Transcript Fredericia071008

1
Social skævrekruttering til uddannelse –
læreres og vejlederes betydning for
’mønsterbrud’.
Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.
2
•
Social skævrekruttering i uddannelsessystemet
•
Er den sociale skævrekruttering et resultat af forskelle i
forudgående kvalifikationer?
•
Hvilken rolle spiller ambitioner og selvtillid?
•
Bidrager lærere og vejledere til ’mønsterbrud’?
3
Datagrundlag:
• ”Et spørgsmål om klasse?” (2006)
• Alle personer, der boede i Danmark i 2001, født i
perioden 1954-1971
• 1,4 millioner personer (totalpopulation)
• ”Catching up Qualifications or Fooling Around”? (2007)
• En spørgeskemaundersøgelse til en repræsentativ
stikprøve af studenterne fra 2007-årgangen
• Svarprocent: 81
4
Social oprindelse og uddannelsesniveau,
mænd født 1954-1971:
Uddannelse:
Grund Erhvervs-
KVU
MVU
LVU
Total
Fars
skole
praktik
Leder/ejer
1,6
2,3
3,3
4,0
5,2
2,8
Akademiker
0,9
0,8
2,2
4,1
10,8
2,4
Højere
1,2
1,8
4,6
7,9
12,2
3,6
41,0
25,4
16,0
12,1
6,9
25,0
erhverv:
funktionær
Ufaglært
5
Social oprindelse og uddannelsesniveau,
kvinder født 1954-1971:
Uddannelse:
Grund Erhvervs-
KVU
MVU
LVU
Total
Fars
skole
praktik
Leder/ejer
1,6
2,3
4,1
3,5
5,1
2,8
Akademiker
0,8
0,8
2,8
3,8
11,0
2,5
Højere
1,1
2,0
5,6
5,9
13,0
3,8
40,6
26,6
15,2
14,5
6,2
24,4
erhverv:
funktionær
Ufaglært
6
Udviklingen over tid
• RESTGRUPPEN: Færre børn af ufaglærte havner i
’restgruppen’: 46% i 1981 vs. 35 % i 2001. Men
nedgangen har været endnu større i andre sociale
grupper!
• VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: En positiv udvikling
mellem 1900 og 1970. Derefter gik den sociale mobilitet i
stå.
• GYMNASIET: En positiv udvikling især blandt piger med
ufaglærte forældre: 29% i 1982 vs. 45% i 2002.
7
Social oprindelse og indkomst på forskellige
uddannelsesniveauer:
Uddannelse:
Grund Erhvervs-
KVU
MVU
LVU
Fars
skole
praktik
Leder/ejer
+15,4
+14,5
+13,2
+10,8
+10,8
Akademiker
+14,2
+12,6
+10,1
+5,5
+4,3
Højere
+11,1
+10,7
+8,2
+8,3
+4,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
erhverv:
funktionær
Ufaglært
8
Forklaringer på social skævrekruttering:
• Økonomi
• Værdier
• Social position
• Kulturelle forskelle
• Kulturel deprivation
9
Social oprindelse, gymnasiekarakterer og andel
med opnået LVU:
Karakterer:
5,5-6,9
7,0-7,9
8,0-8,9
9,0-9,9 10,0-13,0
Leder/ejer
4,6
13,9
34,6
60,5
67,9
Akademiker
9,1
21,3
43,0
65,5
77,4
Højere
7,1
17,0
39,9
63,6
75,7
2,1
6,7
18,7
38,3
48,1
Fars
erhverv:
funktionær
Ufaglært
10
Ambitionsniveau efter social oprindelse blandt
2007-studenterne:
45
40
35
30
25
Far VGU
Far ufagl./fagl.
20
15
10
5
0
Højt
Mellem
Lavt
11
Selvtillid efter social oprindelse blandt 2007studenterne:
60
50
40
Far VGU
Far ufagl./fagl.
30
20
10
0
Høj
Mellem
Lav
12
Andel med høj selvtillid efter social oprindelse
på tre uddannelsesniveauer:
70
60
50
40
Far VGU
Far ufagl./fagl.
30
20
10
0
GYM
MVU
LVU
13
Påvirkningskanaler:
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Forældre
Venner
Søskende
Lærere
Vejledere
14
Påvirkningskanaler efter social oprindelse:
60
50
40
Far LVU
Far ufagl.
30
20
10
0
Forældre
Venner
Lærere
Vejledere
Planlagt uddannelse blandt børn af
15
faglærte/ufaglærte:
70
60
50
40
LVU
MVU
30
20
10
0
Vejledere har
betydning
Vejledere har ikke
betydninhg
Planlagt uddannelse blandt børn af
16
faglærte/ufaglærte:
70
60
50
40
LVU
MVU
30
20
10
0
Lærere har betydning
Lærere har ikke
betydninhg
17
Andel blandt børn af faglærte/ufaglærte, der vil
læse på universitetet efter påvirkningskilde:
70
60
50
40
30
20
10
0
Hverken
Kun
lærer eller vejleder
vejleder
Kun lærer
Begge
18
Mere information om uddannelse og ’social arv’
• http://www.socsci.aau.dk/ccws/debat/Foolingaround/foolin
garound.htm
• http://www.socsci.aau.dk/ccws/debat/klasse/klasse.htm