Transcript Større skriftlig opgave - Middelfart Gymnasium og HF

Større skriftlig opgaver
SSO
De større skriftlige opgaverformålet er, du skal
vise, at du kan bruge viden. Det betyder at
Du skal kunne bruge fagets metoder og teorier på
et givent materiale
SSO som genre
 På hf møder du bl.a. følgende skriftlige genre:
 Den danske stil
 Synopsis
 Rapporten
 M.v.
SSO er også en skriftlig genre som er kendetegnet ved
 Du får udleveret en opgaveformulering af din vejleder
 Formålet er at formidle (ny) viden
 ”Akademisk” genre
 Du vælger selv emnet.
Studiekompetencer og SSO
 Hvad er studiekompetencer?
 http://studievanerhf.systime.dk/index.php?id=156
Den gode og dårlige opgave
Den gode
Den dårlige
 Bruger viden formålsbestemt
 Refererer viden uden at bruge det til
 Går i dybden med et emne = et tydeligt







fokus
Har god struktur og gode overgange
mellem de enkelte afsnit = sprogligt lim
Bruger belæg og dokumentation for
påstande og konklusioner
Bruger faglige begreber
Veksler mellem det konkrete og det mere
generelle (abstrakte)
Befinder sig på et højt taksonomisk niveau
= stor grad af refleksion og nuancering
Bruger relevante kilder og citerer korrekt
Er velskrevet og bevidst om sproget








noget.
Går ikke i dybden – bringer mange
emner i spil = ufokuseret
Mangler struktur og overgange mellem
afsnit
Savner belæg og dokumentation
Savner brug af faglige begreber
Savner en vekslen mellem det konkrete
og det generelle)
Befinder sig på et lavt taksonomisk niveau
Savner brug af relevant materialer og
korrekte citater
Sproget er ubehjælpeligt.
Historieopgaven
 Formidling af fagligt stof
 Dokumentation
 Skriftlige studiekompetencer
 Opgaveformulering
 Genrebevidsthed
 Dokumentation
 Disposition
 Citat/noter
Opgave: Skriv individuelt
 Hvad gik godt med din historieopgave?
 Hvad var svært?
 Hvad lærte du?
 Hvad skal du huske i din SSO?
 Beskriv din proces:
 Infosøgning
 Brug af noter
 Brug af citater
 Hvilke kommentarer fik du fra din lærer?
Hvordan kommer jeg i gang?
Eksistentialisme som et eksempel
Hvor er du i din proces?
 Hvilke(t) fag vil du skrive i?
 Hvorfor har du valgt netop de(t) fag?
 Har du gjort dig overvejelser omkring område? I





bekræftende fald, hvorfor har du valgt netop dette område?
Hvad vil du undersøge?
Hvad vil du gerne vise med opgaven?
Hvor langt er du i din proces i forhold til indsamling af
materiale? Har du opsøgt bibliotek eller været på nettet?
Har du haft kontakt til din vejleder?
Har du overvejet at skrive logbog
10 minutter hvor du skriver hvor langt du
er i din proces
Forholdet vejleder og kursist
 Få aftalt et møde med din vejleder i så god tid som muligt. Dvs.
allerede fra det øjeblik du ved, hvad du vil i gang med!!
Vejlederens rolle er at vejlede.
 Dette betyder, at vejlederen skal lede ad vejen
 Dvs. vejlederen skal med udgangspunkt i det du vil komme med
indspark og gode råd
Vejlederen vil stille mange spørgsmål
Hvad vil du med opgaven?
Hvor er du i din proces?
Har du fundet litteratur og hvorfra?
Vejlederen skal med udgangspunkt i samtalerne udarbejde en
problemformulering.
 Du kender ikke problemformuleringen før selve opgaven udleveres




Muligt forløb
 1. vejledningsrunde:
 afklaring omkring emne/område og indledende
litteratursøgning.
 Hvad spørger du om – hvorfor spørger du
 2. vejledningsrunde:
 Skulle du gerne være mere præcis: hvad er dit materiale
 Hvilke faglige begreber skal I brug herunder hvilken metode
(kildekritik, analysemetoder til faktatekster osv.)
 Yderligere afgrænsning i forhold til område: eventyr med fokus
på overgangssituationen fra barn til voksen
 Det forventes du har læst en del
 Medbring spørgsmål du vil have svar på
 3- vejledningsrunde:
 Her forventes det, at du er nået langt i forhold til din
tekstlæsning
 Vejlederen skal så småt i gang med at tænke en
opgaveformulering.
 Dvs, Hvilke tekster vil du arbejde med (vejlederen vil også give
dig en ukendt tekst)








Din rolle er at forelægge vejlederen dit ”problem”
Skriv stikord ned så du er forberedt til samtalen
Du skal vælge et godt problem
Et godt problem er ikke bare et fag eller et emne
Et godt problem nødvendiggør en nærmere undersøgelse med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer:
redegørelse – analyse – perspektivering og diskussion
Det er dig der er den udadfarende. Vejlederen er sparringspartner
Jo mere du informerer vejlederen om – jo mindre spillerum har han.
Få en aftale med din vejleder om følgende punkter:
 Hvor ofte kan du få vejledning?
 Hvordan skal kommunikationen foregå? Fysisk eller pr. mail. Kan det forventes, at weekendmails besvares?
 ”Milepæle” i opgaveprocessen. Dvs. hvornår skal der foreligge hvad? Lav en aftale med vejlederen om dette.
Skriv det ned og overhold tidsplanen
 Det første møde bør handle om litteraturlisten.
 Hvad skal indholdet af vejledningen være: Problemstilling, litteratur, metoder
 Hvor kritisk må vejlederen være
 Vejlederens rolle i opgaveugen
 Hvilke forventninger har vejlederen til dig i processen
Eksempel på problemer
 Godt”problem: OL i Beijing: Hvorfor var det så vigtigt for
kineserne, at det blev en succes?
 ”Skidt”problem: Ol i Beijing: Hvilke idrætsgrene var med, hvornår
kom de på det olympiske program?
 ”Godt”problem: George Orwells roman 1984: Hvordan bruges
”big-brother”-begrebet i henholdsvis Orwells roman og nutidens
debat om overvågningssamfundet?
 ”Skidt”problem: George Orwells roman 1984: Hvad betyder
begrebet ”big-brother”og skal man være bange for det?
Bedømmelseskriterier

Faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål der indgår i opgaven. Det betyder:
hvis opgaven er to-faglig er det de to fags faglige mål, der indgår i bedømmelsen
 Den stillede opgave skal være besvaret i forhold til de formulerede krav i
opgaveformuleringen
 Er der sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme og opgaven omfang og kvalitet?
 Er der benyttet relevant baggrundsstof?
 Tilfredsstillende formidling.
 Er stoffet behandlet dybtgående?
 Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang?
Bedømmelseskriterier
 Præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation
 Er alle kilder oplyst?
 Er noter og litteraturliste korrekte og fyldestgørende
 Overskuelighed i fremstillingen
 opgavens struktur/tegnsætning/stavning/sætningskonstruktioner osv.
 Klarhed og præcision i den sproglige udformning
Øvelse
Beskriv formålet med at skrive en større skriftlig opgave på hf, herunder
hvilke kompetencer du opnår.
Beskriv de formelle krav, som opgaven skal opfylde. Hvordan adskiller
opgaven sig fra de andre skriftlige opgaver på hf?
Beskriv kommunikationssituation – dvs. afsender – modtagerforholdet.
Hvilke forventninger har modtageren til en SSO/SRP?
Ud fra de vedlagte opgaveformuleringer beskriv da de forskellige
taksonomiske niveauer.
Lav ud fra opgaveformuleringerne en disposition til de forskellige
SSO’ere.
Kommunikationssituation
Afsender
Eleven
Har ansvaret for at kommunikationen
lykkes
Tjek de formelle og indholdsmæssige
krav før aflevering
Medium
SSO/SRP
Formelle og indholdsmæssige krav (se
folder )
Modtagere
Censor
Kender emnet og krav til SSO/SRP
Kritisk læser
Skal bedømme opgaven
Lærer
Har formuleret opgaveformuleringen
Kender emnet, eleven og krav til
SSO/SRP
Kritisk læser
”advokat-funktion”
Medbedømmer på opgave
Opgavetype
•Den vidensrefererende – du fortæller alt hvad du ved
•Den vidensbrugende – du undersøger/analyserer et problem
•Den vidensproducerende – du skaber ny viden
Hvad er SSO/SRP og hvorfor?
Vidensreferende
Vidensbrugende
Emneorienteret
formålsorienteret
fortællende
Problemundersøgende/analytisk
Fortæller alt hvad man ved
Udvælger selektivt, behandler information
Forholder sig til overskriften (emnet) ikke til
problemet
Har kun sammenhæng på internt kapitel
og/eller afsnitsniveau – ikke mellem
kapitler/afsnit/elementer
Forholder sig til problemet
skrivebaserede
læserrettede
Har sammenhæng mellem elementer indbyrdes
Taksonomi
 Hvad er taksonomiske niveauer?
 Hvordan indgår taksonomiske niveauer i en
opgave?
 Beskriv de taksonomiske niveauer i udleverede
opgaveformulering og hvordan flerfagligheden
kommer frem
Arbejdsprocessn
Førskrivning:
 Idefasen og emnevalg/område
 Brainstorm – nedskrive ideer
 Hvad vil jeg fortælle – hvorfor vil jeg fortælle det = klarlæge formålet med opgaven
 Hvilket fag?
 Hvad ved jeg om emnet?
 Hvad vil jeg gerne vide?
 Mind-map


Materialesøgning og indsamlingsfase
 Du stiller spørgsmålet: hvad skal jeg vide?
 Undersøg på nettet og bibliotek
 Mængden af information er enorm, så man skal forholde sig kritisk
 Sekundærlitteraturen skal have
 Direkte relation til emnet
 Et overskueligt omfang
 En tydelig kildeangivelse
 Et fagligt forståeligt niveau
Arbejdsprocessen
 Planlægningsfasen
 Sortere ideer og stof
 Få overblik over stoffet
 Fastsætte en tidsramme
 Udarbejd en foreløbig disposition

 Denne fase er yderst vigtig. Du kan ikke i selve
opgaveugen samle materiale ind. Her skal skrives
Arbejdsprocessen
Skrivning: skrivefase
 Nærlæs den problemformulering du har fået udleveret.
 Problemformuleringen være udarbejdet således, at der er nogle specifikke krav, men
også mulighed for at lægge din egen vinkel.
 Den første skrivning skal være hurtig uden tanke for formen
 Skriv så meget som muligt: skriv løs!!
 Start med et nyt afsnit, hvis du går kold
Revision: Redigeringsfasen









Formelle ting i opgaven kontrolleres og bringes i orden
Opgaven læses kritisk igennem
Læs eventuelt op for en anden
Er der sammenhæng i opgaven?
Besvares opgaveformuleringen
Skriv evt. opgaven igennem igen.
Lay-out?
Logbog
Logbog:
At skulle i gang med et så stort selvstændigt projekt som SSO kan virke skræmmende logbog
Skriv i logbogen undervejs i forløbet
Hvad lærer du i forløbet og hvad mangler du?
Hvilke problemer støder du på?
Du kan bruge logbogen i samtalen med vejlederen
Abstract
 Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på
engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et
hurtigt overblik over opgavens indhold.
Det engelske resumé:
 fylder typisk 10-15 linjer
 indeholder en beskrivelse af opgavens:
 formål/problemstilling
 anvendte metoder
 resultater og konklusioner




indeholder ikke citater eller kildehenvisninger
skrives i ét afsnit
laves efter opgaven er skrevet
placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen
Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er:
 en relevant sammenfatning af opgaven
 overskueligt disponeret og indholdsmæssigt
sammenhængende
 skrevet på forståeligt og korrekt engelsk
De tre hovedpunkter i et engelsk resumé:
1. Formål Hvorfor?

Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformuleringen og
sørg for at der er overensstemmelse hermed.

Formulér formålet præcist og sammenhængende.

Eksempler på indledninger:

This study tests . . . The study investigates . . . This paper examines . . . .
2. Metode
Hvordan?

Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det?

Skriv i korte, præcise vendinger.

3. Resultater og konklusioner
Hvad fandt du ud af?
Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet?

Eksempler på afslutninger:

There is a significant relationship between . . . . . The results show that in 85% of the cases . . . It is shown that
Raymond Carver is strongly influenced by . . .
TIPS til abstract
Sproglige tips:
Forhold dig objektivt
Undgå de personlige stedord “jeg” eller “vi”:
Skriv ikke: ” I investigate the incidence of…”
Skriv i stedet: The study investigates…”
Tid og variation af dit sprogsprog
Normalt skrives i NUTID.
DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden
(hvad man har gjort).
Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra
selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det
på.
Naturvidenskabeligt eller
humanistisk fag?
Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver
inden for:
Humanistisk fag (fx litterær analyse)
•What the study set out to do
•What themes you identified in the literature
•How you integrated these themes to reach your conclusions
•What conclusions did you draw
Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse)
•What the study set out to do
•What method(s) you adopted
•What results were achieved
•What conclusions can be drawn
What recommendations your research leads you to m
Tænk på din læser!
Det engelske resumé er læserens (censors!)
førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at
”sælge sig selv” bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i
Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse,
vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din
besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet.
Det tekniske skal bare være i orden!
•Kildehenvisninger og noteapparat skal være i orden
•Konsekvenserne af plagiat er uoverskuelige
•Plagiat er at eksempelvis direkte copy-page
•Plagiat er hvis du tager væsentlige sætninger fra en
anden tekst uden at gøre opmærksom på det
•Plagiat er at finde opgaver på nettet og omskrive
dem.
Litteraturliste
Links fra nettet:
Skal være det direkte links efterfulgt af (set 12.10.2010)
Anvendt litteratur: eksempel
Jacobsen, Henrik Galberg og Peder Skyum-Nielsen: Dansk Sprog. En
grundbog. Schønberg, 1996.
Bemærk kursiveret titel, forlag og udgivelsesår. Det gør listen mere
overskuelig. I nogle tilfælde er det også nødvendigt med udgave
Dokumentation




hvilke ideer, der er dine egne
- hvilke ideer, der stammer fra andre
- hvor du har din viden fra
- hvor pålidelige dine kilder er
Din dokumentation skal omfatte to elementer:
 1. En litteratur- eller referenceliste
 2. Henvisninger i teksten, som refererer til listen
Der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne i teksten og i
litteraturlisten. Du plagierer, hvis du ikke giver tilstrækkelig information i
teksten til, at referencen kan identificeres i din litteraturliste.
DERFOR!
 Kildehenvisninger i form af et gennemskueligt noteapparat
 Noter kan fungere som kildehenvisninger
 Noter kan være forklarende
 Noter kan placeres som fodnoter eller til sidst i opgaven
 Ved citater kan henvisningen ske umiddelbart efter citatet (bruges i
litterære analyser for at undgå uoverskueligt mange noter
 Noter anvendes ikke ved almen viden (f.eks. at jorden er rund, at
folketinget består af 179 medlemmer, at H.C.Andersen har skrevet
den Grimme Ælling osv.)
 Ved et længere redegørende afsnit, hvor en bestemt bog er benyttet
angives det i en note, at afsnittet bygger på f.eks. Litteraturhåndbogen
side 200-250.
Citatteknik
 Citationstegn angiver at det er citater – man skal ikke skrive




citat eller (citat).
Man kan markere at dele af en tekst udelukkes ved at (…)
Citater skal forklares
Ordret (også stavefejl). Hvis du fremhæver noget i teksten
som citeres (min fremhævning/understregning)
Kortere citater
 Max en linje gengives i den løbende tekst
 Længere citater
 Flere linjer – rykkes ind i forhold til hovedteksten
HUSK!
 Hvornår er det dig der taler – hvornår er det kilden?
 En opgave må ikke udelukkende baseres på, hvad kilderne
siger – man skal kunne se et skrivende ”jeg”
Hvilke informationer skal dokumenteres –
hvilke ikke?
Dokumentation
IKKE
SKAL
 Almen viden – dvs. hvad
 Citater, parafraser,referater
alle kan iagttage
 Viden som kan hentes alle
steder fra – ex. Leksikon
på biblioteket
 Egne iagttagelser
 Påstande, meninger,
holdninger fra kilder som
kan diskuteres
 Begivenheder som er
iagttaget af et lille antal
observatører
 Statistik, billeder m.v.
Skrivemåder
Den redegørende skrivemåde
Neutral og objektiv formidling af viden
Den analyserende skrivemåde
Man viser og begrunder sine iagttagelser. Dokumentation
(via tekstmateriale, tabeller, figurer)
Den diskuterende skrivemåde
Man anskuer et synspunkt fra forskellige vinkler. Her
gælder det om at argumenterer for/imod, reflektere over
forskellige synspunkters muligheder og konsekvenser
Den argumenterende skrivemåde
Man begrunder eller fører bevis. Skrivemåden går
igennem hele opgaven:
Man begrunder i indledningen
I analysedelen begrunder du løbende dine iagttagelser
I diskussionsdelen reflekterer og begrunder du
I opgavens afsluttende del begrunder du din konklusion