaukrati
• Processerne bæres af mennesker med forskellige positioner
og positioneringer. Der pågår komplekse forhandlinger, som
kræver særlige sproglige formater, men som det giver mening
at forstå som udslag af, at medarbejderen søger at inddrage
borgeren, og borgeren søger at medvirke
• Hvis man skal uddrage en lære heraf, kunne det være at
udnytte potentialerne heri ved at investere en portion tillid i
aktørerne frem for ensidigt at søge at styre og disciplinere
feltet ovenfra. Men det er måske at forvente for meget! 
19