Transcript Nyborgstrand181108korr

1
Status og muligheder for en højere
uddannelsesfrekvens blandt unge fra
uddannelsesfremmede miljøer
Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet
Nyborg Strand 18. november 2008
2
•
Social skævrekruttering i uddannelsessystemet
•
Sociale forskelle på det danske arbejdsmarked
•
Er den sociale skævrekruttering et resultat af forskelle i
forudgående kvalifikationer?
•
Hvilken rolle spiller ambitioner og selvtillid?
•
Bidrager lærere og studievejledere til ’mønsterbrud’?
3
Datagrundlag:
• ”Et spørgsmål om klasse?” (2006)
• Alle personer, der boede i Danmark i 2001, født i
perioden 1954-1971
• 1,4 millioner personer (totalpopulation)
• ”Catching up Qualifications or Fooling Around”? (2007)
• En spørgeskemaundersøgelse til en repræsentativ
stikprøve af studenterne fra 2007-årgangen
• Svarprocent: 81
4
Social oprindelse og uddannelsesniveau,
personer født 1954-1971:
Uddannelse:
Grund Erhvervs-
KVU
MVU
LVU
Total
Faders
skole
praktik
Leder/ejer
1,6
2,3
3,6
3,7
5,2
2,8
Akademiker
0,9
0,8
2,5
3,9
10,9
2,4
Højere
1,1
1,9
5,0
6,6
12,6
3,7
40,8
25,9
15,6
13,6
6,6
25,0
erhverv:
funktionær
Ufaglært
5
Udviklingen over tid
• RESTGRUPPEN: Færre børn af ufaglærte havner i
’restgruppen’: 46% i 1981 vs. 35 % i 2001. Men nedgangen
har været endnu større i andre sociale grupper. Relativt set
kommer arbejderbørnene således dårligere ud over tid.
• VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: En positiv udvikling
mellem 1900 og 1970. Derefter gik den relative sociale
mobilitet i stå.
• GYMNASIET: En positiv udvikling især blandt piger med
ufaglærte forældre: 29% i 1982 vs. 45% i 2002.
6
Social oprindelse og indkomst på forskellige
uddannelsesniveauer:
Uddannelse:
Grund Erhvervs-
KVU
MVU
LVU
Faders
skole
praktik
Leder/ejer
+15,4
+14,5
+13,2
+10,8
+10,8
Akademiker
+14,2
+12,6
+10,1
+5,5
+4,3
Højere
+11,1
+10,7
+8,2
+8,3
+4,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
erhverv:
funktionær
Ufaglært
7
Oprindelse og indkomst blandt mandlige
universitetskandidater:
Uddannelse:
Jurist
Økonom
Ingeniør
Læge
Leder/ejer
+19,6
+10,8
+10,1
+1,2
Akademiker
+15,5
+6,3
+2,3
+1,0
Højere
+8,1
+2,7
+5,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Faders
erhverv:
funktionær
Ufaglært
8
Forklaringer på social skævrekruttering:
• Økonomi
• Værdier
• Social position
• Kulturelle forskelle
• Kulturel deprivation
9
Social oprindelse, gymnasiekarakterer og andel
med opnået LVU:
80
70
60
50
Far LVU
Far ufagl.
40
30
20
10
0
10+
9,0-9,9
8,0-8,9
7,0-7,9
6,0-6,9
10
Ambitionsniveau efter social oprindelse blandt
2007-studenterne:
45
40
35
30
25
Far VGU
Far ufagl./fagl.
20
15
10
5
0
Højt
Mellem
Lavt
11
Selvtillid efter social oprindelse blandt 2007studenterne:
60
50
40
Far VGU
Far ufagl./fagl.
30
20
10
0
Høj
Mellem
Lav
12
Andel, der vil læse på universitetet, efter selvtillid og
social oprindelse blandt 2007-studenterne:
80
70
60
50
Far VGU
Far ufagl./fagl.
40
30
20
10
0
Høj
Mellem
Lav
13
Andel med høj selvtillid efter social oprindelse
på tre uddannelsesniveauer:
70
60
50
40
Far VGU
Far ufagl./fagl.
30
20
10
0
GYM
MVU
LVU
14
Påvirkningskanaler:
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Forældre
Venner
Søskende
Lærere
Vejledere
15
Påvirkningskanaler efter social oprindelse:
60
50
40
Far LVU
Far ufagl.
30
20
10
0
Forældre
Venner
Lærere
Vejledere
Planlagt uddannelse blandt børn af
16
faglærte/ufaglærte:
60
50
40
30
LVU
MVU
20
10
0
Vejledere har
betydning
Vejledere har ikke
betydninhg
Planlagt uddannelse blandt børn af
17
faglærte/ufaglærte:
70
60
50
40
LVU
MVU
30
20
10
0
Lærere har betydning
Lærere har ikke
betydninhg
18
Andel blandt børn af faglærte/ufaglærte, der vil
læse på universitetet efter påvirkningskilde:
70
60
50
40
30
20
10
0
Hverken
Kun
lærer eller vejleder
vejleder
Kun lærer
Begge
19
Mere information om uddannelse og ’social arv’
• http://www.socsci.aau.dk/ccws/debat/Foolingaround/foolin
garound.htm
• http://www.socsci.aau.dk/ccws/debat/klasse/klasse.htm